Den 13. december 2024 afholdt EØSU, Den Europæiske Demokratifond og Press Club Belarus i fællesskab et seminar om de uafhængige belarusiske mediers rolle i indsatsen for at skabe et modstandsdygtigt og demokratisk samfund. Som eneste informationskilde for landets befolkning skal de uafhængige belarusiske medier gives økonomisk støtte og inddrages i partnerskaber med vestlige medier, så Belarus fortsat kan figurere højt på den internationale nyhedsdagsorden.

 

Den 13. december 2024 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Den Europæiske Demokratifond og Press Club Belarus i fællesskab et seminar om de uafhængige belarusiske mediers rolle i indsatsen for at skabe et modstandsdygtigt og demokratisk samfund. Som eneste informationskilde for landets befolkning skal de uafhængige belarusiske medier gives økonomisk støtte og inddrages i partnerskaber med vestlige medier, så Belarus fortsat kan figurere højt på den internationale nyhedsdagsorden.

 

Ved at deltage i initiativet "Belarus Days" (9.-13. december 2024), der blev tilrettelagt af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionens Generaldirektorat for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger, viste EØSU sin urokkelige støtte til et demokratisk Belarus med respekt for menneskerettighederne og ytringsfriheden.

EØSU's formand Oliver Röpke åbnede arrangementet med ordene: "Uafhængige medier er rygraden i et frit og demokratisk samfund. I anledning af Belarus Days bekræfter vi i dag vores solidaritet med det belarusiske folk og deres modige kamp mod desinformation og undertrykkelse".

Den Europæiske Demokratifonds administrerende direktør Jerzy Pomianowski fastslog: "Resultatet af valget den 26. januar er forudbestemt. Regimet vil forsøge at komme hurtigt videre, legitimere sig selv på den internationale scene og hvidvaske undertrykkelsen af sin egen befolkning. Imidlertid ser det ud til, at uafhængige belarusiske medier har held til at nå ud til sit publikum".

Hanna Liubakova, en freelancejournalist i eksil, som blev idømt 10 års fængsel in absentia på grundlag af fire strafferetlige anklager, jubler over det belarusiske folks vilje til at holde sig ajour og skaffe sig adgang til uafhængige medier. Hun fremhævede, at 50 % af trafikken på de udenlandsk baserede belarusiske websteder kommer inde fra Belarus. Hun bekræftede, at op til 90 % af de besøgende på sociale medier befinder sig i Belarus. "Uafhængige medier i Belarus er den bedste modgift mod Lukasjenkos og Kremls propaganda," tilføjede hun.

Natalia Belikova, der arbejder for Press Club Belarus, sagde, at regeringens nye propaganda har til formål at skabe en ny opfattelse af, hvad valg går ud på. Derfor forsøger de at forene folk og opmuntre dem til at vise deres patriotisme. "Med sådanne taktikker ændrer de hele befolkningens opfattelse af, hvad demokrati vil sige," sagde Natalia Belikova.

Seminaret sluttede med en forevisning af spillefilmen Under the Grey Sky, inspireret af den virkelige historie om Katsyaryna Andreeva, en fængslet belarusisk journalist, og med deltagelse af filmens instruktør Mara Tamkovich. (mt)

På sin plenarforsamling i december var EØSU vært for en debat om demokrati i Afrika med repræsentanter for Den Afrikanske Unions økonomiske og kulturelle råd (AU ECOSOCC). Begge parter var enige om, at civilsamfundet er drivkraften bag et vellykket partnerskab mellem EU og Afrika baseret på ligestilling, der fremmer den civile og sociale dialog.

På sin plenarforsamling i december var EØSU vært for en debat om demokrati i Afrika med repræsentanter for Den Afrikanske Unions økonomiske og kulturelle råd (AU ECOSOCC). Begge parter var enige om, at civilsamfundet er drivkraften bag et vellykket partnerskab mellem EU og Afrika baseret på ligestilling, der fremmer den civile og sociale dialog.

Under debatten på plenarforsamlingen vedtog udvalget desuden udtalelsen Demokrati i Afrika: nuværende situation og fremtidsperspektiver. Hvilken rolle kan EØSU spille? EØSU gentog sit tilsagn om at styrke det strategiske partnerskab med Den Afrikanske Union og således støtte det fælles initiativ om fremme af værdierne demokrati, inklusiv dialog og bæredygtig udvikling. Tidligere på året undertegnede EØSU og AU ECOSCOCC aftalememorandummet.

Kyeretwie Osei, programansvarlig i Den Afrikanske Union under ECOSOCC, forklarede i sin erklæring på vegne af ECOSOCC's formand, Khalid Boudali: "Vi har et vigtigt job i institutionsopbygning for at forankre demokratiske institutioner rundt om på kontinentet og sikre, at vi er i stand til at etablere god regeringsførelse ved bl.a. at udrydde og mindske korruption og give plads til borgernes holdninger. Civilsamfundet er kernen i dette mål".

Oliver Röpke, EØSU's formand, understregede: "Samarbejde med AU ECOSOCC er afgørende for at fremme civilsamfundets rolle i Afrika. Civilsamfundet bør deltage i beslutningsprocessen og tackle yderligere udfordringer som f.eks. klimaændringer, bæredygtig udvikling og migration".

EØSU beskæftiger sig med disse udfordringer i sin udtalelse og mener, at udvalget sammen med anerkendte repræsentanter for afrikanske civilsamfundsplatforme kan bidrage til at fremme demokratiske værdier, slå til lyd for menneskerettigheder og bidrage til at forsvare demokratiske styrer i Afrika. 

Carlos Trindade, medlem af EØSU og ordfører for udtalelsen, nævnte, at den europæiske tilgang til udviklingen af demokrati i Afrika bør baseres på et forhold mellem ligestillede under hensyntagen til kontinentets kompleksitet, hvad angår økonomisk udvikling, mangfoldighed og geopolitiske interesser.

Sifa Chiyoge Buchekabiri, regional direktør og administrerende direktør for Den Internationale Kooperative Alliance-Afrika (ICA-Africa), talte om betydningen af at styrke kvinders stilling i Afrika. "Styrkelse af kvinders stilling er af afgørende betydning, idet kvinder ofte udgør rygraden i deres husstande. Ved at styrke kvinders stilling hjælper vi derfor ikke blot enkeltpersoner, men styrker også hele lokalsamfund".

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Øget digitalisering i bygge- og boligindustrien og inddragelse af socialøkonomiske aktører i boliganvisningstjenester kan bidrage til at tackle de aktuelle udfordringer i forbindelse med at sikre overkommelige boligpriser og bæredygtighed i Europa. Eftersom boliger ikke blot er et behov, men også en menneskeret, er der ifølge en nylig konference i EØSU behov for en paneuropæisk reaktion på de forskellige udfordringer. 

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Øget digitalisering i bygge- og boligindustrien og inddragelse af socialøkonomiske aktører i boliganvisningstjenester kan bidrage til at tackle de aktuelle udfordringer i forbindelse med at sikre overkommelige boligpriser og bæredygtighed i Europa. Eftersom boliger ikke blot er et behov, men også en menneskeret, er der ifølge en nylig konference i EØSU behov for en paneuropæisk reaktion på de forskellige udfordringer. 

Den 21. november afholdt EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer konferencen Protecting Europe's most vulnerable through sustainable and affordable housing, hvor debatten primært drejede sig om, hvordan EU og medlemsstaterne kan gøre boligforholdene i hele Europa mere inklusive, overkommelige og bæredygtige.

Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer, understregede, at adgang til passende boliger er en menneskeret, som kræver en paneuropæisk tilgang. Han fremhævede forbindelsen mellem stigende boligpriser og fattigdomsniveauer og påpegede, at "tilvejebringelse af økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger er afgørende for udryddelse af fattigdom".

Séamus Boland understregede også, at "EU's strategi til bekæmpelse af fattigdom samt den europæiske plan for boliger til overkommelige priser, som den tiltrædende formand for Kommissionen har foreslået, skal indgå i en tværsektoriel politisk tilgang til udryddelse af fattigdom. En sådan tilgang skal inddrage civilsamfundsorganisationer i hele processen med udformning, gennemførelse og overvågning af løsninger. Bæredygtige boliger skal ses i et bredere perspektiv, der omfatter ressourceeffektivitet, cirkularitet, modstandsdygtighed, tilpasning og overkommelige priser".

Under arrangementet blev den nye EØSU-studie Bæredygtige boliger til overkommelige priser i EU, som blev bestilt af Gruppen af civilsamfundsorganisationer, desuden fremlagt. I studien undersøges politiske løsninger til at opnå økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger i hele EU. Der undersøges to nye tendenser: digitalisering og inddragelse af socialøkonomiske aktører i boligudbuddet. I studien undersøges innovative initiativer i seks medlemsstater, og deres potentiale for bredere anvendelse i hele Europa vurderes.

Du kan læse mere om de politiske anbefalinger på mellemlang og lang sigt i EØSU's studie her.

Du kan også se konferencens konklusioner og anbefalinger.

Foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri

Document Type
AS

António Costa, den nye formand for Det Europæiske Råd, benyttede sin første tale i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til at opridse sine vigtigste prioriteter for EU. Han fremhævede konkurrenceevnen som fundamentet under Europas velstand og understregede betydningen af at kombinere den med sociale rettigheder for at skabe en bæredygtig fremtid. EØSU's formand Oliver Röpke gentog dette budskab og fastslog, at "konkurrenceevne skal være til gavn for flertallet, ikke et fåtal".

António Costa, den nye formand for Det Europæiske Råd, benyttede sin første tale i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til at opridse sine vigtigste prioriteter for EU. Han fremhævede konkurrenceevnen som fundamentet under Europas velstand og understregede betydningen af at kombinere den med sociale rettigheder for at skabe en bæredygtig fremtid. EØSU's formand Oliver Röpke gentog dette budskab og fastslog, at "konkurrenceevne skal være til gavn for flertallet, ikke et fåtal".

António Costa, som talte på EØSU's plenarforsamling blot få dage efter sin tiltrædelse den 1. december, efterlyste en hurtig kollektiv indsats. "Vi er på rette spor. Diagnosen er stillet, vores forslag er ambitiøse, men vi skal også have den politiske vilje. Lad os koncentrere os om vækst, beskæftigelse og et socialt Europa, så nutidens unge engang kan se tilbage og sige: Dengang sikrede vi vores velstand!"

Konkurrenceevne og skræddersyede reformer udgør kernen i António Costas dagsorden. Hans forslag går ud på at forny det indre marked, afskaffe unødvendige regler og investere i færdigheder og innovation for at styrke Europas økonomi. "Vi behøver stærke virksomheder – ikke fordi de er billigere, men fordi de frembringer innovation med idéer og kvalificeret arbejdskraft", udtalte han. António Costa efterlyste desuden resultatbaserede reformer inspireret af NextGenerationEU: "Det er sund logik, når vi retter blikket mod fremtiden." Han opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at gå ind til forhandlingerne om det næste EU-budget med åbent sind.

"Konkurrenceevne drejer sig ikke kun om økonomiske mål, men om at skabe muligheder for alle europæere og opbygge modstandskraft", sagde Oliver Röpke. "Økonomisk vækst skal gå hånd i hånd med sociale fremskridt, så vi sørger for, at ingen lades i stikken."

António Costa roste EØSU's arbejde med at fremme social dialog og betegnede det som "en europæisk model" for kontakt med borgerne. "Ved hjælp af social dialog kan vi nå frem til bæredygtige løsninger gennem løbende forhandlinger mellem de forskellige repræsentanter for vores samfund. Ikke mindst nu er dette af afgørende betydning", sagde han.

Plenardebatten berørte centrale emner såsom boliger, migration og energiomkostninger – spørgsmål, som António Costa udpegede som prioriteter. Oliver Röpke understregede, at der er brug for praktiske løsninger, og lagde vægt på investeringer i uddannelse, omskoling, økonomisk overkommelige boliger og den grønne omstilling. "EØSU er fast besluttet på at lade civilsamfundet komme til orde i processen med at udforme et Europa, der er inklusivt, modstandsdygtigt og klar til fremtidens udfordringer." (gb)

I dette nummer:

  • Sikring af støtte til socialøkonomiske enheder i overensstemmelse med statsstøttereglerne af Giuseppe Guerini
  • EØSU's forevisning af den belarusiske film "Under the Grey Sky" – interview med filminstruktøren Mara Tamkovich
  • Den nye pagt om migration og asyl kan sætte det europæiske projekt på prøve af Camille le Coz, Migration Policy Institute (MPI) Europe
  • Umærkede grave ved Europas yderste grænser af Barbara Matejčić
  • Syriske flygtninge:

    EU's tilgang til hjemsendelse af syrere – et vendepunkt i EU's migrationspolitik af Alberto-Horst Neidhardt, EPC

    - EU-landene må ikke tvinge syriske flygtninge til at vende tilbage til en ustabil situation af Jean-Nicolas Beuze, UNHCR

Afgørelse om fortolkningen og anvendelsen af energichartertraktaten

Document Type
AC

Demokrati i Afrika: nuværende situation og fremtidsperspektiver

Document Type
AC

Ændret forslag Forstligt formeringsmateriale

Document Type
AC

Ændring af ELFUL for at yde yderligere bistand til medlemsstater, der er ramt af naturkatastrofer

Document Type
AC