Den 1. januar overtog Polen EU-roret fra Ungarn og varetager nu formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i årets første seks måneder. Det polske rådsformandskab kommer i en tid med mange omvæltninger for Europa og falder sammen med starten på den nye Kommissions mandatperiode.
Den 1. januar overtog Polen EU-roret fra Ungarn og varetager nu formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i årets første seks måneder. Det polske rådsformandskab kommer i en tid med mange omvæltninger for Europa og falder sammen med starten på den nye Kommissions mandatperiode.
Eftersom Ruslands aggression mod Ukraine fortsætter med uformindsket styrke, og de geopolitiske spændinger i den seneste tid har nået nye højder i Europa, har Polen valgt at målrette sine prioriteter mod sikkerhed som overordnet tema. Dette omfatter ekstern og intern sikkerhed, økonomisk sikkerhed, energi-, fødevare- og sundhedssikkerhed samt sikring af retsstatsprincippet.
Disse prioriteter er i tråd med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs tilsagn om at fremme samhørighed, værne om de demokratiske værdier og sikre stabil velstand. "I EØSU kan vi bryste os af at være en pålidelig og engageret partner for det polske rådsformandskab, og vi er fast besluttet på at spille en aktiv rolle i udformningen af de politiske prioriteter, der vil præge denne nye europæiske mandatperiode", siger EØSU's formand Oliver Röpke.
På anmodning af det polske rådsformandskab vil EØSU udarbejde 14 sonderende udtalelser. Læs mere om dem og andre EØSU-aktiviteter i første halvdel af 2025 i vores nye brochure. Her kan du også finde ud af, hvem EØSU's polske medlemmer er, og hvilke organisationer de repræsenterer. Brochuren er udelukkende tilgængelig online på engelsk, polsk, fransk og tysk. (ll)
Europas industri står over for mange forskellige udfordringer, bl.a. ekstremt høje energipriser, vanskeligheder med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og adgang til finansiering. I 2023 fremlagde EU Industriplanen for den grønne pagt, der primært handler om at opnå CO2-neutralitet. I sin fremlæggelse af depolitiske retningslinjer sidste efterår omtalte formand Ursula Von der Leyen en "aftale om ren industri" med henblik på at opnå konkurrencedygtige industrier og kvalitetsjob, i tråd med Mario Draghis rapport.
Europas industri står over for mange forskellige udfordringer, bl.a. ekstremt høje energipriser, vanskeligheder med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og adgang til finansiering. I 2023 fremlagde EU Industriplanen for den grønne pagt, der primært handler om at opnå CO2-neutralitet. I sin fremlæggelse af depolitiske retningslinjer sidste efterår omtalte formand Ursula Von der Leyen en "aftale om ren industri" med henblik på at opnå konkurrencedygtige industrier og kvalitetsjob, i tråd med Mario Draghis rapport.
Industrien er en væsentlig del af den grønne og den digitale omstilling og af EU's økonomiske system. Men hvad betyder denne nye aftale for arbejdstagerne? At have en stærk, organiseret arbejdsstyrke, der er velbetalt og har gode arbejdsvilkår, er ikke kun et spørgsmål om fagforeninger, men også om samfundet som helhed, demokrati og social stabilitet samt virksomhedernes produktivitet.
Uden passende vejledning og tilstrækkelig offentlig finansiering kan denne aftale ende med at blive baseret på de dele af Mario Draghis rapport og dagsordenen for konkurrenceevne, som er mest favorable over for deregulering. Dette kan bringe den europæiske sociale model i fare ved at fremme en skadelig konkurrencemodel, der skaber et kapløb mod bunden med hensyn til lønninger og arbejdsvilkår.
For at løse dette problem afholder EØSU's Arbejdstagergruppe og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) den 14. februar en fælles konference om den europæiske industripolitik med kvalitetsjob i EØSU's lokaler. Vi opfordrer alle parter, der er interesserede i debatten, til at sætte kryds i kalenderen og deltage i debatten.
I december viste EØSU filmen Under the Grey Sky om belarusiske journalister, der har betalt en forfærdelig personlig pris for at rapportere om den politiske uro i landet
I december viste EØSU filmen Under the Grey Sky om belarusiske journalister, der har betalt en forfærdelig personlig pris for at rapportere om den politiske uro i landet
Under the Grey Sky, som er den belarusisk-polske filmskaber Mara Tamkovichs debutspillefilm, fortæller den hjerteskærende historie om Lena, en belarusisk journalist, som ender i fængsel efter at have livestreamet regeringens voldsomme indgreb over for en fredelig demonstration på Square of Changes i Minsk. Året er 2020, og en hidtil uset bølge af protester ruller ind over Belarus efter det manipulerede valg, hvor Aleksandr Lukashenko blev genvalgt for sjette gang
Lena og hendes filmfotograf Olya bliver arresteret, efter at de fortsætter med at filme demonstrationen, selvom de bliver jaget af en politidrone. I et plottvist af Kafkask absurditet bliver Lena først beskyldt for at "organisere optøjer og forstyrre den offentlige transport", hvorefter beskydningerne mod hende bliver ændret til højforræderi. Det, der skulle have været en syv dages administrativ frihedsberøvelse, bliver efter en hemmelig retssag til en fængselsdom på otte år. Hendes kollega får to år. Lenas mand, Ilya, som selv er blevet chikaneret af regimets politi, prøver desperat at få hende ud af fængslet, og prøver endda at overtale Lena til at erklære sig skyldig til gengæld for løsladelse. Men det kan hun ikke få sig selv til.
Filmen er inspireret af den virkelige historie om den belarusiske journalist på tv-stationen Belsat, Katsiaryna Andreyeva, hendes mand, Ihar Iljash, og hendes kollega, Darya Chultsova. Darya har udstået sin straf på to år, men Katsiaryna og Ihar sidder fortsat fængslet, idet hun afsoner en forlænget fængselsstraf på otte år og tre måneder. Og de er langt fra de eneste: i slutningen af 2024 fastslog den belarusiske sammenslutning af journalister, at 45 mediefolk fortsat er bag tremmer. Mange er under pres selv efter at være flygtet ud af landet.
Filmen fik verdenspremiere på filmfestivalen Tribeca i New York i juni 2024.
Den 13. december blev Under the Grey Sky vist i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) under deltagelse af Mara Tamkovich i forbindelse med et seminar om de belarusiske uafhængige mediers rolle i bestræbelserne på at fremme et modstandsdygtigt og demokratisk samfund.
EØSU Info talte med Mara Tamkovich om filmen:
Hvor nøjagtigt følger filmen de virkelige hændelser og Katsiaryna Andreyevas skæbne? Har du brugt nogen af de rigtige optagelser fra Katsiaryna Andreyevas reportage om protesterne i 2020?
De rigtige optagelser optræder flere steder i filmen. Den demonstration, som karaktererne livestreamer i starten af filmen, er faktisk filmet af Katsiaryna Andreyeva og Darya Chultsova. Det er de rigtige optagelser, som vi har indarbejdet i filmscenen. Tilbageholdelsen af Raman Bandarenka, som karaktererne ser på deres laptop, er også rigtige optagelser (aktivisten Raman Bandarenka blev tævet ihjel af maskerede uromagere, da han forsøgte af forhindre dem i at fjerne røde og hvide bånd, der symboliserede Belarus' flag før den sovjetiske besættelse). I slutningen af filmen viser jeg som en slags epilog en montage af Katsiarynas livestreams fra demonstrationerne.
Fortællingen er i høj grad forbundet med de virkelige hændelser: både den måde journalisterne bliver anholdt og retsforfulgt på, og den straf de får. Men målet for mig var ikke at genfortælle begivenhederne en til en. Jeg ville snarere gengive den følelsesmæssige sandhed bag de beslutninger, som folk var nødt til at træffe, og de smertefulde valg, de stod over for. Karaktererne har andre navne for at skabe lidt afstand mellem dem og den virkelige inspirationskilde, men også for at få publikum til at se denne historie som én af mange, som en metafor for det der er sket i hele nationen.
Er den brede offentlighed i Belarus bekendt med, hvad der er sket med Katsiaryna Andreyeva og andre journalister som hende? Ved du, hvor mange mennesker der har lidt samme eller en lignende skæbne?
Politiske anholdelser og undertrykkelse har fundet sted i Belarus i så stort et omfang, at det er svært ikke at kende til situationen. Mindst 130.000 mennesker har været udsat for forskellige former for undertrykkelse, og omkring 500.000 har forladt landet siden 2020. Omfanget er simpelthen for stort til at kunne holdes hemmeligt.
Det officielle tal over politiske fanger (som er anklaget eller dømt for kriminelle handlinger) i Belarus har konstant ligget på omkring 1.300 i de senere år, men man er nødt til at forstå, at hundredvis, hvis ikke tusindvis, allerede har afsonet deres straf, nogle er blevet løsladt tidligere, og mange nyligt dømte er bange for at påberåbe sig status som politisk fange. Det er et samlebånd i konstant fremdrift, hvor nye fanger erstatter løsladte fanger.
Hvad var din største motivation til at lave denne film? Hvad håber du at opnå med den?
Som belaruser havde jeg et stort behov for at gøre noget, da det belarusiske regime slog brutalt ned på demonstrationerne i 2020. Som tidligere journalist kunne jeg i høj grad forstå mine karakterers perspektiv. Som filmskaber så jeg en stærk og dybt bevægende historie, som jeg bare var nødt til at fortælle.
Hvad håber du, publikum tager med sig som det vigtigste budskab eller den vigtigste følelse efter at have set din film?
Jeg håber virkelig, at de vil tænke lidt over, hvad frihed egentlig vil sige, hvor meget den kan koste, og om de virkelig sætter pris på det, de har. Jeg håber også, at de tænker på Kacia og Ihar og på enhver person bag tremmer, da frihed er noget, som mange her i EU tager for givet.
Hvad bør EU – institutionerne, civilsamfundet, journalister, menneskerettighedsorganisationer og nationale regeringer – gøre for at hjælpe?
Jeg opfordrer indtrængende EU til ikke at glemme Belarus og ikke afskrive landet som en tabt sag. Det er støtten fra EU, der gør det muligt for vores kultur, vores medier og vores civilsamfund at overleve under dette enorme pres, og selvom det kan virke som en langsigtet investering, er den det hele værd.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er som civilsamfundets institutionelle partner stolt af at kunne lancere den anden udgave af civilsamfundsugen!
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er som civilsamfundets institutionelle partner stolt af at kunne lancere den anden udgave af civilsamfundsugen!
Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen
"Fælles velstand gennem øget konkurrenceevne" er det centrale mål for vores gruppes nyligt vedtagne prioriteter.
I lyset af de aktuelle globale udfordringer skal prioritering af konkurrenceevnen og skabelse af et erhvervsvenligt miljø stå øverst på den politiske dagsorden, understøttet af konkrete politiske tiltag.
I et erhvervsvenligt EU baseres konkurrenceevnen på ekspertise og sund konkurrence frem for subsidier eller protektionisme, og her har virksomhederne på konkurrencedygtige vilkår adgang til alle nødvendige produktionsressourcer.Et erhvervsvenligt EU indebærer også, at lovgivningen er befordrende for erhvervslivet og produktiviteten, at den administrative byrde minimeres, og at det indre marked fungerer fuldt ud. Derudover er fuld tillid mellem virksomheder og politiske beslutningstagere afgørende for at tiltrække investeringer, ligesom det er nødvendigt at beskytte EU-virksomhedernes interesser over for internationale konkurrenter.
Derfor opfordrer vi til, at følgende 10 erhvervsvenlige politiske tiltag bliver topprioriteter:
En radikal ændring af den lovgivningsmæssige tilgang
Produktive innovationssystemer med fokus på investeringer og innovation
Høj teknologisk kapacitet inden for forsvar, sikkerhed og den grønne omstilling og støtte til nystartede teknologivirksomheder
Et stærkt industrielt grundlag
Integrerede finansielle markeder gennem udvikling af kapitalmarkedsunionen og bankunionen
Tilstrækkelig adgang til arbejdsmarkedet
Effektive energi- og transportsystemer
Lige handelsbetingelser
En erhvervsorienteret grøn omstilling
Effektive offentlige finanser
Disse tiltag haster, hvis vi skal udnytte den positive effekt, som konkurrencedygtige virksomheder har på en stærk økonomi og et globalt indflydelsesrigt EU.
Lettas og Draghis udmeldinger var en øjenåbner: EU skal genvinde sin konkurrenceevne – ellers kommer vi til at stå over for svære kompromiser i forhold til velfærd, miljøstandarder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Til årets udgave af "Dit Europa, din mening!" (YEYS) har EØSU fået flere hundrede ansøgninger fra gymnasier i hele EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige.
Til årets udgave af "Dit Europa, din mening!" (YEYS) har EØSU fået flere hundrede ansøgninger fra gymnasier i hele EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige.
Efter at have undersøgt og vurderet alle ansøgninger nøje har YEYS-arrangørerne fundet de 36 gymnasier, som er blevet udvalgt til at deltage i YEYS 2025 den 13. og 14. marts!
YEYS, som er EØSU's vigtigste årlige ungdomsarrangement, vil i år samle knap 100 elever og 37 lærere. Arrangementet, der varer halvanden dag og afholdes under overskriften "En stemme til ungdommen", vil have fokus på den rolle, som unge kan spille i udformningen af en modstandsdygtig fremtid. Formålet er at sætte de unge i stand til at blive aktive medborgere og bidrage aktivt til deltagelsesdemokratiske aktiviteter både i og uden for deres lokalsamfund.
Mens EØSU gør sig klar til at byde alle YEYS-deltagere velkommen, vil EØSU's medlemmer besøge de udvalgte skoler i begyndelsen af 2025 for at møde og tale med deltagerne inden selve arrangementet.
Åbnings- og afslutningsmødet den 14. marts 2025 vil blive livestreamet. Linket til streamingen vil blive tilgængeligt på EØSU's website, på den officielle YEYS 2025-webside, Dit Europa, din mening! 2025 | EØSU, hvor du også kan finde flere oplysninger og opdateringer om arrangementet.
Filmen, som er en animationsfilm instrueret af den lettiske filminstruktør Gints Zilbalodis, hyldes af kritikerne og er resultatet af en samproduktion mellem Letland, Frankrig og Belgien. Den har fået global anerkendelse og vundet Golden Globe Award-prisen i kategorien "bedste animationsfilm" og prestigefyldte priser på festivaler såsom Annecy International Animation Film Festival, New York Film Critics Circle Awards og European Film Awards.
I filmen følger vi en kat, som er den eneste overlevende efter en postapokalyptisk oversvømmelse, og dennes videre rejse i en ny virkelighed, hvor den skal lære at samarbejde med andre dyr i en redningsbåd.
Arrangementet indgår i EØSU's igangværende filmscreeningsserie, der afholdes i samarbejde med Europa-Parlamentets LUX-publikumsfilmpris med det formål at fremme kulturel mangfoldighed og stille skarpt på presserende samfundsmæssige spørgsmål.
Tusindvis af kopier af den seneste udgave af EØSU's populære brochure, Det europæiske demokratipas, omdeles nu i hele Europa. Er det europæiske demokratipas også tilgængeligt i elektronisk format? Svaret er ja!
Tusindvis af kopier af den seneste udgave af EØSU's populære brochure, Det europæiske demokratipas, omdeles nu i hele Europa. Er det europæiske demokratipas også tilgængeligt i elektronisk format? Svaret er ja!
Den interaktive onlineversion med videoer, quizzer, kort og meget andet er allerede tilgængelig på 13 sprog, og yderligere sprogversioner er på vej! Læs mere her og find ud af, hvordan du virkelig kan gøre en forskel!
I anledning af EØSU's kontaktgruppes 20-årsjubilæum efterlyste gruppens grundlæggere og nuværende medlemmer en aktiv indsats for at forsvare det europæiske demokrati, et åbent offentligt rum og et retfærdigt Europa.
I anledning af EØSU's kontaktgruppes 20-årsjubilæum efterlyste gruppens grundlæggere og nuværende medlemmer en aktiv indsats for at forsvare det europæiske demokrati, et åbent offentligt rum og et retfærdigt Europa.
Den 11. december afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) 20-årsjubilæum for sin kontaktgruppe med civilsamfundets europæiske netværk, der er det eneste permanente organ for politisk dialog og struktureret samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og EU-institutionerne. I løbet af de to årtier, kontaktgruppen har eksisteret, har den spillet en vigtig rolle, når det gælder om at styrke det organiserede civilsamfunds stemme og sætte dets mærkesager på den europæiske dagsorden. Gruppen består af 45 civilsamfundsnetværk, som er aktive på europæisk plan, og som fuldt ud afspejler principperne i traktatens artikel 11.
"Ved fejringen af EØSU's kontaktgruppes 20-årsjubilæum hylder vi ikke blot gruppens bemærkelsesværdige resultater, men også de varige partnerskaber, som har været med til at forme deltagelsesdemokratiet i Europa. Over disse to årtier har kontaktgruppen udviklet sig til en dynamisk platform, der styrker civilsamfundets synspunkter og fremmer samarbejde mellem forskellige interessenter. Lad os også fremadrettet stå sammen om at styrke de demokratiske værdier, udvide civilsamfundets råderum og skabe et Europa, som reelt gavner alle borgere", sagde EØSU's formand Oliver Röpke i sin åbningstale.
"Vores rejse har ikke været let", tilkendegav Brikena Xhomaqi, medformand for kontaktgruppen, "men vi har lært at stole på hinanden. Og jeg håber, at vores samarbejde kan blive endnu stærkere, så vi i fællesskab kan arbejde for en sammenhængende europæisk civilsamfundsstrategi".
Katarina Barley, næstformand for Europa-Parlamentet med ansvar for forbindelserne med civilsamfundsorganisationer, erklærede, at "vi som Europa-Parlamentet er klar til at arbejde tættere sammen med kontaktgruppen. Vi har brug for, at samarbejdet med civilsamfundsorganisationer bliver stadig mere struktureret. Sammen skal vi gøre mere for at imødegå de trusler mod demokratiet i Den Europæiske Union, som nu er større end på noget andet tidspunkt i EU's historie", og tilføjede vedrørende kontaktgruppen, at "hvis ikke den fandtes, ville man skulle oprette den".
Til den festlige markering af kontaktgruppens 20-årsjubilæum kom der mere end hundrede inviterede, herunder flere fremtrædende personer fra civilsamfundet. Blandt disse var repræsentanter for civilsamfundsorganisationer fra Serbien og Moldova, i overensstemmelse med EØSU's politik om at invitere repræsentanter for EU-kandidatlande til at deltage i udvalgets arbejde. Derudover deltog fire tidligere EØSU-formænd: Staffan Nilsson, Henri Malosse, Luca Jahier og George Dassis. Luca Jahier understregede, at det er EØSU's opgave at oprette og vedligeholde en platform for civil dialog, mens George Dassis erklærede, at "det vigtigste er at sikre fred, og at vi for at nå det mål er nødt til at være stærke og stå sammen".
Var du forhindret i at deltage? Så kan du se optagelsen af arrangementet, den fælles erklæring fra kontaktgruppens formandskab, den afsluttende video samt billeder og pressemeddelelser på arrangementets websted. (lm)
