Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.
Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.
Brevet afspejler disse institutioners fælles betænkeligheder ved at udsætte initiativet om resiliens i vandsektoren, hvilket de betragter som et bekymrende signal set i lyset af EU's tilsagn om at tackle Europas voksende udfordringer på vandområdet. De tre institutioner repræsenterer henholdsvis civilsamfundet i EU, borgerne og de lokale myndigheder.
De foreslår en holistisk og samarbejdsbaseret tilgang, der integrerer vand i alle politikker for at sikre lige social adgang, adgang for landbrugere, industrier og infrastruktur og håndtering af de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af vand.
Dette kursskifte har til formål at overvinde de eksisterende fragmenterede tilgange og fremme en mere omfattende og effektiv særskilt strategi for vand. Med denne interinstitutionelle efterlysning opfordres Kommissionen indtrængende til at fortsætte sit arbejde med initiativet om resiliens i vandsektoren og gøre vand til en topprioritet for EU i den kommende mandatperiode (2024-2029).
For at gøre opmærksom på civilsamfundets indsats for at dæmme op for den stille epidemi af mentale sundhedsproblemer i EU har EØSU udgivet en brochure med en række projekter, som er blevet indsendt i forbindelse med civilsamfundsprisen om mental sundhed. Læs brochuren her.
For at gøre opmærksom på civilsamfundets indsats for at dæmme op for den stille epidemi af mentale sundhedsproblemer i EU har EØSU udgivet en brochure med en række projekter, som er blevet indsendt i forbindelse med civilsamfundsprisen om mental sundhed. Læs brochuren her.
Fra den 4. til den 7. marts var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for den første civilsamfundsuge nogensinde, hvor over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper mødtes for at drøfte det kommende EU-valg og EU's fremtid. Konklusionerne skal indarbejdes i en EØSU-resolution i juli, hvor civilsamfundets forventninger til Europa-Parlamentets og Kommissionens næste ledere vil blive skitseret.
Fra den 4. til den 7. marts var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for den første civilsamfundsuge nogensinde, hvor over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper mødtes for at drøfte det kommende EU-valg og EU's fremtid. Konklusionerne skal indarbejdes i en EØSU-resolution i juli, hvor civilsamfundets forventninger til Europa-Parlamentets og Kommissionens næste ledere vil blive skitseret.
sætte borgerne i stand til at samarbejde med EU og udøve deres demokratiske rettigheder
identificere og imødegå trusler mod de demokratiske værdier, såsom desinformation og vælgerapati, og
indsamle anbefalinger fra civilsamfundet, som skal indgå i fremtidige EU-planer.
Et første kig på civilsamfundsorganisationernes budskaber til de nye EU-ledere viser, at de især har fokus på lydhør forvaltningsskik, inkluderende politikker og en bæredygtig fremtid for alle europæere.
Bekæmpelse af misinformation
Forud for valget til Europa-Parlamentet har ungdomsrepræsentanter og journalister udtrykt bekymring over den voldsomme udbredelse af misinformation og den stigende onlinepolarisering. De har derfor understreget, at der er brug for solide retlige rammer. Civilsamfundet opfordrer til, at regeringer, skoler og teknologivirksomheder samarbejder for at fremme digitale færdigheder og skabe et videnrigt og inklusivt onlinemiljø.
En økonomi, der tjener alle og planeten
Civilsamfundet opfordrede til, at man går fra vækstcentrerede modeller til holistiske tilgange, der prioriterer trivsel, velstand og miljømæssige begrænsninger. I overensstemmelse hermed slog ungdomsorganisationerne til lyd for et direktiv om virksomheders bæredygtighed og foreslog, at miljøskadelige varer pålægges særlige afgifter.
Deltagerne understregede også Unionens rolle i den digitale omstilling og opfordrede den indtrængende til at påtage sig et etisk lederskab inden for kunstig intelligens og sikre borgeruddannelse. Sådanne foranstaltninger har til formål at sikre ansvarlig økonomisk vækst og sætte borgerne i stand til at navigere i det teknologiske landskab, der hele tiden udvikler sig.
Mere indflydelse til de unge
Civilsamfundet insisterede på, at de unge skal have mulighed for at forme Europas fremtid. De efterlyste en "ungdomstest" af alle EU-politikker for at vurdere deres indvirkning på de yngre generationer. Ungdomsgrupperne foreslog navnlig ungdomskvoter til valget til Europa-Parlamentet for at øge repræsentationen.
Styrkelse af demokratiet
Deltagerne efterlyste et mere modstandsdygtigt og inklusivt demokrati med vægt på en struktureret dialog med civilsamfundet på alle forvaltningsniveauer. Denne dialog skal sammen med kapacitetsopbygning styrke civilsamfundet i EU-kandidatlandene og skabe et sikkert og gunstigt miljø, hvor det europæiske civilsamfund kan trives.
Mere end bare en forslagskasse
Ugen påviste det europæiske borgerinitiativs styrker og svagheder. Deltagerne anerkendte, at der er blevet skabt positive resultater, men luftede også deres frustration over EU-institutionernes utilstrækkelige reaktion. De efterlyste mere fyldestgørende svar på borgerinitiativerne, som kan skabe stærkere partnerskaber og styrke borgernes deltagelse ved hjælp af fælles bedste praksis.
Et blik ind i fremtiden
Anbefalingerne skal indgå i en kommende EØSU-resolution om civilsamfundets forventninger til det næste Europa-Parlament og den næste Kommission. (gb)
I vores nye klumme Jeg stemmer. Gør du?, som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. I denne udgave er vores gæst Konstantina Manoli, en 19-årig studerende fra Grækenland, som deltog i dette års Dit Europa, din mening.
I vores nye klumme Jeg stemmer. Gør du?, som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. I denne udgave er vores gæst Konstantina Manoli, en 19-årig studerende fra Grækenland, som deltog i dette års Dit Europa, din mening.
EØSU's flagskibsarrangement for unge, der for første gang blev afholdt under civilsamfundsugen, samlede mere end 100 unge fra hele EU, kandidatlandene og UK til livlige debatter om demokrati og Europas fremtid.
Konstantina Manoli studerer fremmedsprog, oversættelse og tolkning ved Det Joniske Universitet i Grækenland. Hun er en dedikeret lingvist med en passion for politiske diskussioner og globale anliggender.
