EØSU-medlemmerne Peter Schmidt, Andreas Thurner, Piroska Kállay og Maurizio Reale deltog i den 51. plenarforsamling i FN's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) i Rom. Verdens fødevaresikkerhed er en kritisk global udfordring, som ikke stopper ved grænserne, men har betydning for milliarder af menneskers velfærd og nationernes stabilitet. I takt med at den globale befolkning fortsat vokser, og klimaforandringerne medfører hidtil usete udfordringer for landbruget, er det blevet en presserende politisk prioritet at sikre, at der er fødevarer nok til alle.

EØSU efterlyste et europæisk fødevarepolitisk råd, som kan sikre en deltagelsesbaseret tilgang til udformningen af politikker, og opfordrede indtrængende deltagerne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere spekulation i fødevarer. (ks)