Udvidelse er næste logiske skridt for EU 

Denne måned fejrer vi 20-årsjubilæet for den store EU-udvidelse. I maj 2004 blev indbyggerne i Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien nemlig EU-borgere. Det var ikke nogen nem proces. EU-tiltrædelsesproceduren er kendt for at være både besværlig og langsommelig. Her 20 år senere kan vi imidlertid fastslå, at udvidelsen i 2004 endte som en succeshistorie. 

Ud over at skabe et af verdens største indre markeder førte EU-udvidelsen til 26 millioner nye arbejdspladser. Succesen kan dog ikke kun gøres op i økonomisk profit. Udvidelsen førte i sidste ende til, at grænserne blev åbnet for millioner af mennesker, der nu frit kunne rejse, arbejde og bo overalt i EU. Dermed blev det, der tidligere havde været et privilegium for de få, til allemandsret. Indtil videre har over 2,7 millioner studerende fra de 10 nye medlemslande deltaget i udvekslingsprogrammet Erasmus+. Med det udvidede EU fik alle lige muligheder for at trives. 

Succesen er ikke ensbetydende med, at der ikke var ting at lære undervejs. Det var den første udvidelse af den art og størrelsesorden, og der er helt sikkert flere områder, hvor EU kunne og burde have gjort det bedre. For det første skal EU begynde at integrere kandidatlandene i sit arbejde så hurtigt som muligt. En gradvis integration erstatter ikke den faktiske tiltrædelse. Det er derimod en mulighed for begge parter til at opbygge et solidt fundament ved at lære af hinanden, udveksle erfaringer og dele synspunkter. Det er også en mulighed for at opbygge personlige relationer og fremme en sand europæisk ånd. 

For det andet er EU's centrale principper vedrørende demokrati, retsstaten samt de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke til forhandling eller til at komme udenom. Selv om EU's håndbog for tiltrædelse indeholder klare kriterier vedrørende disse grundprincipper, er visse andre aspekter ikke at finde i nogen håndbog. Som hjemsted for civilsamfundet mener EØSU, at et dynamisk civilsamfund og en stærk social dialog er afgørende forudsætninger for velfungerende demokratier. Via en gradvis integration i EU får de enkelte kandidatlandes civilsamfund mulighed for at opbygge den styrke, som kræves ved tiltrædelsen. Af netop den grund har EØSU lanceret sit initiativ med at integrere EU-kandidatlandene. "Medlemmerne fra kandidatlandene" samarbejder nu med EØSU's medlemmer om at udarbejde udtalelser om emner af særlig høj relevans for fremtidige udvidelsesrunder. 

På plenarforsamlingen i maj vil EØSU's medlemmer derfor også drøfte 20-årsjubilæet for EU's udvidelse ved at gøre status, men også se fremad – mod en fælles fremtid med et mere modstandsdygtigt, demokratisk og forenet EU.

Oliver Röpke 

Formand for EØSU

Denne gang satte vi Cillian Lohan, ordføreren for EØSU's udtalelse om inddragelse af unge fra EU og Det Forenede Kongerige, stævne for at spørge ham om de potentielle fordele ved den mobilitetsordning for unge, som Kommissionen har foreslået, og som EØSU bakker op om. Ordningen skal gøre det lettere for unge britiske statsborgere og EU-borgere at bo, studere og arbejde i henholdsvis EU og Det Forenede Kongerige. Nu hvor Det Forenede Kongerige har afvist den foreslåede EU-dækkende aftale om fri bevægelighed for unge, hvilke andre muligheder er der så for at genoprette de bånd, der blev revet over som følge af brexit?

Den 24. april var EØSU vært for en forevisning af den ukrainske dokumentarfilm "20 dage i Mariupol", som vandt årets Oscar i kategorien bedste dokumentar.

I filmen følger man instruktøren, journalist Mstyslav Chernov, og hans kolleger hen over 20 dramatiske dage i februar og marts 2022, hvor de dokumenterer Ruslands brutale belejring af Mariupol, en større ukrainsk havn ved Det Asovske Hav. Chernov, der arbejder for Associated Press, var sammen med sit team de sidste udenlandske journalister, der blev tilbage i byen, før den blev indtaget af den russiske hær. Deres stærke optagelser og billeder, herunder af massive bombardementer af en fødeklinik og af byens teater, der fungerede som tilflugtssted for børn, gik verden rundt og vidnede om de rædsler, som den invaderende russiske hær påførte den ukrainske civilbefolkning.

Ud over en Oscar har "20 dage i Mariupol" også vundet mange andre prestigefyldte priser. Den blev blandt andet kåret til bedste dokumentar ved BAFTA-prisuddelingen og vandt World Cinema-publikumsprisen på Sundance-filmfestivalen. 

Ved forevisningen deltog EØSU's formand Oliver Röpke og flere fremtrædende gæster, herunder Vsevolod Chentsov, chef for Ukraines repræsentation ved EU, og Yevhen Tuzov, der er en af de centrale personer i dokumentaren.

"Som vidne til historien skal vi huske det tunge ansvar, der påhviler os. Denne film har et klart budskab: Vi er nødt til at vise verden, hvad had kan føre til. Lad os aldrig glemme det ukrainske folks ofre eller den modstandskraft, de har udvist midt i modgangen. Udsigten til, at Ukraine bliver medlem af EU, er ikke blot et vidnesbyrd om vores fælles værdier, men skaber også håb om en lysere fremtid", sagde EØSU's formand Oliver Röpke. 

"20 dage i Mariupol" giver et grusomt, men vigtigt indblik i de lidelser, som den russiske aggression har ført med sig. Jeg er stolt af at kunne sige, at vores udvalg i denne svære tid har støttet urokkeligt op om Ukraine og dets dynamiske civilsamfund, og jeres tilstedeværelse her i aften er af stor betydning", sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation Laurentiu Plosceanu. Lige siden Rusland indledte sin angrebskrig, har EØSU stået skulder ved skulder med Ukraine og dets civilsamfund, og gennem civilsamfundsplatformen EU/Ukraine har det styrket sit samarbejde med ukrainske civilsamfundsorganisationer. Således oprettede udvalget et knudepunkt for Ukraine, hvor ukrainske civilsamfundsorganisationer i Belgien fik tilbudt arbejdslokaler. Det tog desuden initiativet til at inddrage medlemmer fra kandidatlande for på den måde at give ukrainske civilsamfundsorganisationer adgang til EØSU's ekspertise. En højtstående EØSU-delegation under ledelse af Oliver Röpke besøgte Ukraine i november, hvor den mødtes med økonomiminister Julija Svyrydenko, repræsentanter for Verokhna Rada og for civilsamfundet. EØSU's medlemmer ærede også ukrainske krigsofre ved krigsmindesmærker rundt om i landet. 

Filmforevisningen, som blev tilrettelagt på initiativ af det lettiske EØSU-medlem Andris Gobiņš, var endnu et vidnesbyrd om det europæiske civilsamfunds solidaritet med Ukraine og det ukrainske folk. I forbindelse med forevisningen var der også mulighed for at se en fotoudstilling med billeder af et Mariupol under belejring. Udstillingen var tilrettelagt i samarbejde med Ukra-Bel-sammenslutningen.

Velkommen til EØSU's podcast Græsrøddernes holdning. Med valget til Europa-Parlamentet 2024 lige om hjørnet ser vi nærmere på tre grupper, som de politiske beslutningstagere ofte overhører, nemlig personer med handicap, ældre og unge. Vi vil komme til at høre mere om deres håb og bekymringer. 

Vores gæster er Milan Šveřepa, formand for Inclusion Europe, som taler om tilgængeligheden i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Ungdomsaktivist og influencer Nina Skočak fortæller om, hvad der står på spil for de unge. Fra Dr. Heidrun Mollenkopf, formand for AGE Platform, som kæmper for ældre medborgere, hører vi, om de ældre føler sig inddraget i valgdebatterne, eller om de føler, at politikerne har afskrevet dem. EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurențiu Plosceanu, taler om, hvad EØSU gør for fortsat at styrke civilsamfundets stemme og sikre, at de mest udsatte borgere ikke bliver marginaliseret eller kørt ud på et sidespor. 

Lyt til vores podcast, brug din stemme og giv dig til kende. Skab det Europa, du ønsker dig.

Af Cillian Lohan 

Når borgerne bevæger sig rundt omkring i EU, indebærer det mange fordele for alle involverede parter. Især har det været vigtigt, at unge har kunnet bevæge sig rundt, da det har givet dem mulighed for at få en smagsprøve på forskellige kulturer i Europa og se, hvordan man lever i andre europæiske lande. På den måde har de også bedre kunnet forstå, at vi har rigtig meget til fælles. Når vi rejser til et andet land for at arbejde eller studere der, forstår vi allesammen bedre, hvad det er, vi har til fælles som mennesker. Uanset hvilket sprog vi taler, hvad vi spiser, og hvordan vejret er, der hvor vi bor, er der så mange ting vi er sammen om – båndene til familie og venner, håb og kampe, udfordringer og muligheder. 

Det er denne udveksling mellem lande, som skaber et samfund, hvor man har sympati for og forstår andre mennesker. Vi ser ikke længere borgerne i vores europæiske nabolande som fremmede. Vi ser dem som venner. 

Vi bør ikke undervurdere, hvor vigtigt dette er med hensyn til at opretholde fred og stabilitet på vores kontinent. Unges mobilitet er hjørnestenen i det fortsatte samarbejde.

Det er på den baggrund, at jeg foreslog en initiativudtalelse om unges mobilitet og forbindelserne mellem unge i et EU efter brexit. Jeg og mine kolleger, udvalgte medlemmer af EØSU's personale og en række medlemmer gik sammen om at rådføre os med de berørte grupper. Dette involverede repræsentanter for EU og UK. Vi mødtes online og fysisk, rundsendte undersøgelser og udvekslede e-mails. Vores arbejde fik stor støtte på EØSU's plenarforsamling med et overvældende antal positive stemmer. 

EU-institutionerne reagerede med et bredt udbud af forbedrede mobilitetsordninger for unge i Storbritannien. I første omgang har man været afvisende fra britisk side, men vil fortsat arbejde på at vise fordelene for alle involverede parter.

Det understreges, at det ikke blot er universitetsstuderende eller dem, der er under uddannelse på fuld tid, som kan nyde godt af programmer som Erasmus+ og programmet Et Kreativt Europa. Disse former for EU-initiativer giver unge fra alle samfundslag adgang til udvekslingsprogrammer og oplevelser, der ellers kan være svære at komme i nærheden af.

Der foretages nøgterne beregninger af omkostningerne og det økonomiske udbytte. Men dette er kun en del af den opnåede værdi. Den egentlige værdi af mobilitet og udveksling ligger i fælles oplevelser og en fælles forståelse. Et dynamisk, multikulturelt kontinent kræver interaktion og bevægelighed for borgerne. Hos EØSU vil vi fortsat skubbe på for at øge mobiliteten. Vi efterlever selv vores mantra og går forrest med et godt eksempel ved at holde fast i samarbejdet med civilsamfundet i Storbritannien. 

Vi har et aftalememorandum med Civil Society Alliance UK og et særligt aftalememorandum med SAFE i Skotland (hvor vi samarbejder med tidligere EØSU-medlem Irene Oldfather). Vi vil fortsætte dette arbejde og styrke det. De unge har udvist lederskab i turbulente tider, ikke mindst på klimaområdet. Lad os arbejde sammen på institutionelt plan for at give dem alle de værktøjer, de har brug for til at forstærke deres arbejde, og lad os udnytte ungdommens styrke til at opnå en lysere fremtid for os alle.

Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Med de seneste to årtiers viden og syv udvidelsesbølger siden starten af det europæiske projekt vil det sikkert være hensigtsmæssigt at fejre årsdagen for "big bang"-udvidelsen i 2004 med fakta og tal for at fjerne følelsesmæssige debatter forud for valget til Europa-Parlamentet i juni.

Krigen i Ukraine, som nu har varet tre år, har sat udvidelsesspørgsmålet øverst på den europæiske geopolitiske dagsorden. Den kandidatstatus, der hurtigt blev tildelt Ukraine, Moldova, Bosnien-Hercegovina og Georgien, samt de tiltrædelsesforhandlinger, der endelig er blevet indledt med Nordmakedonien og Albanien, er positive gennembrud for en politik, der har stået i stampe i årevis.

For at sikre, at kursen for dette nye momentum fastholdes, bør vi redegøre tydeligt for forretningsgrundlaget.

Demokratisering og retsstatsprincippet er naturligvis urørlige principper, og det samme gælder den meritbaserede tilgang i udvidelsesprocessen, som ikke giver mulighed for at skyde nogen genveje. I sidste ende skal borgerne imidlertid kunne være sikre på de potentielle økonomiske gevinster og velstanden for den næste generation af europæere.

Hvis fortiden giver et fingerpeg om fremtiden, kan vi med sikkerhed sige, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved det forretningsmæssige argument. Handelen mellem gamle og nye medlemsstater blev næsten tredoblet under den formelle førtiltrædelsesproces fra 1994 til 2004 og handelen mellem de nye medlemsstater femdoblet. EU-15 voksede i gennemsnit med 4 % om året fra begyndelsen af tiltrædelsesprocessen til 2008, og tiltrædelsesprocessen bidrog med halvdelen af denne vækst og skabte 3 millioner nye job mellem 2002 og 2008.

Covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at EU er nødt til at genoverveje sin økonomiske modstandsdygtighed, navnlig i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. REPowerEU lægger op til en forøgelse af den europæiske produktion af vedvarende energi. I forordningen om nettonulindustri og forordningen om kritiske råstoffer opfordres der til, at 40 % af de grønne værdikæder og af værdikæderne for råstoffer omdirigeres til EU. EU-kandidatlande, navnlig Ukraine, kan spille en vigtig rolle ved at skabe større økonomisk sikkerhed.

Med hensyn til naturressourcer har Ukraine de største gasreserver i Europa efter Norge. Landet producerer også nogle af de største mængder vandkraft i Europa og kan øge sin produktion sammen med andre grønne energikilder såsom vind, sol og biomasse. Ukraine har også været en stor eksportør af metaller og hjemsted for forekomster af litium og sjældne jordarter, som er afgørende for den grønne og den digitale industri.

Samtidig er Ukraines landbrugsindustri en af de største i verden. Dens integration i det indre marked vil øge EU's fødevaresikkerhed betydeligt.

Fordelene for landene på Vestbalkan ved øget deltagelse i det indre marked er også krystalklare. Kroatiens BNP er f.eks. steget støt, siden landet tiltrådte EU i 2013, hvilket giver sig udslag i højere indkomster for landets borgere med en gennemsnitlig stigning i BNP pr. indbygger på 67 % (en stigning fra 10.440 EUR i 2013 til over 17.240 EUR).

Vejen til et EU-medlemskab for op til ni nye lande vil være besværlig, men der er ingen andre alternativer: Hvis EU ønsker at være en global magt, må det først blive en lokal magt. 

Af Pat Cox

Vores særlige gæst, tidligere formand for Europa-Parlamentet, Pat Cox, husker "big bang"-udvidelsen for 20 år siden som en tid med enestående håb, hvor kontinentet endelig igen kunne trække vejret frit med begge sine lunger: øst og vest. Og mens Putins myte om det slaviske broderskab udleves til lyden af braget fra ballistiske missiler, er EU fortsat en frivillig union bestående af frie og suveræne folk og baseret på kerneværdierne respekt for menneskerettighederne, lighed og retsstatsprincippet.

Det irske rådsformandskabs arrangement i Dublin den 1. maj 2004 og velkomstceremonien i Europa-Parlamentet i Strasbourg den 3. maj 2004 skiller sig for mit vedkommende ud politisk, men også følelsesmæssigt som dage med enestående positivitet og håb og med symbolik i form af hjemvenden, genforening og et kontinentet, der igen trak vejret frit med begge sine lunger: øst og vest. I Dublin læste Seamus Heaney sit digt Beacons at Bealtaine op, hvori han gav udtryk for en grundlæggende optimisme i forbindelse med den historiske udvidelse med ordene: "Move lips, move minds and make new meanings flare". I Strasbourg blev de 10 nationale flag fra de nye medlemsstater rejst på kæmpestore flagstænger, der var fremstillet på skibsværfterne i Gdańsk, en gave fra Polen, og deres rejse til Strasbourg var en symbolsk påmindelse om rejsen fra kommunisme til frihed, som blev personaliseret ved Lech Wałęsas tilstedeværelse.

For alle deltagere var arrangementet naturligvis kulminationen på en lang og kompleks proces baseret på gensidig forberedelse gennem mange år. Der var glæde, men også lettelse over at nå mållinjen i et politisk og proceduremæssigt maraton for alle involverede parter.

Det er mit budskab, at udvidelsen måske har været EU's stærkeste, mest forandringsskabende og effektive politiske redskab i de seneste fem årtier. Mit eget land, Irland, kom med under den første udvidelse den 1. januar 1973 og var dengang den fattigste stat/region i det daværende Europæiske Økonomiske Fællesskab. Adgang til et stort marked i kombination med EU-solidaritet gennem regionale og senere samhørighedsfonde i de første årtier af medlemskabet, højere standarder for ligestilling mellem kønnene og miljøpolitik, støtte til fredsprocessen i Nordirland og anerkendelse af de unikke udfordringer som følge af brexit for Irland, som er den eneste EU-stat, der deler en landegrænse med UK, skaber tilsammen særligt positive erfaringer og gode resultater. Det har ikke altid været nemt, navnlig ikke under krisen i euroområdet, men nettoresultatet har været overvældende positivt.

Jeg både respekterer og beklager UK's beslutning om at forlade Unionen, som med al tydelighed viser en ting: EU er en frivillig Union bestående af frie og suveræne folk – som frit kan tilslutte sig og frit forlade EU. Det er en stærk kontrast til Putins selvvalgte neoimperialistiske krig mod Ukraine, hvor hans myte om det slaviske broderskab hver eneste dag udspiller sig gennem brug af våben, ballistiske missiler og dødbringende droner.

Grækenlands, Portugals og Spaniens tiltrædelse bidrog til at konsolidere deres genopståen som succesrige demokratier efter et diktatur og til at forbedre levestandard og livskvalitet.

"Big bang"-udvidelsen for 20 år siden medførte en utrolig vækst i de nye medlemsstater, navnlig i Central- og Østeuropa, gennem en kraftig stigning i investeringer, handel og solidaritet i EU. Deres BNP pr. indbygger, justeret for inflation og valuta, er i gennemsnit steget fra under halvdelen af EU-gennemsnittet til tre fjerdedele af et stigende EU-gennemsnit i løbet af de to årtier. Litauens BNP pr. indbygger blev tredoblet i perioden. Sundheden er blevet forbedret, og det samme gælder uddannelsesniveauet, hvilket har ført til fremskridt i både livskvalitet og levestandard. Landbrugsproduktionen i hele regionen er fordoblet. Kort sagt har denne udvidelse ligesom samtlige tidligere udvidelser vist sig at være win-win for både de tiltrædende stater og EU. Jeg er med andre ord optimist med hensyn til udvidelser, men jeg er ikke naiv.

Den udvikling, der er sket i Polen i de seneste år, og som er foregået igennem længere tid i Ungarn, viser hvordan en afvigelse fra EU's standarder med hensyn til retsstatsprincippet, mediefrihed eller respekt for mindretals rettigheder afslører en EU-tiltrædelse som et middel til velstand, men at der er modstand mod EU som et værdifællesskab. Ungarns premierminister erklærer stolt, at hans land er et illiberalt demokrati. Uanset hvilken fortolkningsmargen man måtte have med hensyn til artikel 2 i TEU, er bestemmelserne naturligvis ikke et manifest til at oprette et illiberalt demokrati. ("Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.")

Dette var en del af aftalen om EU-medlemskab, det indgår i alle tiltrædelsestraktater og er godkendt af alle tiltrædende stater. Formlen "behold jeres værdier, men send os jeres penge" er ikke et holdbart grundlag for gensidig respekt – noget, som de nuværende kandidatlande bør være opmærksomme på, når de forhandler om en eventuel tiltrædelse af EU. Jeg forventer, at Københavnskriterierne kommer til at spille en mere grundlæggende rolle i fremtidige forhandlinger, eventuelt med bestemmelser i tiltrædelsestraktaterne, der giver EU en mere robust kapacitet til at forsvare rettigheder og værdier imod overtrædelser. EU er ikke kun et marked, og materielle fremskridt, selv om de er ønskelige, er ikke Unionens eneste eller endog dens væsentligste eksistensberettigelse.

Når det er sagt, har de hidtidige udvidelsesresultater stort set været gode for alle involverede, og tilgangen til udvidelse bør være positiv. Kandidatlandene vil være nødt til at gennemgå betydelige forandringer, hver især i deres eget tempo. EU har også hjemmearbejde set i forhold til sin beslutningsproces og budgetmæssige kapacitet til at absorbere nye medlemsstater og med hensyn til førtiltrædelsesbistand. Når et land har fået status som kandidatland, og når screeningen er overstået, kræves der enstemmighed i rådet omkring forhandlingsrammer, indledning og afslutning af forhandlinger om hvert kapitel og eventuelle tiltrædelsestraktater. Intet af dette er ligetil eller let. Man kan håbe, at alle medlemsstater vil udvise respekt for pligten til "loyalt samarbejde", når det drejer sig om at bistå ved udførelsen af de opgaver, der følger af traktaten (artikel 4, stk. 3, i TEU).

Ukraine er et kompliceret særtilfælde på grund af landets størrelse, landbrugets relative andel af BNP i forhold til EU-gennemsnittet og dets forholdsvise fattigdom med hensyn til BNP pr. indbygger og naturligvis på grund af krigen og dens ødelæggende konsekvenser. Forhandlingerne kan begynde. Ukraine er allerede på vej mod integration gennem sin associeringsaftale og den vidtgående og brede frihandelsaftale med EU. Disse aftaler kan gradvist udvides over tid, men i sidste ende vil en permanent territorial løsning og stabil fred – hvor EU-medlemskab kan spille en rolle – være en afgørende forudsætning for tiltrædelse. EU har brug for stabilitet, ikke kaos, på sin østlige flanke, og det er i sidste ende både i Fællesskabets og i Ukraines interesse, at Unionen tager godt imod Ukraine.

Pat Cox, tidligere formand for Europa-Parlamentet fra 2002 til 2004

Pat Cox er irsk politiker og journalist. Han var formand for Europa-Parlamentet fra 2002 til 2004 og formand for Europabevægelsen (2005-2011). Han har stået i spidsen for Jean Monnet-stiftelsen for Europa siden 2015.  Han er også europæisk koordinator for hovednetkorridoren Skandinavien-Middelhavet (transport) og leder af Europa-Parlamentets behovsvurderings- og gennemførelsesmission vedrørende parlamentarisk reform af Verkhovna Rada i Ukraine. I starten af sin karriere arbejdede han som nyhedsvært på tv-stationen RTE i Dublin. I 2004 vandt Pat Cox Karlsprisen for sit parlamentariske engagement i udvidelsen af Den Europæiske Union.