I vores nye klumme Jeg stemmer. Gør du?, som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. I denne udgave er vores gæst Konstantina Manoli, en 19-årig studerende fra Grækenland, som deltog i dette års Dit Europa, din mening.
I vores nye klumme Jeg stemmer. Gør du?, som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. I denne udgave er vores gæst Konstantina Manoli, en 19-årig studerende fra Grækenland, som deltog i dette års Dit Europa, din mening.
EØSU's flagskibsarrangement for unge, der for første gang blev afholdt under civilsamfundsugen, samlede mere end 100 unge fra hele EU, kandidatlandene og UK til livlige debatter om demokrati og Europas fremtid.
Konstantina Manoli studerer fremmedsprog, oversættelse og tolkning ved Det Joniske Universitet i Grækenland. Hun er en dedikeret lingvist med en passion for politiske diskussioner og globale anliggender.
I denne udgave vil jeg gerne henlede opmærksomheden på civilsamfundsugen, der er det flagskibsarrangement, som EØSU arrangerede og var vært for i begyndelsen af marts.
I denne udgave vil jeg gerne henlede opmærksomheden på civilsamfundsugen, der er det flagskibsarrangement, som EØSU arrangerede og var vært for i begyndelsen af marts.
Med mindre end 100 dage til valget til Europa-Parlamentet gav civilsamfundsugen EØSU en enestående mulighed for at samle borgere fra alle samfundslag til en diskussion af deres prioriteter, og den europæiske fremtid, de ønsker sig. Over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper brainstormede i løbet af ugen med det formål at formidle deres vigtigste budskaber og forventninger til EU's kommende ledere. Det budskab, som jeg er fast besluttet på at formidle, står klart – borgerne ønsker mere demokrati og inddragelse af unge, færre falske nyheder og en økonomi, der tjener alle. Civilsamfundet er den sande vagthund i vores demokratier, og Europa har ikke råd til at ignorere stemmerne herfra.
Erfaringerne fra civilsamfundsugen vil indgå i en EØSU-resolution om valget til Europa-Parlamentet. Du kan finde de første bidrag fra civilsamfundsugen på EØSU's websted.
Vores forberedelse til valget omfatter også en styrkelse af forbindelserne med Europa-Parlamentet. Den 27. februar undertegnede jeg et aftalememorandum med Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, der har til formål at uddybe samarbejdet mellem de to institutioner med henblik på at promovere valget til Europa-Parlamentet, øge valgdeltagelsen – især blandt ikke-vælgere og førstegangsvælgere – og bekæmpe informationsmanipulation. EØSU vil i fuldt omfang mobilisere sit omfattende netværk, der omfatter hele EU og repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og civilsamfundsorganisationer, så de kan varetage deres rolle fuldt ud. Aftalen er et afgørende skridt i bestræbelserne på at skabe momentum frem til valget til Europa-Parlamentet i 2024.
I EØSU arbejder vi for at give civilsamfundsorganisationerne større indflydelse, ikke blot i Den Europæiske Union, men også i tredjelande. I februar lancerede vi officielt vores initiativ vedrørende medlemmer fra kandidatlande, hvilket markerede et vendepunkt i EØSU's historie. Initiativet til at inddrage repræsentanter for kandidatlande i EØSU's arbejde blev i høj grad hilst velkommen af Kommissionens næstformand Věra Jourová, Montenegros premierminister, Milojko Spajić, og Albaniens premierminister, Edi Rama, som deltog i lanceringen. Der blev udvalgt i alt 131 medlemmer fra kandidatlande, der skal udgøre den pulje af civilsamfundseksperter, der vil deltage i udvalgets arbejde i de kommende måneder. Vores fælles mål er, at alle kandidatlande gradvist bevæger sig tættere på EU og i stigende grad integreres med EU, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.
Et dynamisk civilsamfund og en stærk social dialog er uundværlig for velfungerende demokratier. At byde kandidatlande velkommen er et positivt og logisk skridt fremad for demokratiet i Europa.
I klummen "Et spørgsmål til..." har vi bedt Florian Marin, der er medlem af EØSU og ordfører for EØSU's udtalelse EU's skove – ny EU-ramme for skovovervågning og strategiske planer, fortælle os om EØSU's ønsker til rammen i betragtning af skovenes betydning for opfyldelsen af EU's klima- og bæredygtighedsmål.
I klummen "Et spørgsmål til..." har vi bedt Florian Marin, der er medlem af EØSU og ordfører for EØSU's udtalelse EU's skove – ny EU-ramme for skovovervågning og strategiske planer, fortælle os om EØSU's ønsker til rammen i betragtning af skovenes betydning for opfyldelsen af EU's klima- og bæredygtighedsmål.
Vores gæsteskribent, Christian Moos, er EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen Pakken om forsvar af demokratiet. Han fortalte om årsagerne til, at EØSU ikke støtter Kommissionens forslag til pakken, som vakte stor opsigt, da den endelig blev offentliggjort i december sidste år.
Vores gæsteskribent, Christian Moos, er EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen Pakken om forsvar af demokratiet. Han fortalte om årsagerne til, at EØSU ikke støtter Kommissionens forslag til pakken, som vakte stor opsigt, da den endelig blev offentliggjort i december sidste år.
Man kan ikke benægte, at udøvelsen af stemmerettigheder er et effektivt redskab til at komme til orde og påvirke politikker. Når der er valg, vælger vi nemlig generelt selv vores stemme – de mennesker, vi personligt anser for de bedst egnede til at repræsentere os, vores overbevisninger og vores værdisystemer. De fleste mennesker, navnlig vi unge, har dog tendens til at undervurdere betydningen af at stemme.
Man kan ikke benægte, at udøvelsen af stemmerettigheder er et effektivt redskab til at komme til orde og påvirke politikker. Når der er valg, vælger vi nemlig generelt selv vores stemme – de mennesker, vi personligt anser for de bedst egnede til at repræsentere os, vores overbevisninger og vores værdisystemer. De fleste mennesker, navnlig vi unge, har dog tendens til at undervurdere betydningen af at stemme.
Vi taler med store ord om, hvordan vi ønsker at forandre verden for at skabe en bedre fremtid for os alle og for de næste generationer. Men et sted i processen, når vi får følelsen af, at vores meninger, værdier og idealer ikke længere tæller, eller at vi ikke har noget at skulle have sagt, giver vi op.
Som ung kvinde fra Grækenland kender jeg alt for godt til den følelse. Jeg kender frustrationen over at ikke at blive hørt, over at se vores rettigheder blive krænket og over at føle sig hjælpeløs, når der ikke ser ud til at være mere, vi kan gøre. Selvom vi gør vores bedste, ender tingene ikke altid som planlagt. Det er i disse øjeblikke, omgivet af ekkoet af vores bestræbelser, at vi ofte glemmer en grundlæggende sandhed – at vores stemme giver indflydelse! Som Barack Obama engang sagde: "Hver en stemme tæller!"
Jeg tror desværre ikke kun, dette er min oplevelse eller noget, der kun gælder for grækere, unge eller kvinder. Sandheden er, at mange mennesker deler denne opfattelse uanset deres alder, etnicitet, køn, religion eller personlige omstændigheder.
Deltagelse i valg er vores fælles stemme i udformningen af den fremtid, vi ønsker os. Ved at tage sagen i egen hånd sikrer vi, at vores drømme og værdier vinder genklang i de beslutninger, der former vores samfund. Vi er nødt til at gøre noget, for vores stemme er afgørende og kan åbne døren for en fremtid, hvor ekkoet fra en indflydelsesrig ungdom stadig runger.
Husk også på John Lewis' vise ord: "Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så?"
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreslår, at den nye EU-ramme for skovovervågning skal være bæredygtig, omkostningseffektiv og operationelt gennemførlig. Den bør også være rettidig, sikker, dynamisk, inkluderende og deltagelsesbaseret, så der kan skabes et tæt samarbejde mellem videnskab og praksis sideløbende med bedre planlægning og evidensbaseret politikudformning.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreslår, at den nye EU-ramme for skovovervågning skal være bæredygtig, omkostningseffektiv og operationelt gennemførlig. Den bør også være rettidig, sikker, dynamisk, inkluderende og deltagelsesbaseret, så der kan skabes et tæt samarbejde mellem videnskab og praksis sideløbende med bedre planlægning og evidensbaseret politikudformning.
Det er afgørende at sikre komplementaritet og forhindre overlapning af data, der allerede er omfattet af eksisterende lovgivning såsom klima- og luftpolitikker, biodiversitetsbestemmelser og den fælles landbrugspolitik.
Med hensyn til klimaændringer er der behov for både langtidsdata og data om udvikling af landdistrikter, cirkulær økonomi og videnskab. Det er vigtigt at sikre interoperabilitet og samme detaljeringsgrad, teknologi og hyppighed, navnlig når der indsamles supplerende data i alle EU's medlemsstater. Der bør gøres en løbende indsats for at reducere den administrative byrde og undgå overdrevent bureaukrati som f.eks. indsamling og indberetning af de samme data flere gange. Der bør lægges samme vægt på økonomiske, sociale og miljømæssige skovdata.
Betydningen af at respektere private ejendomsrettigheder og dataejerskab, navnlig inden for rammerne af nærhedsprincippet, kan ikke overvurderes. Frem for alt bør offentlighedens interesse have forrang i skovdatainfrastrukturen.
Hver EU-medlemsstat, der drager fordel af skove, bør have en langsigtet skovplan, der supplerer andre skov- og træstrategier og sikrer en perfekt overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. Under hensyntagen til skovenes multilaterale værdier bør de sociale og økonomiske aspekter indgå i skovplanernes struktur sammen med partnerskabsprincippet og inddragelsen af civilsamfundet i udarbejdelsen og gennemførelsen af langsigtede skovplaner.
Den Stående Skovbrugskomités rolle bør styrkes, og den bør omfatte relevante aktører fra civilsamfundet.
Bekymringer over skadelig indflydelse fra fjendtligsindede stater som Rusland er helt berettigede. Der findes adskillige eksempler på gunstige lån til højreekstremistiske partier, bestyrelsesposter til forhenværende politikere, lukrative kontrakter til tvivlsomme entreprenører og finansiering af såkaldte NGO'er.
Bekymringer over skadelig indflydelse fra fjendtligsindede stater som Rusland er helt berettigede. Der findes adskillige eksempler på gunstige lån til højreekstremistiske partier, bestyrelsesposter til forhenværende politikere, lukrative kontrakter til tvivlsomme entreprenører og finansiering af såkaldte NGO'er.
Derfor gælder det så afgjort om at have øjnene på stilke frem mod valget til Europa-Parlamentet. Selv om pakken om forsvar af demokratiet indeholder en række gode anbefalinger til medlemsstaterne, kommer den dog alt for sent. For det første bragte Kommissionen pakken alt for sent på banen. I sommeren 2023 udsatte Kommissionen den så med mere end et halvt år, fordi der var højlydt og ikke mindst enslydende kritik af det lovgivningsforslag, som pakken skulle omfatte.
Pakken, som blev offentliggjort i december, bekræftede imidlertid den værste frygt. Det foreslåede direktiv vil stigmatisere NGO'er, der modtager midler fra regeringer i ikke-EU-lande, som f.eks. USA. Forslaget alene tjener som begrundelse for autoritære regeringer, der anvender love om udenlandske agenter til at forsøge at bringe enhver demokratisk opposition til tavshed.
Derudover er direktivets definitioner vage, og der er enorme smuthuller, som Moskvas agenter kan udnytte. Repræsentanter for det organiserede civilsamfund undrer sig over, hvorfor Kommissionen ikke opretter et generelt åbenhedsregister, der dækker alle interesserepræsentanter, og som er kompatibelt med eksisterende lovgivning på nationalt plan og skaber et tydeligt og sikkert retsgrundlag for alle interessenter.
Kommissionen bør trække dette udkast til direktiv tilbage og anlægge en mere helhedsorienteret tilgang til dets efterfølger i 2025, som ikke går demokratiets fjenders ærinde.
Månedens gæst er Bruno Kaufmann, ambassadør for det europæiske borgerinitiativ, som for EU-borgerne er et unikt redskab til ideelt set at foreslå ny EU-lovgivning. Han giver sit bud på, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt, og hvorfor det engang, hvis det bliver en succes, kan ende med at blive set som en af de største demokratiske milepæle siden indførelsen af den almindelige og lige valgret i det 20. århundrede.
Månedens gæst er Bruno Kaufmann, ambassadør for det europæiske borgerinitiativ, som for EU-borgerne er et unikt redskab til ideelt set at foreslå ny EU-lovgivning. Han giver sit bud på, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt, og hvorfor det engang, hvis det bliver en succes, kan ende med at blive set som en af de største demokratiske milepæle siden indførelsen af den almindelige og lige valgret i det 20. århundrede.
Bruno Kaufmann er en svensk politolog og journalist, der har forfattet publikationer på mere end 40 sprog om moderne direkte og repræsentativt demokrati. Han er korrespondent inden for globalt demokrati ved SWI swissinfo.ch, Swiss Broadcasting Company's udenrigsredaktion, og nordeuropakorrespondent for SRF (det schweiziske statslige radio og tv-selskab). Bruno er medstifter af og bestyrelsesmedlem i flere organisationer, der arbejder for demokrati, såsom Initiative and Referendum Institute, Democracy International og Global Forum on Modern Direct Democracy. Han er desuden direktør for internationalt samarbejde ved Swiss Democracy Foundation.
Mere end 100 unge fra EU, kandidatlandene og UK samledes til Dit Europa, din mening! (YEYS) og udvekslede visioner for og anbefalinger til Den Europæiske Unions fremtid. Da valget til Europa-Parlamentet nærmer sig, prioriterer YEYS 2024 bekæmpelse af manglende engagement og fremme af unges deltagelse.
Mere end 100 unge fra EU, kandidatlandene og UK samledes til Dit Europa, din mening! (YEYS) og udvekslede visioner for og anbefalinger til Den Europæiske Unions fremtid. Da valget til Europa-Parlamentet nærmer sig, prioriterer YEYS 2024 bekæmpelse af manglende engagement og fremme af unges deltagelse.
Vigtigste anbefalinger:
indføre en ungdomskvote ved valg til Europa-Parlamentet
vedtage et direktiv, der stiller krav om menneskerettigheder og miljøhensyn i forbindelse med forsyningskæders og virksomheders aktiviteter
etablere en retlig ramme for sociale medier til bekæmpelse af polarisering og desinformation
udvikle en standardiseret strategi for seksuelle og reproduktive rettigheder
gennemføre særlige beskatningsretningslinjer for varer med skadelig effekt på klimaet med et provenu til finansiering af klimavenlige initiativer.
Disse forslag vil blive overdraget til EU-institutionerne og de politiske beslutningstagere og vil bidrage til resultaterne af civilsamfundsugen og til en EØSU-resolution om det kommende valg til Europa-Parlamentet. (gb)
