af Emilie Prouzet

Det indre markeds dysfunktioner har en direkte indvirkning på leveomkostningerne, og EØSU beklager, at situationen forværres. Leveomkostningerne er mere end nogensinde før det primære problem for vores medborgere, navnlig de unge. Mest udsatte er de 94,6 millioner europæere, der risikerer at leve i fattigdom eller i social udstødelse.

IMF anslår, at ikke-toldmæssige hindringer inden for EU svarer til en toldsats på ca. 44 % for varer, hvilket er tre gange så meget som hindringerne mellem de amerikanske stater, for nu at anvende en gængs sammenligning. For tjenestemarkedet når tallet op på 110 %!

Fødevarer, boliger, energi, sundhedspleje, uddannelse: mange områder er berørt, og der findes europæiske initiativer. Vi er alle nødt til lægge os i selen: det gælder medlemsstaterne, erhvervslivet og Kommissionen i sin egenskab af traktatens vogter. Jeg vil gerne nævne tre af de vigtigste anbefalinger i vores rapport.

For det første er vi absolut nødt til hurtigst muligt at tage fat på de territoriale forsyningsbegrænsninger og private operatørers nationale segmentering, som begrænser konkurrencen og fører til højere priser for forbrugerne. 14 mia. USD. Det er den ekstraomkostning, der ifølge en undersøgelse lavet i 2020 af Det Fælles Forskningscenter (JRC) pålægges forbrugerne hvert eneste år. Under hensyntagen til inflationen giver det mening, at det vigtigste mål nu er at forbedre det indre marked. Kommissionen arbejder på dette område, primært gennem SMET – taskforcen for håndhævelse af reglerne for det indre marked. Selv om problemet er komplekst, er der blevet fremsat forslag. Lad os vurdere deres indvirkning og gøre hurtige fremskridt på dette område.

Vi foreslår også at fremskynde retsforfølgningen af nationale regler, der er i strid med EU-retten. Vi bør undersøge muligheden for foreløbige påbud mod klare overtrædelser af EU-reglerne. Vi må ikke tillade, at der indføres hindringer. Visse medlemsstaters protektionisme har direkte konsekvenser. Hvad kan vi gøre ved, at lægemidler risikerer at udløbe, før de kan omdirigeres til et sted, hvor de kan gøre gavn?

Endelig har vi pligt til at finde en afbalanceret tilgang mellem forebyggelse af udhuling af høje standarder for bæredygtighed, velfærd og beskyttelse af arbejdstagere, reduktion af unødvendige administrative byrder og lettelse af grænseoverskridende handel for at fremme et retfærdigt og konkurrencedygtigt indre marked.

Under EU's grønne uge fra den 3. til den 5. juni kommer det til at handle om et rent, konkurrencedygtigt og cirkulært Europa.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi (ECESP), flagskibsinitiativet fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Kommissionen, er stolt over at være medarrangør af EU's grønne uge 2025 med fokus på cirkulære løsninger for et konkurrencedygtigt EU. Under dette års konference vil man drøfte, hvordan den cirkulære økonomi kan styrke den bæredygtige konkurrenceevne, reducere affald og fremme innovation. Fra den 3.-4. juni vil man under debatter på højt plan se nærmere på de politiske aspekter ved cirkularitet efterfulgt af indgående drøftelser med interessenter den 5. juni om cirkularitetens potentiale for et ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt Europa.

Arrangementet vil også være en lejlighed til at fremlægge rapporten fra den interessentdialog, der blev afholdt den 10. april i EØSU. Dette opvarmningsarrangement til konferencen gav interessenterne mulighed for at føre livlige drøftelser om aftalen om ren industri, EU's bioøkonomiske strategi og den kommende retsakt om cirkulær økonomi.

Du kan tilmelde dig konferencen om EU's grønne uge her. (ac)

Dette års prisuddeling modtog 58 ansøgninger fra enkeltpersoner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer i mange EU-medlemsstater og afspejler en bred geografisk fordeling.

De dækker en bred vifte af emner, lige fra unges inddragelse og styrkede rolle til social samhørighed og inklusion, fra mediekendskab og misinformation til menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Mange initiativer tager fat på problemet ved dets rødder og bidrager til at forebygge polarisering.

Initiativer som EUth Voices for Social Change, der drives af nonprofitorganisationen Youthmakers Hub i Grækenland, har til formål at sætte unge i stand til at fremme positive forandringer i deres lokalsamfund. Disse projekter tager fat på skadelig polarisering og opbygger en tolerancekultur ved at tilskynde folk til at indgå i konstruktive dialoger og modstå splittende fortællinger, f.eks. gennem uddannelse i digitale færdigheder og podcasting.

Andre projekter bekæmper polariserende narrativer og radikalisering. De bygger bro over kulturelle, etniske og generationsrelaterede kløfter, tackler samfundsmæssige forskelle, fremmer gensidig forståelse og samarbejde, beskytter de grundlæggende rettigheder og inspirerer til social samhørighed.

DEMDIS Digital Discussion, et initiativ iværksat af DEMDIS i Slovakiet, har skabt en ny softwareplatform, hvor der kan foregå en retfærdig digital diskussion – selv om kontroversielle emner. Brugerne stemmer om udsagn og placeres i adskilte opinionsgrupper. Ved at finde et fælles grundlag bygger projektet broer mellem disse polariserede lejre.

The Baltic Human Rights Society’s Vejledning om menneskerettigheder er et eksempel på, hvordan civilsamfundet kan arbejde for at værne om de grundlæggende rettigheder. Vejledningen fungerer som en platform for undervisning i menneskerettigheder og giver flersprogede forklaringer om, hvordan menneskerettigheder kan og bør fungere i specifikke situationer i dagligdagen.

Dette års ansøgninger omfattede også en række kulturelle og kunstneriske tilgange til bekæmpelse af polarisering, såsom Arty Farty's Atlas géopolitique de la culture et des médias indépendants en Europe. Dette initiativ fremhæver prioriterede temaer for et netværk af uafhængige kultur- og medieorganisationer i hele Europa såsom inklusion, mindskelse af territoriale skel eller behovet for at bekæmpe desinformation. Disse projekter viser, at kultur og medier kan spille en transformativ rolle for afpolariseringen af et samfund.

I forbindelse med EØSU's 15. civilsamfundspris er der blevet kåret tre vindere fra henholdsvis Slovakiet, Belgien og Frankrig. Vinderne, som blev afsløret den 20. marts ved en prisoverrækkelse under civilsamfundsugen, er blevet hædret for deres inspirerende arbejde med at bekæmpe negativ polarisering rundt omkring i Europa.  

Præmiesummen blev delt mellem de tre vindere, og vinderen af førstepladsen modtog 14.000 EUR. Vinderne af anden- og tredjepladsen modtog hver 9.000 EUR.

FØRSTEPLADSEN: Slovak Debate Association i Slovakiet for programmet The Critical Thinking Olympiad

Slovak Debate Association (SDA) er en slovakisk NGO, der arbejder for at fremme frisind og kritisk tænkning samt aktivt medborgerskab blandt unge i Slovakiet. Gennem en række programmer lærer SDA unge at vurdere fakta og meninger, formulere deres egne argumenter og forholde sig kritisk til det, de ser og hører i medierne, så de bliver i stand til at finde troværdige informationskilder. På den måde skaber organisationen et rum for åben og offentlig debat om vigtige problemer i det slovakiske samfund.

Et af de mest vellykkede programmer blev lanceret i 2021 under titlen Critical Thinking Olympiad (CTO). Det er allerede vidt udbredt, og sidste år deltog næsten 9.000 elever fra over 300 skoler. Dette innovative projekt er en konkurrence, der opbygger modstandsdygtighed over for misinformation blandt unge. Desinformation er udbredt i Slovakiet, hvor 61 % af slovakkerne har manglende tillid til medierne, og over halvdelen tror på konspirationsteorier. CTO arbejder på at imødegå denne udfordring direkte ved at opbygge mediekendskab og ændre forbrugsvaner blandt unge.

Konkurrencen henvender sig til tre aldersgrupper (8. til 13. klassetrin), og deltagerne bliver gennem tre runder udsat for en række medieudfordringer fra den virkelige verden. Opgaverne er udformet, så de afspejler det indhold, eleverne kan blive udsat for i deres dagligdag. Eleverne analyserer TikTok-videoer, faktatjekker indhold skabt med kunstig intelligens og vurderer opslag på Instagram for at forsøge at skelne mellem virkelighed og misinformation. Eleverne deltager også i en offentlig talerunde, hvor de skal præsentere deres argumenter for deres jævnaldrende.

"The Critical Thinking Olympiad bidrager til at gøre samfundet mindre polariseret ved at lære tusindvis af unge at forholde sig til forskellige perspektiver, genkende kognitive skævheder og give udtryk for deres holdninger på en konstruktiv måde," fortalte Richard Vaško, der er stifter af og koordinator for programmet. "Ved at styrke kritisk tænkning og mediekendskab gennem denne kompetencebaserede øvelse sætter vi de unge i stand til at gå uden om misinformation og navigere nuanceret i samfundsdebatten."

ANDENPLADSEN: Reporters d'Espoirs i Frankrig for prisen Prix Européen Jeunes Reporters d’Espoirs

Reporters d'Espoirs (journalister for håb) er en fransk nonprofitorganisation, der blev oprettet i 2003. Den var med til at starte metoden "løsningsjournalistik", som nu er en vidt udbredt form for journalistik, der søger at løse de aktuelle udfordringer for samfundet. Organisationen tilskynder journalister til at anvende denne positive tankegang og hylder gennem en række priser de bedste nyskabelser inden for reportager og redaktionelt arbejde blandt journalister og unge.

Prisen Prix Européen Jeunes Reporters d’Espoirs er et initiativ, som både belønner og uddanner journalister inden for fransksproget løsningsjournalistik. Dette program med mange forskellige facetter giver deltagerne mulighed for at lære om løsningsjournalistik gennem et onlinekursus, der gennemføres i samarbejde med journalisthøjskolen i Aix-Marseille. Deltagerne får hver en mentor, som hjælper dem med at forbedre deres skrive- og talefærdigheder, og trænes i at holde et pitch. Vinderne inviteres til Paris til en 48 timer lang uddannelsesrejse, hvor de møder andre ligesindede journalister og eksperter fra hele Europa. Seks vindere modtager til sidst præmier på i alt 10.000 euro.

"Bekæmpelse af polarisering er en central del af metoden for løsningsjournalistik, som handler om at fremstille verdens kompleksitet og diversiteten blandt de aktører, som arbejder sammen eller hver for sig på alle niveauer og i alle lande, og samtidig beskrive, hvordan lokale initiativer kan udbredes," sagde Gilles Vanderpooten, direktør for Reporters d'Espoirs.

I løbet af de første tre udgaver af konkurrencen var der over 400 ansøgere fra 25 lande. I den igangværende fjerde udgave er antallet af ansøgninger godt på vej til at overstige 300. Organisationen har allerede hjulpet over 75 ansøgere med at forbedre deres skriftlige og mundtlige fransk.

Idéen er let at kopiere, og teamet taler allerede med journalister fra Spanien, Italien og Belgien om at indgå et partnerskab og udbrede prisen yderligere.

"Vores ambition er at udvide prisen fra den fransktalende del af verden til andre EU-sprog", sagde Gilles Vanderpooten. "Det er vejen til at få flere og flere unge til at engagere sig i et løsningsorienteret Europa".

TREDJEPLADSEN: FEC Diversité asbl i Belgien for deres projekt ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer

I Europa og resten af verden er højreorienterede ideologier ved at finde fodfæste. Partier på den yderste højrefløj vinder frem, og der er en stigende populisme. Den belgiske nonprofitorganisation FEC Diversité har udviklet en metode til at imødegå disse holdninger blandt lærere, fagforeninger og almindelige borgere.

ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer er et "escape game", hvor spillerne skal befri sig selv fra højreekstremistiske idéer på en sjov og underholdende måde. Spillerne informeres om, at de er blevet "smittet" med højreekstremistiske ideologier og skal befri sig selv fra dem gennem en række opgaver. På den måde lærer de, hvordan højreekstremistiske idéer spredes og forstærkes i samfundet.

Spillet omfatter fire områder, der hver især indeholder en særlig opgave, som spillerne skal løse. I område A skal deltagerne diskutere virkningen af højreekstremisme på arbejdspladsen gennem interaktioner med 19 genstande. I område B skal spillerne læse virkelige fortællinger fra migranter for at forstå deres rejse til Europa. I område C hører deltagerne en lydoptagelse af en "højreekstremistisk tale", som ledsages af en række billeder. I område D skal spillerne forholde sig til en rapport om et parti på den yderste højrefløj og derefter løse en række krydsordsopgaver.

Det indlevende spil modereres af personer klædt i gastætte dragter og med gasmasker, hvis stemmer er slørede. Tanken med de forskellige opgaver er, at deltagerne skal bruge alle fem sanser, så de virkelig tager oplevelsen med sig hjem og bliver bevidste om, hvad der står på spil for demokratiet i Europa.

Siden lanceringen i juni 2023 har næsten 1.000 deltagere gennemført spillet, og kendskabet til det har spredt sig til fagforeninger, organisationer og skoler i og uden for Belgien. Nogle deltagere er kommet fra Frankrig og Bulgarien for at prøve spillet med henblik på at kopiere det andre steder.

"Vi er stolte af at have udviklet et innovativt uddannelsesværktøj, der bekæmper problemet med højreekstremistiske ideologier på en underholdende og interaktiv måde," siger Malika Borbouse fra FEC Diversité. "Ved at fremme dialog og kollektive overvejelser har vores initiativ bidraget til at mindske spændinger og fremme et mere inklusivt samfund."

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser Kommissionens nye Vision for landbrug og fødevarer velkommen. Det er en køreplan for reformer, der skal styrke landbrugernes stilling og opbygge bæredygtige fødevaresystemer. Dog ønsker EØSU større ambitioner i den fælles landbrugspolitik.

Visionen, som blev drøftet på EØSU's plenarforsamling den 27. marts, omfatter foranstaltninger til at styrke landbrugernes forhandlingsposition, gøre forsyningskæden mere gennemsigtig og forbedre dialogen om fødevarepolitik. EU's landbrugskommissær, Christophe Hansen, beskrev den som et "målrettet svar på ønskerne om en konkurrencedygtig, retfærdig og modstandsdygtig landbrugsfødevaresektor", og han understregede, at det er vigtigt at arbejde tæt sammen med alle interessenter, herunder civilsamfundet.

EØSU's formand, Oliver Röpke, bemærkede, at visionen afspejler mange af EØSU's prioriteter. "Den anerkender den rolle, som alle landbrugsfødevareaktører spiller i at sikre bæredygtighed og konkurrenceevne", sagde han og tilføjede, at EØSU's anbefalinger på nogle områder var mere vidtgående end Kommissionens forslag.

EØSU's medlemmer bifaldt initiativer til at styrke producenternes rolle i forhandlinger og kontrakter. "Skriftlige kontrakter med genforhandlingsklausuler vil øge gennemsigtigheden og landbrugernes forhandlingsposition", sagde Stoyan Tchoukanov, ordfører for EØSU's udtalelse Ændring af forordningen om den fælles markedsordning om styrkelse af producenternes stilling i forbindelse med forhandling og indgåelse af kontrakter.

Kommissionen har også planer om at øge samarbejdet i hele fødevaresystemet og fremme bæredygtig produktion og sundere kost. Emilie Prouzet, ordfører for EØSU's udtalelse Nye regler om grænseoverskridende håndhævelse mod illoyal handelspraksis, ser dette som et første skridt i retning mod at støtte landbrugere og samtidig undgå juridisk usikkerhed.

Visionen omfatter et tilsagn om et nyt risiko- og krisestyringssystem for hele EU, hvilket er i tråd med EØSU's opfordringer til mere robuste værktøjer til håndtering af miljø-, markeds- og klimarelaterede chok. Der er også forventninger om en fremtidig strategi for generationsskifte, som vil hjælpe unge landbrugere med adgang til jord, investeringsfærdigheder og infrastruktur i landdistrikterne.

Trods bred støtte er der fortsat visse bekymringer. Deltagerne i debatten bemærkede, at det er vanskeligt at drøfte reformer af landbrugspolitikken efter 2027 uden klarhed om det næste EU-budget. EØSU efterlyser også, at sociale betingelser håndhæves mere konsekvent, og advarer om, at visionen ikke til fulde tager hånd om spørgsmål som den markedskoncentration og finansielle spekulation, der påvirker fødevarepriserne.

EØSU bekræftede igen sin rolle som en vigtig partner i at omdanne Kommissionens vision til politik. Udvalget lovede fortsat samarbejde for at sikre, at der tages vare på landbrugernes, producenternes, arbejdstagernes og forbrugernes interesser, når fremtiden for EU's landbrugspolitik besluttes. (ks)

EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen er foreløbig blevet uddelt 15 gange. Prisen tildeles projekter med en særligt kreativ og innovativ tilgang til spørgsmål af høj relevans for EU.

Ansøgninger kan indsendes af alle civilsamfundsorganisationer, der er officielt registreret i EU og udfører deres virke på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan. Prisen kan også tildeles enkeltpersoner, der bor i EU, og virksomheder, der er registreret eller har aktiviteter i EU, forudsat at deres projekter udelukkende er nonprofitprojekter.

Kun initiativer og projekter, der gennemføres i EU, kan komme i betragtning. De skal være gennemført eller igangværende inden ansøgningsfristen.

Formålet med prisen er at skabe opmærksomhed om, hvordan civilsamfundet på fremragende vis bidrager til at skabe en europæisk identitet og et EU-borgerskab samt fremme de fælles værdier, der styrker den europæiske integration.

Hvert år vælges et nyt tema. I 2023 var det projekter med fokus på mental sundhed. I 2022 tildelte EØSU helt undtagelsesvist en pris inden for to temaområder: unge og Ukraine. I 2021 gik prisen til klimaprojekter, der fremmede en retfærdig omstilling. I 2020 erstattede EØSU civilsamfundsprisen med en engangspris for civil solidaritet, som var tilegnet bekæmpelse af covid-19. Andre tidligere temaer har været ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status, europæiske identiteter og kulturarv samt migration.

I oktober 2024 lancerede EØSU den 15. udgave af civilsamfundsprisen, hvor temaet var bekæmpelse af skadelig polarisering af det europæiske samfund.

Emnet polarisering er mere presserende end nogensinde før. I en tid med flere sammenfaldende kriser – herunder covid-19-pandemien, Ruslands krig i Ukraine samt udbredt social og økonomisk ustabilitet – er mistilliden til offentlige institutioner og myndigheder vokset, hvilket danner grobund for skadelig polarisering.

Civilsamfundet spiller en central rolle, når det gælder om at bekæmpe denne mistillid og overvåge arnesteder for polarisering online og offline, styrke den sociale samhørighed og værne om de demokratiske idealer. Sammen med de offentlige myndigheder kan civilsamfundet bidrage til at beskytte det liberale demokrati mod autoritære tendenser.

Derfor har EØSU besluttet at tildele sin seneste civilsamfundspris til nonprofitinitiativer, der griber effektivt ind ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger for tidlig varsling og (om nødvendigt) nedtrapning, der sikrer, at de demokratiske værdier respekteres, at polariseringen ikke bliver skadelig, og at ensidige fortællinger ikke fører til voldshandlinger.

Styrkelse af samhørigheden er en vægt, der hviler på skuldrene af civilsamfundsorganisationerne, som har styrken og motivationen til at beskytte det civile og demokratiske rum. Det var hovedbudskabet fra civilsamfundsugen, som for andet år i træk fandt sted i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) for at drøfte den alarmerende tendens til udbredt polarisering i samfundet i EU.

Mere end 800 mennesker, bl.a. repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, NGO'er og ungdomsgrupper samt interessenter og journalister var samlet i EØSU fra 17.-20. marts i anledning af civilsamfundsugen for at udveksle synspunkter og drøfte, hvordan samhørigheden og deltagelsen kan styrkes i polariserede samfund.

Civilsamfundsugen bestod af 14 møder, der var tilrettelagt af medlemmerne af EØSU's kontaktgruppe og partnere i det europæiske borgerinitiativs dag, bl.a. blev EØSU's civilsamfundspris overrakt. Deltagerne udarbejdede en udførlig række af konkrete tiltag og vigtige krav for at skabe mere samhørige samfund, som bl.a. går ud på at:

• styrke samhørigheden gennem uddannelse og kultur
• skaffe økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger
• styrke borgerdeltagelsen via det europæiske borgerinitiativ
• sikre en inkluderende retfærdig omstilling og grøn og blå vækst
• etablere en stærk europæisk strategi for civilsamfundet
• optrappe støtten og finansieringen til civilsamfundsorganisationer
• engagere de unge i at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa
• booste innovation og teknologi til gavn for almenvellet.

Ved det afsluttende møde sagde EØSU's formand Oliver Röpke: "Her ved afslutningen af den anden civilsamfundsuge er jeg dybt inspireret af den energi, den ukuelighed og det engagement, som civilsamfundsaktører i hele Europa viser. Denne uge har vist, at når civilsamfundet samler sig, kan vi skabe løsninger, der styrker vores demokrati, fremmer den sociale samhørighed og skaber et Europa, der virkelig tjener borgerne".

Fra Kommissionen fremhævede Henna Virkkunen, ledende næstformand med ansvar for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i at navigere i samfund efter europæiske kerneværdier.

Victor Negrescu, næstformand for Europa-Parlamentet, opfordrede kraftigt til handling og bad civilsamfundsorganisationerne om at vise deres styrke og reagere på aggressiv retorik: "Vi har behov for et stærkt civilsamfund og et reelt partnerskab mellem civilsamfundet og beslutningstagerne for i fællesskab at skabe et samfund med sammenhængskraft, der gør en reel forskel i folks liv".

Repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer understregede, at civilsamfundet ikke kun leverer tjenester, men udgør et væsentligt element af demokrati og deltagelse. Nataša Vučković, generalsekretær for Serbiens center for demokrati, var optimistisk i forhold til civilsamfundets muligheder for at spille en afgørende rolle i at bekæmpe de grundlæggende årsager til og udbredelsen af antidemokratiske og antieuropæiske fortællinger i både EU og kandidatlandene. Det kan lade sig gøre ved at afkode Den Europæiske Union og sikre, at alle borgere mærker fordelene ved EU i deres dagligdag. (at)

Af Antonio García del Riego, medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Europa står ved en kritisk skillevej og oplever historiske udfordringer, der spænder fra den grønne omstilling til krig lige uden for døren og en stigende global konkurrence. Der skal mere end politiske erklæringer til for at tage disse udfordringer op. Det kræver penge og evnen til at mobilisere dem, kanalisere dem og mangedoble dem. Kort sagt forudsætter det et stærkt, konkurrencedygtigt og selvstændigt finansielt system. Desværre er det ikke, hvad vi har at gøre godt med.

Finansiering er selve livsnerven i enhver moderne økonomi. En hvilken som helst ny fabrik, el-bil, hospitalsudvidelse eller cleantech startupvirksomhed er afhængig af, at en eller anden vil tage den risiko at finansiere den. Og i Europa er denne "en eller anden" ofte en bank. SMV'er, som udgør 99 % af alle virksomheder i EU, afhænger i altovervejende grad af banklån for at kunne vækste, investere og eksportere. Men lige netop de institutioner, der udgør kernen i vores finansieringsøkosystem, risikerer at blive udkonkurreret og overreguleret.

I EU taler man ofte om "strategisk autonomi" inden for energi, forsvar og digital infrastruktur, mens den finansielle autonomi sjældent indgår i samtalen. Det burde den.

I dag varetages mere end 60 % af al investeringsbankvirksomhed i Europa af blot fire amerikanske banker. De forestående Basel IV-regler vil finde fuld anvendelse i EU, men hverken i USA, UK eller Japan. Denne asymmetri udgør en konkurrencemæssig hindring for de europæiske banker. Hvis de europæiske banker skal være i stand til at finansiere den dobbelte omstilling og støtte strategiske sektorer, så skal de konkurrere på lige vilkår.

Kapitalmarkedsunionen er nødt til at bevæge sig væk fra retorik og blive et egentligt indre marked for opsparing og investering. For at det kan lade sig gøre, har vi brug for intelligent, proportionel og gunstig regulering, der værner om stabilitet og beskytter forbrugerne, men også frigør vækst og konkurrenceevne. Dette er lig med:

• proportionalitet
• teknologineutralitet og
• resultatbaserede regler.

Europa har ikke råd til at være naiv. I en verden, der i stigende grad formes af magtpolitik og økonomiske blokke, er finansiel styrke lig med suverænitet. Det har USA og Kina indset. Det er vi også nødt til.

I en debat med Michael McGrath, kommissær med ansvar for demokrati, retlige anliggender, retsstatsprincippet og forbrugerbeskyttelse, advarede EØSU om de igangværende forsøg på at bringe dem, der kæmper for demokrati, social retfærdighed og grundlæggende rettigheder, til tavshed samt miskreditere og svække dem, og erklærede sig rede til at gå sammen med Kommissionen om at beskytte det europæiske civilsamfund og bekæmpe polarisering.

EØSU er klar til at indtage en praktisk rolle i Kommissionens kommende civilsamfundsstrategi, som er under udarbejdelse, og som skal styrke demokratiet og civilsamfundets råderum og samle splittede samfund i hele EU. Med stadig flere angreb på civilsamfundsgrupper og uafhængige medier er EØSU fast besluttet på at kæmpe imod og hjælpe med at beskytte fundamentet for et frit og åbent samfund.

"EØSU står fast på at forsvare, beskytte og styrke civilsamfundet. Som hjemsted for det europæiske civilsamfund vil vi ikke blot se passivt til. Vi vil aktivt modvirke forsøg på at svække civilsamfundets råderum. Vi vil slå til lyd for stærkere støtte til samt bedre beskyttelse og større anerkendelse af civilsamfundets rolle, når det gælder om at styrke vores demokratier", understregede EØSU's formand Oliver Röpke på EØSU's plenarforsamling den 27. marts, som omfattede en debat på højt plan om at mindske polariseringen i vores samfund med deltagelse af kommissær Michael McGrath.

Oliver Röpke sagde, at NGO'er og græsrodsbevægelser i stigende grad kæmper med demokratisk tilbagegang, restriktiv lovgivning, smædekampagner og strategiske retssager, som skal bringe personer, der har en anden holdning, til tavshed, og som indgår i en bredere indsats for at miskreditere og svække dem, der kæmper for demokrati, social retfærdighed og grundlæggende rettigheder.

Under henvisning til de seneste beskyldninger mod miljø-NGO'er, som visse medlemmer af Europa-Parlamentet har fremsat, advarede Oliver Röpke om det særligt alarmerende i, at angrebene ikke kun er kommet fra parter uden for vores institutioner, men i nogle tilfælde indefra.

Kommissær Michael McGrath sagde, at EØSU har enestående forudsætninger for at yde et meget værdifuldt bidrag til Kommissionens arbejde med at styrke demokratiet og samle et splittet samfund. Han mente, at man bedst kan bekæmpe polarisering ved at styrke europæerne og få dem til at føle sig repræsenteret: "Hvis det lykkes os, vil vi kunne få bragt vores lokalsamfund, samfund og Unionen tættere på hinanden. Uanset hvad vi gør, ved vi, at det er vigtigt med civilsamfundsorganisationernes fortsatte engagement".

Den nye EU-strategi for civilsamfundet, som blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2025, vil understøtte, beskytte og styrke civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere.

På plenardebatten blev de vigtigste budskaber fra EØSU's civilsamfundsuge 2025, som blev afholdt under overskriften Styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund, ligeledes fremlagt. Blandt talerne var Brikena Xhomaqi, medformand for kontaktgruppen, som præsenterede de vigtigste krav, der var blevet fremsat i løbet af ugen, civilsamfundsprismodtager Richard Vaško fra Slovak Debate Association samt ungdomsaktivist Kristýna Bulvasová, som fremlagde de vigtigste anbefalinger fra EØSU's årlige ungdomsarrangement, Dit Europa, din mening! (YEYS).(ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret Kommissionen til at rette fokus på økonomisk modstandsdygtighed, social retfærdighed og bæredygtighed i sit arbejdsprogram for 2025, som fastlægger EU's lovgivningsmæssige og politiske prioriteter. Under en plenardebat med EU-kommissær for økonomi og produktivitet Valdis Dombrovskis gentog EØSU – som spiller en vigtig rolle i udformningen af arbejdsprogrammet – sit engagement i at hjælpe med at udvikle en dagsorden, der tager hånd om presserende udfordringer og samtidig opbygger en mere inklusiv og fremadskuende Europæisk Union.

I december 2024 præsenterede EØSU sit bidrag til arbejdsprogrammet, der har temaet Fremad i fællesskab: En modigere, enklere og hurtigere Union. Visionen er et afhjælpe de økonomiske og geopolitiske udfordringer for EU. Hvert år bidrager EØSU til arbejdsprogrammet gennem omfattende høringer og anbefalinger for at sikre, at det tjener de europæiske borgere og virksomheder bedst muligt.

EØSU's formand Oliver Röpke hilste det stærke samarbejde med Kommissionen velkommen. Han anerkendte Kommissionens indsats, men efterlyste en mere ambitiøs og inklusiv tilgang. "Vi er fortsat opsat på at skabe politikker, der fremmer økonomisk stabilitet, social lighed og demokratiske værdier," sagde han.

Valdis Dombrovskis bekræftede, at Kommissionens arbejdsprogram for de næste fem år skal forbedre den økonomiske konkurrenceevne og sikkerheden. "En indsats for at mindske bureaukratiet er et vigtigt element i opbygningen af dette mere konkurrencedygtige Europa. Vores dagsorden for forenkling handler om at sikre, at vores regler bidrager til at nå – og ikke hindre – vores økonomiske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige mål," sagde kommissæren.

Vigtige prioriteter i 2025

Økonomisk vækst og konkurrenceevne

Arbejdsprogrammet har fokus på strukturelle reformer, den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og stærkere kapitalmarkeder. EØSU går aktivt ind for en bredere tilgang til økonomisk modstandsdygtighed og håndtering af den træge vækst, leveomkostningskrisen og den stigende geopolitiske usikkerhed.

Ikke bare mindre lovgivning, men mere intelligent lovgivning

EØSU støtter Kommissionens indsats for at mindske de administrative byrder, men advarer om, at forenkling af lovgivningen ikke må ske på bekostning af social beskyttelse eller miljøstandarder.

Fremme af innovation og investeringer

Arbejdsprogrammet prioriteter EU's teknologiske lederskab med skarpt fokus på digitale netværk, kunstig intelligens og kvanteteknologier. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe de rette betingelser til at forebygge kapitaludstrømning og fremme langsigtede investeringer i Europa.

Et mere retfærdigt og grønnere Europa

Arbejdsprogrammet sigter mod at styrke den sociale og miljømæssige bæredygtighed ved at tage hånd om udfordringer som mangel på kvalificeret arbejdskraft, fødevaresikkerhed og bæredygtig finansiering. EØSU understreger betydningen af politikker, der fremmer social samhørighed og en retfærdig digital omstilling.

Forberedelse på udvidelse og på fremtiden

Mens EU forbereder sig på en mulig udvidelse efter 2028, opstiller arbejdsprogrammet planer for finansiel og politisk stabilitet. EØSU insisterer på, at der skal tages hensyn til civilsamfundets perspektiver for at sikre politikker, der opfylder alle europæeres behov. (tk)