EU's dobbelte omstilling kræver grønne færdigheder

På Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) ekstraordinære præsidiemøde i København den 19. maj blev det understreget, hvor vigtige færdigheder, uddannelse og livslang læring er for at kunne navigere i EU's grønne og digitale omstilling.

EØSU's præsidium havde på sit møde som forberedelse forud for det danske rådsformandskab en debat med repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Kvinderådet om grønne færdigheder og livslang læring med særligt fokus på det danske vekseluddannelsessystem.

De danske vekselerhvervsuddannelser

Ifølge talerne er de danske erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt som vekseluddannelser, hvor man kombinerer undervisning på skolebænken med en læreplads i en virksomhed, særligt velegnede til at fremme nye kompetencer.

Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, understregede, at de unge ved hjælp af vekseluddannelsessystemet bliver hjulpet gnidningsfrit ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at man sikrer, at de lærer det, som arbejdsmarkedet har brug for. Det er nemlig særlig relevant, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i erhvervsuddannelsessystemet, fordi de har den bedste indsigt i, hvad der er brug for på lokalt plan. Det er også vigtigt at tilpasse uddannelsesforløbene til de unges forventninger. Unge er ikke interesserede i at blive afskåret fra fremtidige karrieremuligheder på et tidligt tidspunkt. Det er derfor vigtigt, at erhvervsuddannelsessystemet er fleksibelt, og at de unge kan bruge deres kompetencer fra ét job i et andet.

Jannik Bay, der er chef for området Integration og kvalifikationer i Dansk Arbejdsgiverforening, bekræftede, hvor vigtig den sociale dialog er i forhold til at forudse arbejdsmarkedets behov. Han påpegede endvidere, at de danske arbejdsgivere bidrager til finansieringen af vekseluddannelsessystemet gennem en stor fond, som alle arbejdsgivere bidrager til afhængigt af antal medarbejdere. Danmark har dog ligesom andre EU-medlemsstater oplevet en generel mangel på arbejdskraft kombineret med en ubalance mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Der har været for mange akademikere og for få erhvervsuddannede. Der har simpelthen ikke været nok unge, der søgte de ledige lærepladser.

Maria Jose Landeira Østergård, der er forkvinde for Kvinderådet i Danmark, sagde, at den grønne talentpulje senest i 2050 skal være fordoblet, hvis vi skal holde trit med den forventede efterspørgsel. Op mod 40 % af arbejdspladserne i sektorer som energi, transport og landbrug kan være berørt af den grønne omstilling inden 2030.

For lidt kvalificeret arbejdskraft og for få kvinder med grønne færdigheder

Kvinder er underrepræsenterede i grønne job, og kløften vokser stadig. I dag har kun 10 % af kvinderne mindst én grøn færdighed sammenlignet med 17 % af mændene. Når vi skal håndtere miljøudfordringerne, handler det ikke kun om tekniske færdigheder, men også om bredere evner, værdier og indstilling. Kvinder og unge piger oplever stadig kulturelle, økonomiske, juridiske og strukturelle hindringer, når de skifter til job inden for grøn teknologi. Det er derfor vigtigt at komme den erhvervsmæssige opdeling og kønsdiskrimination til livs og tidligt eksponere piger for teknologiske job.

EØSU's formand Oliver Röpke understregede i sit indlæg det presserende behov for at forberede arbejdsmarkedet og samfundet på de hurtigt skiftende udfordringer, som disse omstillinger medfører.

"EØSU mener, at retfærdig og lige adgang til uddannelse er afgørende, hvis vi skal hjælpe både arbejdstagere og virksomheder med at håndtere disse udfordringer. Alle bør – både på og uden for arbejdspladsen – have adgang til uddannelse af høj kvalitet i digitale og grønne færdigheder", sagde han. "Arbejdstagere skal støttes gennem tiltag som uddannelsesorlov, mens virksomhederne bør tilskyndes økonomisk til at tilbyde sådanne uddannelser. Tilpasningsevne og proaktivitet er afgørende for at kunne navigere vellykket i disse overgange".

Han understregede endvidere, at EØSU er fortaler for en omfattende EU-dækkende strategi for at forbedre uddannelsen i grønne færdigheder og kompetencer, udvikle grønne skolestrategier og tilbyde meningsfulde omskolingsmuligheder for voksne: "Vi må heller ikke glemme, at den grønne omstilling ikke kun handler om teknologi – det handler også om mennesker. Det handler om at ruste dem, så de kan opbygge en retfærdig, modstandsdygtig og klimaneutral fremtid. Bæredygtighed skal derfor indgå på alle uddannelsesniveauer".

Andre medlemmer af EØSU's præsidium gentog, at den dobbelte omstilling kræver en inklusiv og social tilgang. De pegede på vigtige pointer som anerkendelse af færdigheder i hele EU, finansiering af livslang læring og potentielle skævheder i AI-applikationer, der risikerer at øge uligheden mellem kønnene.

Yderligere oplysninger om EØSU's arbejde, aktiviteter og udtalelser om uddannelse findes på EØSU's hjemmeside.