Grøn brint er en af byggestenene i vores energiomstilling, og en hurtig udrulning heraf er derfor af stor betydning for det fremtidige energisystem samt for økonomien og den sociale trivsel i EU.
Grøn brint er en af byggestenene i vores energiomstilling, og en hurtig udrulning heraf er derfor af stor betydning for det fremtidige energisystem samt for økonomien og den sociale trivsel i EU.
Ikke desto mindre er der en række udfordringer forbundet med etableringen af forsyning, efterspørgsel, infrastruktur og produktion, når det kommer til brint. Anvendelse af brint er både dyr og afhængig af passende rammebetingelser. På den ene side skal vi målrette anvendelsen af brint til de sektorer, der er vanskelige at elektrificere, og som et energilagringsmedium. På den anden side skal vi sørge for, at der skabes de rette betingelser for en hurtig og effektiv udvidelse af brintinfrastrukturen.
Her er især tre punkter af afgørende betydning:
Der skal sikres den nødvendige finansiering. Etableringen af transportinfrastruktur vil være forbundet med betydelige omkostninger, og EØSU understreger derfor, at effektiv ressourceallokering er vigtig. Dette kræver intelligent og integreret planlægning, herunder på tværs af grænserne, og en reguleringsordning, der gør det muligt at foretage de nødvendige investeringer i infrastrukturen, og som samtidig fremmer den miljømæssige bæredygtighed af energisystemet som helhed og beskytter brugerne af nettet mod uforholdsmæssigt høje netafgifter. Samtidig giver det sig selv, at det er nødvendigt at undgå yderligere byrder i form af krydssubsidiering af brintnet fra gasnetbrugeres side. Det er især vigtigt, da de fremtidige brugere af brintnetinfrastrukturen adskiller sig betydeligt fra gasnetbrugerne i dag. Det er derfor vigtigt i videst muligt omfang at anvende princippet om, at brugeren betaler, og dermed sikre, at brintinfrastrukturen primært finansieres af brugerne af denne infrastruktur.
Der skal ud over finansiering også sikres den nødvendige arbejdsstyrke til udvidelsen og produktionen, og ud over skabelsen af nye kvalitetsjob er omfordelingen af eksisterende arbejdstagere yderst vigtig. Det vil sige, at nuværende arbejdstagere skal uddannes, efteruddannes og opkvalificeres på passende vis, og arbejdsstyrken skal fastholdes ved hjælp af gode arbejdsvilkår. Netoperatørerne skal f.eks. være bundet af de sædvanlige kollektive overenskomster, og arbejdsvilkårene skal forbedres for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. EØSU opfordrer derfor til en effektiv og resultatorienteret social dialog i gassektoren på både europæisk og nationalt plan.
Der skal sikres en ensartet, sporbar og obligatorisk certificering af produceret brint gennem en central EU-ordning. Certificeringsordninger bør ikke blot være en garanti for miljøkriterier, men også for sociale standarder. Disse skal omfatte retfærdige og sikre arbejdsvilkår og overholdelse af arbejdstagerrettigheder, sociale rettigheder og fagforeningsrettigheder
EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at revidere brintstrategien, som med rette er blevet kritiseret af Den Europæiske Revisionsret. Det skal i samarbejde med civilsamfundet på nationalt og europæisk plan sikres, at der udarbejdes en samlet strategi, der tager højde for certificering, finansiering, behov for arbejdskraft, promovering og forbrugerbeskyttelse. Først da vil fremtiden for den europæiske brintindustri se lys ud.
Månedens gæst er den tredobbelte olympiske guldmedaljevinder og tidligere græske vægtløfter Pyrros Dimas, som fortalte os, hvad han ville holde øje med, når han så De Olympiske Lege. Selv om OL på mange måder har ændret sig med tiden, er de olympiske principper stadig de samme, som de altid har været.
Månedens gæst er den tredobbelte olympiske guldmedaljevinder og tidligere græske vægtløfter Pyrros Dimas, som fortalte os, hvad han ville holde øje med, når han så De Olympiske Lege. Selv om OL på mange måder har ændret sig med tiden, er de olympiske principper stadig de samme, som de altid har været.
Pyrros Dimas er næstformand for det internationale vægtløftningsforbund og træner for det amerikanske landshold. Han har vundet tre olympiske guldmedaljer og en bronzemedalje. Han har været medlem af det græske parlament og formand for det græske vægtløftningsforbund.
Er du klar til at tage på en rejse, der kan gøre dig til en mere informeret, engageret og aktiv europæisk borger? Uanset om du er studerende, en ung fagperson eller et aktivt medlem af lokalsamfundet, er EØSU's europæiske demokratipas din mulighed for at udøve dine borgerrettigheder til fulde.
Er du klar til at tage på en rejse, der kan gøre dig til en mere informeret, engageret og aktiv europæisk borger? Uanset om du er studerende, en ung fagperson eller et aktivt medlem af lokalsamfundet, er EØSU's europæiske demokratipas din mulighed for at udøve dine borgerrettigheder til fulde.
Passet omfatter faktablade, baggrundsinformation og vejledninger til alle dele af det moderne europæiske demokrati, herunder en oversigt over deltagelsesressourcer og en detaljeret håndbog om det europæiske borgerinitiativ.
Er du interesseret i den nye udgave (2023-2024) af brochuren om det europæiske demokratipas? Skriv til os, så sender vi den til dig – den er nu tilgængelig på alle 24 EU-sprog.
Du kan også se den interaktive version online på engelsk, fransk og tysk (flere sprog tilføjes gradvist) og træde inde i en verden, hvor din stemme virkelig betyder noget! (ep)
Der er en tendens til i alt for høj grad at udpege visse hændelser som skelsættende øjeblikke og århundredets begivenhed, hvilket fører til et overforbrug af dette udtryk. Ikke desto mindre befinder vi os lige nu, hvor den nye Kommission er ved at blive dannet, i et sådant skelsættende øjeblik: den yderste højrefløj er i fremgang, og utilfredsheden breder sig i hele EU, krigen i Ukraine raser, og i Gaza er der risiko for, at konflikten udvikler sig til en åben regional krig.
Der er en tendens til i alt for høj grad at udpege visse hændelser som skelsættende øjeblikke og århundredets begivenhed, hvilket fører til et overforbrug af dette udtryk. Ikke desto mindre befinder vi os lige nu, hvor den nye Kommission er ved at blive dannet, i et sådant skelsættende øjeblik: den yderste højrefløj er i fremgang, og utilfredsheden breder sig i hele EU, krigen i Ukraine raser, og i Gaza er der risiko for, at konflikten udvikler sig til en åben regional krig.
Terningen er endnu ikke kastet på den anden side af Atlanten, men de stigende toldsatser og den voksende handelskrig med Kina er fortsat en realitet, som uundgåeligt vil føre til chok i forsyningskæderne og forbrugerpriserne, hvilket i sidste ende vil kunne mærkes i befolkningen.
I mellemtiden nåede Europa-Parlamentet og Rådet i foråret til enighed om en ny sparepolitik for EU, og de "sparsommelige" EU-medlemsstater blokerer fortsat for yderligere egne indtægter eller lånemuligheder. Vi oplever i EU et stigende pres på klimaet, sociale uroligheder, ekstremisme og fascisme, miskreditering af demokratiet og fremherskende autoritetsudøvelse, hvilket – sammen med truslen om nuklear udryddelse og åben krig ved grænserne – bør give EU's ledere et lille skub i retning af mindre kortsynethed og færre interne stridigheder. Enhver politik, der ser bort fra (eller kun for syns skyld tager hensyn til) ulighed og retfærdighed vil uundgåeligt slå fejl. Borgerne er trætte af at høre efterabende vellydende taler og ord for blot at opleve forværrede tilstande med arbejdsløshed og styrtdykkende indkomster, hvor de må kæmpe for at få det hele til at hænge sammen. Højreekstrem populisme udnytter denne situation og undgår grundlæggende spørgsmål ved at skyde skylden på indvandring.
Uden social retfærdighed vil vi ikke have stabilitet eller pålidelige partnere i nogen af medlemsstaterne, og vi vil ikke have den nødvendige samhørighed til at imødegå de udfordringer, som EU står over for. Lad os gøre socialt fremskridt til den samlende kraft i denne nye valgperiode for EU.
Jeg er en heldig mand. De olympiske lege i Paris var den niende gang, jeg deltog i dette arrangement. Første gang var i Barcelona i 1992. Fire af gangene deltog jeg som medaljevindende atlet. De resterende fem OL har jeg oplevet fra enhver tænkelig vinkel: som tilskuer, som medlem af Det Internationale Vægtløfterforbund og som træner for USA's nationale hold.
Jeg er en heldig mand. De olympiske lege i Paris var den niende gang, jeg deltog i dette arrangement. Første gang var i Barcelona i 1992. Fire af gangene deltog jeg som medaljevindende atlet. De resterende fem OL har jeg oplevet fra enhver tænkelig vinkel: som tilskuer, som medlem af Det Internationale Vægtløfterforbund og som træner for USA's nationale hold. Gennem disse årtier med min gang i den olympiske sfære har jeg set mange forandringer. Ud over det sted, hvor legene afholdes, har arrangementet også fået andre nye kendetegn. Udviklingen i TV-dækningen har givet seerne mulighed for at komme tættere på atleterne – så de nu kan se følelserne i deres ansigter. Indførelsen af nye sportsgrene på OL-programmet har tiltrukket et yngre publikum og givet os kendskab til discipliner, vi ikke før havde hørt om. Samtidig minder sikkerhedstiltagene os alle om, at vi lever i en uforudsigelig verden i en turbulent tid.
Alt er således i forandring ved de olympiske lege. Alt undtagen princippet om en olympisk ånd og drømmene blandt de deltagende atleter. De olympiske idealer er i dag mere relevante end nogensinde. Desuden er den olympiske ånd ofte forud for sin tid. Begreber som inklusion, accept af forskellighed og harmonisk sameksistens var i mange årtier en del af den olympiske tanke, længe før de blev taget op til debat i vores samfund. Men som sportsmand og som olympisk deltager, der kender til den smerte, der er forbundet med at deltage i en konkurrencepræget sport på et så højt niveau, må jeg først og fremmest fokusere på atleterne. Mange af disse unge mennesker lever og ånder for OL – det giver deres liv mening og former deres drømme. Når man følger med i OL, handler det derfor, også for mig personligt, ikke om resultattavlen eller ranglisten. Det handler om at se idrætsudøvernes ansigtsudtryk. Se deres glæde og deres skuffelse. Deres tårer og deres glædesråb. Det handler om mennesker, der kæmper for at overgå sig selv.
Fremtidens job kræver færdigheder til at gennemføre den grønne og den digitale omstilling og håndtere demografiske forandringer. Hvordan kan vi sikre, at investeringer i uddannelse og omskoling også når ud til de mest sårbare? Hvilke kvalifikationskløfter findes der, og hvordan er de forbundet med fattigdom?
Fremtidens job kræver færdigheder til at gennemføre den grønne og den digitale omstilling og håndtere demografiske forandringer. Hvordan kan vi sikre, at investeringer i uddannelse og omskoling også når ud til de mest sårbare? Hvilke kvalifikationskløfter findes der, og hvordan er de forbundet med fattigdom?
Den 10. juli undersøgte EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer disse spørgsmål som led i en tematisk debat, der også markerede lanceringen af en ny EØSU-studie: Hvordan imødegår man mangel på færdigheder blandt de mest sårbare?. Studien var bestilt af EØSU efter anmodning fra Gruppen i forbindelse med det europæiske år for færdigheder (2023). I studien undersøges begrebet manglende færdigheder, der foreslås en definition, og der angives mulige drivkræfter og løsninger, hvilket baner vejen for yderligere forskning i dette emne fremover. En af konklusionerne i studien er, at civilsamfundsorganisationer spiller en unik rolle med hensyn til at identificere og støtte sårbare personer, der har behov for opkvalificering. De bør arbejde tæt sammen med lokalsamfund og myndigheder, udnytte deres netværk og sikre, at ingen lades i stikken, når det gælder uddannelse og kompetenceudvikling.
I debatten deltog Juliana Wahlgren, direktør for Det Europæiske Fattigdomsbekæmpelsesnetværk (EAPN), som berettede om de underliggende faktorer, der påvirker adgangen til færdigheder, og Agnieszka Maj, forsker ved centret for social og økonomisk forskning (CASE), som gennemførte studien.
Den fulde artikel om temadebatten og et interview med forfatterne findes på arrangementets websted.
Arbejdsgivergruppen lykønsker Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med hendes genvalg i juli og hilser hendes politiske retningslinjer velkommen. Disse retningslinjer markerer et betydeligt skift i retning af at tage hånd om den dalende konkurrenceevne, i erkendelse af at dette spørgsmål er lige så kritisk som klimaændringer og sikkerhed.
Arbejdsgivergruppen lykønsker Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med sit genvalg i juli og hilser hendes politiske retningslinjer velkommen. Disse retningslinjer markerer et betydeligt skift i retning af at tage hånd om den dalende konkurrenceevne, i erkendelse af at dette spørgsmål er lige så kritisk som klimaændringer og sikkerhed.
Konkurrenceevne og velstand er endelig blevet de vigtigste prioriteter. Den nye europæiske velstandsplan skal gøre det lettere at drive forretning i Europa, uddybe det indre marked og øge produktiviteten ved hjælp af banebrydende teknologier. Vi glæder os især over, at man fokuserer på at gøre livet nemmere for erhvervslivet ved at mindske de administrative byrder, forenkle gennemførelsen og få en næstformand til at koordinere dette aspekt.
EØSU's Arbejdsgivergruppe har længe efterlyst en sådan tilgang, som det fremgår af vores prioriteter, "At skabe velstand for alle: en dagsorden for EU's konkurrenceevne", og vi er ivrige efter at indgå samarbejde om at tilpasse gennemførelsen til de faktiske forhold. EU's konkurrenceevne har i længere tid været alvorligt truet. Selv om Europa fortsat er en af de mest innovative, sikre og velstående regioner, sakker det bagud i forhold til USA og taber terræn til Kina på flere forskellige nøgleparametre såsom vækst i BNP pr. indbygger, hvor USA i det seneste årti har klaret sig bedre end Europa. Af mere detaljerede advarselstegn på denne tendens kan nævnes antallet af patenter inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt omfanget af udenlandske direkte investeringer (FDI).
Derfor glæder vi os navnlig over følgende prioriteter i de politiske retningslinjer for den næste Kommission:
En moderniseret kontrol af konkurrenceevnen og en interinstitutionel aftale om forenkling og bedre lovgivning
Turbolader på investeringerne med en europæisk opsparings- og investeringsunion
Forøgelse af forskningsudgifterne for at sætte fokus på strategiske prioriteter, banebrydende forskning og videnskabelig topkvalitet
Indførelse af en ny EU-dækkende retlig status, der skal hjælpe innovative virksomheder med at vækste
En aftale om ren industri med henblik på at investere i infrastruktur og industri, sænke energipriserne og støtte virksomheder i at blive grønnere.
Sportens tidløse værdier forener mennesker og lande
Kære læser
EØSU har lanceret initiativet Stærkere sammen om sportens værdier for at bakke op om de værdier, der blev nedfældet for De Olympiske Lege 2024 i Paris, ud fra civilsamfundets perspektiv. Initiativet er med til at tydeliggøre udvalgets arbejde, som altid har drejet sig om at gå forrest, når det kommer til at fremme sport som en positiv drivkraft for styrkelsen af sunde værdier i alle dele af samfundet.
Sportens tidløse værdier forener mennesker og lande
Kære læser
EØSU har lanceret initiativet Stærkere sammen om sportens værdier for at bakke op om de værdier, der blev nedfældet for De Olympiske Lege 2024 i Paris, ud fra civilsamfundets perspektiv. Initiativet er med til at tydeliggøre udvalgets arbejde, som altid har drejet sig om at gå forrest, når det kommer til at fremme sport som en positiv drivkraft for styrkelsen af sunde værdier i alle dele af samfundet.
Med initiativet ønsker vi symbolsk at fremsætte den idé om våbenhvile, som første gang blev introduceret under antikkens Olympiske Lege i Grækenland tilbage i det 9. århundrede. Våbenhvilen, på græsk Ekecheiria, under legenes afholdelse var en midlertidig fred mellem krigende bystater, som gjorde det muligt for atleter og tilskuere at deltage sikkert i legene.
I dag synes idéen om våbenhvile mere aktuel end nogensinde før i lyset af det nuværende skrøbelige geopolitiske landskab, hvor konflikter og politisk uro hærger Europa og andre dele af verden.
Derudover vil vi gerne bakke op om sportens værdier, som er evigt tidløse. Som Nelson Mandela sagde, kan sport vække håb, dér hvor der før kun var fortvivlelse. De værdier, vi forsvarer, er i stand til at ændre verden og forene mennesker og lande på en måde, der skaber fred og harmoni, og hvor respekt og venskab er fremherskende.
Med dette for øje har vi søsat en kort kampagne, som afspejler de tre oprindelige værdier "udmærkelse, respekt og venskab", der i årenes løb har forandret sig under hensyntagen til personer med handicap.
Det organiserede civilsamfund har slået til lyd for en ånd, hvor vi skaber en mere fredelig og bedre verden ved at uddanne unge gennem sport, der dyrkes uden nogen form for forskelsbehandling, og som kræver gensidig forståelse i en ånd af venskab, solidaritet og fairplay.
Artikler, grafikker, videobeskeder og erklæringer fra vores medlemmer har, siden legene i Paris blev skudt i gang, høstet omtale på EØSU's websted og sociale medier. Kampagnen kørte videre under de paralympiske lege for at understrege, at denne store sportsfejring sætter et eftertrykkeligt præg på samfundet, og for at gentage de stærke budskaber om lige muligheder og lige behandling.
De sportslige værdier for legene i Paris er i fuldstændig samklang med de europæiske værdier frihed, fred, mangfoldighed og inklusion. Vi bør gøre disse værdier til principper, som vi efterlever i hverdagen, hvor vi bør overkomme forskelle og konflikter gennem dialog og gensidig respekt.
EØSU har som hjemsted for det organiserede civilsamfund altid kæmpet for disse værdier og slået til lyd for et mere inklusivt, retfærdigt og sammenhængende samfund, hvor alle medlemmer har lige muligheder og kan deltage aktivt.
