Jacques Delors, som gik bort den 27. december 2023, vil blive husket som Kommissionens største, mest effektive og mest visionære og fremadskuende formand – en grundlægger af det forenede Europa, ligesom hans forgængere, Jean Monnet og Robert Schuman.
Jacques Delors, som gik bort den 27. december 2023, vil blive husket som Kommissionens største, mest effektive og mest visionære og fremadskuende formand – en grundlægger af det forenede Europa, ligesom hans forgængere, Jean Monnet og Robert Schuman.
Før Jacques Delors' tid var formanden for Kommissionen ikke meget mere end en EU-bureaukrat. Det var Delors, der gav denne rolle status på højde med stats- og regeringsledere, og gjorde den anerkendt af alle. I løbet af hans ti år på posten, fra 1985 til 1995, gjorde han med støtte fra den tyske kansler, Helmut Kohl, og den franske præsident, François Mitterrand, en ihærdig og beslutsom indsats for at fremme den europæiske integrationsproces. Først pustede han med det samme nyt liv i projektet ved at sætte et mål om at omdanne fællesmarkedet, som byggede på toldunionen, til et ægte indre marked inden 1992. Derefter satte han, mens det indre marked stadig var under udvikling, gang i sit andet store projekt, nemlig den monetære union, og arbejdede samtidig på at udvide Fællesskabets beføjelser med etableringen af Den Europæiske Union gennem Maastrichttraktaten.
Derudover satte han for første gang også fokus på Fællesskabets "demokratiske underskud". Han foreslog således og havde held med at give Europa-Parlamentet større beføjelser, først med samarbejdsproceduren (fastlagt i den europæiske fælles akt) og derefter med den fælles beslutningsprocedure (med Maastrichtreformen), som endelig gav Parlamentet en reel rolle som medlovgiver på de områder, der var underlagt beslutning med kvalificeret flertal i Rådet.
Vejen mod det strategiske mål om et indre marked begyndte med to dokumenter: rapporten om omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU, som viste de økonomiske fordele ved at fjerne de resterende interne lovgivningsmæssige hindringer, og den første hvidbog, som kortlagde alle de lovgivningstiltag (ca. 200), der var nødvendige for at fjerne disse hindringer.
Helt fra begyndelsen udpegede Delors styrkelse af beslutningsmekanismerne og de europæiske institutioner som det vigtigste redskab til at gennemføre projektet. Han foreslog således med den europæiske fælles akt den første reelle reform af Romtraktaterne fra 1957, hvormed Det Europæiske Fællesskab (fællesmarkedet og Euratom) blev oprettet, og overbeviste medlemsstaterne om at godkende den (1987).
Jacques Delors spillede derefter en vigtig rolle i ændringen af Fællesskabets finansielle rammer med en betydelig forøgelse af ressourcerne på budgettet, der med Delors I-pakken (1988-92) steg til 1,20 % af medlemsstaternes samlede BNP og med Delors II-pakken (1993-99) til 1,27 %, og med en stærk forøgelse af midlerne til "økonomisk og social samhørighed" (regional- og strukturpolitikkerne), hvilket blev anset som et nødvendigt modstykke til indførelsen af det indre marked. Men endnu vigtige var ændringen af rammerne for Fællesskabets budget, som netop efter de to Delors-pakker gik fra at være årlige til at blive mellemlangsigtede (syvårige).
Dermed undgik man hvert eneste år at gentage de langvarige finansielle forhandlinger mellem medlemsstaterne, som forsinkede de europæiske institutioners arbejde med flere måneder. Et andet vigtigt element, som Delors indførte i de europæiske politikker, var den sociale dimension (det var bl.a. ham, der indførte den sociale dialog mellem virksomheder, fagforeninger og EU-institutioner). Alligevel var hans sociale dagsorden, som også omfattede en harmonisering af instrumenterne til beskyttelse af arbejdstagere i krisesituationer og til modvirkning af presset for at udflytte produktionsaktiviteter, en af de opgaver, han ikke formåede at færdiggøre.
Det største nederlag led han dog i forbindelse med sin anden hvidbog, som handlede om "vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne", og som blev lanceret i stor stil i 1993 som det sidste store projekt i hans embedstid. Det var et forslag om at genoprette og stimulere økonomien (med en finansiering på 20 mia. EUR over 20 år) med udgangspunkt i bl.a. optagelse af fælles gæld (8 mia. EUR om året) samt bidrag fra fællesskabsbudgettet og lån fra Den Europæiske Investeringsbank til at støtte etableringen af transport- og telekommunikationsinfrastruktur og en række andre økonomiske og sociale initiativer (i bund og grund en forsmag på, hvad der over 20 år senere skulle blive til "NextGenerationEU" som reaktion på pandemikrisen).
Planen, som i første omgang blev hilst velkommen af Det Europæiske Råd, blev efterfølgende kritiseret og vraget af EU's finansministre. Årtiet med Jacques Delors endte med nedgang. Tiderne skiftede, og han blev beskyldt for at have for store ambitioner, for at praktisere centraliseret Jakobinisme og for at indføre alt for mange regler. Senere blev flere af hans idéer dog taget op igen, bl.a. de transeuropæiske net og programmet "SURE" til støtte for orlovsordninger for arbejdstagere under covid-19-krisen.
Under the heading To the point, Sandra Parthie, EESC member, president of the Section for the Single Market, Production and Consumption and rapporteur of the opinion, highlights the Committee's proposals on the New European strategy for the Internal Market, to be adopted at the January plenary session.
Under the heading To the point, Sandra Parthie, EESC member, president of the Section for the Single Market, Production and Consumption and rapporteur of the opinion, highlights the Committee's proposals on the New European strategy for the Internal Market, to be adopted at the January plenary session.
Jacques Delors gik bort den 27. december 2023. Han var formand for Kommissionen fra 1985 til 1995 og finansminister i François Mitterrand-regeringen fra 1981 til 1985. Sébastien Maillard, forhenværende leder af Delors-instituttet i Paris og nuværende særlig rådgiver for selvsamme og desuden tidligere EU-korrespondent i Bruxelles, retter en smuk hyldest til Jacques Delors.
Jacques Delors gik bort den 27. december 2023. Han var formand for Kommissionen fra 1985 til 1995 og finansminister i François Mitterrand-regeringen fra 1981 til 1985.
Sébastien Maillard, forhenværende leder af Delors-instituttet i Paris og nuværende særlig rådgiver for selvsamme og desuden tidligere EU-korrespondent i Bruxelles, retter en smuk hyldest til Jacques Delors.
Lorenzo Consoli, en af Europas mest kendte journalister, har ligeledes delagtiggjort læserne af EØSU-info i sine indtryk af Jacques Delors.
Lorenzo Consoli, italiensk journalist og europakorrespondent siden 1991, er en af de mest erfarne specialister inden for europæisk politik og arbejder bl.a. for det italienske nyhedsbureau Askanews. Han var formand for International Press Association i Bruxelles (API) fra 2006 til 2010 og gæsteunderviser inden for rammerne af Executive Master-programmet for EU-journalistik og EU-kommunikation ved Instituttet for videregående studier af social kommunikation (IHECS) i Bruxelles. (ehp)
Håndtering af klimaændringernes og miljøforringelsens indvirkning på fred, sikkerhed og forsvar
