Forud for kvindernes internationale kampdag den 8. marts og det 69. møde i FN's Kvindekommission (UNCSW69) – som er det vigtigste globale organ til fremme af kvinders rettigheder – skriver EØSU-medlem Maria Nikolopoulou, ordfører for udtalelsen om  EØSU's bidrag til EU's prioriteter ved det 69. møde i FN's Kvindekommission, om EU's fremskridt når det gælder ligestilling mellem kønnene. Der er mange forbedringer, som fortjener anerkendelse, men kvinderne er stadig langt fra at have de samme rettigheder som mænd. Der er stadig mange huller, der skal lukkes, og der er endnu mange kampe, der skal vindes.

I forhold til andre dele af verden som USA står euroområdet over for presserende udfordringer i form af lav arbejdsproduktivitet, svækket konkurrenceevne og opbremsning af økonomien. For at få vendt denne tendens opfordrer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til en hurtig og koordineret strategi.

EØSU skitserer i udtalelsen Den økonomiske politik i euroområdet 2025 en plan for at fremme væksten ved at uddybe det indre marked, mindske bureaukratiet og sikre finanspolitisk bæredygtighed. Samtidig skal politikkerne forholde sig til banebrydende tendenser som kunstig intelligens (AI) og presset fra en aldrende befolkning.

Efter udefrakommende chok som covid-19-pandemien og energikrisen står euroområdet over for store økonomiske udfordringer. Selv om der er gjort en indsats for at skabe stabilitet, kræver indenlandsk usikkerhed, demografiske ændringer og et stigende finanspolitisk pres skarpe reformer.

EØSU foreslår at øge produktiviteten og konkurrenceevnen ved hjælp af tre trin: en uddybning af det indre marked, koordinering af industripolitik og mindskning af bureaukratiet. Finanspolitisk bæredygtighed er afgørende og kræver en afbalanceret ramme, et stærkere EU-samarbejde og en indsats for at udnytte uudnyttede indtægter. Investeringer er fortsat et svagt punkt, og der er brug for mere risikovillig kapital og innovationsvenlige politikker.

Det er derudover vigtigt at sikre arbejdsmarkedets modstandsdygtighed, og her er der brug for fleksibilitet, rimelige lønninger, reformer af de sociale sikringssystemer og udvikling af færdigheder inden for AI. EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at både EU og medlemslandene tager ansvar og går aktivt ind for bedre politisk koordinering. Euroområdet kan opbygge en robust, konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi for fremtiden ved hjælp af målrettede tiltag og strategiske investeringer. 

Som vinteren langsomt slipper sit greb og giver plads til foråret, afholder EØSU i marts en række dynamiske arrangementer, som sætter fokus på holdningerne blandt de unge og i civilsamfundet.

Det hele sparkes i gang med den 16. udgave af arrangementet "Dit Europa, din mening!". Den 13.-14. marts 2025 vil YEYS-arrangementet, som det også kaldes, samle næsten 100 unge deltagere fra ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og gymnasieskoler samt 37 lærere fra EU's medlemsstater, kandidatlande og Storbritannien. Sammen vil de dele en enestående oplevelse, hvor de i fællesskab definerer det Europa, de ønsker at bo i.

Deres anbefalinger vil kunne indgå i EØSU's anden civilsamfundsuge, som afholdes bare få dage efter, hvor de kan fungere som grundlag for debatter med fokus på unge, og blive delt med højtstående repræsentanter fra EU's institutioner.

Efter sin lovende start i 2024 vil dette års civilsamfundsuge finde sted den 17.-21. marts og have fokus på styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund. Social ustabilitet, økonomiske tilbageslag og udbredt utilfredshed, navnlig blandt dem, som føler sig overset og ladt i stikken, har øget splittelsen i samfundet.

For at tage hånd om disse presserende bekymringer vil civilsamfundsugen 2025 samle en bred vifte af interessenter fra civilsamfundet i og uden for Europa og udgøre en enestående platform til at deltage i kritiske debatter, udveksle bedste praksis og samarbejde om at udvikle løsninger, der fremmer den sociale samhørighed og styrker det demokratiske engagement.

I år dækker dagsordenen tre store initiativer: en debat mellem de europæiske civilsamfundsorganisationer og -netværk (paneldebatter med EØSU's kontaktgruppe) om, hvordan en europæisk civilsamfundsstrategi kan fremme større samhørighed, det europæiske borgerinitiativs dag (ECI-dagen) og rollen med hensyn til at tackle polarisering samt overrækkelsen af civilsamfundsprisen. Temaet for den 15. udgave af civilsamfundsprisen, som belønner fremragende civilsamfundsinitiativer, er bekæmpelse af skadelig polarisering af det europæiske samfund. Vinderne er civilsamfundsorganisationen "Diversity" fra Belgien, "Reporters of Hope" fra Frankrig og "Slovak Debate Association" fra Slovakiet. Deres placering vil blive offentliggjort ved prisoverrækkelsen!

Vores civilsamfundsuge fungerer som en platform, hvor det organiserede civilsamfund og borgere opfordres til at komme til orde om centrale spørgsmål lige fra de voksende udfordringer forbundet med klimaforandringerne, de stigende leveomkostninger og de stadig større indkomstforskelle til valgresultaterne rundt om i verden i 2024, som alt sammen har skabt grobund for en udbredt polarisering.

Jeg opfordrer jer til at bidrage til denne meningsfulde udveksling ved at deltage i vores debatter og gribe chancen for at skabe forandring gennem debat. Vores holdninger er vigtige og vil blive hørt, så længe vi står sammen, er proaktive og parate til at bidrage til et mere sammenhængende og deltagelsesbaseret Europa. Der er nu åbent for tilmelding! Gå ikke glip af denne mulighed!

Laurentiu Plosceanu

Næstformand med ansvar for kommunikation 

Under den anden udgave af EØSU's civilsamfundsuge 2025, der løber af stablen den 17. til den 20. marts, vil der være fokus på at Styrke samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund. Tilmeld dig her!

Du kan stadig nå at tilmelde dig EØSU's anden civilsamfundsuge, hvor Europas civilsamfund, EU's beslutningstagere, eksperter, journalister og andre aktører vil mødes for at drøfte en af de vigtigste udfordringer lige nu, nemlig hvordan vi kan modvirke polariseringen af vores samfund.

Polariseringen er et resultat af overlappende kriser – fra pandemien og klimaforandringer til stigende leveomkostninger og voksende indkomstforskelle – og den har spredt sig i og uden for EU. Dermed er de sociale skel blevet større, tilliden til de demokratiske institutioner er blevet udhulet, og samfundets sammenhængskraft er kommet under pres.

På den baggrund er civilsamfundsugen 2025 en dristig opfordring til at fremme den sociale samhørighed og styrke den demokratiske deltagelse. Gennem livlige debatter og samarbejdsorienterede workshops vil dette forum, som løber over fire dage, udgøre en unik platform, hvor deltagerne kan være med i kritiske drøftelser, dele bedste praksis og samarbejde om at udvikle praktiske løsninger. 

Hvad kan jeg forvente?

Civilsamfundsugen 2025 vil omfatte paneldiskussioner under ledelse af EØSU's kontaktgruppe såvel som den europæiske borgerinitiativdag (ECI) og overrækkelsen af EØSU's civilsamfundspris.

Den skydes i gang med en tankevækkende hovedtale, leveret af forsker, forfatter og politisk kommentator Albena Azmanova, som vil udstikke rammerne og forme diskursen for de følgende debatter.

I det efterfølgende panel på højt plan vil vi drøfte, hvorvidt vi "stadig er forenede i mangfoldighed?" Paneldeltagerne vil omfatte Europa-Parlamentets næstformand Younous Omarjee, minister for civilsamfundet på vegne af det polske formandskab Adriana Porowska, EØSU's formand Oliver Röpke, næstformand for EØSU's kontaktgruppe Brikena Xhomaqi, generalsekretær for Europabevægelsen Petros Fassoulas og Mădălina-Mihaela Antoci fra Moldovas nationale ungdomsråd.

Under civilsamfundsugen vil vi undersøge, hvordan folkeoplysning kan være med til at bygge broer, hvordan Europa kan føre an inden for innovation uden at gå på kompromis med sine værdier, og hvordan vi kan gøre boliger mere økonomisk overkommelige og bæredygtige, samtidig med at vi tackler energifattigdom og støtter boligformer, hvor flere generationer lever side om side. Vi vil også se nærmere på, hvordan vi kan styrke civilsamfundet ved hjælp af offentlig og filantropisk støtte, hvordan vi kan sikre, at EU's politikker afspejler lokale behov i den grønne og blå omstilling, og hvordan vi anerkender, beskytter og inddrager civilsamfundet i hele Europa mere effektivt.

Et særligt møde, der afholdes i fællesskab med Europa-Parlamentet, vil specifikt omhandle den flerårige finansielle ramme (FFR) og dens konsekvenser for civilsamfundet.

ECI-dagen 2025

På ECI-dagen den 18. marts vil der være fokus på det europæiske borgerinitiativ (ECI), som er et effektivt deltagelsesdemokratisk redskab. Initiativet, som blev indført med Lissabontraktaten, giver borgerne mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå ny EU-lovgivning om et bestemt emne. For at blive taget i betragtning af Kommissionen skal arrangørerne indsamle 1 million underskrifter til støtte for deres sag.

Gennem drøftelser på højt plan og interaktive workshops vil deltagerne undersøge vigtige emner såsom ECI's rolle i bekæmpelsen af polarisering og måder, hvorpå der kan opbygges stærkere støtte på tværs af medlemsstaterne. Der vil være særligt fokus på, hvordan civilsamfundsorganisationer kan deltage aktivt i ECI-processen, så borgerne kan blive hørt i EU's politiske beslutningsproces.

Deltagerne vil også have en enestående mulighed for at komme i direkte kontakt med både tidligere, nuværende og fremtidige ECI-arrangører for at udveksle bedste praksis og erfaringer i forbindelse med deres egne kampagner.

Derudover vil arrangementet fremhæve betydningen af effektstrategier med hensyn til at gøre det europæiske borgerinitiativ og borgerpanelerne mere effektive med fokus på at øge chancerne for en lovgivningsmæssig opfølgning fra EU-institutionernes side.

Civilsamfundsprisen 2025

Den sidste dag i civilsamfundsugen 2025 vil der bl.a. blive afholdt en prisoverrækkelsesceremoni for den 15. udgave af EØSU's civilsamfundspris.

Formålet med civilsamfundsprisen er at skabe opmærksomhed om, hvordan civilsamfundet på fremragende vis bidrager til at skabe en europæisk identitet og et EU-borgerskab samt fremme de fælles værdier, der styrker den europæiske integration. Hvert år uddeles prisen til enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer for deres innovative og kreative almennyttige projekter inden for forskellige temaer, der er relevante for EU.

I år går prisen til tre projekter, som bekæmper den skadelige polarisering i det europæiske samfund.

Ugen afsluttes med et dynamisk møde med deltagelse af talere såsom Kommissionens ledende næstformand (skal bekræftes), næstformand i Europa-Parlamentet Katarina Barley, EØSU's formand Oliver Röpke og generalsekretær for Centret for Demokrati i Serbien, Nataša Vučković.

Deltag i debatten!

Med sine fire dage præget af indsigtsfulde diskussioner, inspirerende talere på højt plan og fantastiske netværksmuligheder kan civilsamfundsugen 2025 kun blive en begivenhed, du ikke vil gå glip af. Tilmeld dig i dag og vær med til at tale om forandring. Din stemme er vigtig, hvis vi skal opbygge et mere sammenhængende og deltagelsesbaseret Europa!

Det samlede program kan ses her.

Tilmeld dig her inden den 12. marts. (ma)

Den 11. februar annoncerede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at der var åbnet for ansøgninger til den fjerde uddeling af EU-priserne for økologi. Der kan ansøges indtil den 27. april 2025.

Priserne er en belønning for topkvalitet i den økologiske værdikæde samt anerkendelse af enestående bidrag i kategorier såsom bedste økologiske landbruger, by, region, fødevareforarbejdende SMV, detailhandler og restaurant/restaurationsvirksomhed. EØSU står specifikt for tre kategorier:

• Bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV
• Bedste økologiske fødevaredetailhandler
• Bedste økologiske restaurant/restaurationsvirksomhed

Vinderne vil blive afsløret den 23. september 2025 (EU-dagen for økologi). Økologiske aktører – herunder landbrugere, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og offentlige myndigheder – opfordres til at ansøge.

Nærmere oplysninger om ansøgningskriterier og ansøgninger findes på Europa-Kommissionens websted. Spørgsmål om de kategorier, som EØSU står for, kan sendes til EUorganicawardsEESC@eesc.europa.eu.

Dette initiativ understøtter EU's handlingsplan for økologi ved at fremme økologisk produktion og forbrugerbevidsthed. (ks) 

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

EØSU's Arbejdstagergruppe advarer om, at de hårdt tilkæmpede sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder ikke bør skubbes til side i EU's bestræbelser på at forblive konkurrencedygtig i den globale økonomi. Opfordringerne til øget deregulering må ikke medføre et tilbageskridt for EU med hensyn til central lovgivning som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder.

På baggrund af anbefalingerne i Draghirapporten og Lettarapporten har Kommissionen udsendt en meddelelse om konkurrenceevnekompasset, som har til formål at styrke virksomhedernes aktiviteter, suppleret af de horisontale initiativer, som Kommissionen har fremsat. Målet er at styrke Europas konkurrencefordel.

Arbejdstagergruppen er dybt bekymret over, at sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder risikerer at sakke bagud i processen, da EU tilsyneladende har valgt at holde trit med andre konkurrencedygtige økonomier, uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Derfor har Arbejdstagergruppen foreslået en række initiativudtalelser, der behandler spørgsmålet om konkurrenceevne ud fra en betragtning om merværdien af menneskelig kapital.  En af dem er det bebudede forslag til udtalelse om Fagforeningernes rolle i forhold til at forbedre produktiviteten. Udtalelsen skal vise, at drivkraften bag produktiviteten i EU (som påvirker konkurrenceevnen) hovedsagelig er investeringer i menneskelig kapital (arbejdstagere) samt i teknologi og innovation.

Fagforeningernes centrale rolle understreges i denne forbindelse, da de forener de enkelte arbejdstagere gennem kollektive overenskomstforhandlinger og kollektive foranstaltninger, hvorved de former dynamikken på arbejdsmarkedet og således bidrager til at opfylde løftet om en konkurrencedygtig økonomi.

På samme måde vil en kommende studie fra Arbejdstagergruppen sigte mod at gøre status over og evaluere situationen for EU-lovgivningen vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder. Studien vil være et vigtigt redskab til overvågning af socialpolitikken, da Europa i sin søgen efter den gyldne vej mod konkurrenceevne primært forventes at fokusere på sin økonomi.   

Endelig vil Arbejdstagergruppen på sit møde i april under kategorien "Arbejdstagernes stemme med henblik på øget demokratisk deltagelse" undersøge de foranstaltninger, der er foreslået til at mindske de reguleringsmæssige byrder for virksomhederne – der betragtes som en faktor, der bremser Europas konkurrenceevne – og deres indvirkning på EU's lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere og miljøet, navnlig med hensyn til due diligence i forbindelse med bæredygtighed og virksomheders bæredygtighedsrapportering.

af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

I perioden mellem 2010 og 2022 steg boligpriserne i EU med 47 %. I samme periode steg huslejepriserne med 18 %. Ifølge Eurostat brugte mere end 10 % af husstandene i byerne og 7 % af husstandene i landdistrikterne i 2023 mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter. For at kaste mere lys over, hvordan vi kan gøre boliger mere bæredygtige og priserne på dem mere overkommelige for alle europæere, bestilte EØSU en undersøgelse, for at se nærmere på de politiske løsningsmodeller for at opnå dette. I dette interview drøfter medforfattere, Agnieszka Maj, økonom, og Karolina Zubel, direktør for miljø, energi og klimaændringer fra Center for Social and Economic Research (CASE), undersøgelsens vigtigste resultater.

Hvad handler denne EØSU-undersøgelse om, og hvorfor er den relevant?

I denne undersøgelse om bæredygtige boliger til overkommelige priser i EU ser man nærmere på behovet for overkommelige og bæredygtige boliger i EU og fremhæver den rolle, som digitalisering (kunstig intelligens, digitale byggetilladelser, relevante databaser) og socialøkonomiske strukturer spiller. Gennem casestudier fremhæves innovative bestræbelser på at gøre boligpriserne mere overkommelige og gøre boliger mere tilgængelige og bæredygtige. Undersøgelsen indeholder håndgribelige anbefalinger for 2030 og 2050, som er i overensstemmelse med EU's mål om modstandsdygtighed over for klimaændringer, social lighed og økonomisk vækst. Den giver strategisk indsigt i tilpasningen af boligpolitikker til nye udfordringer og fremmer samtidig trivsel i lokalsamfundet.

Hvad er undersøgelsens vigtigste resultater?

Digitalisering udgør en vigtig mulighed for at forbedre effektiviteten inden for boligplanlægning, -byggeri og -forvaltning og kan potentielt reducere omkostningerne og øge bæredygtigheden. Digitaliseringens nuværende betydning for omkostningsbesparelser er imidlertid begrænset. De største hindringer for indførelse af digitale fremskridt omfatter interessenters stålsatte synspunkter, en overbevisning om et lavt investeringsafkast, høje gennemførelsesomkostninger og mangel på incitamenter, uddannelse og regulering. For at frigøre digitaliseringens fulde potentiale er det nødvendigt med yderligere investeringer i digital infrastruktur, f.eks. ved at gøre digitale platforme interoperable.

Inddragelsen af socialøkonomiske enheder (almennyttige boligforeninger, almennyttige organisationer, kooperativer) udgør en lovende politisk innovation med henblik på at tackle de aktuelle boligudfordringer. Disse enheder tilbyder omkostningseffektive, veltilrettelagte boligløsninger, der fremmer samhørighed i lokalsamfundet og langsigtet boligstabilitet. Almennyttige boliger og boliger med begrænset gevinstformål i Wien, som tegner sig for 30 % af byens samlede boligudbud, spiller eksempelvis en afgørende rolle med hensyn til at stabilisere boligmarkedet ved at have en prisdæmpende virkning. Dette er med til at holde huslejerne på et overkommeligt prisniveau og forhindrer markedsforvridninger.

Hvad er jeres vigtigste anbefalinger til handling og yderligere forskning på baggrund af resultaterne?

På mellemlang sigt bør EU's boligpolitikker prioritere indførelsen af en "ny europæisk aftale om bæredygtige sociale boliger til overkommelige priser" og et "boligdirektiv" med henblik på en ensartet tilgang på tværs af medlemsstaterne. Landene bør fremme innovative modeller såsom kooperativer og boliger med begrænset fortjeneste, yde fleksibel finansiel støtte til boligprojekter og anvende digitale værktøjer til at forbedre boligløsningerne.

På lang sigt bør boligpolitikkerne anlægge en strategisk og bæredygtig tilgang med vægt på lokale løsninger og løbende overvågning. Digitaliseringen skal standardiseres gennem lovgivning med praksis for den cirkulære økonomi såsom banklån, der er knyttet til bygningers cirkularitet, lejeincitamenter baseret på energieffektivitet og finansieringsinitiativer på græsrodsniveau. Desuden bør begrebet "socialt boligbyggeri" udvides til at omfatte mellemindkomstfamilier i lighed med Wiens model for "samfundsboliger", der fremmer et socialt mix og forebygger gentrificering. Det er også afgørende både at fokusere på nybyggeri og renoveringer og omlægge uudnyttede bygninger for effektivt at imødekomme behovet for boliger.

Fremtidig forskning bør fokusere på inklusive tilgange inden for byplanlægning, byggeri og boligbyggeri for at forbedre tilgængeligheden for alle borgere. Den bør også undersøge, hvordan de nye teknologier såsom kunstig intelligens og automatisering påvirker omkostningsbesparelser og effektiviteten i udvikling og forvaltning af boliger. Desuden bør forskningen undersøge innovative boligmodeller på tværs af EU's medlemsstater og identificere strategier, der kan gøre boliger mere bæredygtige og priserne på dem mere overkommelige.

Undersøgelsen er blevet bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer.