Af Antonio García del Riego, medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Europa står ved en kritisk skillevej og oplever historiske udfordringer, der spænder fra den grønne omstilling til krig lige uden for døren og en stigende global konkurrence. Der skal mere end politiske erklæringer til for at tage disse udfordringer op. Det kræver penge og evnen til at mobilisere dem, kanalisere dem og mangedoble dem. Kort sagt forudsætter det et stærkt, konkurrencedygtigt og selvstændigt finansielt system. Desværre er det ikke, hvad vi har at gøre godt med.

Finansiering er selve livsnerven i enhver moderne økonomi. En hvilken som helst ny fabrik, el-bil, hospitalsudvidelse eller cleantech startupvirksomhed er afhængig af, at en eller anden vil tage den risiko at finansiere den. Og i Europa er denne "en eller anden" ofte en bank. SMV'er, som udgør 99 % af alle virksomheder i EU, afhænger i altovervejende grad af banklån for at kunne vækste, investere og eksportere. Men lige netop de institutioner, der udgør kernen i vores finansieringsøkosystem, risikerer at blive udkonkurreret og overreguleret.

I EU taler man ofte om "strategisk autonomi" inden for energi, forsvar og digital infrastruktur, mens den finansielle autonomi sjældent indgår i samtalen. Det burde den.

I dag varetages mere end 60 % af al investeringsbankvirksomhed i Europa af blot fire amerikanske banker. De forestående Basel IV-regler vil finde fuld anvendelse i EU, men hverken i USA, UK eller Japan. Denne asymmetri udgør en konkurrencemæssig hindring for de europæiske banker. Hvis de europæiske banker skal være i stand til at finansiere den dobbelte omstilling og støtte strategiske sektorer, så skal de konkurrere på lige vilkår.

Kapitalmarkedsunionen er nødt til at bevæge sig væk fra retorik og blive et egentligt indre marked for opsparing og investering. For at det kan lade sig gøre, har vi brug for intelligent, proportionel og gunstig regulering, der værner om stabilitet og beskytter forbrugerne, men også frigør vækst og konkurrenceevne. Dette er lig med:

• proportionalitet
• teknologineutralitet og
• resultatbaserede regler.

Europa har ikke råd til at være naiv. I en verden, der i stigende grad formes af magtpolitik og økonomiske blokke, er finansiel styrke lig med suverænitet. Det har USA og Kina indset. Det er vi også nødt til.

I en debat med Michael McGrath, kommissær med ansvar for demokrati, retlige anliggender, retsstatsprincippet og forbrugerbeskyttelse, advarede EØSU om de igangværende forsøg på at bringe dem, der kæmper for demokrati, social retfærdighed og grundlæggende rettigheder, til tavshed samt miskreditere og svække dem, og erklærede sig rede til at gå sammen med Kommissionen om at beskytte det europæiske civilsamfund og bekæmpe polarisering.

EØSU er klar til at indtage en praktisk rolle i Kommissionens kommende civilsamfundsstrategi, som er under udarbejdelse, og som skal styrke demokratiet og civilsamfundets råderum og samle splittede samfund i hele EU. Med stadig flere angreb på civilsamfundsgrupper og uafhængige medier er EØSU fast besluttet på at kæmpe imod og hjælpe med at beskytte fundamentet for et frit og åbent samfund.

"EØSU står fast på at forsvare, beskytte og styrke civilsamfundet. Som hjemsted for det europæiske civilsamfund vil vi ikke blot se passivt til. Vi vil aktivt modvirke forsøg på at svække civilsamfundets råderum. Vi vil slå til lyd for stærkere støtte til samt bedre beskyttelse og større anerkendelse af civilsamfundets rolle, når det gælder om at styrke vores demokratier", understregede EØSU's formand Oliver Röpke på EØSU's plenarforsamling den 27. marts, som omfattede en debat på højt plan om at mindske polariseringen i vores samfund med deltagelse af kommissær Michael McGrath.

Oliver Röpke sagde, at NGO'er og græsrodsbevægelser i stigende grad kæmper med demokratisk tilbagegang, restriktiv lovgivning, smædekampagner og strategiske retssager, som skal bringe personer, der har en anden holdning, til tavshed, og som indgår i en bredere indsats for at miskreditere og svække dem, der kæmper for demokrati, social retfærdighed og grundlæggende rettigheder.

Under henvisning til de seneste beskyldninger mod miljø-NGO'er, som visse medlemmer af Europa-Parlamentet har fremsat, advarede Oliver Röpke om det særligt alarmerende i, at angrebene ikke kun er kommet fra parter uden for vores institutioner, men i nogle tilfælde indefra.

Kommissær Michael McGrath sagde, at EØSU har enestående forudsætninger for at yde et meget værdifuldt bidrag til Kommissionens arbejde med at styrke demokratiet og samle et splittet samfund. Han mente, at man bedst kan bekæmpe polarisering ved at styrke europæerne og få dem til at føle sig repræsenteret: "Hvis det lykkes os, vil vi kunne få bragt vores lokalsamfund, samfund og Unionen tættere på hinanden. Uanset hvad vi gør, ved vi, at det er vigtigt med civilsamfundsorganisationernes fortsatte engagement".

Den nye EU-strategi for civilsamfundet, som blev bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2025, vil understøtte, beskytte og styrke civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere.

På plenardebatten blev de vigtigste budskaber fra EØSU's civilsamfundsuge 2025, som blev afholdt under overskriften Styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund, ligeledes fremlagt. Blandt talerne var Brikena Xhomaqi, medformand for kontaktgruppen, som præsenterede de vigtigste krav, der var blevet fremsat i løbet af ugen, civilsamfundsprismodtager Richard Vaško fra Slovak Debate Association samt ungdomsaktivist Kristýna Bulvasová, som fremlagde de vigtigste anbefalinger fra EØSU's årlige ungdomsarrangement, Dit Europa, din mening! (YEYS).(ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret Kommissionen til at rette fokus på økonomisk modstandsdygtighed, social retfærdighed og bæredygtighed i sit arbejdsprogram for 2025, som fastlægger EU's lovgivningsmæssige og politiske prioriteter. Under en plenardebat med EU-kommissær for økonomi og produktivitet Valdis Dombrovskis gentog EØSU – som spiller en vigtig rolle i udformningen af arbejdsprogrammet – sit engagement i at hjælpe med at udvikle en dagsorden, der tager hånd om presserende udfordringer og samtidig opbygger en mere inklusiv og fremadskuende Europæisk Union.

I december 2024 præsenterede EØSU sit bidrag til arbejdsprogrammet, der har temaet Fremad i fællesskab: En modigere, enklere og hurtigere Union. Visionen er et afhjælpe de økonomiske og geopolitiske udfordringer for EU. Hvert år bidrager EØSU til arbejdsprogrammet gennem omfattende høringer og anbefalinger for at sikre, at det tjener de europæiske borgere og virksomheder bedst muligt.

EØSU's formand Oliver Röpke hilste det stærke samarbejde med Kommissionen velkommen. Han anerkendte Kommissionens indsats, men efterlyste en mere ambitiøs og inklusiv tilgang. "Vi er fortsat opsat på at skabe politikker, der fremmer økonomisk stabilitet, social lighed og demokratiske værdier," sagde han.

Valdis Dombrovskis bekræftede, at Kommissionens arbejdsprogram for de næste fem år skal forbedre den økonomiske konkurrenceevne og sikkerheden. "En indsats for at mindske bureaukratiet er et vigtigt element i opbygningen af dette mere konkurrencedygtige Europa. Vores dagsorden for forenkling handler om at sikre, at vores regler bidrager til at nå – og ikke hindre – vores økonomiske, sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige mål," sagde kommissæren.

Vigtige prioriteter i 2025

Økonomisk vækst og konkurrenceevne

Arbejdsprogrammet har fokus på strukturelle reformer, den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og stærkere kapitalmarkeder. EØSU går aktivt ind for en bredere tilgang til økonomisk modstandsdygtighed og håndtering af den træge vækst, leveomkostningskrisen og den stigende geopolitiske usikkerhed.

Ikke bare mindre lovgivning, men mere intelligent lovgivning

EØSU støtter Kommissionens indsats for at mindske de administrative byrder, men advarer om, at forenkling af lovgivningen ikke må ske på bekostning af social beskyttelse eller miljøstandarder.

Fremme af innovation og investeringer

Arbejdsprogrammet prioriteter EU's teknologiske lederskab med skarpt fokus på digitale netværk, kunstig intelligens og kvanteteknologier. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe de rette betingelser til at forebygge kapitaludstrømning og fremme langsigtede investeringer i Europa.

Et mere retfærdigt og grønnere Europa

Arbejdsprogrammet sigter mod at styrke den sociale og miljømæssige bæredygtighed ved at tage hånd om udfordringer som mangel på kvalificeret arbejdskraft, fødevaresikkerhed og bæredygtig finansiering. EØSU understreger betydningen af politikker, der fremmer social samhørighed og en retfærdig digital omstilling.

Forberedelse på udvidelse og på fremtiden

Mens EU forbereder sig på en mulig udvidelse efter 2028, opstiller arbejdsprogrammet planer for finansiel og politisk stabilitet. EØSU insisterer på, at der skal tages hensyn til civilsamfundets perspektiver for at sikre politikker, der opfylder alle europæeres behov. (tk)

"Vi lærer skoleelever, at fakta skal verificeres, men meninger skal debatteres med respekt. Den reelle kritiske tænkning respekterer en mangfoldighed af synspunkter", udtaler Richard Vaško fra den slovakiske debatforening (SDA), der er vinder af EØSU's civilsamfundspris for bekæmpelse af polarisering med dens Critical Thinking Olympiad – Olympiske lege i kritisk tænkning. Vi har talt med Richard, hvis projekt vandt førsteprisen, og han fortalte os om Olympiaden, og hvorfor undervisning i kritisk tænkning er afgørende i nutidens polariserede verden, der er præget af desinformation.

Kan du beskrive en disciplin eller en runde af Olympiaden for kritisk tænkning? Kan du give et eksempel på en opgave eller et spørgsmål?

Eleverne deltager i en skolerunde eller i en regional runde af Olympiaden for kritisk tænkning i en test, der varer en til to timer. De har fuld adgang til internettet og online værktøjer til faktatjek, som de bruger til at løse en række opgaver. Udfordringerne fokuserer på mediekendskab, afsløring af manipulation og forudindtagethed, fortolkning af data og undersøgelser, kortlægning af logiske fejlslutninger og formulering af deres egne argumenter.

I en nylig runde blev eleverne eksempelvis bedt om at skrive et indlæg om, hvorvidt "der bør installeres overvågningskameraer i skolerne for at øge sikkerheden" – et aktuelt emne i den offentlige debat i Slovakiet. I en anden opgave blev de bedt om at analysere en viral TikTok-video, hvori der blev delt en konspirationsteori om Taylor Swift. De skulle også kortlægge typiske træk ved konspiratorisk tænkning. I en tredje opgave skulle de afgøre, hvilken af to videoer der var AI-genereret, og hvilken der var ægte.

Alle tidligere opgaver er offentligt tilgængelige på slovakisk på sitet www.okm.sk.

Hvad håber du at opnå med Critical Thinking Olympiad? Hvad fik dig til at gå i gang med projektet?

Det er vores mål at hjælpe skoleelever i den alder, hvor de begynder at bruge de sociale medier og forbruge digitalt indhold, så de udvikler de nødvendige færdigheder til at navigere i dette rum på en kritisk, ansvarlig og velovervejet måde. Gennem regelmæssig feedback efter hver opgaverunde og gennem e-læringskurser, der er tilgængelige som forberedelse, bliver eleverne udstyret med nogle vaner og værktøjer, som de kan overføre og anvende i dagligdagen. I sidste ende sigter vi mod at skabe en generation af unge, der er oplyste, modstandsdygtige over for desinformation og i stand til at føre en faktabaseret, konstruktiv dialog.

Vi søsatte dette projekt som reaktion på en alvorlig kløft i vores uddannelsessystem: Der indgår stadig meget lidt mediekendskab og kritisk tænkning i de officielle læseplaner. Mere end halvdelen af de slovakiske skoleelever lærer aldrig noget om, hvordan man afgør, om information er troværdig. Kun 16 % af de slovakiske unge kontrollerer regelmæssigt de oplysninger, de får fra medierne. Det resulterer i, at 56 % af befolkningen hælder til at tro på konspirationsteorier eller direkte løgne. Det ønskede vi at lave om på ved at indføre en skalerbar og virkningsfuld indsats i skolerne rundtom i landet.

Hvorfor mener du, at det er så vigtigt at udvikle kritisk tænkning i den nuværende situation? Har vi en chance for at vinde krigen mod fake news?

Fake news har altid eksisteret i en eller anden form, men vi lever lige nu i en tid med hidtil usete informationsmængder. Når de sociale medier er den primære informationskilde for mange unge, bliver det nemt at sprede desinformation, misinformation og hadefuld tale. Det er blevet en altafgørende livskompetence at vide, hvordan man filtrerer og navigerer i dette kaotiske informationslandskab.

Ikke desto mindre vil vi aldrig helt kunne "vinde" krigen mod de falske nyheder – de er et mål, der hele tiden flytter sig og er i konstant udvikling. Men det, vi kan gøre, er at klæde de unge på til at kunne bruge nogle værktøjer til nemmere at kunne orientere sig i dette miljø, stille relevante spørgsmål og tænke sig om, inden de deler noget.

Har du fået noget feedback på dit projekt? Kan du give et eksempel?

Vi indsamler detaljeret feedback efter hver opgaverunde, og svarene er i overvældende grad positive. Eksempelvis sagde 93 % af de lærere, hvis elever deltog i Olympiaden, at den er med til at opbygge elevernes modstandsdygtighed over for desinformation og fuphistorier. Desuden nåede vores Net Promoter Score – et nøgleparameter for brugertilfredshed – op på + 76 i den sidste opgaverunde, hvilket anses for at være fremragende.

Hvilket råd ville du give andre civilsamfundsorganisationer, der ønsker at opnå resultater med lignende aktiviteter eller programmer?

Alle lande og deres udgangspunkt er forskellige, og de lokale organisationer ved bedst, hvad der fungerer for deres lokalsamfund. Men følgende principper har fungeret godt for os:

For det første og vigtigst af alt, så pådutter vi ikke de unge, hvad de skal tænke. Reel kritisk tænkning respekterer en mangfoldighed af synspunkter. Hvis eleverne føler, at deres holdninger afvises eller bliver dikteret, trækker de sig tilbage. Vi lærer dem, at fakta skal verificeres, men at meninger skal debatteres med respekt.

For det andet er tilgængelighed og rummelighed afgørende. Medmindre vi får "boblen til at briste" og når ud til andre skoler end eliteskoler, vil det ikke have nogen egentlig virkning. Vores program er gratis, udelukkende online, let tilgængeligt og foreligger også på vores største etniske mindretals sprog. I år var 53 % af deltagerne studerende fra erhvervsrettede gymnasier.

For det tredje skal man fra begyndelsen tænke på skalerbarhed og udnytte den ny teknologi for at opnå dette. Vi gør brug af kunstig intelligens til at graduere åbne besvarelser. Det betyder, at vi kan bevare en undervisningserfaring af høj kvalitet uden at ty til multiple choice-test. Selv om den digitale tidsalder har givet os alvorlige udfordringer, udstyrer den os samtidig med nogle effektive værktøjer til at tackle dem.

Richard Vaško har deltaget i den slovakiske debatforening (SDA), siden han var 12 år gammel. Han er vinder af National Debate League i Slovakiet og repræsenterede Slovakiet ved World Schools Debating Championships. Han afsluttede med topkarakterer i sin klasse i jura, politik og filosofi ved University of Warwick i Det Forenede Kongerige og læser nu til en Master of Philosophy in Education (Knowledge, Power, Politics) ved University of Cambridge.

Siden 2021 har Richard arbejdet i SDA, hvor han grundlagde og nu koordinerer Olympiad Critical Thinking. Han har også samarbejdet med det slovakiske undervisningsministeriums team for strategisk kommunikation (StratCom) og er medforfatter til lærebøger til undervisere om mediekendskab for Slovakiets undervisnings- og ungdomsinstitut. Han forsker og arrangerer en multietnisk sommerskole for dårligt stillede børn sammen med Mathias Bel-instituttet, en NGO med fokus på etniske mindretal og marginaliserede romasamfund i Slovakiet.

Under daglige bombardementer, hvor deres vigtigste opgave er at holde sig i live, kan unge ukrainere slet ikke tillade sig at gøre sig tanker om en fjern fremtid, siger 18-årige Yevheniia Senyk, YEYS 2025-deltager og ungdomsaktivist fra Ukraine. Hun beretter, hvordan krigen har påvirket ungdomsorganisationerne i hendes hjemland, og hvorfor det er vigtigt at give dem et talerør på den europæiske scene.

Hvordan mener du, at din organisation er blevet påvirket af krigen i Ukraine i de seneste tre år, og hvordan har jeres aktiviteter ændret sig?

SD Platform, der blev dannet i 2013, har til formål at beskytte værdier som frihed, solidaritet, lighed og retfærdighed, fordi vi mener, at det er de aller vigtigste værdier for at kunne skabe en progressiv fremtid i Ukraine. Vi har også mange udenlandske forgreninger for at fastholde engagementet blandt de ukrainske unge i udlandet, som er blevet tvunget til at forlade deres hjem. 

Først og fremmest har krigen påvirket arbejdet i de regionale afdelinger, for vi har mange afdelinger, for eksempel Odessa og Zaporizhzhia, som ligger meget tæt på frontlinjen, og folk der opholder sig der, oplever bombardementer hver dag. Det er svært for dem at tænke på at tilrettelægge arrangementer, når deres vigtigste opgave simpelthen er at holde sig i live. Daglige bombardementer påvirker unge over hele landet, fordi man ikke kan tillade sig at tænke på en fjern fremtid, når man ikke ved, hvad der sker i morgen, eller hvad der venter en om et par timer.

På grund af krigen er også den økonomiske situation i Ukraine ustabil, hvilket resulterer i manglende jobs til de unge mennesker. De unge leder efter et arbejde, samtidig med at de forsøger at studere og gå aktivt ind i ungdomsorganisationer. Det er en vanskelig balance.

Efter den omfattende militære invasion tog mange unge kampen op mod den russiske aggression ved at gribe til våben i stedet for at deltage i ungdomsråd eller ungdomsorganisationer. Det betyder, at de unge ikke har nogen politisk erfaring. Det bliver vanskeligt fremover at sikre, at alle og enhver er i stand til på en ordentlig måde at tage del i det politiske liv.

Hos SD Platform tilbyder vi en gratis, uformel politisk uddannelse for at sikre, at unge mennesker ved, hvordan de kan påvirke politik på regionalt og nationalt niveau.

Hvorfor mener du, at det er vigtigt for ungdomsorganisationer eller repræsentanter for disse organisationer at deltage i arrangementer som Dit Europa, din mening!?

Internationale arrangementer som disse viser frem for alt ukrainerne, at Europa ikke har glemt os. Det er vigtigt for os at være her, at blive lyttet til, at høre om andres erfaringer og at komme tilbage til vores land med nye idéer.

Det viser også, at vi er i stand til, og at vi er fast besluttet på at blive en del af Den Europæiske Union, for når vi er her, kan de europæiske unge lytte til os, og vi kan lytte til dem. Det er en form for indbyrdes partnerskab.

Hvilken form for støtte og bistand tror du, at unge mennesker har brug for, så de bevarer lysten til at være engageret i ungdomsarbejde og ungdomsaktivisme?

Det er efter min opfattelse utrolig vigtigt, at EU rådfører sig med de unge i Ukraine. Jeg er overbevist om, at hvis EU fortsætter med at give os disse muligheder for at komme til orde i udformningen af EU's politikker, kan vi nå frem til fælles konklusioner, som vil være til gavn for begge parter. Netop fordi vi er en del af Europa, er vi nødt til at nå frem til en fælles konklusion på alle politikområder. Hvis EU fortsætter med støtte Ukraines unge økonomisk, så de kan deltage i arrangementer som dette, vil det også tilskynde de unge til at blive ved med at engagere sig politisk, da den økonomiske byrde ikke længere vil udgøre så stor en hindring for deres deltagelse.

Yevheniia Senyk er ungdomsaktivist hos SD Platform, en medlemsorganisation i Ukraines nationale ungdomsråd. Hun studerer internationale relationer på Lviv Polytechnic National University.