European Economic
and Social Committee
Hastige løsninger på klimaændringerne – Der er ingen vej udenom
Erklæring fra Gruppen Diversitet Europa
"Der hersker ingen tvivl om, at menneskelig indflydelse har forårsaget opvarmning af atmosfæren, oceanerne og landjorden. Klimaændringerne påvirker allerede alle beboede regioner på kloden, hvor den menneskelige indflydelse er medvirkende til mange af de ændringer, der konstateres i form af ekstremt vejr og ekstreme klimaforhold" (IPCC's sjette vurderingsrapport, august 2021).
Klimaændringer er allerede en realitet, og vi kan ikke komme udenom at skulle forholde os til dem. Regelmæssige alvorlige oversvømmelser, brande, tørke og orkaner. Sådan ser verden ud 1,1-1,3 °C varmere, end da dampmaskinen blev opfundet. Vi kan i dag ikke længere se bort fra klimaændringernes indvirkning på vores dagligdag. Vi kan heller ikke forestille os deres konsekvenser, selv om vi når målet i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Vores planets fremtid er stærkt truet, og vi har ikke andet valg end at indfri vores fælles løfter.
Reduktion af emissioner, selv i et hurtigere tempo, vil ikke være tilstrækkeligt. Vi må også investere kraftigt i udarbejdelsen af nødplaner og i tilpasning til klimaændringerne. Dette indebærer en holdningsændring: Vi må investere i dag, så næste generation kan høste fordelene. Men vi må først og fremmest investere med flere bæredygtige finansielle ressourcer og med opbakning i form af stærke forpligtelser fra offentlige myndigheder, erhvervslivet, civilsamfundet og borgerne. Den europæiske grønne pagt og "fit for 55"-pakken er både nødvendige og presserende. Desuden bør EU...