Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreslår, at den nye EU-ramme for skovovervågning skal være bæredygtig, omkostningseffektiv og operationelt gennemførlig. Den bør også være rettidig, sikker, dynamisk, inkluderende og deltagelsesbaseret, så der kan skabes et tæt samarbejde mellem videnskab og praksis sideløbende med bedre planlægning og evidensbaseret politikudformning.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg foreslår, at den nye EU-ramme for skovovervågning skal være bæredygtig, omkostningseffektiv og operationelt gennemførlig. Den bør også være rettidig, sikker, dynamisk, inkluderende og deltagelsesbaseret, så der kan skabes et tæt samarbejde mellem videnskab og praksis sideløbende med bedre planlægning og evidensbaseret politikudformning.
Det er afgørende at sikre komplementaritet og forhindre overlapning af data, der allerede er omfattet af eksisterende lovgivning såsom klima- og luftpolitikker, biodiversitetsbestemmelser og den fælles landbrugspolitik.
Med hensyn til klimaændringer er der behov for både langtidsdata og data om udvikling af landdistrikter, cirkulær økonomi og videnskab. Det er vigtigt at sikre interoperabilitet og samme detaljeringsgrad, teknologi og hyppighed, navnlig når der indsamles supplerende data i alle EU's medlemsstater. Der bør gøres en løbende indsats for at reducere den administrative byrde og undgå overdrevent bureaukrati som f.eks. indsamling og indberetning af de samme data flere gange. Der bør lægges samme vægt på økonomiske, sociale og miljømæssige skovdata.
Betydningen af at respektere private ejendomsrettigheder og dataejerskab, navnlig inden for rammerne af nærhedsprincippet, kan ikke overvurderes. Frem for alt bør offentlighedens interesse have forrang i skovdatainfrastrukturen.
Hver EU-medlemsstat, der drager fordel af skove, bør have en langsigtet skovplan, der supplerer andre skov- og træstrategier og sikrer en perfekt overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. Under hensyntagen til skovenes multilaterale værdier bør de sociale og økonomiske aspekter indgå i skovplanernes struktur sammen med partnerskabsprincippet og inddragelsen af civilsamfundet i udarbejdelsen og gennemførelsen af langsigtede skovplaner.
Den Stående Skovbrugskomités rolle bør styrkes, og den bør omfatte relevante aktører fra civilsamfundet.
Bekymringer over skadelig indflydelse fra fjendtligsindede stater som Rusland er helt berettigede. Der findes adskillige eksempler på gunstige lån til højreekstremistiske partier, bestyrelsesposter til forhenværende politikere, lukrative kontrakter til tvivlsomme entreprenører og finansiering af såkaldte NGO'er.
Bekymringer over skadelig indflydelse fra fjendtligsindede stater som Rusland er helt berettigede. Der findes adskillige eksempler på gunstige lån til højreekstremistiske partier, bestyrelsesposter til forhenværende politikere, lukrative kontrakter til tvivlsomme entreprenører og finansiering af såkaldte NGO'er.
Derfor gælder det så afgjort om at have øjnene på stilke frem mod valget til Europa-Parlamentet. Selv om pakken om forsvar af demokratiet indeholder en række gode anbefalinger til medlemsstaterne, kommer den dog alt for sent. For det første bragte Kommissionen pakken alt for sent på banen. I sommeren 2023 udsatte Kommissionen den så med mere end et halvt år, fordi der var højlydt og ikke mindst enslydende kritik af det lovgivningsforslag, som pakken skulle omfatte.
Pakken, som blev offentliggjort i december, bekræftede imidlertid den værste frygt. Det foreslåede direktiv vil stigmatisere NGO'er, der modtager midler fra regeringer i ikke-EU-lande, som f.eks. USA. Forslaget alene tjener som begrundelse for autoritære regeringer, der anvender love om udenlandske agenter til at forsøge at bringe enhver demokratisk opposition til tavshed.
Derudover er direktivets definitioner vage, og der er enorme smuthuller, som Moskvas agenter kan udnytte. Repræsentanter for det organiserede civilsamfund undrer sig over, hvorfor Kommissionen ikke opretter et generelt åbenhedsregister, der dækker alle interesserepræsentanter, og som er kompatibelt med eksisterende lovgivning på nationalt plan og skaber et tydeligt og sikkert retsgrundlag for alle interessenter.
Kommissionen bør trække dette udkast til direktiv tilbage og anlægge en mere helhedsorienteret tilgang til dets efterfølger i 2025, som ikke går demokratiets fjenders ærinde.
Månedens gæst er Bruno Kaufmann, ambassadør for det europæiske borgerinitiativ, som for EU-borgerne er et unikt redskab til ideelt set at foreslå ny EU-lovgivning. Han giver sit bud på, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt, og hvorfor det engang, hvis det bliver en succes, kan ende med at blive set som en af de største demokratiske milepæle siden indførelsen af den almindelige og lige valgret i det 20. århundrede.
Månedens gæst er Bruno Kaufmann, ambassadør for det europæiske borgerinitiativ, som for EU-borgerne er et unikt redskab til ideelt set at foreslå ny EU-lovgivning. Han giver sit bud på, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt, og hvorfor det engang, hvis det bliver en succes, kan ende med at blive set som en af de største demokratiske milepæle siden indførelsen af den almindelige og lige valgret i det 20. århundrede.
Bruno Kaufmann er en svensk politolog og journalist, der har forfattet publikationer på mere end 40 sprog om moderne direkte og repræsentativt demokrati. Han er korrespondent inden for globalt demokrati ved SWI swissinfo.ch, Swiss Broadcasting Company's udenrigsredaktion, og nordeuropakorrespondent for SRF (det schweiziske statslige radio og tv-selskab). Bruno er medstifter af og bestyrelsesmedlem i flere organisationer, der arbejder for demokrati, såsom Initiative and Referendum Institute, Democracy International og Global Forum on Modern Direct Democracy. Han er desuden direktør for internationalt samarbejde ved Swiss Democracy Foundation.
Mere end 100 unge fra EU, kandidatlandene og UK samledes til Dit Europa, din mening! (YEYS) og udvekslede visioner for og anbefalinger til Den Europæiske Unions fremtid. Da valget til Europa-Parlamentet nærmer sig, prioriterer YEYS 2024 bekæmpelse af manglende engagement og fremme af unges deltagelse.
Mere end 100 unge fra EU, kandidatlandene og UK samledes til Dit Europa, din mening! (YEYS) og udvekslede visioner for og anbefalinger til Den Europæiske Unions fremtid. Da valget til Europa-Parlamentet nærmer sig, prioriterer YEYS 2024 bekæmpelse af manglende engagement og fremme af unges deltagelse.
Vigtigste anbefalinger:
indføre en ungdomskvote ved valg til Europa-Parlamentet
vedtage et direktiv, der stiller krav om menneskerettigheder og miljøhensyn i forbindelse med forsyningskæders og virksomheders aktiviteter
etablere en retlig ramme for sociale medier til bekæmpelse af polarisering og desinformation
udvikle en standardiseret strategi for seksuelle og reproduktive rettigheder
gennemføre særlige beskatningsretningslinjer for varer med skadelig effekt på klimaet med et provenu til finansiering af klimavenlige initiativer.
Disse forslag vil blive overdraget til EU-institutionerne og de politiske beslutningstagere og vil bidrage til resultaterne af civilsamfundsugen og til en EØSU-resolution om det kommende valg til Europa-Parlamentet. (gb)
Meget kunne være bedre, når det drejer sig om demokratiets tilstand som helhed, navnlig det europæiske borgerinitiativ (ECI).
Ifølge den seneste "World Democracy Report", som blev fremlagt af "Varieties of Democracy" den 7. marts, er procentdelen af mennesker, der lever i demokratier, faldet til samme niveau som for næsten 40 år siden. Samtidig med, at flere mennesker end nogensinde i hele verden er berettigede til at stemme ved valg i år, bliver et stort antal af de lande, der er værter for disse valg, mere autokratiske.
Der lød også kritiske røster under civilsamfundsugen, der som den første af sin slags blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i begyndelsen af marts. Kritikken vedrørte det europæiske borgerinitiativ – det første grænseoverskridende direkte demokratiske redskab i verden. "For kompliceret", for "uattraktivt", "kun ringe tillid", "ineffektivt" og "ikke særlig kendt" var blot nogle af de knap så flatterende tilbagemeldinger fra interessenter fra civilsamfundet, medierne, den akademiske verden og forvaltningen af ECI.
Jeg syntes, at disse meget kritiske vurderinger var skræmmende korrekte – men også, at kritikken var for forsigtig og moderat. Demokratiet fortjener at være den dominerende styreform verden over. For at opnå dette er vi som borgere og stemmeberettigede vælgere på denne planet nu nødt til at række ud efter mere end det, vi allerede har.
Det betyder, at der skal gøres mere end at forsvare sig mod rædsler og mod nutidens diktatorer og deres kujonagtige håndlangere. Vi er nødt til at tage meget større skridt fremad. Videreudviklingen af det europæiske borgerinitiativ er et eksempel på et sådant skridt.
For hvad har vi fået med ECI? Tre ting. En rettighed, et instrument og et værktøj, der ikke tidligere har eksisteret i historien eller et andet sted i verden. Det er komplekst og bredt udformet, digitalt, direkte demokratisk, tværnationalt, har en understøttende infrastruktur og anvendes i vid udstrækning.
Siden 2012 er ECI blevet oprettet, indført, praktiseret og forbedret, hvilket gør det til et levende bevis for, at det demokratiske rum kan udvides og konsolideres, selv under de vanskeligste omstændigheder.
Næste år, når initiativet fylder 13 år, vil dette forkælede barn forhåbentlig udvikle sig til en stædig teenager, der kan vise Europa og verden, hvad det er i stand til. Og vi har brug for denne friske, vilde styrke til på afgørende vis at puste nyt liv i de rodfæstede mentaliteter i nationalstaterne og de bureaukratiske strukturer i Den Europæiske Union.
Lad os sige det, som det er – vi har ikke brug for en konstant urolig genopfindelse af demokratiske måder at leve sammen på, som ofte går under navnet innovation. I stedet er vi nødt til at hellige os ECI for at sikre, at det når at fylde 16 år eller som minimum 18 år ved udgangen af dette årti.
Hvad vil dette sige? Inden 2028 eller 2030 skal der ske to vigtige ændringer. For det første skal ECI's beføjelser til at fastsætte dagsordenen ligestilles med Europa-Parlamentets beføjelser. Med andre ord bør europæerne kunne foreslå lovgivning og andre regeringstiltag på samme måde som valgte medlemmer af Europa-Parlamentet.
For det andet bør EU's borgere inden udgangen af dette årti kunne tage initiativ til ikke blot lovgivning, men også afstemninger blandt befolkningen i hele Europa om væsentlige spørgsmål – ofte blot kaldet folkeafstemninger. Den paneuropæiske folkeafstemning er ikke nogen ny idé, men det er en idé, som tiden nu er moden til takket være ECI's tilblivelse og tidlige funktion.
Hvis en sådan udformet fremtid kan bygges op omkring ECI, vil folk se tilbage på dette værktøj og på dette tidspunkt som det, der skabte et af de mest fantastiske demokratiske resultater siden gennembruddet for almindelige og lige valg i det 20. århundrede.
Det slovakiske projekt Crazy? So what?, som gennemføres af organisationen Integra, samler unge studerende og mennesker, som har haft psykiske problemer inde på livet. I løbet af en hel undervisningsdag lærer eleverne på første hånd, hvordan man overvinder en psykisk sundhedskrise, og hvordan man kan få hjælp. Integras direktør, Jana Hurova, fortæller os, at projektet hjælper med at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, og giver unge en meget vigtig gnist af håb.
Det slovakiske projekt Crazy? So what?, som gennemføres af organisationen Integra, samler unge studerende og mennesker, som har haft psykiske problemer inde på livet. I løbet af en hel dag med undervisning lærer eleverne på første hånd, hvordan man overvinder en mental sundhedskrise, og hvordan man kan få hjælp. Integras direktør, Jana Hurova, fortæller os, at projektet hjælper med at nedbryde stigmatiseringen af mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, og giver unge en meget vigtig gnist af håb.
Hvad fik jer til at gå i gang med projektet?
Vores organisation har i mange år støttet mennesker med mentale sundhedsproblemer. Mennesker, som på grund af deres sygdom har mistet deres arbejde, deres hjem, deres venner og nogle gange endda deres familie. De har fået vendt op og ned på hele deres tilværelse. For næsten 30 år siden etablerede vi Slovakiets første mentale sundhedstjenester i lokalsamfundene. Formålet var at sikre, at disse mennesker efter at være blevet behandlet på et psykiatrisk hospital kunne få støtte og vende tilbage til den tilværelse, de havde før deres sygdom. Vi støttede oprettelsen af patientorganisationer i Slovakiet og gennemførte en række programmer for at afstigmatisere mentale sygdomme. Vi tager os af mennesker med alvorlige mentale sundhedsproblemer, navnlig skizofreni, hvoraf mange allerede har formået at integrere sig og finde en mening med livet.
Alle vores aktiviteter gennemføres helt fra starten på en utraditionel måde, hvor vi arbejder i partnerskab med vores klienter for at afdække deres behov bedst muligt, og vi har benyttet en lignende tilgang til Crazy? So what!-programmet. Det har givet mange af vores klienter en mening med livet at mødes med unge mennesker og med udgangspunkt i deres egne erfaringer fortælle om, hvad de havde brug for i deres alder, og hvad der udløste deres mentale sundhedsproblemer.
Vi ser et stigende behov for at sætte fokus på mental sundhed. Det er en stor styrke at være i stand til at tage hånd om en personlig krise.
Vi iværksatte programmet Crazy? So what! i Slovakiet tilbage i 2005 sammen med partnere fra Tyskland og Tjekkiet. Det er dog først for nyligt, at det er lykkedes os at skabe et mere stabilt fundament for programmet og udvide det. Vi har uddannet os til coaches, vi oplærer nye teams, og vi besøger nye skoler.
Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan du eventuelt give os et eksempel?)
Det gør altid et stort indtryk på unge mennesker, når de møder folk, som har overvundet en mental sundhedskrise, og som de kan spørge om alt. Det viser dem, at der altid vil være hjælp af hente, hvis de selv skulle få problemer. Fordi kurset varer en hel dag, og kommunikationen foregår i øjenhøjde, går deltagerne altid derfra med et positivt indtryk.
Mennesker med personlige erfaringer med mentale sundhedsproblemer kan indgyde de unge modet til at gøre noget ved deres egne problemer. På næsten hvert eneste hold er der elever, der selv har problemer inde på livet. Det er helt uvurderligt at give dem en gnist af håb. Mennesker med personlig erfaring bruger også det at fortælle deres egen historie som et redskab til selv at få det bedre. De afgør selv, hvor meget de vil fortælle eleverne om deres liv. På den måde føler de sig værdifulde og forstået.
Vi har modtaget mange kommentarer fra bl.a. elever, der fortæller at de som regel ikke har mulighed for at møde mennesker med mentale sundhedsproblemer, eller at vi bør lære at acceptere sådanne mennesker og ikke fordømme dem, fordi de er anderledes.
Vi har også fået feedback fra mennesker, som er involveret i programmet, og som selv har haft psykiske problemer inde på livet,. Én af dem fortalte os:
"Programmet giver mig modet til at ranke ryggen. Endelig har jeg fået lyst til at leve! Det er hårdt, men givende at tale med eleverne. De er meget åbne og har stort set ingen frygt for social kontakt. Det største for mig er, at de viser, at der er langt mere, der samler os, end der splitter os, og at det gængse billede af "skøre mennesker" ikke er sandt. Det er dejligt, at jeg kan hjælpe folk med endelig at tale åbent om mentale sundhedsproblemer, så ingen behøver at skamme sig eller gemme sig. "
Det, der driver os, er de unge. Hver gang, vi har afholdt sådan en dag, fortæller de os, hvor vigtigt Crazy? So what!-programmet er for dem, og at det bør fortsætte, så alle unge i Slovakiet kan lære, hvor vigtig deres egen mentale sundhed er.
Har I allerede planer om nye projekter?
Vi kunne godt tænke os, at udvide programmet til andre regioner i Slovakiet, så alle unge får mulighed for at modtage denne form for uddannelse. Programmet er allerede gennemført i Tyskland (hvor det tog sin begyndelse), Slovakiet, Tjekkiet og Østrig. I år har vi også uddannet de første teams i Ukraine.
Hvor vigtigt er det efter din mening at tale åbent om sine mentale sundhedsproblemer? Hvad er det for et budskab, I sender med jeres projekt?
Vi vil gerne sprede budskabet om, at psykiske udfordringer ikke er noget at skamme sig over. Tværtimod bør man skamme sig over ikke at gøre noget for at forbedre sit eget helbred. For der er ingen sundhed uden mental sundhed.
Hovedtanken bag Crazy? So what! er at fremhæve betydningen af mental sundhed i tide, og samtidig fremme forståelsen af mennesker med mentale sundhedsproblemer.
Vi er nået frem til, at det er meget bedre at forebygge end at behandle. Og det er også mere effektivt. Vi giver deltagerne mod og motivation, og vi ser lyst på det. Der er altid hjælp at hente. Nogle gange er det nok at have en at tale med. Det er aldrig nemt at kæmpe for sine drømme, men det er det hele værd.
Fakta og tal om mental sundhed i EU tegner ikke noget rosenrødt billede, men udgør snarere en opfordring til handling. EØSU opfordrer til stærkere foranstaltninger til fremme af mental sundhed på nationalt plan og EU-plan. Udvalget har tillige opfordret til bindende lovgivning for at forebygge psykosociale risici på arbejdspladsen. Med civilsamfundsprisen for mental sundhed hylder udvalget civilsamfundets fortsatte bestræbelser på at forbedre europæernes trivsel.
Fakta og tal om mental sundhed i EU tegner ikke noget rosenrødt billede, men udgør snarere en opfordring til handling. EØSU går ind for stærkere foranstaltninger til fremme af mental sundhed på nationalt plan og EU-plan. Udvalget har tillige opfordret til bindende lovgivning for at forebygge psykosociale risici på arbejdspladsen. Med civilsamfundsprisen for mental sundhed hylder udvalget civilsamfundets fortsatte bestræbelser på at forbedre europæernes trivsel.
Efter rapporter om, at psykiske lidelser såsom angst og depression er steget voldsomt i hele Europa i kølvandet på covid-19-pandemien, besluttede EØSU at udvalgets vigtigste civilsamfundspris skulle handle om mental sundhed. Ifølge OECD er andelen af unge med angst mere end fordoblet i flere europæiske lande. Pandemien sænkede også alderen for, hvornår spiseforstyrrelser sætter ind, navnlig blandt teenagere. Allerede før covid-19 var mindst 84 millioner mennesker i hele EU ramt af mentale sundhedsproblemer – hvilket svarer til en ud af seks.
Omkring 4 % af de årlige dødsfald i EU tilskrives mental sundhed og adfærdsforstyrrelser. Dårlig mental sundhed har også gevaldigt store økonomiske konsekvenser, da de direkte og indirekte omkostninger tegner sig for ca. 4 % af BNP. Mere end en tredjedel af disse omkostninger skyldes lavere beskæftigelsesfrekvenser og faldende produktivitet på arbejdspladsen.
I 2020 rapporterede 44,6 % af den erhvervsaktive befolkning i alderen 15-64 år i EU ifølge Eurostat om risikofaktorer for deres mentale trivsel på arbejdspladsen. Næsten en femtedel af de beskæftigede i EU oplyste, at stor arbejdsbyrde eller tidspres var blandt de hyppigste risikofaktor for dårlig mental trivsel på arbejdspladsen.
Mental trivsel er rykket op og står nu øverst på den politiske dagsorden i EU. Som følge heraf vedtog Kommissionen en overordnet strategi til mental sundhed i juni 2023. Med EU-støtte på 1,23 mia. EUR har denne nye tilgang til formål at fremme mental sundhed inden for alle EU-politikker og fokusere på tre vejledende principper, nemlig tilstrækkelig og effektiv forebyggelse, adgang til økonomisk overkommelig mental sundhedspleje og -behandling af høj kvalitet samt reintegrering i samfundet, når man er blevet rask igen. Mental sundhed er også en politisk prioritering for EØSU og har en central placering i udvalgets arbejde.
EØSU modtog hele 105 ansøgninger på tværs af EU. De dækker en lang række emner – fra projekter, der forebygger psykosociale risici på arbejdspladsen eller tackler spørgsmål som stofmisbrug og cyberafhængighed, til bekæmpelse af stigmatisering i forbindelse med mental sundhed og fremme af støtte fra lokalsamfundet. EØSU håber, at man ved at belønne og demonstrere disse vigtige ikkestatslige bestræbelser på at støtte mental sundhed også kan inspirere andre til at gøre det samme. (sg)
EØSU's civilsamfundspris hædrer almennyttige projekter, der gennemføres af enkeltpersoner, civilsamfundsorganisationer eller virksomheder. Hvert år vælges et nyt tema, som dækker et vigtigt område i EØSU's arbejde. Vinderen af den 14. civilsamfundspris, der er i år er tilegnet mental sundhed, er den irske velgørenhedsstiftelse Third Age Foundation og dennes netværk for socialt engagement - AgeWell -, som tager kampen op mod ældres ensomhed.
EØSU's civilsamfundspris hædrer almennyttige projekter, der gennemføres af enkeltpersoner, civilsamfundsorganisationer eller virksomheder. Hvert år vælges et nyt tema, som dækker et vigtigt område i EØSU's arbejde. Vinderen af den 14. civilsamfundspris, der er i år er tilegnet mental sundhed, er den irske velgørenhedsstiftelse Third Age Foundation og dennes netværk for socialt engagement - AgeWell -, som tager kampen op mod ældres ensomhed.
Den 7. marts belønnede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fem nonprofitorganisationer for deres fremragende indsats for at bekæmpe psykiske lidelser, som er steget dramatisk i EU.
Prisen på 50.000 EUR blev fordelt på de fem vinderprojekter.
Den irske velgørenhedsorganisation Third Age Foundation vandt førstepræmien på 14.000 EUR.
De øvrige fire vindere, der hver modtog 9.000 EUR, var:
på 2. pladsen: Pro Lapinlahti association, FINLAND, for sit fællesskabscenter Lapinlahden Lähde
på 3. pladsen: Integra, SLOVAKIET, for sit initiativ "Crazy? So what!"
på 5. pladsen: foreningen Animenta, ITALIEN,for sit projekt Telling Stories for Good
VINDER AF FØRSTEPRÆMIEN
Med sit netværk for socialt engagement AgeWell hjælper den irske velgørenhedsstiftelse Third Age Foundation ældre mennesker, der føler sig, isolerede, skrøbelige og sårbare. Stiftelsens enestående tilbud tager sit udgangspunkt i lokalsamfundet, hvor personer over 50 år støtter ældre mennesker i en risikabel situation, eller som har et særligt behov. Gennem en kombination af besøg i hjemmet og en smartphoneapp indeholdende et spørgeskema om mental sundhed tilbyder AgeWell således en besøgsvensordning og psykologisk støtte og opfanger sundhedsrisici på et tidligt tidspunkt.
ANDRE VINDERPROJEKTER
Andenpladsen gik til den finske forening Pro Lapinlahti og dens fællesskabscenter Lapinlahden Lähde eller "Foråret i Lapinlahti". Centret, der er opstået i forbindelse med renoveringen af Lapinlahtihospitalet i Helsinki, afholder forskellige workshopper og arrangementer vedrørende viden om mental sundhed, som hvert år tiltrækker 50.000 besøgende. Som diagnosefrit område giver centret alle mulighed for at være dem selv uden at føle sig stemplet, hvilket giver en følelse af empowerment i stedet for at blive talt ned til.
På tredjepladsen finder vi den slovakiske organisation Integra med sit initiativ Crazy? So what!, som nedbryder stereotyper ved at give unge mulighed for bedre at kunne sætte sig ind i mental sundhed. Initiativet giver et førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at have det dårligt mentalt, og vejen til at få det bedre igen.
Vinderen af fjerdepladsen, den finske Lilinkoti Foundation, ser det som sit kald at støtte mental sundhed med sine innovative og kreative spil kaldet The World of Recovery. Spillene fremmer restituering af den mentale sundhed gennem mål, der inspirerer til et sundt selvbillede, personlig autonomi og et aktivt og meningsfyldt liv. Det første er et ikkevoldeligt mobilt spil, og det andet spil er et prisvindende bordrollespil. Spillene drejer sig om mental sundhed og henvender sig til mennesker, der er i bedring efter afvænning fra stofmisbrug, sammen med fagfolk, og de er gratis at bruge.
Projektet Telling Stories for Good, sikrede en femte plads til den Italienske nonprofitorganisation Animenta. Med dette projekt omskriver Animenta stereotype fortællinger om spiseforstyrrelser, som berører mere end fire millioner mennesker alene i Italien, hvoraf to millioner er unge. Dets programmer til forebyggelse og bevidstgørelse gennemføres online af frivillige fagfolk og på skoler i hele Italien.
EØSU lancerede dette års pris i juli 2023. Ved at lade prisen vedrøre mental sundhed, ønskede man at anerkende den afgørende rolle, som alle, der beskæftiger sig med dette vigtige tema, spiller i behandlingen og forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer. Vinderne blev udvalgt blandt mere end 100 ansøgere fra 23 medlemsstater.
Tidligere emner for prisen omfatter unge og hjælp til Ukraine, klimaindsats, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status samt migration. I 2020 erstattede EØSU civilsamfundsprisen med en engangspris for civil solidaritet, som var tilegnet bekæmpelse af covid-19. (ll)
ECI-dagen 2024 mindede os tydeligt om både de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til det europæiske borgerinitiativ (ECI). Vist blev det fejret, at man med tidligere initiativer har formået at øge bevidstheden om borgerinitiativet og sætte skub i en offentlig debat, men drøftelserne blotlagde også frustrationerne over, at EU-institutionerne ikke er gode nok til at reagere og følge op.
ECI-dagen 2024 mindede os tydeligt om både de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til det europæiske borgerinitiativ (ECI). Vist blev det fejret, at man med tidligere initiativer har formået at øge bevidstheden om borgerinitiativet og sætte skub i en offentlig debat, men drøftelserne blotlagde også frustrationerne over, at EU-institutionerne ikke er gode nok til at reagere og følge op.
De vigtigste budskaber fra ECI-dagen:
Ikke blot en forslagskasse. Europæiske borgerinitiativer, der har opnået det påkrævede antal underskrifter, bør automatisk føre til reel handling fra Kommissionens side, herunder konkrete svar og om nødvendigt lovgivningsforslag. Således ville initiativerne kunne påvirke EU-retten direkte og dermed fremme en mere meningsfuld dialog mellem EU's borgere og institutioner.
Stærkere partnerskaber. Samarbejde er afgørende. Hvis borgernes stemme skal styrkes, kræver det et strategisk samarbejde mellem initiativtagere, civilsamfundet, medier og offentlige partnere.
Løbende forbedringer. Rammerne for det europæiske borgerinitiativ udvikles løbende. Ved at anvende bedste praksis og fremme videndeling mellem interessenterne kan vi forbedre ECI-processen og give endnu flere borgere mulighed for at deltage aktivt.
Gennem borgerinitiativet kan borgerne anmode EU om at træffe tiltag og foreslå en ny lov vedrørende det pågældende emne. Når et initiativ har fået 1 million underskrifter, beslutter Kommissionen, hvilke tiltag der eventuelt skal træffes. (gb)
