Connecting EU 2024 blev tilrettelagt med støtte fra Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik. Prisen, der tildeles af Europa-Parlamentet hvert år i oktober, anerkender modig undersøgende journalistik. Læs mere om prisen og prisoverrækkelsen i 2024, der finder sted den 23. oktober!
Connecting EU 2024 blev tilrettelagt med støtte fra Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik. Prisen, der tildeles af Europa-Parlamentet hvert år i oktober, anerkender modig undersøgende journalistik. Læs mere om prisen og prisoverrækkelsen i 2024, der finder sted den 23. oktober!
Kort om prisen
Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik blev lanceret i 2021 som en hyldest til den maltesiske journalist og blogger, der blev myrdet i 2017. Den tildeles årligt for fremragende journalistisk arbejde, der afspejler EU's kerneprincipper og værdier, såsom frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettighederne.
Modtageren af prisen i 2024 vil blive offentliggjort ved en prisoverrækkelse, der finder sted fra kl. 18 den 23. oktober i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Du kan følge med live her. En uafhængig europæisk jury bestående af journalister og kommunikationseksperter har udvalgt 13 journalistiske værker som finalister.
Parlamentets næstformand Pina Picierno (som er ansvarlig for prisen) vil byde deltagerne velkommen og give ordet til Parlamentets formand Roberta Metsola, som vil holde åbningstalen. Et medlem af juryen vil derefter give et overblik over prisen, hvorefter vinderen vil få overrakt trofæet af en repræsentant for sidste års prismodtagere.
Tilbageblik
Det første år blev prisen givet til "The Pegasus Project", der blev koordineret af konsortiet Forbidden Stories, mens den i 2022 gik til Clément Di Roma og Carol Valade for deres dokumentar om Den Centralafrikanske Republik under russisk indflydelse. Prisen gik i 2023 til en fælles undersøgelse om forliset af et skib med migranter ud for Pylos gennemført af det græske undersøgende medie Solomon i samarbejde med Forensis, det tyske offentlige radio- og tv-selskab StrgF/ARD og den britiske avis The Guardian.
Presseseminar
Forud for prisoverrækkelsen afholder Europa-Parlamentets kontor for medietjenester et presseseminar om beskyttelse af mediefriheden (23. oktober kl. 15). Omkring 65 journalister forventes at deltage og bidrage med indsigtsfulde taler og diskussioner sammen med Matthew Caruana Galizia, journalist og søn af Daphne Caruana Galizia.
Programmet vil omfatte fortællinger fra journalister, der har oplevet trusler i forbindelse med deres arbejde. En af dem er Stefania Battistini, en italiensk journalist, som for nylig er blevet føjet til Ruslands liste over eftersøgte på grund af hendes rapport om krigen. Seminaret vil blive webstreamet her.
En af talerne i panelet ved Connecting EU 2024 om undersøgende journalistik var Lukaš Diko, direktør for Efterforskningscentret Ján Kuciak. I sin tale til os redegjorde han for det arbejde, der udføres af undersøgende journalister i Slovakiet i dag, hvor den umiddelbare støtte til den frie presse og bekæmpelsen af korruption efter mordet på Ján Kuciak nu er slået om til manglende tillid til uafhængige medier og en fjendtlig indstilling over for journalister.
En af talerne i panelet ved Connecting EU 2024 om undersøgende journalistik var Lukaš Diko, direktør for Efterforskningscentret Ján Kuciak. I sin tale til os redegjorde han for det arbejde, der udføres af undersøgende journalister i Slovakiet i dag, hvor den umiddelbare støtte til den frie presse og bekæmpelsen af korruption efter mordet på Ján Kuciak nu er slået om til manglende tillid til uafhængige medier og en fjendtlig indstilling over for journalister.
1. Mordet på din kollega Ján Kuciak, det første mord på en journalist i Slovakiet siden landets uafhængighed, har sendt chokbølger ikke blot gennem dit hjemland, men også gennem EU. Hvad er seneste nyt i retssagen mod gerningsmændene?
Det er seks et halvt år siden, at Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová blev myrdet på grund af Jáns undersøgende arbejde. På trods af dette verserer retssagen stadig, og den kan vare længe endnu. På nuværende tidspunkt er morderen, hans chauffør og mellemmanden blevet idømt lange fængselsstraffe. Retssagerne mod den påståede bagmand, forretningsmanden Marian Kočner, og hans medsammensvorne Alena Zsuzsová, som ifølge efterforskningen beordrede mordet, afventer imidlertid udfaldet af højesterets afgørelser i ankesagerne. Alena Zsuzsová blev dømt ved retten i første instans, mens Kočner blev frikendt. En fornyet behandling af sagen er også en mulighed afhængigt af den forestående afgørelse. Såvel Marian Kočner som Alena Zsuzsová havde allerede afsonet lange fængselsstraffe for andre forbrydelser. Vi har på Efterforskningscentret Ján Kuciak (ICJK) fulgt retssagen nøje, da et af vores vigtigste mål er at bevare Jans arv ved at fortsætte hans undersøgende arbejde.
2. Efter det allerførste chok og protester mod mordene, som førte til daværende premierminister Robert Ficos afgang, hvad har så efter din mening ændret sig i den offentlige mening, der kunne få Robert Fico tilbage til magten?
Efter drabene på Ján og Martina i 2018 var hele landet i chok. Slovakiet oplevede sine største folkelige protester siden fløjlsrevolutionen i 1989, som førte til kommunismens fald. Protesterne førte til, at premierminister Robert Fico og indenrigsminister Robert Kaliňák måtte træde tilbage. Folk bakkede journalisterne op, alle ville være undersøgende journalister, og folk interesserede sig for korruption. Oppositionen red med på denne bølge og vandt valget i 2020 med en dagsorden om bekæmpelse af korruption. Men kort tid efter brød covid-19-pandemien ud med alle dertil knyttede problemer, dårlig forvaltning og politisk uro. Som erfaren politiker udnyttede Robert Fico vaccineskeptikernes protester, hvilket gav ham momentum. Da krigen mod Ukraine brød ud, indtog hans prorussiske fortællinger en større plads, hvilket hjalp hans parti, Smer, med at genvinde støtte. Slovakiet er særlig sårbart over for propaganda og hoaxes, og disse faktorer var medvirkende til, at Robert Fico og hans parti vandt valget i 2023.
3. Hvor farligt er det at være undersøgende journalist i Slovakiet i dag? Hvilke nye trusler støder du på i dit arbejde?
I løbet af de seneste år er fire undersøgende journalister blevet myrdet i EU-medlemsstater. Daphne Caruana Galizia i Malta i 2017, Ján Kuciak i Slovakiet i 2018, Giorgos Karaivaz i Grækenland i 2021 og Peter de Vries i Nederlandene i 2021. Det er blevet farligt at være undersøgende journalist i Europa. Men vi kan også konstatere, at et mord på en journalist ikke kan lukke munden på sandheden. Sandheden vil i sidste ende komme for dagen. Det har vi været vidne til i alle disse lande.
På trods af disse forfærdelige mord oplever vi fortsat et stigende antal verbale angreb og onlineangreb på journalister i Slovakiet, som ofte anspores af politikere, herunder premierministeren, og som ofte tilskynder til chikane og smædekampagner mod journalister. Denne fjendtlige stemning imod journalister og uafhængige medier fører igen til andre handlinger mod dem. Vi har for nylig oplevet en stigning i antallet af strategiske retssager mod offentligt engagement, hvor eksempelvis premierminister Robert Fico har anlagt sag mod chefredaktøren for Aktuality.sk for at bruge hans foto på et bogomslag. Den seneste sag vedrørte misbrug af retshåndhævelse til at intimidere journalister, hvilket vores kollega i ICJK blev udsat for. Alle disse angreb fører til, at offentlighedens tillid til de uafhængige medier undergraves, og at der generelt hersker en fjendtlig indstilling over for journalister. Som følge heraf er antallet af undersøgende journalister i landet faldende, og der er ikke mange unge mennesker, der ønsker at blive undersøgende journalister. Hvis man skal sige noget positivt, så er det, at vi i ICJK har kunnet indlede projektet Safe.journalism.sk, som tilbyder uddannelse i personlig og digital sikkerhed for journalister samt juridisk og psykosocial bistand til journalister, der konfronteres med trusler og angreb.
Lukáš Diko er chefredaktør og formand for Efterforskningscentret Ján Kuciak(ICJK). Lukaš er undersøgende journalist og medieleder med mere end 20 års erfaring. Han har arbejdet som chef for nyheder, sport og offentlige anliggender i det slovakiske offentlige radio- og tv-selskab RTVS. Lukaš er også medforfatter til de slovakiske journalisters etiske kodeks, der blev vedtaget i 2011.
Sundhed er en grundsten i EU's modstandskraft og velstand. Det er langt fra et ligegyldigt emne, men derimod en vigtig prioritet for alle europæiske borgere, da vi alle før eller siden får brug for sundhedssystemet. Sundhed var omdrejningspunktet under covid-19. Desværre udnyttede Kommissionens formand Ursula von der Leyen ikke sin position til at gribe den enestående mulighed for at gøre sundhed til en væsentlig del af alle andre politikområder ved at fremme en tværsektoriel integration af sundhedspolitikken.
Sundhed er en grundsten i EU's modstandskraft og velstand. Det er langt fra et ligegyldigt emne, men derimod en vigtig prioritet for alle europæiske borgere, da vi alle før eller siden får brug for sundhedssystemet. Sundhed var omdrejningspunktet under covid-19. Desværre udnyttede Kommissionens formand Ursula von der Leyen ikke sin position til at gribe den enestående mulighed for at gøre sundhed til en væsentlig del af alle andre politikområder ved at fremme en tværsektoriel integration af sundhedspolitikken.
Vi er nødt til at overvinde sektoropdelingen og udvikle en mere sammenhængende, samhørig og inklusiv europæisk model, der understøtter en retfærdig omstilling for alle og ikke lader nogen i stikken. Vi skal bringe alle interessenter sammen, styrke den sociale dialog og inddrage civilsamfundet – fra politikudformning til implementering og evaluering.
Udvalget efterlyser et europæisk flagskibsinitiativ for sundhed: et samlende initiativ, der bygger på europæisk solidaritet, og som kan styrke vores sundhedssystemer, bekæmpe uligheder på sundhedsområdet og beskytte mod fremtidige kriser. Nedenfor nævnes nogle af de aspekter, der skal være omdrejningspunktet i dette omfattende initiativ:
Den europæiske pleje- og sundhedsgaranti: et løfte til alle europæiske borgere om at sikre lige og universel adgang til pleje af høj kvalitet.
One Health-modellen: menneskers sundhed er uløseligt forbundet med dyre-, plante- og miljøsundhed. Klimaændringer, pandemier og tab af biodiversitet er alle trusler, der tvinger os til at anlægge en holistisk tilgang.
Modernisering af vores sundhedssystemer ved hjælp af digitale værktøjer og kunstig intelligens med fokus på cybersikkerhed og forbedring af borgernes og sundhedspersonalets digitale færdigheder.
Strategiske social- og sundhedsinvesteringer. Investeringer i sundhed har en positiv indvirkning på borgernes trivsel og Europas konkurrenceevne.
Sikring af adgang til lægemidler og opbygning af en innovativ og konkurrencedygtig europæisk industri. Fremskridt på dette område skal gøre det muligt for os at prioritere sundhed og offentlighedens interesse og mindske vores afhængighed af globale forsyningskæder. Produktion på europæisk jord er afgørende for at sikre vores suverænitet på sundhedsområdet.
Sikring af tilstrækkeligt veluddannet, vellønnet sundhedspersonale ved hjælp af attraktive arbejdsforhold, investering i uddannelse, berigende karrierer og løbende støtte til sundhedspersonalet.
Styrkede politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, især ved hjælp af arbejdsmedicin, programmer for screening på arbejdspladsen og beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer og mutagener.
Bekæmpelse af problemet med ikkeoverførbare sygdomme og udfordringen med sjældne sygdomme skal prioriteres. Det er en kamp mod uligheder på sundhedsområdet, som har flere årsager.
