Sundhed er en grundsten i EU's modstandskraft og velstand. Det er langt fra et ligegyldigt emne, men derimod en vigtig prioritet for alle europæiske borgere, da vi alle før eller siden får brug for sundhedssystemet. Sundhed var omdrejningspunktet under covid-19. Desværre udnyttede Kommissionens formand Ursula von der Leyen ikke sin position til at gribe den enestående mulighed for at gøre sundhed til en væsentlig del af alle andre politikområder ved at fremme en tværsektoriel integration af sundhedspolitikken.
Sundhed er en grundsten i EU's modstandskraft og velstand. Det er langt fra et ligegyldigt emne, men derimod en vigtig prioritet for alle europæiske borgere, da vi alle før eller siden får brug for sundhedssystemet. Sundhed var omdrejningspunktet under covid-19. Desværre udnyttede Kommissionens formand Ursula von der Leyen ikke sin position til at gribe den enestående mulighed for at gøre sundhed til en væsentlig del af alle andre politikområder ved at fremme en tværsektoriel integration af sundhedspolitikken.
Vi er nødt til at overvinde sektoropdelingen og udvikle en mere sammenhængende, samhørig og inklusiv europæisk model, der understøtter en retfærdig omstilling for alle og ikke lader nogen i stikken. Vi skal bringe alle interessenter sammen, styrke den sociale dialog og inddrage civilsamfundet – fra politikudformning til implementering og evaluering.
Udvalget efterlyser et europæisk flagskibsinitiativ for sundhed: et samlende initiativ, der bygger på europæisk solidaritet, og som kan styrke vores sundhedssystemer, bekæmpe uligheder på sundhedsområdet og beskytte mod fremtidige kriser. Nedenfor nævnes nogle af de aspekter, der skal være omdrejningspunktet i dette omfattende initiativ:
Den europæiske pleje- og sundhedsgaranti: et løfte til alle europæiske borgere om at sikre lige og universel adgang til pleje af høj kvalitet.
One Health-modellen: menneskers sundhed er uløseligt forbundet med dyre-, plante- og miljøsundhed. Klimaændringer, pandemier og tab af biodiversitet er alle trusler, der tvinger os til at anlægge en holistisk tilgang.
Modernisering af vores sundhedssystemer ved hjælp af digitale værktøjer og kunstig intelligens med fokus på cybersikkerhed og forbedring af borgernes og sundhedspersonalets digitale færdigheder.
Strategiske social- og sundhedsinvesteringer. Investeringer i sundhed har en positiv indvirkning på borgernes trivsel og Europas konkurrenceevne.
Sikring af adgang til lægemidler og opbygning af en innovativ og konkurrencedygtig europæisk industri. Fremskridt på dette område skal gøre det muligt for os at prioritere sundhed og offentlighedens interesse og mindske vores afhængighed af globale forsyningskæder. Produktion på europæisk jord er afgørende for at sikre vores suverænitet på sundhedsområdet.
Sikring af tilstrækkeligt veluddannet, vellønnet sundhedspersonale ved hjælp af attraktive arbejdsforhold, investering i uddannelse, berigende karrierer og løbende støtte til sundhedspersonalet.
Styrkede politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, især ved hjælp af arbejdsmedicin, programmer for screening på arbejdspladsen og beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer og mutagener.
Bekæmpelse af problemet med ikkeoverførbare sygdomme og udfordringen med sjældne sygdomme skal prioriteres. Det er en kamp mod uligheder på sundhedsområdet, som har flere årsager.
Lidt provokerende sagt er journalistik og generativ AI to modstridende parter: journalistik handler om fakta, mens AI beregner sandsynligheder. Eller måske synes du, at det er fint, hvis journalister bare udfylder hullerne i en reportage med noget, der lyder sandsynligt? Det er nemlig lige præcis sådan, at generativ AI fungerer.
Lidt provokerende sagt er journalistik og generativ AI to modstridende parter: journalistik handler om fakta, mens AI beregner sandsynligheder. Eller måske synes du, at det er fint, hvis journalister bare udfylder hullerne i en reportage med noget, der lyder sandsynligt? Det er nemlig lige præcis sådan, at generativ AI fungerer. Ikke desto mindre skaber GenAI enorme muligheder for at styrke journalistikken. Den kan anvendes til alt fra brainstormingidéer, interviewspørgsmål og overskrifter til datajournalistik og hurtig dokumentanalyse. GenAI er hverken bundet af format eller sprog og kan omdanne tekster til videoer, podcasts og visuelt materiale. Den kan transskribere, oversætte, illustrere og gøre indhold tilgængeligt i chatformater. Den kan bidrage til at få indhold ud til borgere, der tidligere har været underforsynede: målgrupper i små lokalområder, folk medlæse - eller forståelsesproblemer eller andre funktionsnedsættelser, eller folk, der simpelthen ikke er interesserede i at forbruge journalistik på traditionel vis. Ezra Eeman, direktør for strategi og innovation hos NPO, Nederlandenes offentlige radio- og tv-selskab, udtaler: "Med generativ AI kan vi i højere grad leve op til vores public service-ansvar. GenAI vil forbedre interaktivitet, tilgængelighed og kreativitet. AI hjælper os med at levere mere indhold til vores publikum."
Men selv om nogle aktører i branchen tydeligvis allerede har meget store forventninger til generativ AI, indebærer denne teknologi betydelige risici for journalistikken. De to største handler om et generelt tab af tillid til information og yderligere udhuling eller endda et manglende grundlag for branchens forretningsmodeller. Som allerede nævnt er "hallucinationer" – det begreb, der anvendes til at beskrive generativ AI's tendens til at udarbejde svar og præsentere dem som troværdige ved hjælp af fakta- og kilde-"lookalikes" – rent faktisk et kendetegn ved teknologien frem for en bug. Udfordringen er imidlertid endnu større. Da GenAI gør det muligt for alle at skabe enhver form for indhold på få minutter, herunder deepfakes, er der fare for, at offentligheden mister tilliden til alt det indhold, der udbydes. Mediekundskaben råder allerede alle til at være skeptiske over for onlineindhold. Denne sunde skepsis kan udvikle sig til direkte mistillid, hvis fabrikeret indhold bliver mere udbredt. Det står endnu ikke klart, om traditionelle medieforetagender vil få noget ud af at være foregangsbilleder i denne verden af information, eller om alle medier vil blive betragtet som upålidelige i denne sammenhæng.
Den voldsomme stigning i generative søgninger forstærker katastrofen, da den truer med at gøre journalistik mere og mere usynlig. Mens en Google-søgning tidligere resulterede i en række links, hvoraf mange førte til pålidelige medieforetagender, formes søgeresultatet nu i stigende grad af GenAI. Brugerne får et umiddelbart svar i tekstform. De behøver ikke længere at sætte sig mere grundigt ind i tingene. Det er ikke så underligt, at panikken breder sig hos ledere i mediebranchen. Mange af dem presser på for at indføre AI af effektivitetshensyn, hvilket naturligvis ikke løser problemet, når der tværtimod er behov for endnu flere investeringer i kvalitetsjournalistik for at vise publikum forskellene mellem det, der bare er "indhold" på den ene side, og veldokumenteret, nøjagtig og pålidelig journalistik på den anden side.
Der er behov for en etisk tilgang til brugen af AI i medierne. For det første har medieorganisationer brug for en AI-strategi og for at fokusere på, hvad teknologien kan bidrage med i leveringen af public service. Ressourcerne skal målrettes mod de mest hensigtsmæssige resultater og anvendes i overensstemmelse hermed – altid i erkendelse af, at AI har betydelige miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger. Det bør altid være en mulighed at sige nej. Medieorganisationerne bør også udnytte deres magt og indflydelse i forbindelse med indkøb af produkter, udøve lobbyvirksomhed med henblik på regulering og deltage i debatter om ophavsret og databeskyttelse. Der står meget på spil. Det er bydende nødvendigt, at alle virksomheder regelmæssigt kontrollerer, at de anvendte produkter ikke bygger på bias og stereotyper, så det undgås, at skadelige virkninger forstærkes. Endelig er det farligt at stå alene i dette miljø under hastig forandring, hvor utallige nye produkter markedsføres hver eneste dag. Deltagelse i og fremme af samarbejde internt i branchen og mellem branchen og teknologivirksomheder er afgørende for at udstikke en ansvarlig kurs.
Der er dog ingen tvivl om, at GenAI i meget høj grad vil øge mediernes afhængighed af store teknologivirksomheder. Desto mere teknologivirksomheder integrerer AI-værktøjer i applikationer, som mennesker bruger i deres dagligdag, jo mindre kontrol vil medieorganisationer have over praksis, processer og produkter. Deres etiske retningslinjer vil så eventuelt blot være et supplement til noget, der for længst er truffet beslutning om andre steder.
I lyset af ovenstående vil følgende hypotese måske komme som en overraskelse: morgendagens journalistik vil måske ligne gårsdagens – og forhåbentlig være bedre. Men en del af journalistikken, som den ser ud i dag, vil forsvinde. Som det altid har været tilfældet, vil journalistik handle om fakta, overraskelser, historiefortælling og indsatsen for at drage magten til ansvar. Journalistik vil handle om at opbygge et stabilt, loyalt og tillidsbaseret samspil med publikum ved at yde vejledning, indlede samtaler og støtte lokalsamfund. I en verden kendetegnet ved kunstigt indhold vil det, som rigtige mennesker siger, tænker og føler være ekstra værdifuldt. Journalister har enestående forudsætninger for at formidle dette. Men AI kan hjælpe journalistikken med at blive bedre, så den kan betjene enkeltpersoner og grupper i overensstemmelse med deres behov og livssituation og blive mere inkluderende, lokal og beriget med data på måder, der ikke tidligere var økonomisk overkommelige. Anne Lagercrantz, administrerende vicedirektør for svensk TV, har sagt følgende om AI: "Kunstig intelligens vil ændre journalistikken på grundlæggende vis, men forhåbentlig ikke vores rolle i samfundet. Vi er nødt til at arbejde på at forbedre mediebranchens troværdighed. Vi skal skabe sikre rum, hvor der leveres pålidelig information." Det kan konkluderes, at AI-tidsalderen ikke udgør den største risiko for selve journalistikken, men for branchens forretningsmodeller.
Denne tekst er baseret på en rapport "Trusted Journalism in the Age of Generative AI", der kan downloades gratis, og som er offentliggjort af Den Europæiske Radiounion i 2024. Den er researchet og skrevet af Alexandra Borchardt, Kati Bremme, Felix Simon og Olle Zachrison.
Opbakning til udvidelse: Et engagement i Europas fremtid
Udvidelsen og integrationen af kandidatlandene i Den Europæiske Union handler om andet og mere end blot en større Union. Der er nemlig tale om en geostrategisk investering i fred, stabilitet, sikkerhed og socioøkonomisk udvikling, som styrker vores kontinents demokratiske struktur. Udvidelsen af EU er dermed et effektivt redskab til at udbrede og holde fast i de europæiske kerneværdier.
Opbakning til udvidelse: Et engagement i Europas fremtid
Udvidelsen og integrationen af kandidatlandene i Den Europæiske Union handler om andet og mere end blot en større Union. Der er nemlig tale om en geostrategisk investering i fred, stabilitet, sikkerhed og socioøkonomisk udvikling, som styrker vores kontinents demokratiske struktur. Udvidelsen af EU er dermed et effektivt redskab til at udbrede og holde fast i de europæiske kerneværdier. Vores etablerede bilaterale organer med civilsamfundet i kandidatlandene er fælles rådgivende udvalg og civilsamfundsplatforme, initiativet vedrørende medlemmer fra kandidatlande og det faktum, at landebesøg vedrørende retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er udvidet til også at omfatte kandidatlande. Disse er eksempler på EØSU's engagement med hensyn til både at uddybe og udvide Unionen. Vores arbejde viser, at fremskridt med de nødvendige interne reformer både kan og bør gå hånd i hånd med integrationen af kandidatlande. Trods stadige udfordringer i en række kandidatlande bør disse forhindringer puste nyt liv i vores samarbejde med kandidatlandene snarere end at hindre fremskridt.
EØSU har spillet en central rolle i EU-udvidelsen ved at deltage i Vestbalkan-ministermødet i Skopje og indgå i et tæt samarbejde med lederne fra flere kandidatlande. Vores aktiviteter har til formål at vurdere, hvorvidt kandidatlandene er parate til at opfylde Københavnskriterierne. Endnu en gang understreger vi, at vi er dybt engagerede i en inklusiv og retfærdig dialog med alle EØSU-medlemmer, herunder naturligvis også med medlemmer fra kandidatlande. Derfor er jeg stolt over at kunne fortælle, at initiativet vedrørende medlemmer fra kandidatlande, som blev skudt i gang i februar under overværelse af Albaniens premierminister Edi Rama og Montenegros premierminister Milojko Spajić, er en hjørnesten i mit formandskabs manifest.
Udvalget inddrager aktivt medlemmer fra kandidatlande og er dermed førende blandt EU-institutionerne med hensyn til gradvis integration af kandidatlandene. Resultaterne af dette initiativ er konkrete og anerkendes i stadig stigende grad i kandidatlandene og i EU, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-kommissær med ansvar for udvidelse, Oliver Várhelyi, i høj grad bakker op om projektet. Formålet med initiativet er ikke blot at skabe fordele her og nu. Hensigten er også at opbygge et solidt grundlag for kandidatlandenes, deres borgeres og deres dynamiske civilsamfunds forhåbninger på længere sigt. Initiativet giver civilsamfundet i disse lande mulighed for at deltage direkte i EU's beslutningsproces og holde gang i processen med at skabe de nødvendige reformer. I alt 146 medlemmer fra forskellige kandidatlande har deltaget aktivt i udtalelser om udvidelsesrelaterede emner såsom EU's samhørighedspolitik, det indre marked, bæredygtighed i landbrugsfødevaresektoren og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
De blandede rådgivende udvalg og civilsamfundsplatformene udgør en kritisk platform for dialog mellem forskellige aktører og sikrer, at alle bliver hørt under beslutningsprocessen. Der findes i øjeblikket blandede rådgivende udvalg med Montenegro, Serbien og Tyrkiet, mens der navnlig er oprettet civilsamfundsplatforme med Ukraine og Moldova. Det blandede rådgivende udvalg med Nordmakedonien forventes at komme i gang igen, så snart den første forhandlingsklynge åbner, og samtidig er et nyt udvalg for Albanien godt på vej. Det kommende civilsamfundsforum på højt plan, som er tilegnet udvidelse og løber af stablen den 24. oktober parallelt med EØSU's plenarforsamling, vil styrke dette engagement yderligere. Forummet, som arrangeres i samarbejde med Kommissionen, bliver samlingspunkt for EØSU-medlemmer, omkring 100 medlemmer fra kandidatlande og ledende politikere fra medlemsstaterne og kandidatlandene. Her skal de undersøge, hvilken rolle den civile og sociale dialog spiller for en vellykket EU-udvidelse. Forummet vil sætte fokus på, hvordan den sociale dialog er med til at fremme indsatsen for at blive en del af EU, optimere den grønne og den digitale omstilling og værne om EU's grundlæggende værdier.
I sin egenskab af forbindelsesled mellem civilsamfundet og EU-institutionerne gør EØSU en stor indsats for at styrke og bakke op om de stemmer, der stræber efter frihed, demokrati og socioøkonomisk velstand – og i sidste ende fremmes en tættere integration i kandidatlandene og EU. Sammen skaber vi en lysere fremtid for Europa – en fremtid, som er inkluderende, præget af velstand og hvor vi står sammen. Udvalgets engagement i udvidelsen er urokkeligt, og vores aktiviteter er et vidnesbyrd om vores tro på et mere integreret og samlet set mere modstandsdygtigt Europa.
Månedens gæst er Alexandra Borchardt, som var hovedtaler på EØSU's Connecting EU-seminar 2024. Som hovedforfatter til EBU News Report 2024 om indvirkningen af AI på journalistik analyserer hun udsigterne for ansvarlig journalistik efter den hurtige stigning i generativ AI. Selv om nogle personer i mediebranchen allerede er helt oppe at køre af begejstring over løfterne vedrørende AI, er de risici, som generativ AI medfører, betydelige – men det samme er mulighederne.
Månedens gæst er Alexandra Borchardt, som var hovedtaler på EØSU's Connecting EU-seminar 2024. Som hovedforfatter til EBU News Report 2024 om indvirkningen af AI på journalistik analyserer hun udsigterne for ansvarlig journalistik efter den hurtige stigning i generativ AI. Selv om nogle personer i mediebranchen allerede er helt oppe at køre af begejstring over løfterne vedrørende AI, er de risici, som generativ AI medfører, betydelige – men det samme er mulighederne.
Alexandra Borchardt er ledende journalist, selvstændig konsulent, universitetslærer og medieforsker med mere end 25 års erfaring på nyhedsområdet, hvoraf de 15 har været i ledende stillinger. Gennem de seneste fem år har hun vejledt 26 europæiske forlag i den digitale omstilling i kraft af sin rolle som coach i programmet "Table Stakes Europe" under World Association of News Publishers (WAN-IFRA). Du kan læse mere om hendes arbejde her.
I vores spalte Lige til sagen anbefaler ordføreren for EØSU's udtalelse omUdvikling af et europæisk flagskibsinitiativ for sundhedAlain Coheur at gøre sundhedsanliggender til et prioriteret emne for den kommende Europa-Kommission. Han understreger den samlende karakter af det europæiske flagskibsinitiativ for sundhed, som bør udvise europæisk solidaritet ved at styrke sundhedssystemerne og beskytte EU mod fremtidige kriser.
I vores spalte Lige til sagen anbefaler ordføreren for EØSU's udtalelse omUdvikling af et europæisk flagskibsinitiativ for sundhedAlain Coheur at gøre sundhedsanliggender til et prioriteret emne for den kommende Europa-Kommission. Han understreger den samlende karakter af det europæiske flagskibsinitiativ for sundhed, som bør udvise europæisk solidaritet ved at styrke sundhedssystemerne og beskytte EU mod fremtidige kriser.
Den 4. oktober afholdt EØSU’s ad hoc-gruppe en debat om det europæiske borgerinitiativ – status i Kroatien i Zagreb. Formålet med debatten var, at ad hoc-gruppens medlemmer skulle samarbejde med lokale interessenter for at drøfte deres erfaringer, synspunkter og idéer. De fokuserede navnlig på synligheden af og kendskabet til det europæiske borgerinitiativ i Kroatien samt de erfaringer og bedste praksis, der hidtil er kortlagt. Det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der gør det muligt for borgerne i Den Europæiske Union at påvirke EU's politik direkte ved at foreslå ny lovgivning.
Den 4. oktober afholdt EØSU’s ad hoc-gruppe en debat om det europæiske borgerinitiativ – status i Kroatien i Zagreb. Formålet med debatten var, at ad hoc-gruppens medlemmer skulle samarbejde med lokale interessenter for at drøfte deres erfaringer, synspunkter og idéer. De fokuserede navnlig på synligheden af og kendskabet til det europæiske borgerinitiativ i Kroatien samt de erfaringer og bedste praksis, der hidtil er kortlagt. Det europæiske borgerinitiativ er et redskab, der gør det muligt for borgerne i Den Europæiske Union at påvirke EU's politik direkte ved at foreslå ny lovgivning.
Debatten i Zagreb om det europæiske borgerinitiativ – status i Kroatien var det første arrangement af sin art, som ad hoc-gruppen afholdt uden for Bruxelles. Det kroatiske handels- og håndværkskammer (Hrvatska Obrtnička Komora) var værter ved arrangementet, og EØSU's ad hoc-gruppemedlemmer havde fornøjelsen at kunne byde velkommen til Margareta Mađerić, statssekretær i det kroatiske arbejdsministerium, Dino Zorić fra justitsministeriet, repræsentanter fra Europa-Kommissionen og forummet for det europæiske borgerinitiativ samt adskillige deltagere, der repræsenterer Europe Direct-centre, universiteter, lokale myndigheder og nationale økonomiske og sociale råd samt kroatiske ambassadører for det europæiske borgerinitiativ, arrangører af det europæiske borgerinitiativ, universitetsstuderende og andre interessenter i borgerinitiativet.
Efter debatten fulgte om eftermiddagen et ordinært møde i ad hoc-gruppen om det europæiske borgerinitiativ samt en spadseretur i Zagreb bymidte, hvor ad hoc-gruppens medlemmer henvendte sig direkte til kroatiske borgere ved at uddele EØSU's populære europæiske demokratipas.
Med sit arbejdsprogram for 2023-2025 sigter ad hoc-gruppen mod yderligere at øge EØSU's aktive deltagelse i processen med det europæiske borgerinitiativ. Gruppen planlægger at afholde yderligere møder uden for Bruxelles, da disse udgør en god mulighed for at debattere med lokale interessenter inden for det europæiske borgerinitiativ og øge bevidstheden om det europæiske borgerinitiativ på nationalt og lokalt plan.
Ad hoc-gruppen for borgerinitiativer, som i øjeblikket ledes af EØSU-medlem Violeta Jelić, blev oprettet i 2013 for at udstikke politiske retningslinjer for det europæiske borgerinitiativ og overvåge udviklingen på området.
Det europæiske borgerinitiativ, der blev indført med Lissabontraktaten, trådte i kraft i 2012 som det allerførste instrument for deltagelsesdemokrati på tværnationalt plan. Det giver mindst en million EU-borgere fra mindst syv medlemsstater mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning og er dermed det, der kommer tættest på et lovgivningsinitiativ fra borgerne.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har lige fra begyndelsen spillet en meget aktiv rolle med hensyn til at udvikle og fremme det europæiske borgerinitiativ. (ep)
Fra den 2. til den 4. oktober var EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) værter for den europæiske måned for cybersikkerhed i Bruxelles. På arrangementet gav fremstående talere fra EU-institutionerne, regionale myndigheder og civilsamfundet deres bud på, hvordan vi kan håndtere udfordringerne i forbindelse med nutidens hastigt skiftende cybertrusselsbillede.
Fra den 2. til den 4. oktober var EØSU og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) værter for den europæiske måned for cybersikkerhed i Bruxelles. På arrangementet gav fremstående talere fra EU-institutionerne, regionale myndigheder og civilsamfundet deres bud på, hvordan vi kan håndtere udfordringerne i forbindelse med nutidens hastigt skiftende cybertrusselsbillede.
Den 12. udgave af den europæiske måned for cybersikkerhed fokuserede på social engineering (eller social manipulation), der er en voksende trussel målrettet menneskers adfærd med det formål at opnå uretmæssig adgang til oplysninger og tjenester og dermed bryde sikkerheden.
De vigtigste budskaber fra dette års udgave var:
EU's nye forordning om cybersikkerhed fastlægger et fælles udgangspunkt for EU-institutionerne og medlemsstaterne.
Det er afgørende med regelmæssige risikovurderinger for at identificere sårbarheder og prioritere afbødningsstrategier.
Nye trusler såsom AI-drevne angreb og kvantedatabehandling kræver innovative modforanstaltninger.
De regionale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte lokale enheder gennem videndeling, teknisk bistand og skræddersyede uddannelsesprogrammer.
AI-drevne social engineering-angreb bliver stadig hyppigere, og det kræver en mangesidet og samarbejdsbaseret tilgang at modstå dem.
Du kan finde flere oplysninger om arrangementet her. (lp)
Et af de programmer, der blev præsenteret på EØSU's Connecting EU-seminar om journalistik i 2024, var Hannah Arendt-initiativet. Det er et netværk af civilsamfundsorganisationer, der støtter og beskytter journalister, der arbejder under ekstremt pres og udsættes for censur, chikane og forfølgelse. Initiativet er et beskyttelsesprogram, der finansieres af den tyske forbundsregering, og som tilbyder mange former for værdifuld hjælp til journalister i hele verden – fra Afghanistan og Sudan til Rusland og Ukraine – uanset om de befinder sig i deres hjemlande eller i eksil.
Et af de programmer, der blev præsenteret på EØSU's Connecting EU-seminar om journalistik i 2024, var Hannah Arendt-initiativet. Det er et netværk af civilsamfundsorganisationer, der støtter og beskytter journalister, der arbejder under ekstremt pres og udsættes for censur, chikane og forfølgelse. Initiativet er et beskyttelsesprogram, der finansieres af den tyske forbundsregering, og som tilbyder mange former for værdifuld hjælp til journalister i hele verden – fra Afghanistan og Sudan til Rusland og Ukraine – uanset om de befinder sig i deres hjemlande eller i eksil.
Når kritiske røster bringes til tavshed, journalister fængsles og hele medieforetagender lukkes, har offentligheden ikke længere adgang til uafhængige oplysninger. Sådanne oplysninger er imidlertid afgørende for en fri meningsdannelse og et velfungerende demokrati.
To år efter at Hannah Arendt-initiativet blev lanceret af den tyske forbundsregering, er der ikke mindre grund til bekymring – faktisk er bekymringerne blevet større. Det seneste internationale pressefrihedsindeks udarbejdet af Journalister uden Grænser viser, at forholdene for mediefolk er blevet forværret på verdensplan. Der er i øjeblikket flere lande – i alt 36 – i den nederste kategori (hvor situationen klassificeres som "meget alvorlig"), end der har været i mere end ti år. Journalister fra en række lande i denne kategori, herunder Rusland, Afghanistan og Sudan, støttes af flere projekter, der gennemføres af Hannah Arendt-initiativets partnerorganisationer.
Takket være Hannah Arendt-initiativet – et beskyttelsesprogram, der finansieres af Tysklands udenrigsministerium og forbundsregeringens ansvarlige for kultur og medier – kan mediefolk modtage mange forskellige former for hjælp, enten i deres hjemland eller i eksil. Nogle gange er det endda muligt at hjælpe, hvor det ved første øjekast forekommer umuligt. Et projekt under initiativet støtter f.eks. kvindelige journalister i Afghanistan: de modtager uddannelse i sikkerhed, stipendier og tilbydes mentorordninger på modersmålet. Et særligt stort antal kvinder i mediebranchen har mistet deres arbejde, siden Taliban tog magten i 2021, hvilket betyder, at der nu næsten ikke længere er nogen kvinder, der arbejder inden for radio og tv. Siden da er hele sektoren reduceret kraftigt.
Russiske og sudanske mediefolk kan drage fordel af Hannah Arendt-initiativet i nabolande. Der er oprettet særlige centre, der fungerer som kontaktpunkter for mediefolk i eksil. De drives eller støttes af initiativets partnere. Exile Media Hubs og Casa para el Periodismo Libre (et frirum for journalister i eksil) i Mellemamerika er også sikre tilflugtssteder, der tilbyder psykologisk og juridisk rådgivning. Centrene tilbyder også efteruddannelse og er et udgangspunkt for netværkssamarbejde mellem mediefolk, der forfølges i deres hjemlande af forskellige årsager.
Genopbygning af holdbare redaktionelle strukturer i eksil er en anden tilgang, der satses på under Hannah Arendt-initiativet. Det handler om at sikre, at borgerne i journalisternes totalitære hjemlande fortsat modtager uafhængige oplysninger.
Afghanistan, Rusland og Sudan er ikke de eneste lande, hvis journalister modtager støtte. Initiativets rækkevidde er verdensomspændende, og det kan reagere fleksibelt på sikkerhedsforhold, der forværres. I øjeblikket ydes der hovedsagelig støtte til mediefolk fra Belarus, Mellemamerika, Myanmar, Nordafrika og Ukraine. I den forbindelse er Ukraine et særligt tilfælde, da formålet med projektets indsats i landet er at sikre fortsat mediedækning under den igangværende krig. Dette kræver materiel og teknisk bistand samt specifik uddannelse og forsikring i forbindelse med frontlinjeoperationer.
Følgende fire civilsamfundsorganisationer er partnere i Hannah Arendt-initiativet: DW Akademie, the European Fund for Journalism in Exile (JX-Fund), Media in Cooperation and Transition (MiCT) og Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed (ECPMF). Programmet stiller krav om uafhængighed af statslig kontrol og statsneutralitet. Finansieringen ydes udelukkende på grundlag af objektive kriterier og tildeles af uafhængige juryer uden statslig indflydelse.
Hannah Arendt-initiativet er et netværk til beskyttelse af journalister og medier på verdensplan. Det blev oprettet i 2022 på initiativ af og med finansiering fra Tysklands udenrigsministerium og forbundsregeringens ansvarlige for kultur og medier.
