European Economic
and Social Committee
Gymnasier, gør klar til "Dit Europa, din mening 2025"!
Til årets udgave af "Dit Europa, din mening!" (YEYS) har EØSU fået flere hundrede ansøgninger fra gymnasier i hele EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige.
Efter at have undersøgt og vurderet alle ansøgninger nøje har YEYS-arrangørerne fundet de 36 gymnasier, som er blevet udvalgt til at deltage i YEYS 2025 den 13. og 14. marts!
YEYS, som er EØSU's vigtigste årlige ungdomsarrangement, vil i år samle knap 100 elever og 37 lærere. Arrangementet, der varer halvanden dag og afholdes under overskriften "En stemme til ungdommen", vil have fokus på den rolle, som unge kan spille i udformningen af en modstandsdygtig fremtid. Formålet er at sætte de unge i stand til at blive aktive medborgere og bidrage aktivt til deltagelsesdemokratiske aktiviteter både i og uden for deres lokalsamfund.
Mens EØSU gør sig klar til at byde alle YEYS-deltagere velkommen, vil EØSU's medlemmer besøge de udvalgte skoler i begyndelsen af 2025 for at møde og tale med deltagerne inden selve arrangementet.
Åbnings- og afslutningsmødet den 14. marts 2025 vil blive livestreamet. Linket til streamingen vil blive tilgængeligt på EØSU's website, på den officielle YEYS 2025-webside, Dit Europa, din mening! 2025 | EØSU, hvor du også kan finde flere oplysninger og opdateringer om arrangementet.