Udvalget opfordrer Kommissionen til at gennemføre mere målrettede konsekvensanalyser af dens forslag til nye finansieringskilder til EU-budgettet med henblik på tilbagebetaling af gæld i forbindelse med NextGenerationEU.

EØSU er generelt enig i de foreslåede egne indtægter fra EU til budgettet. De skal imidlertid være stabile og retfærdige og må ikke påføre husholdninger og virksomheder yderligere byrder.

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, opfordrede EØSU også Kommissionen til at sikre, at dens forslag kan klare økonomiske chok og advarede om, at forslagene kan blive nedprioriteret som en konsekvens af højere energiomkostninger på grund af krigen i Ukraine.

"Fastlæggelsen af de nye egne indtægter må ikke være til ulempe for budgettet for andre EU-programmer og -instrumenter og bevirke, at de BNI-baserede bidrag ikke øges," sagde ordfører for udtalelsen, Philip von Brockdorff. Medordfører Antonio García del Riego tilføjede: ”EØSU bifalder OECD’s bestræbelser på at sikre, at globale virksomheder beskattes der, hvor de økonomiske aktiviteter og værdiskabelsen foregår, men advarer om, at der kan opstå en konkurrencemæssig ulempe for EU's virksomheder, hvis de indfører de nye regler før de store handelspartnere". (tk)