Ny EØSU-undersøgelse sætter fokus på konsekvenserne af covid-19 for de grundlæggende rettigheder og det civilsamfundsmæssige råderum

Af EØSU's Gruppe Diversitet Europa

En ny EØSU-undersøgelse om konsekvenserne af covid-19 for de grundlæggende rettigheder og det civilsamfundsmæssige råderum, som EØSU's Gruppe Diversitet Europa har anmodet om, ser på, hvordan covid-19-pandemien har påvirket civilsamfundsorganisationernes arbejde, og hvordan de foranstaltninger, der er gennemført i de enkelte EU-medlemsstater, har påvirket civilsamfundsorganisationernes evne til at udøve deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

Ifølge Filip Pazderski, undersøgelsens hovedforfatter, er nedenstående de vigtigste resultater og anbefalinger i undersøgelsen:

Først og fremmest har pandemien haft en uensartet og kompleks indvirkning på civilsamfundsorganisationerne. På den ene side var civilsamfundsorganisationerne ofte de første til at omorganisere deres aktiviteter og reagere hurtigere end offentlige myndigheder eller virksomheder på lokalsamfundenes behov. Det, at de flyttede deres aktiviteter online, fremskyndede digitaliseringen. Alt dette har gjort det muligt for civilsamfundsorganisationerne at nå ud til nye målgrupper og øge effektiviteten og omfanget af deres aktiviteter. Det blev lettere at opbygge koalitioner, fremme erfaringsudveksling og etablere fælles offentlige holdninger. Som følge heraf er civilsamfundsorganisationernes sociale synlighed blevet større, og der er nu en bedre forståelse af deres daglige rolle.

På den anden side er civilsamfundsorganisationerne blevet hårdt ramt af den vedvarende sundhedskrise. Den mest akutte virkning var økonomiske vanskeligheder. Navnlig mindre enheder, der opererer uden for store byer og består af grupper, der ikke er så langt fremme på det digitale område, blev tvunget til at stoppe deres arbejde. Mange af dem har endnu ikke genoptaget aktiviteten. Mange aktivister oplevede mentale udfordringer, træthed i forbindelse med fjernarbejde og stigende usikkerhed om fremtiden, som blev forstærket af langvarig social isolation. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv var ofte vanskelig at opretholde på grund af arbejde på skæve tidspunkter.

Pandemien har synliggjort eller forværret allerede eksisterende problemer. Civilsamfundsorganisationernes mulighed for at fungere er blevet hæmmet af særlovgivning, da denne lovgivning har mindsket gennemsigtigheden i regeringernes arbejde, hindret tilsynet med deres arbejde og begrænset forsamlings- og ytringsfriheden. Disse restriktioner og indskrænkninger skete under påskud af at bekæmpe pandemien. Standarderne for den civile dialog i lovgivningsarbejdet er faldet. Civilsamfundsorganisationerne er ofte ikke engang blevet inddraget i høringer om lovgivning om krisens konsekvenser. 

For at imødegå disse udfordringer er vi nødt til at give civilsamfundsorganisationerne mere fleksibel og tilgængelig finansiering, sikre deres meningsfulde deltagelse i overvågningen af EU-midler, vedtage EU's civilsamfundsstrategi, der lægger vægt på sektorens rolle, konstant overvåge og reagere på angreb på civile aktører og skabe en mere struktureret ramme for en åben, regelmæssig og gennemsigtig civil dialog i EU. Disse er ikke nye idéer, men pandemien har givet dem en ny betydning. Desuden kan den rolle, som civilsamfundsorganisationerne har spillet, og den synlighed, de har opnået, bidrage til endelig at omsætte disse idéer til praksis.

Den endelige undersøgelse blev præsenteret under civilsamfundsdagene i marts. Flere oplysninger findes her.