European Economic
and Social Committee
Fremover vil du have mulig for at stifte bekendtskab med månedens gæst. Der vil være tale om en kendt europæer, der har været omtalt i medierne, og som giver sit syn på verden – et frisk pust for at udvide vores horisont, inspirere os og give os mulighed for at ajourføre vores viden.
Månedens gæst er professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet. I hendes succesfulde erhvervskarriere har de internationale og europæiske temaer været dominerende.
I Polen blev Danuta Hübner kaldt Fr. Europa, fordi hun var en af de vigtigste personer i forbindelse med Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Fra 2001-2004 var hun minister for europæiske anliggender. I 2004 blev hun det første polske medlem af Kommissionen, først med ansvar for international handel og derefter med ansvar for regionalpolitik under henholdsvis Romano Prodi og José Manuel Barroso (2004-2009).
Efter at være blevet valgt til Europa-Parlamentet i 2009 blev hun medlem af Det Europæiske Folkepartis Gruppe og var formand for Regionaludviklingsudvalget. Hun blev genvalgt til Europa-Parlamentet for perioden 2014-2019 og var formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.
Efter sit tredje genvalg i 2019 er hun medlem af Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, hvor hun er EPP's koordinator. Hun har været medlem af Parlamentets brexitstyringsgruppe og er i øjeblikket formand for overvågningsgruppen om gennemførelsen af udtrædelsesaftalen.