I vores rubrik "Et spørgsmål til..." beder vi Sophia Wiegand om at forholde sig til et emne, der har tiltrukket offentlighedens opmærksomhed, nemlig COP26 i Glasgow.
"Levede COP26-topmødet i Glasgow op til forventningerne hos den yngre generation, som aktivt efterlyser effektive løsninger til bekæmpelse af den globale opvarmning?

Sophia Wiegand var EØSU's ungdomsdelegerede ved COP26. Hun er koordinator for arbejdsgruppen vedrørende klimakrisen i AEGEE (den europæiske studenterforening), der sigter mod at oplyse unge om klimakrisen og gøre dem i stand til at udøve aktivt medborgerskab for at bidrage til en grøn omstilling. Hun studerer internationale forbindelser ved TU Dresden (Technische Universität Dresden), og hendes afhandling fokuserer på miljømæssig fredsopbygning.