European Economic
and Social Committee
Teatergruppen Theatre Navpakys liveoptræden i EØSU er nu tilgængelig på video
Højdepunkterne i musikforestillingen "There, out of sight", som hyldede ukrainernes kamp for demokrati og frihed, blev optaget på video og kan nu ses på EØSU's hjemmeside.
Forestillingen, som blev opført af den polske teatergruppe Theatre Navpaky, hyldede de almindelige ukraineres heltemod gennem sange om deres historier. Den bød på en samling af ni sange om unge i forskellige livssituationer i et setup, der afspejlede de aktuelle begivenheder i det krigshærgede Ukraine.
Tanken bag forestillingen var at vise, hvordan mennesker, der modigt kæmper for deres frihed, ikke er majestætiske bronzefigurer, men almindelige mennesker af kød og blod med deres egen hverdag og egne glæder og problemer.
Forestillingen blev opført under det afsluttende møde for dette års "Dit Europa, din mening!", EØSU's årlige ungdomsarrangement, den 24. marts. Sangene blev sunget på ukrainsk med engelske undertekster.
Idéen med dette initiativ var fra EØSU's side at understrege, hvor vigtigt det er at lytte til de unge og at give udtryk for udvalgets støtte til og solidaritet over for det ukrainske folk i disse hårde tider.
Se videoen (dm)