Denne måned fejrer vi 20-årsjubilæet for den store EU-udvidelse. I maj 2004 blev indbyggerne i Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien nemlig EU-borgere. Det var ikke nogen nem proces. EU-tiltrædelsesproceduren er kendt for at være både besværlig og langsommelig. Her 20 år senere kan vi imidlertid fastslå, at udvidelsen i 2004 endte som en succeshistorie.
Denne måned fejrer vi 20-årsjubilæet for den store EU-udvidelse. I maj 2004 blev indbyggerne i Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien nemlig EU-borgere. Det var ikke nogen nem proces. EU-tiltrædelsesproceduren er kendt for at være både besværlig og langsommelig. Her 20 år senere kan vi imidlertid fastslå, at udvidelsen i 2004 endte som en succeshistorie.
Ud over at skabe et af verdens største indre markeder førte EU-udvidelsen til 26 millioner nye arbejdspladser. Succesen kan dog ikke kun gøres op i økonomisk profit. Udvidelsen førte i sidste ende til, at grænserne blev åbnet for millioner af mennesker, der nu frit kunne rejse, arbejde og bo overalt i EU. Dermed blev det, der tidligere havde været et privilegium for de få, til allemandsret. Indtil videre har over 2,7 millioner studerende fra de 10 nye medlemslande deltaget i udvekslingsprogrammet Erasmus+. Med det udvidede EU fik alle lige muligheder for at trives.
Succesen er ikke ensbetydende med, at der ikke var ting at lære undervejs. Det var den første udvidelse af den art og størrelsesorden, og der er helt sikkert flere områder, hvor EU kunne og burde have gjort det bedre. For det første skal EU begynde at integrere kandidatlandene i sit arbejde så hurtigt som muligt. En gradvis integration erstatter ikke den faktiske tiltrædelse. Det er derimod en mulighed for begge parter til at opbygge et solidt fundament ved at lære af hinanden, udveksle erfaringer og dele synspunkter. Det er også en mulighed for at opbygge personlige relationer og fremme en sand europæisk ånd.
For det andet er EU's centrale principper vedrørende demokrati, retsstaten samt de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke til forhandling eller til at komme udenom. Selv om EU's håndbog for tiltrædelse indeholder klare kriterier vedrørende disse grundprincipper, er visse andre aspekter ikke at finde i nogen håndbog. Som hjemsted for civilsamfundet mener EØSU, at et dynamisk civilsamfund og en stærk social dialog er afgørende forudsætninger for velfungerende demokratier. Via en gradvis integration i EU får de enkelte kandidatlandes civilsamfund mulighed for at opbygge den styrke, som kræves ved tiltrædelsen. Af netop den grund har EØSU lanceret sit initiativ med at integrere EU-kandidatlandene. "Medlemmerne fra kandidatlandene" samarbejder nu med EØSU's medlemmer om at udarbejde udtalelser om emner af særlig høj relevans for fremtidige udvidelsesrunder.
På plenarforsamlingen i maj vil EØSU's medlemmer derfor også drøfte 20-årsjubilæet for EU's udvidelse ved at gøre status, men også se fremad – mod en fælles fremtid med et mere modstandsdygtigt, demokratisk og forenet EU.
Denne gang mødtes vi med Cillian Lohan, ordføreren for EØSU's udtalelse om inddragelse af unge fra EU og Det Forenede Kongerige, for at høre, hvilke potentielle fordele han ser ved den mobilitetsordning for unge, som Kommissionen har foreslået, og som EØSU bakker op om. Ordningen skal gøre det lettere for unge britiske statsborgere og EU-borgere at bo, studere og arbejde i henholdsvis EU og Det Forenede Kongerige. Nu hvor Det Forenede Kongerige har afvist den foreslåede EU-dækkende aftale om fri bevægelighed for unge, hvilke andre veje er der så til at genoprette de bånd, der blev revet over som følge af brexit?
Denne gang satte vi Cillian Lohan, ordføreren for EØSU's udtalelse om inddragelse af unge fra EU og Det Forenede Kongerige, stævne for at spørge ham om de potentielle fordele ved den mobilitetsordning for unge, som Kommissionen har foreslået, og som EØSU bakker op om. Ordningen skal gøre det lettere for unge britiske statsborgere og EU-borgere at bo, studere og arbejde i henholdsvis EU og Det Forenede Kongerige. Nu hvor Det Forenede Kongerige har afvist den foreslåede EU-dækkende aftale om fri bevægelighed for unge, hvilke andre muligheder er der så for at genoprette de bånd, der blev revet over som følge af brexit?
Den 24. april var EØSU vært for en forevisning af den ukrainske dokumentarfilm "20 dage i Mariupol", som vandt årets Oscar i kategorien bedste dokumentar.
Den 24. april var EØSU vært for en forevisning af den ukrainske dokumentarfilm "20 dage i Mariupol", som vandt årets Oscar i kategorien bedste dokumentar.
I filmen følger man instruktøren, journalist Mstyslav Chernov, og hans kolleger hen over 20 dramatiske dage i februar og marts 2022, hvor de dokumenterer Ruslands brutale belejring af Mariupol, en større ukrainsk havn ved Det Asovske Hav. Chernov, der arbejder for Associated Press, var sammen med sit team de sidste udenlandske journalister, der blev tilbage i byen, før den blev indtaget af den russiske hær. Deres stærke optagelser og billeder, herunder af massive bombardementer af en fødeklinik og af byens teater, der fungerede som tilflugtssted for børn, gik verden rundt og vidnede om de rædsler, som den invaderende russiske hær påførte den ukrainske civilbefolkning.
Ud over en Oscar har "20 dage i Mariupol" også vundet mange andre prestigefyldte priser. Den blev blandt andet kåret til bedste dokumentar ved BAFTA-prisuddelingen og vandt World Cinema-publikumsprisen på Sundance-filmfestivalen.
Ved forevisningen deltog EØSU's formand Oliver Röpke og flere fremtrædende gæster, herunder Vsevolod Chentsov, chef for Ukraines repræsentation ved EU, og Yevhen Tuzov, der er en af de centrale personer i dokumentaren.
"Som vidne til historien skal vi huske det tunge ansvar, der påhviler os. Denne film har et klart budskab: Vi er nødt til at vise verden, hvad had kan føre til. Lad os aldrig glemme det ukrainske folks ofre eller den modstandskraft, de har udvist midt i modgangen. Udsigten til, at Ukraine bliver medlem af EU, er ikke blot et vidnesbyrd om vores fælles værdier, men skaber også håb om en lysere fremtid", sagde EØSU's formand Oliver Röpke.
"20 dage i Mariupol" giver et grusomt, men vigtigt indblik i de lidelser, som den russiske aggression har ført med sig. Jeg er stolt af at kunne sige, at vores udvalg i denne svære tid har støttet urokkeligt op om Ukraine og dets dynamiske civilsamfund, og jeres tilstedeværelse her i aften er af stor betydning", sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation Laurentiu Plosceanu. Lige siden Rusland indledte sin angrebskrig, har EØSU stået skulder ved skulder med Ukraine og dets civilsamfund, og gennem civilsamfundsplatformen EU/Ukraine har det styrket sit samarbejde med ukrainske civilsamfundsorganisationer. Således oprettede udvalget et knudepunkt for Ukraine, hvor ukrainske civilsamfundsorganisationer i Belgien fik tilbudt arbejdslokaler. Det tog desuden initiativet til at inddrage medlemmer fra kandidatlande for på den måde at give ukrainske civilsamfundsorganisationer adgang til EØSU's ekspertise. En højtstående EØSU-delegation under ledelse af Oliver Röpke besøgte Ukraine i november, hvor den mødtes med økonomiminister Julija Svyrydenko, repræsentanter for Verokhna Rada og for civilsamfundet. EØSU's medlemmer ærede også ukrainske krigsofre ved krigsmindesmærker rundt om i landet.
Filmforevisningen, som blev tilrettelagt på initiativ af det lettiske EØSU-medlem Andris Gobiņš, var endnu et vidnesbyrd om det europæiske civilsamfunds solidaritet med Ukraine og det ukrainske folk. I forbindelse med forevisningen var der også mulighed for at se en fotoudstilling med billeder af et Mariupol under belejring. Udstillingen var tilrettelagt i samarbejde med Ukra-Bel-sammenslutningen.
Velkommen til EØSU's podcast Græsrøddernes holdning. Med valget til Europa-Parlamentet 2024 lige om hjørnet ser vi nærmere på tre grupper, som de politiske beslutningstagere ofte overhører, nemlig personer med handicap, ældre og unge. Vi vil komme til at høre mere om deres håb og bekymringer.
Velkommen til EØSU's podcast Græsrøddernes holdning. Med valget til Europa-Parlamentet 2024 lige om hjørnet ser vi nærmere på tre grupper, som de politiske beslutningstagere ofte overhører, nemlig personer med handicap, ældre og unge. Vi vil komme til at høre mere om deres håb og bekymringer.
Vores gæster er Milan Šveřepa, formand for Inclusion Europe, som taler om tilgængeligheden i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Ungdomsaktivist og influencer Nina Skočak fortæller om, hvad der står på spil for de unge. Fra Dr. Heidrun Mollenkopf, formand for AGE Platform, som kæmper for ældre medborgere, hører vi, om de ældre føler sig inddraget i valgdebatterne, eller om de føler, at politikerne har afskrevet dem. EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurențiu Plosceanu, taler om, hvad EØSU gør for fortsat at styrke civilsamfundets stemme og sikre, at de mest udsatte borgere ikke bliver marginaliseret eller kørt ud på et sidespor.
Lyt til vores podcast, brug din stemme og giv dig til kende. Skab det Europa, du ønsker dig.
Når borgerne bevæger sig rundt omkring i EU, indebærer det mange fordele for alle involverede parter. Især har det været vigtigt, at unge har kunnet bevæge sig rundt, da det har givet dem mulighed for at få en smagsprøve på forskellige kulturer i Europa og se, hvordan man lever i andre europæiske lande. På den måde har de også bedre kunnet forstå, at vi har rigtig meget til fælles. Når vi rejser til et andet land for at arbejde eller studere der, forstår vi allesammen bedre, hvad det er, vi har til fælles som mennesker. Uanset hvilket sprog vi taler, hvad vi spiser, og hvordan vejret er, der hvor vi bor, er der så mange ting vi er sammen om – båndene til familie og venner, håb og kampe, udfordringer og muligheder.
Når borgerne bevæger sig rundt omkring i EU, indebærer det mange fordele for alle involverede parter. Især har det været vigtigt, at unge har kunnet bevæge sig rundt, da det har givet dem mulighed for at få en smagsprøve på forskellige kulturer i Europa og se, hvordan man lever i andre europæiske lande. På den måde har de også bedre kunnet forstå, at vi har rigtig meget til fælles. Når vi rejser til et andet land for at arbejde eller studere der, forstår vi allesammen bedre, hvad det er, vi har til fælles som mennesker. Uanset hvilket sprog vi taler, hvad vi spiser, og hvordan vejret er, der hvor vi bor, er der så mange ting vi er sammen om – båndene til familie og venner, håb og kampe, udfordringer og muligheder.
Det er denne udveksling mellem lande, som skaber et samfund, hvor man har sympati for og forstår andre mennesker. Vi ser ikke længere borgerne i vores europæiske nabolande som fremmede. Vi ser dem som venner.
Vi bør ikke undervurdere, hvor vigtigt dette er med hensyn til at opretholde fred og stabilitet på vores kontinent. Unges mobilitet er hjørnestenen i det fortsatte samarbejde.
Det er på den baggrund, at jeg foreslog en initiativudtalelse om unges mobilitet og forbindelserne mellem unge i et EU efter brexit. Jeg og mine kolleger, udvalgte medlemmer af EØSU's personale og en række medlemmer gik sammen om at rådføre os med de berørte grupper. Dette involverede repræsentanter for EU og UK. Vi mødtes online og fysisk, rundsendte undersøgelser og udvekslede e-mails. Vores arbejde fik stor støtte på EØSU's plenarforsamling med et overvældende antal positive stemmer.
EU-institutionerne reagerede med et bredt udbud af forbedrede mobilitetsordninger for unge i Storbritannien. I første omgang har man været afvisende fra britisk side, men vil fortsat arbejde på at vise fordelene for alle involverede parter.
Det understreges, at det ikke blot er universitetsstuderende eller dem, der er under uddannelse på fuld tid, som kan nyde godt af programmer som Erasmus+ og programmet Et Kreativt Europa. Disse former for EU-initiativer giver unge fra alle samfundslag adgang til udvekslingsprogrammer og oplevelser, der ellers kan være svære at komme i nærheden af.
Der foretages nøgterne beregninger af omkostningerne og det økonomiske udbytte. Men dette er kun en del af den opnåede værdi. Den egentlige værdi af mobilitet og udveksling ligger i fælles oplevelser og en fælles forståelse. Et dynamisk, multikulturelt kontinent kræver interaktion og bevægelighed for borgerne. Hos EØSU vil vi fortsat skubbe på for at øge mobiliteten. Vi efterlever selv vores mantra og går forrest med et godt eksempel ved at holde fast i samarbejdet med civilsamfundet i Storbritannien.
Vi har et aftalememorandum med Civil Society Alliance UK og et særligt aftalememorandum med SAFE i Skotland (hvor vi samarbejder med tidligere EØSU-medlem Irene Oldfather). Vi vil fortsætte dette arbejde og styrke det. De unge har udvist lederskab i turbulente tider, ikke mindst på klimaområdet. Lad os arbejde sammen på institutionelt plan for at give dem alle de værktøjer, de har brug for til at forstærke deres arbejde, og lad os udnytte ungdommens styrke til at opnå en lysere fremtid for os alle.
