Vi spurgte Javier Garat Pérez, ordfører for EØSU's udtalelse Civilsamfundets anbefalinger til en europæisk havpagt, om EØSU's vigtigste anbefalinger til Kommissionens initiativ, som udstikker den overordnede vision for alle havrelaterede politikker. Hvad skal der konkret gøres for at beskytte havene mod ødelæggelse og forurening og samtidig bevare deres biodiversitet? Hvad er de største trusler mod havenes sundhed, og hvilke løsninger foreslår udvalget? 

Den unge moldover Mădălina-Mihaela Antoci var en af repræsentanterne for EU-kandidatlandene ved dette års EØSU-arrangement for unge Dit Europa, din mening! (YEYS). Hun deltog også i EØSU's civilsamfundsuge, hvor hun holdt en inspirerende tale under åbningsmødet, der blev afholdt under overskriften Stadig forenet i mangfoldighed. Som forperson for netværket af Erasmus-studerende i Moldova og medlem af bestyrelsen for landets nationale ungdomsråd fortalte Mădălina-Mihaela om EU’s betydning for unge moldovere, og hun redegjorde for sin mission, der går ud på at tilskynde unge fra Moldova til at studere i udlandet og orientere sig mere globalt.

1. Inddrager Moldovas nationale ungdomsråd unge i drøftelser om EU-integration? Hvordan ser unge moldovere på EU?

Helt sikkert! Moldovas nationale ungdomsråd sikrer, at de unge bliver hørt i Moldovas EU-integrationsproces gennem høringer, oplysningskampagner og direkte dialog med politiske beslutningstagere. For mange unge moldovere repræsenterer EU fremskridt, nye perspektiver og en fremtid, hvor deres talenter anerkendes og værdsættes. Der er dog stadig en mangel på indsigt på visse områder, og det er her, at vi handler, så nysgerrighed bliver til aktiv deltagelse.

Vi tilrettelægger fora, debatter og workshopper om EU-integration, politik og ungdomsrettigheder.
Vi opfordrer til, at unge inddrages i de nationale beslutningsprocesser.
Vi lancerer kampagner, der skal informere og gøre unge moldovere bevidste om fordelene ved EU-medlemskab.

2. Kan du kort præsentere dit arbejde i netværket af Erasmus-studerende (ESN) Moldova?

Som forperson for ESN Moldova er jeg på en mission, der skal give unge mulighed for at udnytte livsforandrende internationale muligheder. Vores team arbejder med at fremme mobilitet, skabe et imødekommende miljø for udvekslingsstuderende og slå til lyd for internationale uddannelser. Et af mine vigtigste initiativer er Erasmus på skoler, hvor vi inspirerer gymnasieelever til at drømme videre end de nationale grænser og orientere sig mere globalt.

3. Har du tal på, hvor mange moldoviske studerende der indtil videre har nydt godt af Erasmus+-studieprogrammet, enten alt i alt eller årligt?

Lige nu er Moldova ikke vært for tilrejsende Erasmus+-studerende, men vores unge rejser i høj grad til udlandet! Hvert år læser mellem 500 og 700 moldoviske studerende eller gennemfører praktikophold på de bedste europæiske uddannelsesinstitutioner ved hjælp af Erasmus+. Siden lanceringen af programmet har tusinder fået international erfaring. De har taget innovation, lederskab og nye perspektiver med hjem. Gennem Erasmus på skoler arbejder jeg for at gøre mobilitet til en realitet for endnu flere unge moldovere og dermed bevise, at verden ligger åben for dem.

4. Hvad er efter din mening værdien af disse akademiske udvekslingsprogrammer for unge i et kandidatland som Moldova?

Erasmus+ er ikke kun et studieprogram – det skaber nye perspektiver for Moldovas fremtid. Programmet giver unge mere end en uddannelse. Det udstyrer dem med tilpasningsevner, modstandsdygtighed og et europæisk perspektiv. I et kandidatland som Moldova handler det om at skabe en generation, der ikke lader sig begrænse, som satser på innovation og samarbejde, og som er parat til at lede vores land ind i den europæiske fremtid.

5. Hvad var dine forventninger til YEYS og civilsamfundsugen?

Jeg forventede stærke debatter, modige idéer og reelle tilsagn om at inddrage unge i den politiske beslutningsproces. Disse arrangementer er mere end blot møder – de er platforme, hvor unge, der skaber forandringer, stiller spørgsmålstegn ved status quo og presser på for et stærkere og mere inklusivt Europa. For Moldovas vedkommende er dette endnu et skridt i retning af at bygge bro mellem den lokale virkelighed og de europæiske ambitioner, hvilket viser, at Moldovas unge ikke venter på fremtiden – vi skaber den.

Mădălina-Mihaela Antoci er en 21-årig ungdomsleder, der er engageret i uddannelse, aktivt medborgerskab og styrkelse af unges indflydelse. Hun er i øjeblikket forperson for netværket af Erasmus-studerende i Moldova og bestyrelsesmedlem i Moldovas nationale ungdomsråd.

Som utrættelig fortaler for det akademiske program Erasmus+ har hun opnået bemærkelsesværdig succes med at tilskynde unge til at udforske internationale muligheder, samtidig med at hun også fremhæver værdien af uddannelse i hjemlandet. Gennem sin indsats har hun inspireret hundredvis af studerende til at engagere sig i akademisk mobilitet og bidrage aktivt til deres lokalsamfund.

Af Kristýna Bulvasová

I en usikker verden, hvor gamle overbevisninger smuldrer, og tidligere fælles værdier ikke længere forener os, men splitter os, skal unge mennesker have mulighed for at engagere sig meningsfuldt her og nu for at løse de mange presserende problemer, der bliver ved med at vokse for øjnene af os. Debatten i forbindelse med YEYS 2025 viste tydeligt, at der ikke er ét emne, der kan kaldes "ungdomsemnet", men at unge med rette er optaget af mange forskellige problemer – lige fra bekæmpelse af korruption og fremme af ligestilling til håndtering af klimaforandringer, skriver den tjekkiske studerende og deltager i YEYS, Kristýna Bulvasová.

Hvor mange gange har jeg som ung generation Z ikke hørt folk sige: "din generation står over for hidtil usete problemer", eller "I er nødt til at gå forrest for at løse de aktuelle udfordringer".  Der er meget på spil, og vi står over for store udfordringer: et hidtil uset demokratisk tilbageskridt, polarisering af vores samfund på områder, der tidligere har været "fælles værdier", destabilisering af mangeårige overbevisninger og systemer samt stigende usikkerhed.

De høje forventninger stiller ikke kun krav til de unge, men også til de underfinansierede civilsamfundsorganisationer og deres afgørende rolle med at guide de unges værdier samt til uddannelsessystemerne. Formel uddannelse bør kunne udstyre unge mennesker med de færdigheder og værktøjer, de har brug for til at blive nutidens og fremtidens problemløsere og ledere. Jeg er bange for, at mange uddannelsessystemer er for rigide til at klare sig i det 21. århundrede, idet mange skoler ikke sørger for at undervise i spørgsmål som klimaforandringer og vigtige sundhedsanliggender – herunder både mental og reproduktiv sundhed. De mangler også den nyeste teknologi og ordentlig adgang for sårbare grupper.

Selv spørgsmålet om, hvem der betragtes som sårbare, er blevet politiseret – eller endnu værre, gjort til et våben – hvilket lægger yderligere pres på dem, der har mindst råd til det, og som ikke bør lades i stikken.

Vores samfund er ikke længere enige om, hvad det vil sige at være sårbar, eller hvordan man genkender sårbarhed, hvilket jeg oplevede på egen krop, da jeg ledede en workshop på en skole nær den tjekkisk-slovakiske grænse, hvor jeg talte om lønforskelle mellem kønnene og andre kønsrelaterede uligheder. Både elever og lærere reagerede med total vantro og afviste blankt, at der findes uligheder i vores samfund. Det får mig til at tænke, at vi har brug for mere debat og kapacitetsopbygning på området eksisterende sårbarheder og ulighed, uanset aldersgruppe.

Lige adgang til uddannelse og muligheder for unge – herunder dårligt stillede kvinder og piger, mennesker med handicap og unge med migrantbaggrund – er fortsat en uopnåelig drøm. Hvis vores fælles mål er at give de unge et stærkt grundlag for at opfylde deres potentiale og drømme, er vi nødt til at handle nu. Løsningen ligger ikke ligefor, men at styrke EU-medlemsstaternes forbindelse med civilsamfundet – især inden for uformel uddannelse – kan hjælpe med at bygge bro over hullerne, når man har fundet ud af, hvilke områder der er mest sårbare. Den efterfølgende omskoling af lærere og ansatte i ungdomssektoren i samfundsopbyggende aktiviteter kan danne ramme om nogle af de målrettede og systematiske løsninger.

Civilsamfundet har påtaget sig rollen med at opmuntre til aktiv borgerdeltagelse, men de unges engagement i beslutningstagning og demokratisk regeringsførelse er stadig lavt. Der er en tydelig kløft mellem de unges ambitioner og de rum og muligheder, de har for at føre dem ud i livet. Valg alene giver ikke de ønskede resultater, da det i nogle lande stadig er en udfordring at bekæmpe politiske kulturer og desinformation. At man ikke stemmer, betyder dog ikke, at man ikke har en mening eller ikke har noget på sinde. For at fremme aktivt medborgerskab har unge ikke kun brug for positive erfaringer med demokratiske handlinger, men også for håndgribelige resultater – uden youthwashing, symbolpolitik eller selektivitet. Jeg håber stadig, at EU's medlemsstater vil være i stand til at skabe et rum for dette og måske nå dertil, hvor unge mennesker ikke skal vente på at få mulighed for at engagere sig og samskabe på en meningsfuld måde. Men det skal ikke være om 3, 5 eller 10 år. Der skal ske ændringer nu, hvis ikke samfundskløfterne skal blive endnu større.

På YEYS 2025 havde jeg fornøjelsen af at deltage i udarbejdelsen af en anbefaling, der især handlede om klimaforandringer, da jeg personligt mener, at den tredobbelte verdensomspændende krise er en af menneskehedens største udfordringer. Udvikling af en sammenhængende klimatilpasningsstrategi for EU var en af de fem YEYS-anbefalinger sammen med bekæmpelse af korruption ved hjælp af transparens og inddragelse af unge, aktivt medborgerskab, lighed og ideen om, at unge fortjener at blive hørt. Eftersom det kom med på listen over de anbefalinger, som alle tilsluttede sig, er det tydeligt, at de unge YEYS-deltagere ser det som en vigtig udfordring, der skal tages op. Dette afspejler dog en allerede ganske indflydelsesrig gruppe af unges perspektiv og kan ikke betragtes som repræsentativt for alle EU-medlemsstater. Nogle ville måske have troet, at netop denne anbefaling ville være den vigtigste for YEYS 2025-deltagerne, men den endte faktisk på sidstepladsen i den endelige afstemning. Lad dette være en påmindelse om, at der ikke er ét emne, der kan kaldes "ungdomsemnet". Unge mennesker er med rette bekymrede over alle aktuelle emner, og ungdomsdagsordenen er i sagens natur bred og tværgående.

Nogle unge anerkender vigtigheden af miljøbeskyttelse og bæredygtighed, mens andre ikke har råd til at prioritere dette, da de kæmper for at dække deres egne basale behov. Jeg har nævnt den tredobbelte verdensomspændende krise som en af menneskehedens største udfordringer, men når vi ser på behovet for at imødegå alle de store problemer på én gang for at finde effektive løsninger, ændrer billedet sig. Den aktuelle geopolitiske kontekst og EU's kamp for global konkurrenceevne afleder opmærksomheden og bremser omstillingsprocesserne. Men når alt kommer til alt, har hverken vi eller de fremtidige generationer en "Planet B", hvor vi kan løse disse problemer, og vi har ikke længere råd til at overskride klodens begrænsninger.

Som sagt er der meget på spil, men de unge bør i al deres mangfoldighed stadig have mulighed for at nyde deres ungdom med alt, hvad det indebærer af privilegier, udfordringer og skønhed. En nylig FN-rapport viser dog et klart fald i livstilfredshed og lykke blandt unge voksne i løbet af det seneste årti. Selv med de alvorlige udfordringer, vi står over for, er jeg overbevist om, at hvis vi kan inspirere unge mennesker ved at vise dem, at deres handlinger fører til håndgribelige resultater, så har vi en rimelig chance for at løse de presserende problemer og forbedre livskvaliteten for alle.

Kristýna Bulvasová er medlem af European Sustainable Development Youth Network. Hun har været ungdomsdelegeret til Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder og tjekkisk FN-ungdomsdelegeret. Som tidligere talsperson for det tjekkisk-tyske ungdomsforum er hun fortsat aktivt engageret i at styrke det tjekkisk-tyske samarbejde. Kristýna er ungdomsaktivist med fokus på fremtidsorienteret uddannelse og bæredygtighed og leder i øjeblikket den tjekkiske NGO "MOB - Young Citizens", mens hun afslutter sine studier på Karlsuniversitetet i Prag og universitetet i Regensburg. Ud over at deltage aktivt i YEYS var Kristýna også taler ved EØSU's civilsamfundsuge på mødet om fremsyn med henblik på inklusiv retfærdig omstilling og grøn blå vækst.

Dit Europa, din mening! Omkring 90 studerende fra EU, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige deltog i Dit Europa, din mening! (YEYS) 2025. Valeriia Makarenko rejste hele vejen fra det krigshærgede Kharkiv i Ukraine for at repræsentere sit land ved arrangementet. Hun satte ord på, hvorfor det er så vigtigt for unge ukrainere at være med i YEYS, og udtrykte håb om, at hendes generation, der i høj grad er mærket af den modstandskraft og det sammenhold, der er opstået under krigen, kan føre Ukraine mod en lysere fremtid.

1) Hvorfor tror du, at det er vigtigt for unge at deltage i EU-arrangementer som Dit Europa, din mening!?

Jeg tror, at EU-arrangementer som Dit Europa, din mening! er så afgørende for os unge, fordi det giver os en platform, hvor vi kan give vores meninger til kende, deltage i meningsfulde debatter og aktivt være med til at forme Europas fremtid. Sådanne arrangementer giver os en helt uvurderlig mulighed for at lære om beslutningsprocesser, udvikle lederevner og lære jævnaldrende fra forskellige lande at kende. For unge ukrainere er det endnu vigtigere at deltage, da det giver os mulighed for at dele vores oplevelser fra hverdagen, fortælle, hvorfor Ukraine skal med i EU, og skabe solidaritet blandt europæiske unge.

2) Hvordan mener du, at krigen har påvirket de unge i Ukraine?
Der er ingen tvivl om, at den omfattende krig har ændret livet markant for unge mennesker i Ukraine og haft konsekvenser for deres uddannelse, mentale sundhed og generelle følelse af sikkerhed. Mange har for eksempel været nødt til at vænne sig til at skulle studere online eller flytte – ofte under ustabile forhold. Krigen har imidlertid også gjort dem mere modstandsdygtige. Unge ukrainere er ikke blot blevet symbolet på kraft og styrke – de har også engageret sig mere i frivilligt arbejde, aktivisme og genopbygningstiltag, som for eksempel byplanlægningsprojekter. På trods af vanskelighederne er vi stadig fast besluttet på at holde fast i vores identitet og bidrage til vores lands fremtid.

3) Hvad er dit håb for fremtiden for Ukraines ungdom?
Spørgsmålet om fremtiden er kompliceret for praktisk talt alle ukrainske teenagere. Mit samfund og jeg håber, at alle unge i Ukraine vil få adgang til kvalitetsuddannelse, muligheder for faglig vækst og en sikker fremtid i et stærkt, uafhængigt Ukraine. Jeg håber også, at det internationale samfund bliver ved med at støtte Ukraine i genopbygningen, så de unge kan trives i stedet for bare at overleve. Den ukrainske ungdom er virkelig stærk, så det er inspirerende at se flere og flere unge deltage i forskellige projekter inden for uddannelse, videnskab, genopbygning af infrastruktur og andre områder. Vigtigst af alt håber jeg, at vores generation, der er mærket af modstandskraft og sammenhold, kommer til at lede Ukraine i retning af en lysere, mere innovativ og demokratisk fremtid.

4) Dine sidste ord om arrangementet?  

Jeg blev virkelig inspireret. Bare det at snakke med og lytte til de andre deltagere og analysere, hvad de sagde – ja, jeg kan virkelig sige, at det er et stærkt felt, og bare ved at stå sammen, kan vi vise, hvor meget vi kan udrette. For eksempel hjalp nogle af de projekter, vi arbejdede med, os virkelig til at forstå andre lande bedre. Jeg lærte så meget om forskellige lande, som jeg ikke vidste før. Jeg er virkelig glad, og jeg er stolt over at have været med. 

Valeriia Makarenko er en 16-årig skoleelev fra Kharkiv i Ukraine. Hun går i 10. klasse på Kharkiv Lyceum #99.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udsendt nogle vigtige anbefalinger om det europæiske semester 2025 – efterårspakken, hvori der indtrængende opfordres til strategiske investeringer og stærkere samarbejde for at forbedre EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

EØSU fremsatte sine anbefalinger i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar, og hvori der lægges vægt på bæredygtighed, arbejdsmarkedsreformer og bedre tilpasning mellem nationale politikker og EU-politikker, samtidig med at udvalget opfordrede til større inddragelse af civilsamfundet.

EØSU beklagede fraværet af den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som er et vigtigt politisk dokument. Udvalget understregede behovet for, at EU's institutioner forbereder sig på geopolitiske risici, der kan påvirke handel, inflation og vækst.

EØSU gav udtryk for sin støtte til initiativet konkurrenceevnekompasset og opfordrede til investeringer i energisektoren og den digitale sektor, herunder en europæisk fond for strategiske investeringer. Derudover opfordrede udvalget til stærkere inddragelse af civilsamfundet, en pragmatisk gennemgang af genopretnings- og resiliensfaciliteten og øget samarbejde mellem medlemsstaterne for at forbedre de økonomiske politikker og produktiviteten. (tk)

I lyset af de stadig større sikkerhedstrusler har Europa et presserende behov for en fælles strategi for finansiering af forsvaret. Som svar på en anmodning fra det kommende polske EU-formandskab har EØSU vedtaget en udtalelse, der opfordrer til resolut handling: øgede investeringer i moderne systemer, uddybet NATO-samarbejde og flere midler inden for EU's finansielle ramme.

Europas sikkerhedsrisici vokser og afslører dets afhængighed af eksterne forsvarsleverandører – 78 % af de 75 milliarder EUR, som EU-landene brugte på forsvarsindkøb i løbet af et år, gik til leverandører uden for EU. En styrkelse af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle base (EDTIB) er afgørende, hvis denne afhængighed skal reduceres.

"EU's mekanismer til finansiering af forsvaret skal revideres for at imødegå de aktuelle udfordringer", forklarer ordføreren for EØSU's udtalelse om Forsvarsfinansiering i EU, Marcin Nowacki. "De eksisterende budgetregler begrænser militærudgifterne, og selvom initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og den europæiske fredsfacilitet (EPF) repræsenterer fremskridt, er de stadig utilstrækkelige til at imødegå omfanget af de nuværende trusler".

NATO-samarbejdet er afgørende for interoperabilitet og en fælles strategi. Fælles indkøb, cyber- og rumsikkerhedspartnerskaber og IRIS2-satellitprojektet vil øge modstandsdygtigheden. Forsvarsfinansieringen skal tilpasses EU's bredere prioriteter, uden at man går på kompromis med sociale og miljørelaterede mål. Strategiske investeringer, innovation og langsigtet planlægning er nøglen til at sikre Europas sikkerhed og selvstændighed. (tk)

Samhørighedspolitikken har længe været en af grundpillerne i europæisk integration, da den fremmer økonomisk, social og geografisk enhed i hele EU. Efterhånden som den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 tager form, er det vigtigt at modernisere samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og bæredygtigheden og styrke reaktionsevnen over for nye udfordringer.

I sin nyligt vedtagne udtalelse om Styrkelse af resultatorienteringen i samhørighedspolitikken efter 2027 understregede EØSU behovet for at anvende en resultatorienteret tilgang for at sikre, at samhørighedspolitikken fortsat leverer håndgribelige fordele, samtidig med at den reducerer uligheder og fremmer bæredygtig konkurrenceevne.

"Samhørighedspolitikken skal fortsat være EU's vigtigste instrument for regional udvikling. En resultatorienteret tilgang sikrer, at hver eneste euro, der gives ud, bidrager til økonomisk og social velfærd", sagde ordføreren for udtalelsen, David Sventek.

FFR 2028+ skal igennem en grundig revision for at kunne støtte den regionale udvikling, den grønne og den digitale omstilling samt den økonomiske konkurrenceevne. Med et investeringsbehov på mere end 750-800 mia. EUR om året er det meget vigtigt med en stærk EU-finansiering.

EØSU opfordrer til, at den finanspolitiske kapacitet fastholdes på 1,8 % af EU's BNP, og at finansieringen af samhørighedspolitikken øges. Vigtige prioriteter er blandt andet fælles forvaltning, skræddersyede regionalpolitikker, resultatbaseret finansiering og forenklede processer.

En resultatorienteret tilgang øger effektiviteten, men forudsætter bedre implementering og tilsyn. Ved at afbalancere konkurrenceevnen gennem sociale investeringer, styrke den tekniske støtte og sikre gennemsigtighed vil samhørighedspolitikken få større gennemslagskraft, fremme den økonomiske modstandskraft og mindske forskellene i Europa. (tk)

Turisme er et af omdrejningspunkterne i EU's økonomi og kan styrke Europas konkurrenceevne. Det er på tide at gentænke den måde, turismen fungerer på. Vi må ikke stille os tilfredse med bæredygtighed, men sigte efter regenerativ turisme – hvor rejsemålene ikke bare overlever, men også trives.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at omstille sin turistsektor med fokus på bæredygtighed og regenerering for at sikre langsigtede økonomiske og miljømæssige afkast.

Turisme er stadig en vigtig søjle i EU's økonomi, især i de regioner, der er meget afhængige af branchen, og EØSU er fortaler for, at man intensiverer omstillingen til bæredygtig turisme og går over til regenerative turismestrategier som anført i udtalelsen Turisme i EU: bæredygtighed som drivkraft for konkurrenceevne på lang sigt.

"Vi er nødt til at sikre, at turismen er med til at puste nyt liv i Europas konkurrenceevne. Det er helt afgørende, da turisme er en så vigtig del af mange medlemsstaters og regioners BNP og værdikæder", sagde ordføreren for udtalelsen, Isabel Yglesias.

Hun fortalte endvidere, at udtalelsen bygger på Palmaerklæringen, der blev vedtaget under det spanske rådsformandskab i anden halvdel af 2023 og har skabt bred enighed om, hvordan man kan sikre, at bæredygtighed bliver omdrejningspunktet i fremtidens turisme.

For at nå dertil skal EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder aktivt støtte sektoren i omstillingsprocessen, sikre løbende dialog med alle relevante interessenter og styrke den sociale dialog.

Selv om der er gjort meget på bæredygtighedsfronten inden for turisme, har rejseboomet efter pandemien lagt pres på mange populære rejsemål. Denne voldsomme stigning gør det vanskeligere for regionerne at skabe balance mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, samtidig med at de kæmper med mangel på arbejdskraft og et misforhold mellem jobudbuddet og arbejdstagernes kvalifikationer.

EØSU efterlyser derfor også et skift i retning af regenerativ turisme og opfordrer til, at dette inkluderes i den europæiske strategi for bæredygtig turisme, som Kommissionen vil fremlægge i de kommende måneder.

I modsætning til traditionel bæredygtig turisme, som har fokus på at mindske miljøskader, sigter regenerativ turisme mod at genoprette og forbedre den naturlige, sociale og økonomiske kapital. Denne fremsynede tilgang integrerer principper for cirkulær økonomi og søger at sætte et varigt positivt aftryk på rejsemål og lokalsamfund. (ll)

De europæiske landbrugere står over for stigende kriser, fra ekstremt vejr til ustabile markeder og illoyal konkurrence. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) advarer om, at de nuværende EU-politikker ikke beskytter landbrugerne, og opfordrer til hurtige reformer for at sikre indkomster, styrke forhandlingspositionen og sikre et bæredygtigt landbrug.

I en udtalelse på anmodning af det polske EU-formandskab opfordrer EØSU til et mere modstandsdygtigt landbrugssystem med landbrugerne i centrum.

"Landbruget er et ædelt erhverv med to hovedformål: at producere sikre fødevarer af høj kvalitet til at brødføde befolkningen og at bevare og forbedre miljøet. Alt, hvad vi beder om til gengæld, er en ærlig dagsløn for en ærlig arbejdsdag og respekt samt en rimelig pris for den mad, vi leverer", sagde Joe Healy, en af de tre ordførere for udtalelsen.

Den fælles landbrugspolitik er dårligt rustet til at håndtere nutidens udfordringer, mener EØSU. De finansielle værktøjer, som udvalget anbefaler til at støtte landbrugere, omfatter offentlig forsikring mod naturkatastrofer, konjunkturudlignende støtte og direkte betalinger. Investeringsfonde, som allerede anvendes i nogle EU-lande, kunne udgøre et ekstra sikkerhedsnet, finansieret kollektivt af landbrugere, industri, regionale regeringer og EU.

Da den fælles landbrugspolitik skal revideres efter 2027, anbefaler EØSU at genoprette dens budget, så det svarer til mindst 0,5 % af EU's BNP. Der er brug for strengere handelsregler for at sikre, at importerede produkter lever op til EU's miljø- og arbejdsstandarder.

En anden stor bekymring er salg til priser, der er lavere end omkostningerne – en praksis, der sætter landbrugerne under ekstremt økonomisk pres. EØSU opfordrer indtrængende EU's politiske beslutningstagere til nøje at overveje at forbyde køb til priser, der er lavere end omkostningerne, for at forhindre store detailhandlere i at presse landbrugere ud af deres forretning – med Spaniens lovgivning om fødevarekæden som model.

For at forbedre gennemsigtigheden og landbrugernes markedsstyrke foreslår EØSU et digitalt EU-center til overvågning af priser, omkostninger og overskud. Udvalget slår også til lyd for kollektive prisforhandlinger og øget støtte til kooperativer og producentorganisationer. Der er behov for større økonomisk uafhængighed og konkurrenceevne i hele EU's landbrug.

Selv om klimamålene er vigtige, kan landbrugerne ikke bære omkostningerne alene. En bæredygtighedsfond vil kunne hjælpe dem med at skifte til en grønnere praksis. I udtalelsen bliver der advaret om risikoen for kulstoflækage, hvor strenge EU-regler stiller lokale landbrugere dårligere end konkurrenter uden for EU.

EØSU understreger vigtigheden af at investere i udvikling af landdistrikterne, innovation og enklere regler for den fælles landbrugspolitik. Da landbrugerne er under stigende pres, er der ingen tvivl om, at det haster: EU's ledere må handle, før flere gårde forsvinder. (ks)

EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.

I studien, der er udarbejdet af EØSU's Sektion for det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), og som regelmæssigt drøftes i EØSU's Observatorium for den digitale omstilling og det indre marked, undersøges hvilke vigtige muligheder, udfordringer og politiske foranstaltninger der er nødvendige for at forbedre Europas AI-landskab.

Vigtigste anbefalinger til EU:

• Flere investeringer i AI og computerkraft – EU skal investere mere i AI-infrastruktur for at fremme innovation
• Fokus på tre sektorer med stort potentiale – AI kan skabe vækst inden for bilindustrien, ren energi og uddannelse
• Fremme af open source-AI – Ved at tilskynde til udvikling af open source- AI-modeller kan man forbedre tilgængeligheden og konkurrencen
• Bedre integration af F&U-indsatsen i hele EU

Større indflydelse til civilsamfundet i forvaltningen af AI
I studien fremhæves civilsamfundsorganisationernes betydning for udformningen og forvaltningen af AI-politikker. For at øge inklusiviteten og fremme en etisk indførelse af AI fremsættes følgende anbefalinger i rapporten:

• Uddannelsesprogrammer for AI-færdigheder – Initiativer til uddannelse og social dialog for at give arbejdstagerne og offentligheden større indflydelse
• "Social by Design"-tilgang – Sikre, at udviklingen af AI er menneskecentreret og opfylder samfundets behov
• Øget finansiering til civilsamfundsorganisationer – Støtte til nonprofitorganisationer, der bygger bro over kløften mellem AI-teknologier og offentlighedens forståelse
• Etisk indførelse af AI – Prioritere pålidelige AI-systemer, der er i overensstemmelse med EU's værdier

Udnytte EØSU's potentiale i AI-politikken
EØSU har gode forudsætninger for at fremme en struktureret inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i AI-politikken. I studien anbefales det, at man slår til lyd for open source-AI og fremmer etisk innovation gennem offentlige udbud og finansieringsordninger, hvor EØSU fungerer som et centralt knudepunkt for samarbejde med civilsamfundsorganisationer og open source-fællesskaber og øger bevidstheden om AI's indvirkning på samfundet.

Studien omfatter ligeledes en standardiseret AI-ordliste, for at skabe et fælles sprog og sikre en effektiv kommunikation mellem politiske beslutningstagere, udviklere og brugere, hvilket er en forudsætning for ansvarlig udvikling, forvaltning og anvendelse af AI i alle sektorer.

Studien vil blive stillet til rådighed for centrale EU-institutioner og forventes at tjene som input i fremtidige AI-politikker. Studien kan læses i sin fulde længde her. (vk)