Civilsamfundsorganisationerne er skuffede over resultaterne af COP28, men ser dem som et springbræt til en større europæisk indsats på den globale arena. EØSU er fortsat dybt engageret i klimakrisen og understreger, at der er brug for større ambitioner og øget inddragelse af de unge.

COP28 markerer et historisk skift, hvor landene for første gang i 30 år forpligter sig til at gå bort fra fossile brændstoffer i energisystemer. EØSU's formand Oliver Röpke anerkender disse fremskridt, men mener, at der er brug for en total udfasning af fossile brændstoffer, og han understreger betydningen af at inddrage de unge i disse bestræbelser.

EU's forhandlere glæder sig over at have holdt live i Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning. COP28 fokuserer på energisektoren og sigter mod en emissionsreduktion på 43 % inden 2030 og nettonulemissioner senest i 2050. Aftalen kritiseres imidlertid for sine mangler, herunder usikkerhed om, hvorvidt vi kan nå målet om en temperaturstigning på højst 1,5°C, den indflydelse oliestaterne udøver, og svage økonomiske bestemmelser om omstillingen.

Sandrine Dixson-Declève, medformand for Romklubben, advarer mod en stigende økonomisk ulighed og sociale spændinger som følge af en ulige fordeling af byrderne. EØSU's ungdomsdelegerede Diandra Ni Bhuachalla siger, at hun er knust over resultatet af COP28. Hun understreger betydningen af almindelige menneskers erfaringer som en modvægt til lobbyister på området for fossile brændstoffer.

Trods bekymringerne anerkender EØSU's medlemmer en række positive aspekter af Dubaiaftalen. De lover at sætte ind over for smuthuller og opfordrer indtrængende de øvrige EU-institutioner til at gøre det samme. Det overordnede budskab fra EØSU's debat er et resolut engagement: "Vi giver ikke op", men vil bestræbe os på hurtigst muligt at komme klimakrisen til livs gennem en fortsat indsats fra EU's og FN's side. (ks)

Mellem lanceringen af idéen om et europæisk indre marked i 1980'erne, dets udformning og start i begyndelsen af 1990'erne indtraf mange historiske forandringer på og uden for vores kontinent. Siden da er EU selv mere end fordoblet med hensyn til størrelse og medlemskab og har håndteret kriser og konflikter med naturlige, økonomiske, sociale og teknologiske udfordringer.

Siden da har den geopolitiske situation også gennemgået en dramatisk forandring. En ny supermagt er opstået i Asien og er på mange niveauer blevet en systemisk rival for EU. I årenes løb har principperne for det indre marked, dvs. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, vist sig at være en velsignelse for EU's økonomiske resultater. De er dog langt fra perfekte.

Gennemførelsen af de i fællesskab aftalte regler kan være temmelig mangelfulde, administrative krav er skudt op, og markedstilsynskapaciteten er stærkt begrænset. Derudover kæmper det indre marked med modstridende mål: anmodninger om støtte fra industrien, men også andre aktører på nationalt plan kontra opfordringer til at begrænse statsstøtte og lige konkurrencevilkår på tværs af medlemsstaterne; lokale produktionskrav om at bevare værdiskabelsen og beskæftigelsen i EU kontra krav om åbne markeder og adgang til dem som et middel til at forblive omkostningsmæssigt konkurrencedygtige over for globale konkurrenter samt give forbrugerne produkter til overkommelige priser; adgang til uundværlige råmaterialer til produktion af alt fra biler, vindmøller eller solpaneler, til køkken- eller haveudstyr kontra forsyningsbetingelser for disse ressourcer, såsom garanti for arbejds- og miljøstandarder og håndtering af konkurrenter til sådanne ressourcer.

Åbne EU-markeder og -grænser er et nøgleaspekt bag den oprindelige idé om det indre marked. Det kommer til kort i en verden, som ikke længere respekterer de multilateralt aftalte internationale handelsregler. Faktisk risikerer det at blive et svagt punkt for EU, hvis det ikke bliver udstyret med visse sikkerhedsforanstaltninger, såsom streng overvågning af kvaliteten og sikkerheden af produkter, der kommer ind på EU-markedet, eller screening af investeringer og investorernes mål. I en verden, der vender ryggen til multilaterale regelbaserede systemer, og stater, der begrænser eller forringer adgangen til ressourcer på grundlag af deres nationale interesser, fungerer globaliseringens økonomi og internationalt integrerede forsyningskæder ikke længere.

Et indre marked, der er baseret på sådanne regler, her derfor brug for en ny strategi. En sådan bør fokusere på flere aspekter: En europæisk industripolitik, en gunstig ramme for virksomheder og SMV'er, socialøkonomiske virksomheder, offentlig støtte til det europæiske projekt, velorganiserede og effektive tjenesteydelser af almen interesse og foranstaltninger med henblik på at bevare og udvikle vores sociale model.

Fuldførelsen af EU's kapitalmarked er ifølge EØSU afgørende for udbygningen af det indre marked. Kapitalmarkedet bør fokusere på finansiering af produktion, indkøb og strømme af varer og tjenesteydelser, navnlig ved at støtte erhvervslivets FUI, tjenesteydelser af almen interesse og fremme af iværksætterånden.

Derudover bør man prioritere politikker, der skaber en ramme for innovation i private virksomheder og fremmer innovation gennem adgang til risikovillig kapital og samarbejde mellem erhvervslivet og videnskaben. Håndhævelsen af EU-retten skal være en yderligere prioritet for at styrke det indre marked. Mange af disse regler er desværre ikke blevet gennemført på nationalt plan, gennemføres meget forskelligt eller anvendes i meget forskellig grad. Dette er en alvorlig og betydelig hindring for et velfungerende indre marked.

EU bør prioritere klimadiplomati som en flagskibspolitik i sin optræden udadtil, understreger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december. Der er behov for en robust og troværdig strategisk plan for at tilpasse klimadiplomatiet til det aktuelle geopolitiske landskab og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

EØSU er overbevist om, at klimadiplomati bør opgraderes til et flagskibsinitiativ inden for EU's eksterne forbindelser.

Formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe og ordfører for udtalelsen Stefano Mallia understregede: "Der er ingen tid at spilde, hvis vi vil undgå uoprettelig skade. Klimadiplomati er forebyggende diplomati. Der er derfor et presserende behov for at opgradere klimadiplomatiet, så det bliver flagskibet i EU's eksterne forbindelser og udenrigspolitik."

EØSU opfordrer EU til at vedtage en omfattende strategi for klimadiplomati med kort- og langsigtede prioriteter med henblik på at integrere klimaindsatsen i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder sikkerhed og forsvar, handel, investeringer, transport, migration, udviklingssamarbejde, økonomisk og teknisk bistand, kultur og sundhed.

Effektiv gennemførelse af den europæiske grønne pagt i EU giver EU troværdighed til at påvirke og inspirere andre til at træffe lignende foranstaltninger i retning af bæredygtighed. Derfor opfordrer EØSU indtrængende medlemsstaterne og institutionerne til at sikre bedre koordinering mellem aktørerne i EU for at tilpasse deres respektive politikker til klimamålene og fremskynde indsatsen i EU for at gennemføre den grønne pagt.

Ifølge ordfører for udtalelsen Stefano Mallia "skal vi se indad for at vurdere, om vi er i stand til at nå de mål, vi har fastsat i den grønne pagt. Når først vores eget er på plads, kan vi begynde at samarbejde med vores nabolande og hjælpe dem med at fremme deres økonomiske diversificering, udforme deres planer for retfærdig omstilling og støtte deres tilpasnings- og risikostyringsprojekter for at forebygge og mindske sårbarhedsrisici. (mt)

I en nyligt vedtaget udtalelse advarer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) om, at EU's overdrevne afhængighed af import fra Asien af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler udgør en trussel mod EU-borgernes sundhed og trivsel. Derfor foreslår EØSU en retsakt om kritiske lægemidler.

EU står over for en voksende udfordring med hensyn til at sikre forsyningen af essentielle lægemidler, idet størstedelen af de aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i øjeblikket importeres fra Asien. Denne afhængighed af eksterne leverandører skaber bekymring om EU's modstandsdygtighed i tilfælde af forstyrrelser i forsyningskæderne, prissvingninger og potentielle geopolitiske risici.

"Vi bringer borgernes sundhed i fare, når vi er afhængige af eksterne leverandører af essentielle lægemidler. Vi må gøre en indsats nu for at sikre, at europæerne har adgang til de lægemidler, de har behov for", udtaler Lech Pilawski, EØSU's ordfører for udtalelsen.

EØSU anbefaler, at der for at løse disse problemer oprettes en ny EU-mekanisme til at støtte produktionen af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i Europa. Den forslåede retsakt om kritiske lægemidler er tænkt som en samlet EU-mekanisme, der præsenteres i form af en forordning, der aktivt vil støtte produktionen af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i EU. Mekanismen skal yde støtte til forskning og udvikling, infrastrukturudvikling og driftsomkostninger.

Det vil kræve betydelige investeringer og samarbejde mellem EU's medlemsstater at gennemføre disse anbefalinger. EØSU opfordrer Kommissionen til at føre an med at koordinere denne indsats og til at udvikle en overordnet strategi, der kan værne om sundhedssikkerheden i EU, fremme økonomisk velstand og sikre lægemidler til overkommelige priser for EU's borgere. (gb)

Økonomi og finans, digitalisering, konkurrenceevne og erhvervsliv samt handel. Det er de fire områder, hvor det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union gjorde fremskridt fra juli til december 2023.

I sin tale på plenarforsamlingen i december sammenfattede Nadia Calviño, Spaniens første vicepremierminister og minister for økonomi og digitalisering, konklusionerne fra det roterende EU-formandskab og henviste bl.a. til uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union, straksbetalinger i banksektoren, reformen af elmarkedet og undertegnelsen af en avanceret handelsaftale med Chile.

Nadia Calviño, der forventes at tiltræde som næste formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) den 1. januar 2024, fremhævede også de punkter, som Den Europæiske Union snart vil være nødt til at sætte på dagsordenen, navnlig i lyset af det forestående valg til Europa-Parlamentet. "Verden gennemgår en massiv forandring, og de tektoniske plader, der blev skabt efter Anden Verdenskrig, flytter sig", sagde hun. "Vi er nødt til at sikre, at EU fortsat slår tonen an i de vigtigste debatter i verden, tackler de største udfordringer og beskytter sine europæiske værdier i denne nye verden."

Under henvisning til det travle semester, der var ved at nå sin slutning, tilføjede hun, at "samarbejdet med andre EU-institutioner og navnlig EØSU er afgørende for dets succes. Min tilstedeværelse er et bevis på den spanske regerings stærke engagement over for arbejdsmarkedets parter, den sociale dialog og civilsamfundet. Vi forsøger at lytte opmærksomt og integrere civilsamfundets holdninger i vores arbejde."(mp) (mp)

I dette nummer:

• Til minde om Jacques Delors, tidligere formand for Kommissionen Hyldest fra Sebastien Maillard, direktør for Jacques Delors-instituttet, og Lorenzo Consoli, EU-korrespondent
• COP28: Civilsamfundet vil presse på for en større indsats for at redde klimaet
• EU-handicapkortet – et skridt i retning af fri bevægelighed for personer med handicap i EU
• EØSU opfordrer til, at den politiske indsats for at udrydde hjemløshed intensiveres

Kære læsere

2024 bliver et forandringernes år, ikke blot i Europa, men i hele verden. Mens vi forbereder os på den største demokratiske begivenhed på vores kontinent – valget til Europa-Parlamentet i juni – vil der blive afholdt nationale valg og præsidentvalg i mere end 50 lande verden over, bl.a. USA. Politiske konstellationer vil ændres, og mange steder vil der blive udstukket en ny kurs.

For EU vil valget til Europa-Parlamentet blive en ægte prøve på borgernes tillid. I de seneste år har vi måttet håndtere udfordringer uden sidestykke, og nu er det borgernes tur til at fortælle os, om EU har bestået prøven. Med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse som en topprioritet for EU-borgerne forventer jeg ikke, at det bliver helt uden problemer for vores Union. Inflation, jobusikkerhed og en generel mangel på økonomisk stabilitet skaber grobund for frygt og giver næring til populistiske og ekstremistiske narrativer.

Selv om det ikke bliver nemt, kan EU godt vende denne udvikling. Vi er nødt til at begynde at samarbejde med vælgerne, lade dem sige deres mening og give dem mulighed for at blive hørt. På den baggrund er jeg stolt over at kunne annoncere EØSU's første civilsamfundsuge nogensinde (4.-8. marts), hvor borgere fra hele Europa, unge såvel som gamle, kommer til at indgå i en dialog og formulere budskaber til næste hold af EU-ledere i den nye Kommission og i Parlamentet.

EU vil også skulle håndtere nye udfordringer. Den historiske beslutning, der blev truffet for nylig på Det Europæiske Råds møde i december, om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og samtidig give Georgien status som kandidatland, signalerede en afgørende fase for udvidelsen af EU. Bolden er nu på kandidaternes banehalvdel. De skal gennemføre nødvendige reformer. Men EU's ledere har også forpligtet sig til at gennemføre interne reformer, og konklusionerne herom ventes i løbet af den kommende sommer 2024. Fra EØSU's side fremmer vi sagen gennem en gradvis integration af "medlemmer fra kandidatlande" i vores arbejde. De vil bidrage til udarbejdelsen af vores udtalelser og deltage i plenarforsamlinger. Efter først at have iværksat en indkaldelse er vi nu i færd med at udvælge de nye medlemmer, og deres arbejde vil blive skudt i gang på EØSU's plenarforsamling i næste måned.

Alt dette kommer til at ske under det belgiske EU-formandskabs vagtsomme blik, idet formandskabet har til opgave at afslutte lovgivningssager og samtidig forberede EU på valget til Europa-Parlamentet. For dem, der ikke har set det belgiske formandskabs prioriteter, er det muligt at tune ind på vores plenarforsamling i januar.

Idet vi så småt tager hul på 2024, er det vigtigt at huske på, at forandring ikke er en snubletråd, men en mulighed for at vokse. Det er en chance for at forme narrativer og bringe et stærkere og mere forenet Europa tilbage i kampen.

Oliver Röpke

Formand for EØSU