Det går væsentligt langsommere i Europa med at indfri verdensmålene for bæredygtig udvikling (verdensmålene), hvilket vækker bekymring for, om vi kan nå 2030-målene. Ifølge rapporten om bæredygtig udvikling i Europa 2025, som FN's Sustainable Development Solutions Network (SDSN) har udgivet, var tempoet med at nå målene for bæredygtig udvikling dalet til under det halve i perioden 2020-2023 i forhold til den foregående periode.

Mellem 2016 og 2019 sås der en stigning i fremskridtene på 1,9 procentpoint, som imidlertid faldt til blot 0,8 procentpoint i de efterfølgende år. Afmatningen sker på baggrund af voksende miljømæssige, sociale og geopolitiske udfordringer. Verdensmål 2 (Stop sult) er stadig kilde til stor bekymring, da der fortsat er problemer med fødevaresikkerhed og bæredygtighed rundt omkring i Europa.

I en særskilt undersøgelse udarbejdet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) understreges behovet for kostændringer for at fremme folkesundheden og et bæredygtigt landbrug.

Med et nyt EU-lederskab efterlyser eksperter mere slagkraftige politikker og investeringer, så vi hurtigere kan nå verdensmålene. I den forbindelse betragtes globalt samarbejde og global finansiering som afgørende, og den fjerde internationale konference om udviklingsfinansiering i Spanien i juni 2025 forventes da også at have fokus på at skrue op for den økonomiske støtte til bæredygtighed.

Guillaume Lafortune, næstformand for SDSN og rapportens hovedforfatter, advarer om, at bæredygtighedsindsatsen vanskeliggøres af de stigende geopolitiske spændinger, men han er dog fortsat optimistisk.

"Vi lever i en stadig mere farlig, ustabil og usikker verden", sagde han. "Men bæredygtig udvikling er fortsat efterspurgt, især blandt de unge. I lyset af den globale økonomis størrelse og de tilgængelige teknologier er verden fuldt ud i stand til at opnå bæredygtig udvikling."

"Bæredygtige fødevaresystemer er en vigtig drivkraft, når det gælder om at nå verdensmålene. Hvis vi skal nå dem hurtigere, er der behov for mere ambitiøse tiltag til at sikre eksistensgrundlaget for landbrugere, små fødevareproducenter og andre aktører i hele fødevareforsyningskæden. Men vi skal også tage hånd om uretfærdig fordeling og sikre en retfærdig omstilling", sagde Peter Schmidt, formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT), idet han samtidig tilskyndede til større inddragelse af civilsamfundet.

Med blot fem år tilbage skal EU træffe et afgørende valg: Det kan gribe til beslutsom handling eller løbe den risiko ikke at kunne indfri sine tilsagn om en bæredygtig og retfærdig fremtid. (ks)

Elmarkedet skal reformeres på en sådan måde, at det gør mere end blot at opfylde 2050-målene om klimaneutralitet. Det er afgørende at sikre forsyningssikkerhed, stabile og overkommelige priser og retten til energi for at beskytte sårbare grupper, siger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

I udtalelsen Fremtiden når det gælder udbud af og priser på elektricitet i EU, som blev offentliggjort i januar og udarbejdet af Jan Dirx og Thomas Kattnig, slår EØSU til lyd for en model for statslig regulering, hvor det er nødvendigt, og privat iværksætteri, hvor det er muligt, og anbefaler en e-facilitet.

E-faciliteten kunne være en virksomhed, der oprettes af regeringen, og som spiller rollen som prisstiller på elmarkedet og således opfylder målene for klimaneutralitet, forsyningssikkerhed og stabile og overkommelige priser.

Ifølge udvalget bør de nødvendige ændringer på elmarkedet gennemføres i tre faser:

• Fase 1 – fra nu af og frem til 2030

  E-faciliteten vil udvide sin portefølje med et miks af (ikke-CO₂-holdig) elproduktion. I denne periode vil elhandelen finde sted på day-ahead-handelsbasis. E-facilitetens indflydelse på markedet vil imidlertid vokse.

• Fase 2 – fra 2030 til 2040

  E-faciliteten vil opnå sin position som prisstiller og kontrollere en passende del af udbudssiden af markedet gennem leveringskontrakter. Day-ahead-handelen vil tilpasse sig i denne periode.

• Fase 3 – fra 2040 til 2050

  E-faciliteten vil optimere elforsyningssiden for fra 2050 at sikre en bæredygtig langsigtet elforsyning med nettonulemission af drivhusgasser til stabile og forudsigelige priser. (mp)

Vi kan bedst forsvare EU's legitime interesse i den europæiske del af Arktis ved hjælp af en fælles EU-strategi for Arktis, der styrker civilsamfundets deltagelse i alle relevante beslutninger. Et tæt samarbejde med Grønland er også afgørende for bæredygtige investeringer i Arktis, der skal sikre regionens fremgang og modstandsdygtighed.

EØSU har fremlagt en initiativudtalelse om Udvikling af Europas strategi for Arktis i dialog med civilsamfundet, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i januar, og som fremhæver den vigtige rolle, som Arktis spiller for Europas strategiske uafhængighed, modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

EØSU-medlem Anders Ladefoged, der er ordfører for udtalelsen, udtaler: "Vores nye udtalelse om EU's politik for Arktis viser civilsamfundets syn på, hvordan EU kan udvikle sin politik for regionen. Både for at varetage sine egne interesser og for at bidrage til at sikre en modstandsdygtig og fremgangsrig region for de mennesker, der bor der."

EØSU støtter og tilskynder desuden til fulde høringer af og samarbejde med de oprindelige folk i Arktis. I den forbindelse siger EØSU-medlem Christian Moos, der er medordfører for udtalelsen: "De europæiske arktiske landes interesser kan bedst forsvares i fællesskab, både gennem samarbejde mellem de nordiske EU-medlemslande og en europæisk strategi for Arktis, der sikrer civilsamfundets deltagelse og bevarer den lokale og oprindelige befolknings rettigheder."

Grønland, som også drøftes i udtalelsen, står på mange måder i den samme situation som den europæiske del af Arktis, både hvad angår udfordringer og muligheder i forbindelse med de hastige forandringer i regionen.

Christian Moos udtaler i forhold til Grønland: "Et styrket europæisk samarbejde, også i Grønland, er afgørende for bæredygtige investeringer i det europæiske Arktis for at skabe en fremgangsrig og modstandsdygtig region."

For grønlænderne er et af de vigtigste fokuspunkter deres selvbestemmelse som en nation under sloganet "intet om os, uden os." EU betragtes imidlertid som en tæt allieret med fælles værdier som menneskerettigheder og social dialog. (at)

EU skal sætte skarpere fokus på konkurrencepolitikken for at styrke sin globale konkurrenceevne, øge produktiviteten og sikre, at det indre marked bliver ved med at være en økonomisk grundpille.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vedtog på sin plenarforsamling i januar udtalelsen Konkurrencepolitik som fundamentet for EU's konkurrenceevne. I udtalelsen opfordres der til en stærkere integration af de nationale økonomier og mere intelligente statsstøttestrategier for at frigøre Europas økonomiske potentiale og tackle vigtige globale udfordringer, bl.a. digitalisering, klimaændringer og modstandsdygtighed.

EØSU understreger, at konkurrencepolitikken er uundværlig for at fremme innovation, bæredygtighed og økonomisk vækst. "Konkurrence og konkurrenceevne er ikke to modstridende størrelser", siger ordfører Isabel Yglesias. "Med strømlinede procedurer, fleksible værktøjer og tilstrækkelige ressourcer kan konkurrencepolitikken skabe mere velstand for EU's virksomheder og borgere."

Med EU's nye konkurrenceregler, såsom forordningen om digitale markeder og forordningen om udenlandske subsidier, afhjælper man allerede markedsforvridninger, og EU's globale position styrkes. EØSU opfordrer imidlertid til, at der træffes yderligere foranstaltninger til at modernisere fusionsvurderingerne og sikre, at innovationsdrevne fusioner kontrolleres effektivt, selv om de ikke når op over de nuværende EU-tærskler.

Udtalelsen fremhæver, at statsstøtte spiller en afgørende rolle i forhold til at støtte den grønne og den digitale omstilling. Dårligt koordinerede subsidier risikerer imidlertid at undergrave produktiviteten og væksten. Undersøgelser viser, at bedre koordinering inden for EU kan øge produktiviteten med over 30 %. EØSU anbefaler, at subsidier ensrettes på tværs af medlemslandene for at styrke de europæiske værdikæder og undgå ineffektivitet.

De vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og den foreslåede Europæiske Fond for Konkurrenceevne bør udformes med et tværeuropæisk perspektiv for at stimulere industriel innovation i stor skala. Disse værktøjer skal sikre, at fordelene fordeles retfærdigt i hele EU, samtidig med at man fremmer bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Hvis EU skal indtage rollen som global leder, understreger EØSU, at der er behov for:

• større integration for at nedbringe mængden af fejltildelte subsidier og øge produktiviteten
• strengere regler for at beskytte europæisk innovation i forbindelse med udenlandske erhvervelser
• forenklede og hurtigere konkurrence- og statsstøtteprocedurer for at øge effektiviteten og
• en afbalanceret fusionspolitik, der fremmer innovation, bæredygtighed og infrastrukturinvesteringer. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret til ændringer af EU's statsstøtteregler for at anerkende og bedre imødekomme behovene blandt socialøkonomiske enheder, som spiller en afgørende rolle i håndteringen af samfundsmæssige udfordringer.

I udtalelsen: Hvordan kan socialøkonomiske enheder støttes i overensstemmelse med statsstøttereglerne: nogle overvejelser efter forslagene i Enrico Letta-rapporten, der blev vedtaget på plenarmødet i januar, advarer EØSU om, at de eksisterende regler ikke formår at yde den nødvendige støtte til disse virksomheder, som ofte geninvesterer deres overskud i bestræbelser på at opfylde sociale målsætninger i stedet for at uddele dem til investorerne.

"Vi ønsker at gøre flere opmærksomme på fordelene ved en effektiv regulering af konkurrence og statsstøtte for både socialøkonomiske virksomheder og hele systemet for tjenesteydelser af almen interesse", sagde ordføreren for udtalelsen, Giuseppe Guerini.

Socialøkonomiske enheder – som spænder fra kooperativer til gensidige selskaber og fonde – beskæftiger i hele EU mere end 11 millioner mennesker, dvs. 6,3 % af den erhvervsaktive befolkning. De opererer på områder som social- og sundhedstjenester, vedvarende energi og nedbringelse af fattigdom. På trods af deres bidrag støder mange af disse virksomheder på systemiske hindringer i deres forsøg på at sikre langsigtet investeringskapital og navigere i offentlige udbudsprocedurer, da det nuværende regelsæt sjældent tager højde for deres almennyttige eller solidariske karakter.

EØSU's udtalelse fremhæver bl.a., at de offentlige myndigheder ikke gør nok brug af de eksisterende værktøjer såsom den generelle gruppefritagelsesforordning og rammen for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

Derfor opfordrer udvalget til forenkling og modernisering af de alt for komplekse og forældede regler under den generelle gruppefritagelsesforordning for støtte til beskæftigelse af dårligt stillede arbejdstagere og arbejdstagere med handicap i overensstemmelse med nogle af anbefalingerne i Lettarapporten om det indre marked.

Selv om EØSU glæder sig over den nylige forhøjelse af de minimis-støttelofterne til 300.000 EUR for almindelige virksomheder og 750.000 EUR for virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, mener udvalget også, at mere skræddersyede instrumenter såsom den generelle gruppefritagelsesforordning eller specifikke bestemmelser om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i højere grad vil imødekomme behovene hos socialøkonomiske enheder på områder som sundhed og sociale tjenesteydelser. (ll)

Unge mennesker i Middelhavsområdet skal inddrages hele vejen fra udformningen af politikker til gennemførelsen af dem. De er ikke kun med til at forme politikkerne, men også den måde, vi lever på. Det blev fremhævet under debatten i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU).

Debatten fandt sted under EØSU's plenarforsamling i januar i forbindelse med vedtagelsen af udtalelsen om Inddragelse af de unge i den sociale og civile dialog i Middelhavsregionen,  som er den første EØSU-udtalelse, der er udarbejdet med input fra ungdomsrepræsentanter fra regionen. Otte ungdomsrepræsentanter bidrog til udarbejdelsesprocessen.

Under debatten understregede EU-kommissær med ansvar for Middelhavsområdet, Dubravka Šuica, at de unge har stor betydning for velstanden, stabiliteten og modstandsdygtigheden i området. "Middelhavsområdets fremtid ligger i hænderne på de unge. For at sikre en fælles og bæredygtig fremtid er vi nødt til at arbejde direkte sammen med de unge og sikre, at deres holdninger er med til at lede vores politikker og prioriteter. Sammen vil vi skabe den nye pagt for Middelhavsområdet ved at investere i uddannelse, beskæftigelse og vækst".

EØSU's formand, Oliver Röpke, bakkede op om kommissær Dubravka Šuicas nye pagt, som er rettet mod investeringer, bæredygtighed og migration, og tilføjede, at civilsamfundet skal inddrages aktivt i udformningen deraf. "Inddragelse af de unge er helt afgørende for områdets fremtid, og EØSU vil arbejde målrettet på, at deres stemme er med til at forme politikkerne og beslutningstagningen. Sammen med Middelhavsunionen og Anna Lindh-fonden bestræber vi os på at opbygge et fredeligt og velfungerende Middelhavsområde".

Prinsesse Rym Ali, der er formand for Anna Lindh-fonden, understregede betydningen af, at ungdomsrepræsentanterne bidrager til udtalelsen, og sagde, at samarbejde med de unge ikke bare er vigtigt, men også absolut nødvendigt og udviklende. "Der er meget på spil. Uden de unges deltagelse og uden at tilbyde dem værktøjerne til at deltage på lige fod kan vi ikke finde en løsning på fremtiden. De er nødt til at sidde med ved bordet", sagde hun.

Eliane El Haber, ungdomsrepræsentant for udtalelsen og rådgiver for UNESCO's netværk for unge og studerende vedrørende verdensmål nr. 4, glædede sig over EØSU's initiativ til aktivt at inddrage unge af forskellige køn og med forskellige regionale, uddannelsesmæssige og kulturelle baggrunde.

Af Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Den 29. januar vedtog Europa-Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som er et afgørende og rettidigt skridt på vejen mod at genstarte Europas økonomiske motor, som vil udstikke EU's kurs i de næste fem år.

Arbejdsgiverne i EU har længe slået til lyd for en overordnet dagsorden for konkurrenceevnen, og vi glæder os over de tre søjler i kompasset: en lukning af innovations- og produktivitetskløften, en kombination af dekarbonisering og konkurrenceevne samt en nedbringelse af afhængigheden for at sikre forsyningskæderne. Disse er afgørende for at sikre, at EU kan konkurrere globalt, tiltrække og fastholde talenter og fremme innovation.

Om kompasset i sidste instans bliver en succes afhænger imidlertid af, hvorvidt der udvikles konkrete foranstaltninger, og om de gennemføres rettidigt. Centrale initiativer såsom omnibusforenklingspakken, aftalen om ren industri og den horisontale strategi for uddybning af det indre marked vil komme til at spille en afgørende rolle. Ikke desto mindre skal der mere til end fornyede strategier og fængende titler for værne os mod de udfordringer, der ligger forude.

Det allerførste og mest presserende skridt er eksempelvis en forenkling af lovrammen. Det er altafgørende at reducere besværligt bureaukrati og gøre procedurer hurtigere og mere fleksible. I alt for lang tid har EU's virksomheder været oppe imod overkompleksitet og træg beslutningstagning. Vi har også brug for en meningsfuld gennemførelse af konkurrenceevnetjekket, således at nye love og reguleringsmæssige foranstaltninger støtter snarere end hindrer virksomhedernes vækst.

Kompasset fokuserer med rette på at fremme innovation gennem en robust kapitalmarkedsunion og tackle strukturelle hindringer for at frigøre EU's potentiale inden for deep tech, ren energi og avanceret produktion, samtidig med at der skabes et frugtbart økosystem for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder.

Den endnu ikke afsluttede kapitalmarkedsunion er en påmindelse om, at vi ikke har råd til forsinkelser. Selv om kompasset fremmer en bedre koordinering af de nationale regeringers investeringer, mangler det en klar plan for andre fælles finansieringskilder. Men resten af verden venter ikke på, at vi bliver klar.

Kapløbet er i gang, og nu er tiden inde til at komme op i det højeste gear. Øget konkurrenceevne er ikke kun en økonomisk nødvendighed. Det er nøglen til fælles velstand for alle. De Europæiske virksomheder er og vil altid være en del af løsningen.