Hver måned vil du i vores spalte "Månedens gæst" få mulighed for at stifte bekendtskab med en person, hvis arbejde og engagement er en kilde til inspiration for andre. Vi beundrer dem for deres mod, målrettethed og loyalitet over for deres idealer.

Det er personer, der bidrager til at ændre den virkelighed, vi lever i. Til EØSU infos decemberudgave har vi inviteret Matthew Caruana Galizia, som er undersøgende journalist og direktør for "Daphne Caruana Galizia Foundation", hvor han arbejder på sagen om drabet på sin mor, Daphne Caruana Galizia, som blev myrdet i 2017 efter hendes efterforskning af korruption i Malta. Matthew og hans familie har arbejdet utrætteligt for at bekæmpe straffrihed og afsløre sandheden om Daphnes død.