Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg havde sammen med Regionsudvalget sagt ja til at lade sin Van Maerlant-bygning (VMA) indgå i årets udgave af kulturarvsdagene, som blev afholdt af urban.brussels og løb af stablen i weekenden den 14.-15. september.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg havde sammen med Regionsudvalget sagt ja til at lade sin Van Maerlant-bygning (VMA) indgå i årets udgave af kulturarvsdagene, som blev afholdt af urban.brussels og løb af stablen i weekenden den 14.-15. september.
Besøgende blev vist rundt i bygningen, hvor de kunne bestige marmortrinnene i rotunden og opdage den oprindelige arkitektur fra begyndelsen af 1980'erne, den gennemrenoverede og moderniserede 4. etage med dens innovative og miljøvenlige løsninger samt bygningens mest genkendelige del – den toetagers gangbro over Rue Belliard med den berømte skulptur Le fil d'Ariane lavet af den belgiske skulptør Jean-Paul Laenen i 1991.
Kulturarvsdagene i Bruxelles (Journées du Patrimoine/Open Monumentendagen) er en årlig begivenhed, der hylder byens rige historie inden for Art Nouveau. Her inviteres både beboere og turister til at udforske forskellige bygninger rundt om i hovedstaden, herunder navnlig bygninger, som normalt er lukket for offentligheden.
EØSU har altid gået forrest, når det kommer til at fremme sport som en positiv drivkraft for styrkelsen af sunde værdier i alle dele af samfundet.
I sin udtalelse om Sport og europæiske værdier, der er udarbejdet af Bernardo Hernández Bataller, understreger EØSU, at sport bidrager til opfyldelsen af EU’s strategiske målsætninger, sætter fokus på de grundlæggende pædagogiske og kulturelle værdier og er med til at fremme integration, da sport henvender sig til alle borgere uafhængigt af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, nationalitet, sociale vilkår og seksuel orientering. Sport spiller en vigtig rolle som et værktøj til at bekæmpe intolerance, fremmedhad og racisme.
I 2022 satte EØSU fokus på sport med sin udtalelse om EU-foranstaltninger for perioden efter covid-19: Bedre genopretning gennem idræt udarbejdet af Pietro Barbieri. Efter den lange periode med pandemien, som havde en alvorlig indvirkning på idrætten som helhed og navnlig på breddeidrætten, fremførte udvalget, at der var behov for en strategisk tilgang for at forny og styrke den rolle, som idræt og fysisk aktivitet spiller i genopbygningen af et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt samfund.
EØSU's Europæiske cykelleksikon (seneste udgave offentliggjort i 2023) er et konkret eksempel på udvalgets støtte til cykeltransport. Leksikonet samler cyklerelateret terminologi på alle EU-sprog og er nyttigt for enhver, der ønsker at cykle i et andet europæisk land eller andre steder i verden.
EØSU har gennem de seneste år også afholdt og støttet en række cykelarrangementer. I maj 2024 stod EØSU-medlem Bruno Choix i spidsen for et cykelarrangement gennem Frankrig og Belgien for at gøre opmærksom på valget til Europa-Parlamentet og opfordre folk til at stemme. Under Tour de France-starten 2019 fra Bruxelles (1.-7. juli 2019) slog udvalget til lyd for cyklings rolle og øgede popularitet som en ren transportform. (mp)
EØSU's Connecting EU-seminar, der hvert år samler kommunikationsmedarbejdere fra civilsamfundsorganisationer, afholdes i Bruxelles den 17. og 18. oktober 2024. Seminaret vil fokusere på journalistik og betydningen af at bevare journalisters uafhængighed og relevans i lyset af det stigende politiske pres på medierne og den hurtige fremgang for generativ AI.
EØSU's Connecting EU-seminar, der hvert år samler kommunikationsmedarbejdere fra civilsamfundsorganisationer, afholdes i Bruxelles den 17. og 18. oktober 2024. Seminaret vil fokusere på journalistik og betydningen af at bevare journalisters uafhængighed og relevans i lyset af det stigende politiske pres på medierne og den hurtige fremgang for generativ AI.
Under overskriften "Demokratiets bastion: bidrag til, at journalistikken kan overleve og trives", omfatter seminaret to panelmøder og et netværksmøde:
Ansvarlig journalistik i en postfaktuel tidsalder - demokratiniveauerne styrtdykker i hele verden, og journalister står over for nye udfordringer såsom den stadig mere avancerede brug af AI til at sprede falske nyheder. Dertil kommer, at velkendte udfordringer såsom manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og utilstrækkelig finansiering ser ud til at vare ved. Hvad kræves der, hvis journalistikken skal forblive en hjørnesten i demokratiet? Er ansvarlig journalistik overhovedet levedygtig i dag? Vil journalistikken i en verden, hvor medieforetagender konkurrerer med influencere og sociale medier om at formidle nyheder, være nødt til at genopfinde sig selv for at forblive et offentligt gode? Kan de seneste EU-retsakter bidrage til at gøre AI til en allieret for pressefriheden?
Et job med livet som indsats– undersøgende journalistik har en lang tradition for at drage magten til ansvar og fungere som talerør for dem, der forsøger at indberette misbrug af stillinger og privilegier. Hvilke udfordringer kæmper undersøgende journalister med for at få sandheden frem? Hvilken beskyttelse har de til rådighed for at beskytte sig selv mod trusler? Kan den nye EU-lovgivning sikre dem mere frihed og større indflydelse?
Hvordan får du dit budskab igennem, når du arbejder som presse- eller kommunikationsmedarbejder i en tidsalder med Instagram, TikTok og AI (netværksarrangement og workshops) – ved hjælp af præsentationer og praktiske workshops har mødet til formål at give et indblik i de nye måder at kommunikere på, hvor kommunikationen er rettet mod forskellige målgrupper, herunder unge.
Connecting EU-seminaret stiller en platform til rådighed, hvor journalister og kommunikationsmedarbejdere fra civilsamfundsorganisationer kan mødes og drøfte aktuelle spørgsmål af fælles interesse og relevans for Europa. Det samler EØSU-medlemmer og andre EU-repræsentanter, partnerorganisationer fra medlemsstaterne, journalister og forskere til en debat om højaktuelle spørgsmål. Det fulde program og listen af talere vil blive offentliggjort snarest på EØSU's websted. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: pressofficers@eesc.europa.eu. (ll)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tager initiativ til at støtte de værdier, der er nedfældet for De Olympiske Lege i Paris 2024, set fra civilsamfundets perspektiv.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tager initiativ til at støtte de værdier, der er nedfældet for De Olympiske Lege i Paris 2024, set fra civilsamfundets perspektiv.
I denne tids skrøbelige geopolitiske landskab fremsætter EØSU symbolsk idéen om en våbenhvile under OL ved at slå til lyd for de tre oprindelige værdier udmærkelse, respekt og venskab. Det organiserede civilsamfund har støttet indsatsen for en fredeligere og bedre verden ved at uddanne unge gennem sport, der dyrkes uden nogen form for forskelsbehandling i en ånd af venskab, solidaritet og fairplay.
EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "OL er et udtryk for en ånd af enhed og fred, som rækker ud over grænserne og bringer mennesker fra alle samfundslag sammen. Ved at slå til lyd for disse værdier håber vi at kunne inspirere til en global bevægelse i retning af fred og solidaritet."
EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurenţiu Plosceanu, sagde: "Med dette initiativ vil vi gerne støtte de tidløse sportslige værdier. De værdier, vi forsvarer, er i stand til at ændre verden og forene mennesker og lande."
EØSU's næstformand med ansvar for budgettet, Krzysztof Pater, sagde: "OL i Paris viser, at alle har ret til at være en del af denne store sportsfest uden forskelsbehandling. Personer med handicap er et godt eksempel for tilskuere i hele verden, idet de understreger værdierne mod, beslutsomhed og ligestilling."
EØSU's tidligere formand og formand for Sektionen for Eksterne Forbindelser, Dimitris Dimitriadis, bemærkede: "Denne våbenhvile eller "Ekecheiria", som det hedder på græsk, falder på det helt rette tidspunkt. Vi er nødt til at puste nyt liv i og gøre alvor af tanken om våbenhvilen som et håb om at inspirere menneskeheden og fremme fred og dialog."
EØSU's tidligere næstformand for budget og nuværende EØSU-medlem, Giulia Barbucci, sagde: "For første gang i historien vil der ved OL i Paris være lige deltagelse mellem mænd og kvinder. Men vi skal huske på, at lige deltagelse ikke er ensbetydende med ligestilling, og der er fortsat meget at gøre i den henseende inden for sport."
EØSU's tidligere næstformand for kommunikation og nuværende EØSU-medlem, Isabel Caño Aguilar, sagde: "Mit håb for OL i Paris er, at alle kategorier af handicap repræsenteres retfærdigt og har ret til at konkurrere og blive beskyttet, herunder især også personer med udviklingshandicap!" (mt)
I udtalelsen, som er udarbejdet af EØSU-medlem Kęstutis Kupšys, påpeges det, at energi fortsat bør være økonomisk overkommelig, justerbar og let at anvende. Energidigitalisering betyder ikke, at alt skal være digitalt og kun digitalt.
Forbrugerne skal også fremover have højeste prioritet, og man skal holde fast i de traditionelle forretningsmetoder. EU er nødt til at gøre fremskridt med hensyn til udvikling af brugervenlige digitale værktøjer, der imødekommer forskellige behov og fremmer lige adgang til digitale energitjenester.
Forbrugerne bør dog stadig kunne vælge priser, aftaler og kundetjenester på samme måde som før digitaliseringen. "Digitalisering af energiområdet indebærer både muligheder og udfordringer. Vi er nødt til at samarbejde for at sikre, at den digitale energiomstilling er inklusiv, sikker og reelt gavner alle europæiske forbrugere, idet styrkerne omsættes til muligheder", sagde Kęstutis Kupšys.
Det nylige IT-nedbrud skabte kaos på transportområdet og for virksomheder i hele verden og viste, hvor utrolig vigtigt det er, at man ikke er alt for afhængig af teknologi.
Fordelene ved omstillingen til digital energi må ikke skygge for bagsiden af medaljen, som består af risici og udfordringer. Derfor skal beskyttelse af forbrugerne og støtte til arbejdstagerne fortsat stå højt på dagsordenen.
Det er vigtigt at skabe dynamiske forbrugerbeskyttelsesregler, der er tilpasset den nye virkelighed og aktørerne i sektoren, men også at tilbyde uddannelse, omskolingsprogrammer og økonomisk bistand til arbejdstagerne. (mp)
EØSU's plenarforsamling i juli bød på en debat med den ungarske minister for EU-anliggender, János Bóka, som fremlagde det ungarske rådsformandskabs vigtigste prioriteter.
EØSU's plenarforsamling i juli bød på en debat med den ungarske minister for EU-anliggender, János Bóka, som fremlagde det ungarske rådsformandskabs vigtigste prioriteter.
Ungarn overtager det skiftende formandskab på et følsomt tidspunkt for Europa, en tid med politisk udskiftning i institutionerne og svære udfordringer for Unionen. "Det ungarske rådsformandskab 2024 falder sammen med flere kriser", sagde János Bóka. "Vi er vidne til krig i vores nabolande, forringet europæisk konkurrenceevne, tiltagende spændinger i EU's handelsforbindelser, demografiske udfordringer, ukontrolleret migration og dystre fremtidsudsigter for europæiske landbrugere."
EØSU's formand Oliver Röpke påpegede, at udvalget har en lang tradition for at arbejde godt sammen med rådsformandskaberne, og kom ind på institutionens rolle som vogter af de europæiske værdier: "Vores udvalg er indstillet på at arbejde tæt sammen med det ungarske formandskab om at sikre, at EU tager sig af de prioriteter, som ifølge europæerne er de mest presserende. Vi vil indtage rollen som uvurderlige partnere, men også som ærlige og konstruktive kritikere. Civilsamfundet har en stærk stemme, som vi vil sikre bliver hørt."
Enkelte EØSU-medlemmer udtrykte bekymring vedrørende Ungarns holdning til Ruslands angrebskrig mod Ukraine, overholdelse af retsstatsprincippet i EU og indskrænkningen af civilsamfundets råderum i Ungarn. János Bóka forsikrede, at det ungarske formandskab er sig sit ansvar fuldt ud bevidst og bakker op om både EU's fælles holdning til Ukraine såvel som retsstatsprincippet og de europæiske værdier. Det ungarske formandskab har allerede kontaktet EØSU og anmodet om ti sonderende udtalelser. Læs mere om EØSU's aktiviteter under det ungarske formandskab på EØSU's websted. (mp)
Finalisterne til EU-priserne for økologi 2024 er blevet offentliggjort: der er udvalgt 24 projekter fra 12 EU-lande i otte kategorier. Vinderne vil blive afsløret ved en ceremoni i Bruxelles den 23. september, der afholdes i forbindelse med den årlige EU-dag for økologi.
Finalisterne til EU-priserne for økologi 2024 er blevet offentliggjort: der er udvalgt 24 projekter fra 12 EU-lande i otte kategorier. Vinderne vil blive afsløret ved en ceremoni i Bruxelles den 23. september, der afholdes i forbindelse med den årlige EU-dag for økologi.
Priserne, som uddeles for tredje gang, belønner innovative og bæredygtige projekter, der tilfører betydelig værdi til økologisk produktion og forbrug. For vinderne er priserne en platform til at præsentere deres gode praksis for et bredere publikum.
Prisuddelingen afholdes af Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, COPA-COGECA og IFOAM Organics Europe, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Udvælgelsespanelet består af syv medlemmer, som er udpeget af disse organer.
Bedste økologiske restaurant/restaurationsvirksomhed: B2 Bio pur GmbH (Tyskland), Biohotel St. Daniel (Slovenien), Kalf & Hansen (Sverige).
Økologisk produktion i EU dækker 17 mio. ha (10,5 % af EU's landbrugsjord i 2022), og målet er at nå op på 25 % inden 2030 som fastsat i den europæiske grønne pagt. Øget offentlig bevidsthed og større efterspørgsel blandt forbrugerne er helt afgørende. EU-priserne for økologi blev oprettet i 2022 som led i handlingsplanen for udviklingen af økologisk produktion. De anerkender topkvalitet i hele den økologiske værdikæde fra landbrug til fødevaretjenester og øger synligheden af og kendskabet til økologisk praksis. (ks)
EØSU tilskynder Kommissionen til at gøre spørgsmålet om uformelle plejere til en politisk prioritet og oprette en platform for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.
EØSU tilskynder Kommissionen til at gøre spørgsmålet om uformelle plejere til en politisk prioritet og oprette en platform for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.
I juli vedtog EØSU en udtalelse, hvori det efterlyste yderligere tiltag på både EU-plan og nationalt plan til at beskytte uformelle plejere bedre og anerkende deres væsentlige samfundsbidrag.
Tiltagene går bl.a. ud på: at Kommissionen skal oprette en platform for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, udbyde lokalsamfundsbaserede tjenester af høj kvalitet for at lette byrden for omsorgspersoner samt stille aflastningstjenester til rådighed. Det er også afgørende, at omsorgspersoner kan få adgang til fleksible jobordninger, så de ikke er nødt til at forlade deres job for at tage sig af familiemedlemmer.
Pietro Barbieri, ordfører for udtalelsen, sagde: "EØSU stiller sig til rådighed som talerør for en gruppe mennesker i vores samfund, som er stort set usynlige: de uformelle omsorgspersoner. Disse personer er ofte nødt til at opgive deres arbejde og dermed deres indkomst og mange af deres rettigheder. Uformelle plejere varetager deres opgaver i al ubemærkethed. Det er på tide, at deres indsats kommer frem i lyset".
EØSU opfordrer medlemsstaterne til at træffe tiltag, der sikrer, at en beslutning om at påtage sig uformelt plejearbejde er frivillig, at uligheder mellem kønnene udjævnes, og at uformelle plejere kan bevare deres beskæftigelse og løn gennem mere fleksible arbejdsvilkår og lettere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de har måttet forlade det. Det er desuden vigtigt at sikre ordentlig balance mellem deres arbejdsliv og privatliv.
Uformel pleje berører ikke mænd og kvinder i lige høj grad. Den altovervejende andel af uformelle plejere er kvinder, hvoraf ca. 70 % tager sig af deres børn, ægtefæller eller søskende. Disse kvinder risikerer ikke kun i højere grad at blive ramt af burnout og psykofysiske lidelser, men er også i alvorlig risiko for at ende i fattigdom. "Vi har et af verdens bedste velfærdssystemer, men det afhænger ofte af kvinders fysiske formåen, omsorg og viljestyrke", sagde Michel Barbieri.
For at kunne overvåge virkningerne af de aktuelle regler og bestemmelser er det afgørende at kunne tilgå kvalitative og kvantitative data, som beskriver uformelle plejeres reelle levevilkår. EØSU efterlyser yderligere forskningsstrategier, navnlig i samarbejde med Eurofound og med inddragelse af relevante interessenter.
Næsten halvdelen af EU's mere end tre millioner praktikanter får ingen løn, og hen ved en tredjedel har ikke adgang til social beskyttelse.
EØSU afholdt i juli en debat på højt plan om forbedring af EU-lovgivningen om praktikophold på baggrund af opfordringer fra civilsamfundet og ungdomsorganisationer om at standse den udbredte praksis, hvor praktikanter arbejder gratis og ikke har adgang til social beskyttelse eller andre arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder.
EØSU opfordrede imidlertid medlovgiverne til at styrke forslagene for at forhindre, at praktikophold misbruges som en kilde til billig arbejdskraft eller som erstatning for begynderjob. Udvalget understregede betydningen af en rimelig løn og af at dække de leveomkostninger, som praktikanterne må afholde i forbindelse med deres praktikophold.
EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde, at "praktikophold er et nøgleredskab, som giver unge mulighed for at opnå erhvervserfaring. Vi må og skal sikre, at ingen unge udelukkes fra disse muligheder på grund af økonomiske begrænsninger. Derfor skal praktikanter modtage en rimelig løn. Vi er nødt til at gøre noget ved udnyttelsen af praktikanter i Europa, og jeg takker Kommissionen for dens forslag med henblik på at nå dette mål."
Kommissær Nicolas Schmit sagde, at "praktikophold kan være en rigtig god måde for unge til at opnå den første erhvervserfaring, få nye færdigheder og opbygge et netværk. Men der skal være tale om praktikophold af god kvalitet. Det betyder, at der skal være et tydeligt læringsmål, praktikanterne skal have løn og vejledning og være en del af en mentorordning, så de får hjælp til at blive en del af arbejdsmarkedet."
I sin udtalelse om Direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold understregede EØSU, at de relevante myndigheder spiller en central rolle i bekæmpelsen af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold. Arbejdsmarkedets parter kan bidrage til denne indsats i tråd med eksisterende national praksis.
"Det er afgørende at forbedre kvalitetsrammen for praktikophold i hele Europa, især når det gælder styrkelse af lærings- og uddannelsesindholdet, og at bekæmpe misbrug og udnyttelse af praktikanter. Derfor opfordrer vi Kommissionen til at forbedre de fremsatte forslag for at sikre, at man når disse mål", sagde ordføreren for udtalelsen, Nicoletta Merlo. (ll)
