Hjemstedet for det organiserede civilsamfund i Europa åbnede endnu en gang dørene for besøgende på 65-året for dets oprettelse.

Efter tre år med onlinefejring af Europadagen bød EØSU igen besøgende velkommen i sine bygninger lørdag den 6. maj i forbindelse med den årlige interinstitutionelle åbent hus-dag.

Da 2023 markerer 65-året for oprettelsen af EØSU – hjemstedet for det organiserede civilsamfund i Europa – gav genåbningen af vores døre endnu større anledning til fejring.

Blandt de mange tilbud til de besøgende bød dagen fra kl. 10.00 til 18.00 på livemusik, digitale quizzer, et lykkehjul, en fiskedam, karikaturtegning, et børnehjørne, simulering af hurtigafstemning med medlemmer og speedchat med medlemmer og endda med EØSU's nye formand, som mødtes og talte med besøgende og frivillige.

Næsten 2.300 gæster slog vejen forbi udvalget, deltog i aktiviteterne og underholdningen og nød godt af den gæstfrihed, som medlemmerne og de over 60 frivillige EØSU-ansatte udviste.

Se billeder fra dagen. (sp)