Det kommende valg til Europa-Parlamentet er altafgørende for EU, da det bekæmper EU-skepsis og højreekstremistisk propaganda. Valget vil forme EU's politiske landskab og sikre borgerne og civilsamfundsorganisationerne en aktiv og inkluderende rolle.

På denne baggrund afholder EØSU, som er det organiserede civilsamfunds hjemsted, sin første civilsamfundsuge under overskriften Stå op for demokratiet! den 4.-7. marts 2024.

Arrangementet vil samle mennesker i alle aldre og med alle baggrunde, herunder unge, journalister fra alle EU-medlemsstaterne, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, interessenter og EU-institutionerne, som vil deltage i livlige debatter med fokus på civilsamfundets bidrag til de sociale, politiske og økonomiske spørgsmål, der berører vores dagligdag.

Eftersom demokrati begynder med deltagelse, vil EØSU's nye flagskibsarrangement omfatte fem store initiativer:

• civilsamfundsdagene, hvor deltagerne vil give udtryk for deres forventninger til vigtige spørgsmål for vores demokrati
• det europæiske borgerinitiativs dag (ECI-dagen), det årlige arrangement på højt niveau, hvor kommende ECI-initiativtagere fastlægger deres næste lovgivningsmæssige mål
• det enestående ungdomsarrangement Dit Europa, din mening! (YEYS!), som bringer EU tættere på unge fra lande i og uden for EU, herunder fra EU's kandidatlande og Storbritannien
• civilsamfundsprisen, som belønner kreative og innovative almennyttige projekter for deres støtte til mennesker med mentale sundhedsproblemer
• og sidst, men ikke mindst, seminaret for journalister, hvor journalister fra hele EU får mulighed for at opleve udvalgets arbejde med egne øjne og rapportere om det i deres hjemlande.

Vores civilsamfundsuge er en platform, hvor det organiserede civilsamfund og borgerne får mulighed for på det rette tidspunkt at give udtryk for deres holdninger til vigtige spørgsmål for Europas nye valgperiode. Og frem for alt vil den tilskynde vælgerne til at deltage og bidrage til en proeuropæisk holdning.

Input fra civilsamfundsugen og dens deltagere vil bidrage til en resolution om civilsamfundets vigtigste budskaber med henblik på et mere demokratisk Europa forud for valget til Europa-Parlamentet. 

Jeg opfordrer jer til at slutte jer til os i denne vigtige indsats: Deltag i debatten, og tilskynd jeres borgere og sammenslutninger til at stemme ved EU-valget. Gå ikke glip af denne mulighed! EU har brug for, at borgerne kommer til orde og er til stede.

Laurenţiu Plosceanu

Næstformand med ansvar for kommunikation

I vores nye klumme "Jeg stemmer. Gør du?", som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. Denne gang er vores gæst Andrej Matišák, som er stedfortrædende udlandsredaktør på Slovakiets største avis Pravda.

af Andrej Matišák

Velkommen til Slovakiet! Velkommen til landet med de europæiske rekorder.

Nej, jeg taler ikke om det usædvanligt store antal slotte, eksklusive kurbade eller smukke bjerge. Jeg taler om Slovakiets politiske rekorder. Og ja, der befinder vi os desværre ikke blandt de bedste i klassen.

Slovakkerne stemte for første gang ved et valg til Europa-Parlamentet i 2004. Siden da har mit land altid haft den laveste valgdeltagelse. Altid.

I 2014 var den kun på 13,05 %. På det tidspunkt var jeg så sikker på, at deltagelsen ville være under 15 %, at jeg næsten overvejede at tage et lån i banken og oprette et parti. Selv set i bakspejlet tror jeg, at jeg ville have haft en chance for at blive medlem af Europa-Parlamentet.

Men spøg til side: Hvad tænker slovakkerne i dag om Den Europæiske Union? Som en sparegris de kan hente penge ud af? Helt sikkert. Men problemet er, at Slovakiet ikke engang kan finde ud af at udnytte EU-midlerne effektivt. Også der er vi blandt de dårligste i klassen.

Narrativet om, at Bruxelles bestemmer alt, er meget udbredt. Det findes nok nærmest overalt. De slovakiske politikere har dog fundet fidusen. Hvis der sker noget godt, tager de æren for det. Hvis der sker noget dårligt, så er det "endnu en gang Bruxelles' skyld", og meget få politikere falder ikke for fristelsen til at skyde skylden på EU.

Medierne kan imidlertid også ses som et problem. Deres dækning af EU-emner er ofte ekstremt overfladisk. Journalisterne undgår EU-anliggender, fordi de efter deres opfattelse er kedelige. Og når de så for en gangs skyld dækker disse emner, så ligger fokus primært på problemerne, hvad enten de er virkelige eller opdigtede.

Lad mig sige et par ord om erhvervslivet. Erhvervsfolk taler sjældent offentligt om fordelene ved EU. De foretrækker også at brokke sig over regler og bestemmelser fra Bruxelles.

Alt dette betyder ifølge undersøgelser, at slovakkerne bliver stadig mere skeptiske over for EU. Hvis vi tilføjer al desinformationen, også fra Rusland, som de regerende politikere udnytter til egne formål, står vi tilbage med en eksplosiv cocktail af manglende interesse og vrede.

Nej, Slovakxit er endnu ikke på dagsordenen. Men vi kommer nok til at høre mere om det, når Slovakiet på et tidspunkt ikke længere har ret til EU-midler.

Hvis vi vil undgå negative konsekvenser, er de politiske ledere i Slovakiet i sidste ende nødt til at tage EU til sig som et rum, der er afgørende for, at landet kan fungere, og de må handle derefter. Desværre står det allerede klart, at en stor del af Slovakiets nuværende politiske repræsentanter foretrækker at slås med EU for at beskytte deres egne interesser, koste hvad det vil.

Det betyder, at alle vælgere, som er positive over for EU, er nødt til at tale med deres pårørende, venner og sågar med fremmede, om hvor vigtig EU er. Det er måske meget at bede om, og hvad det vil føre til, ved vi ikke. Men alle alternativerne er værre.

I løbet af det seneste år har konkurrenceevne fået højere prioritet på den EU-politiske dagsorden, og man kan ikke se bort fra konkurrenceevnens betydning for EU's fremtid.

Konkurrenceevne var et centralt emne i kommissionsformand Ursula von der Leyens årlige tale om Unionens tilstand til Europa-Parlamentet i september sidste år. Von der Leyen forpligtede sig til at gøre, hvad der skal til for at forsvare Europas konkurrencefordel.

De europæiske virksomheder har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, reguleringen inden for centrale sektorer er strengere end i andre konkurrerende lande, navnlig USA og Kina, der investeres mindre i forskning og udvikling, og den fysiske og digitale infrastruktur hæmmer handelen og den økonomiske vækst. Det er velkendte udfordringer, som er blevet dokumenteret i flere undersøgelser.

Von der Leyen har også givet den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan EU's konkurrenceevne kan forbedres. Dette hilses velkomment. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt med gode forslag. Der er også behov for politisk vilje og evne til at gennemføre dem.

EU har sat sig som mål at styrke sin modstandsdygtighed og indflydelse i verden, men er ved at miste den konkurrenceevne, der er nødvendig for at nå dette mål. EU's andel af verdensøkonomien forventes at falde støt fra næsten 15 % til kun 9 % i 2050.

Det er derfor bydende nødvendigt at forbedre EU's produktivitet og konkurrenceevne. Til det formål skal EU vedtage en dagsorden for konkurrenceevne, som i overensstemmelse med principperne for det indre marked og den sociale markedsøkonomi er fremadskuende, veldefineret og koordineret, og som fremmer velstanden for virksomheder og arbejdstagere, øger deres evne til at innovere, investere, handle og konkurrere på det globale marked til fællesskabets bedste og sætter skub i omstillingen til klimaneutralitet. Dette er ikke blot afgørende for at sikre fremtidig velstand, innovation, investeringer, handel og vækst, men også for at skabe kvalitetsjob og hæve levestandarden.

Derfor har virksomhederne i EU klare forventninger til dette nye momentum, og de kræver, at konkurrenceevnen får en ny placering inden for en bredere økonomisk og samfundsmæssig langsigtet ramme.

EØSU har arbejdet på at kortlægge de faktorer og aktører, der påvirker konkurrenceevnen og produktiviteten på lang sigt, og som skal tages i betragtning i en integreret vision.  Vi har beskæftiget os med økosystemerne for konkurrenceevne med henblik på at forklare Kommissionen, hvilke indikatorer den bør forbedre eller supplere.

Det ser således ud til, at en landebaseret tilgang til vurdering af problemerne og deres løsning, er et afgørende element, som Kommissionen ikke har behandlet tilstrækkeligt i sine to meddelelser om den langsigtede konkurrenceevne.

Mere generelt har Kommissionen udarbejdet en liste med 17 resultatindikatorer, der skal vurderes årligt ud fra de ni dimensioner af konkurrenceevnen, som den har udpeget. Men medlemsstaterne er også nødt til at overholde dem fuldt ud, og Kommissionen skal have passende håndhævelsesmidler til at forpligte dem til at gøre det. Det er det, vi beder om.

Med hensyn til indikatorerne er følgende øverst på listen:

1. Adgang til finansiering til en rimelig pris, uden at det går ud over de kommende generationer.
2. Der er behov for at investere i offentlige tjenester og kritisk infrastruktur og for at evaluere disse investeringer bedre. Vi foreslår seks evalueringsparametre i den henseende.
3. Det er afgørende at øge samarbejdet inden for forskning og innovation både det offentligt-private, det regionale og det globale.
4. Sikkerhed, priser og klimaneutralitet er nøgleordene, når det kommer til datanetværk og energi.
5. Det er ikke længere nødvendigt at påvise EU's rolle, hvad angår cirkularitet, men vi er nødt til at være opmærksomme på at skabe balance i konkurrencen mellem operatørerne.
6. EU's lovgivningsrammer om digitalisering er en forløber med hensyn til konnektivitet, kunstig intelligens, data, osv. Inden for disse rammer er vi nødt til at løfte udfordringen med hensyn til at afbalancere de menneskelige aspekter med de udsigter, som den digitale teknologi stiller i vente.
7. Uddannelsessektoren skal være i stand til at reagere på demografiske og samfundsmæssige udfordringer.
8. Og endelig er vores afhængighed vores svaghed hvad angår strategisk autonomi og handel. Virksomhederne er nødt til at omorganisere sig, og EU skal sørge for rammer, der imødekommer denne udfordring. 

Endelig gentager vi med hensyn til det indre marked på det kraftigste behovet for, at medlemsstaterne følger de gældende EU-regler og principperne i traktaterne. Ikke flere hindringer og reel kontrol. EU-regeringernes politiske vilje til at gennemføre det, de forhandler sig frem til i Bruxelles, og Kommissionens evne til at arbejde på tværs af tjenestegrene og ikke i siloer, hvilket bidrager til flere uoverensstemmelser. Det er det, der er behov for.

Det kan ikke siges nok.

Lad os i den forbindelse stole på, at der vil blive skabt resultater i Bruxelles for så vidt angår kontrol af konkurrenceevnen, og gøre brug af de regionale industriklynger på nationalt plan. Vi har værktøjerne, lad os bruge dem.

I vores klumme "Et spørgsmål til..." har vi spurgt EØSU-medlem og ordfører for EØSU's udtalelse "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030", Emilie Prouzet, hvad der skal til for at sikre konkurrenceevnen på lang sigt i EU. Udtalelsen vedtages efter planen på plenarforsamlingen i marts. 

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Siden EU's indre marked blev oprettet, har harmonisering og gensidig anerkendelse af standarder gjort det muligt for virksomhederne at sælge deres produkter på et marked med over 450 millioner forbrugere. Det indre marked tegner sig for 61 % af virksomhedernes handel inden for EU og er grundlaget for Europas økonomiske velstand og kommer dermed borgerne, forbrugerne, arbejdstagerne og virksomhederne til gode. Kommissionen anslår, at 25 % af EU's bruttonationalprodukt skabes på det indre marked.

Nye udviklingstendenser såsom den digitale omstilling og omstillingen til en mindre kulstofintensiv og mere bæredygtig økonomi kræver imidlertid nye tilpasninger, og det samme gælder de skiftende behov hos forbrugere, arbejdstagere og virksomheder samt nye geopolitiske forhold.

Hvis det indre marked skal blive ved med at være en succes, kræver det forbedringer på flere områder. Det gælder f.eks. den europæiske energi- og industripolitik, og der bliver brug for en energiunion, en bankunion, en mere fordelagtig ramme for såvel store som små virksomheder og øget offentlig støtte til det europæiske projekt såvel som mere effektive offentlige tjenester og forbedret infrastruktur for IT, energi og transport.

Med to skelsættende rapporter fra de tidligere italienske premierministre, Enrico Letta ("Det indre markeds fremtid") og Mario Draghi (om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne), som offentliggøres i første halvdel af 2024, har EØSU's Arbejdsgivergruppe sammenfattet sine vigtigste budskaber om en vellykket fremtid for EU's indre marked i sit kortfattede notat "EU's indre marked: den næste generation".

Læs den nye publikation her: europa.eu/!TVmdYg

Den 5. rapport om bæredygtig udvikling i Europa (ESDR) afdækkede, at EU i det nuværende tempo ikke kommer i hus med en tredjedel af verdensmålene for bæredygtig udvikling inden 2030. Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med civilsamfundet, fremhæver stagnation og tilbagegang, når det gælder miljømæssige og sociale mål i mange europæiske lande, forværret af flere kriser siden 2020. I verdensmålene for bæredygtig udvikling er der f.eks. fokus på at afskaffe fattigdom og stoppe sult samt på sundhed, uddannelse, ligestilling mellem kønnene, klimaindsatsen og rent vand.

Som reaktion på dette foreslås der ti afgørende politiske tiltag for at afværge, at vi når til et punkt, hvor der i både miljømæssig og social henseende ikke er nogen vej tilbage. Ved et arrangement, som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU's) Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT) og FN's netværk for bæredygtige udviklingsløsninger (SDSN) i fællesskab var værter for, blev det fremhævet, at der skal gøres noget nu. Rapporten skal tjene som vejledning for, hvordan EU kan styrke sin førerposition, når det drejer sig om verdensmålene for bæredygtig udvikling, forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 og det topmøde om fremtiden, som FN's generalsekretær har indkaldt til i september 2024.

Talerne ved arrangementet understregede behovet for øjeblikkelig handling inden 2030, hvis ikke vi skal nå til et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Camilla Brückner fra FN/UNDP, Zakia Khattabi, Belgiens føderale klimaminister, og Petra Petan fra Kommissionen understregede, hvor vigtigt det er at fortsætte med at gennemføre 2030-dagsordenen og Parisaftalen om klimaændringer.

Guillaume Lafortune, næstformand for FN's SDSN-netværk, fremlagde rapporten og de ti prioriterede tiltag rettet mod de politiske partier, det næste Europa-Parlament, den næste Kommission, Det Europæiske Råd og medlemsstaterne. I den opfordring til handling, som både EØSU og SDSN har skrevet under på, opfordres Europas ledere indtrængende til at arbejde sammen om en grøn, social og international europæisk pagt for fremtiden. Peter Schmidt, formand for EØSU's NAT-sektion, understregede, at de næste seks år er kritiske, når det gælder om at komme videre med 2030-dagsordenen, og fremhævede EØSU's løfte om at skubbe på for at få EU-institutionerne til at prioritere verdensmålene for bæredygtig udvikling og en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet. Sigtet med at opfordre til handling er at få de europæiske ledere til at indgå en omfattende europæisk aftale i samklang med de grønne og sociale mål, som EØSU bakker op om. (ks)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er ved at udforme en vision for den fælles landbrugspolitik efter 2027 med det formål at sikre modstandsdygtighed og bæredygtighed i europæisk landbrug. På anmodning af det belgiske rådsformandskab har EØSU udarbejdet en udtalelse, der blev vedtaget i januar. Heri understreges behovet for en stabil, langsigtet politisk ramme, der støtter bæredygtig fødevareproduktion, åben strategisk autonomi og udvikling af landdistrikterne.

Idet 94,8 % af bedrifterne i EU er familieejede, står sektoren over for udfordringer såsom lavere indkomster, et faldende antal bedrifter, problemer med generationsskifte og et betydeligt tab af arbejdskraft. På trods af faldende budgetbevillinger til den fælles landbrugspolitik (mindre end 25 % i 2021) efterlyser EØSU midler til den fælles landbrugspolitik, der står i et rimeligt forhold til sektorens bæredygtighedsmål. Det anbefales at skifte fra grundlæggende indkomststøtte til økonomiske incitamenter for leveringen af miljømæssige og sociale tjenester, hvilket skaber fleksibilitet for små familielandbrug i en overgangsperiode.

Bekymringerne vedrørende en rimelig levestandard for EU's landbrugere, som øges på grund af inflationen, volatiliteten på energimarkedet og klimaændringerne, understreger behovet for reformer af den fælles landbrugspolitik. EØSU ser gerne, at disse udfordringer tages op i den fælles landbrugspolitik efter 2027, som bør fokusere på anstændige arbejdsvilkår, fremme af en sundere kost, reduktion af madspild og regulering af fødevaremarkederne. Der stilles forslag om kontracykliske komponenter og støtte til produktion af vedvarende energi for at afbøde virkningerne af stigninger i energipriserne og forsyningsafbrydelser. Offentlig-private partnerskabsforsikringsordninger og investeringer i innovation og digitale teknologier foreslås som foranstaltninger, der kan anvendes til at bekæmpe ekstreme klimaforhold og styrke landbrugernes stilling.

Som forberedelse til valget til Europa-Parlamentet i 2024 understreger EØSU behovet for at udforme den fælles landbrugspolitik, så den opfylder de skiftende samfundsmæssige og landbrugsrelaterede behov.  Udvalget understreger betydningen af at inddrage interessenter, sikre medlemsstaterne fleksibilitet og strømline de administrative processer i forbindelse med udformning og tilpasning af de strategiske planer. I sidste ende ser EØSU frem til en fælles landbrugspolitik, der skaber en balance mellem at garantere fødevaresikkerheden, beskytte miljøet og fremme de europæiske landbrugeres velfærd i lyset af de globale udfordringer. (ks)

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, der danner grundlag for Europas fremtid, arrangerer EØSU som civilsamfundets institutionelle partner sin første civilsamfundsuge med titlen Stå op for demokratiet!

Vil du være med?

Vi samler mennesker i forskellige aldre og med forskellig baggrund, herunder unge, journalister og repræsentanter for EU-institutionerne, så de kan deltage i en livlig debat om spørgsmål, der påvirker vores dagligdag og Europas fremtid. Vi tager fat på de forskellige trusler mod og udfordringer for de demokratiske værdier samt på civilsamfundets forventninger til Europas fremtidige ledere. Vores forslag bliver derefter indarbejdet i EØSU's resolution om valget og specifikke politiske forslag.

 #CivSocWeek samler fem vigtige EØSU-initiativer:

• Civilsamfundsdage – et årligt flagskibsarrangement, der fremhæver den brede vifte af bidrag fra det organiserede civilsamfund til opbygningen af et EU, der er mere i overensstemmelse med borgernes forventninger med hensyn til vigtige spørgsmål for vores demokratiske samfund. Der tilskyndes således til større inddragelse af civilsamfundet i det europæiske projekt på alle niveauer

• Det europæiske borgerinitiativs dag – en årlig konference på højt plan, der udgør et forum og en platform, hvor registrerede og fremtidige borgerinitiativtagere og interessenter kan udveksle oplysninger og erfaringer og fremlægge deres aktiviteter vedrørende borgerinitiativer for offentligheden
• Dit Europa, din mening! (YEYS) – et ungdomsarrangement, som forbinder unge fra medlemsstaterne, kandidatlandene og Det Forenede Kongerige med EU og inspirerer dem til at udøve deres demokratiske ret til at stemme. Gennem dynamiske høringsmøder vil unge deltagere engagere sig i debatter, fremme samarbejde og nå til enighed
• Civilsamfundsprisen – en årlig pris, som belønner effektive, innovative og kreative projekter, der gennemføres af civilsamfundet og enkeltpersoner. Prisen går i år til initiativer, der belønner effektive, innovative og kreative initiativer til støtte for mental trivsel i Europa og på individuelt eller kollektivt grundlag.
• Seminar for journalister, som samler journalister fra medlemsstaterne for at deltage i drøftelserne om demokratiets tilstand i Unionen og det kommende valg til Europa-Parlamentet og for at opleve udvalget i aktion fra første parket.

Kom og vær med og bliv inspireret af vores ekspertledede workshopper og debatter på højt plan. Kom til orde om vigtige spørgsmål for den nye lovgivningscyklus, og få kontakt til civilsamfundsorganisationer og forandringsskabere fra hele Europa!

Tjek #websiden CivSocWeek og spred budskabet!