I 2021 vandt den belgiske organisation "Grootouders voor het Klimaat” (bedsteforældre for klimaet) EØSU’scivilsamfundspris på klimaområdet med deres kampagne "Vores sparepenge til deres fremtid". Kampagnen har til formål at tilskynde ca. 2,4 mio. belgiske bedsteforældre til at geninvestere deres opsparing – dengang anslået til ca. 910 mia. EUR i aktiver – i mere bæredygtige projekter. EØSU info har talt med Grootouders voor het Klimaat om klima og bæredygtig finansiering lige nu og om deres forventninger og planer for fremtiden.
I 2021 vandt den belgiske organisation "Grootouders voor het Klimaat” (bedsteforældre for klimaet) EØSU’scivilsamfundspris på klimaområdet med deres kampagne "Vores sparepenge til deres fremtid". Kampagnen har til formål at tilskynde ca. 2,4 mio. belgiske bedsteforældre til at geninvestere deres opsparing – dengang anslået til ca. 910 mia. EUR i aktiver – i mere bæredygtige projekter. EØSU info har talt med Grootouders voor het Klimaat om klima og bæredygtig finansiering lige nu og om deres forventninger og planer for fremtiden.
Ser I konkrete resultater af jeres kampagne efter tre år? Hvordan ser I generelt på status for klimafinansiering og bæredygtig finansiering i Belgien – sker der fremskridt, og er borgerne i stigende grad bevidste om dens betydning?
EØSU's pris var en vigtig anerkendelse og støtte for os. Vi har ofte henvist til prisen i forbindelse med kontakter med myndigheder, andre støtteorganisationer og vores medborgere. Den hjalp os med at etablere yderligere kontakter og videreudvikle vores kampagne for både bedsteforældre og yngre generationer. Vi har udarbejdet præsentationer, gennemført workshops og afholdt en række kurser om bæredygtig finansiering.
Vi har konstateret, at det stadig er et vanskeligt emne, men at EU har gjort en stor lovgivningsindsats (taksonomi, grøn pagt, direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed m.m.), hvilket betyder, at virksomheder og sektorer nu indleder flere og flere initiativer, som vi kan henvise til. Det er positivt og nødvendigt, hvilket (manglende) resultater fra COP'en i Baku desværre har understreget.
En nylig undersøgelse har vist, at der stadig er et stort behov for vores indsats, når det handler om at øge bevidstheden. Kun 5-15 % af investorerne gør brug af deres ret til at bede deres finansielle institutioner om at tage hensyn til deres præferencer inden for bæredygtighed. Derfor skal vi fortsætte arbejdet med dette emne.
Hvilke forventninger har I til COP29? Deltager I i konferencen, om end ikke direkte, så ved at støtte den 12-årige dreng Ferre og hans bedsteforældre? Mener I, at klimafinansiering er et afgørende emne i forbindelse med en retfærdig omstilling?
Når vi skriver dette, er COP29 lige afsluttet. Både økonomisk og med hjælp til kommunikation har vi fuldt ud støttet den 12-årige Ferre, som rejste til Baku med sine bedsteforældre, der er medlemmer af Grootouders voor het Klimaat, så børnenes stemme fortsat kan blive hørt. Vi vil i den forbindelse også gerne takke alle andre bedsteforældre og myndigheder, der gjorde dette muligt.
Det var meningen, at COP29 skulle være klimafinansieringens COP, da finansiering reelt er afgørende for en retfærdig omstilling. I Baku konstaterede vi desværre, at dette langt fra blev tilfældet. Vores budskab er stadig det samme, pengene findes, og vi beder dem, der råder over disse midler, om at tage ansvar og investere i bæredygtige tiltag af hensyn til vores børnebørns fremtid.
Hvad er de seneste projekter for Grootouders voor het Klimaat, som I gerne vil nævne? Er der allerede planlagt nye projekter?
Vi er fortsat fortrøstningsfulde, hvad fremtiden angår. For organisationen Grootouders voor het Klimaat bliver 2025, ti år efter Parisaftalen, året, hvor vi starter en omfattende kampagne og tager kontakt til andre bedsteforældre, som er medlemmer af større organisationer for ældre i Flandern. Vi er midt i forberedelserne, hvor snesevis af vores medlemmer modtager undervisning, så de får opbygget selvtillid til at række ud, lytte og indgå i en dialog om klimaet.
Vi har udviklet flere workshops, herunder en om bæredygtig opsparing og investering, som vi tilbyder gratis til alle lokale afdelinger i ældreorganisationerne. Vi oplever allerede stor begejstring. I slutningen af november 2025 afholder vi et stort afslutningsarrangement, som forhåbentlig ikke vil være enden på det hele, men derimod starten på et voksende engagement fremover.
Hugo van Dienderen er medstifter og medformand i Grootouders voor het Klimaat. Grootouders voor het Klimaat, som blev oprettet i 2019, er en uafhængig forening for seniorer, navnlig bedstemødre og bedstefædre, som vil give en bedre verden videre til de kommende generationer.
På billedet ses Ferre med sine bedsteforældre fra Grootouders voor het Klimaat på COP29 i Baku. Ferre fik mulighed for at lade sin bekymring over klimakrisen komme til udtryk over for en lang række betydningsfulde mennesker.
Kan vi hjælpe med at redde verden ved at investere bæredygtigt? Finanssektoren undergår en bemærkelsesværdig omstilling med afsæt i de miljømæssige og sociale udfordringer. Brigitte Bernard-Rau fra Universitetet i Hamborg ser i den forbindelse på impactinvestering – en ny effektiv investeringsstrategi. Ved helt grundlæggende at ændre den måde, vi ser på den rolle, som kapital og finansiering spiller i samfundet, udfordrer strategien den traditionelle forestilling om, at investorer skal vælge mellem at tjene penge og gøre en forskel.
Kan vi hjælpe med at redde verden ved at investere bæredygtigt? Finanssektoren undergår en bemærkelsesværdig omstilling med afsæt i de miljømæssige og sociale udfordringer. Brigitte Bernard-Rau fra Universitetet i Hamborg ser i den forbindelse på impactinvestering – en ny effektiv investeringsstrategi. Ved helt grundlæggende at ændre den måde, vi ser på den rolle, som kapital og finansiering spiller i samfundet, udfordrer strategien den traditionelle forestilling om, at investorer skal vælge mellem at tjene penge og gøre en forskel.
Af Brigitte Bernard-Rau
I en verden, der står over for hidtil usete miljømæssige og sociale udfordringer lige fra klimaforandringer og tab af biodiversitet til fødevaresikkerhed, ulighed, trivsel og sundhedspleje, undergår den finansielle sektor en bemærkelsesværdig omstilling. Impactinvestering er en ny virkningsfuld tilgang, der udfordrer den traditionelle idé om, at investorer skal vælge mellem at tjene penge og gøre en forskel. Men hvad er impactinvestering helt præcist, og hvordan adskiller det sig fra andre former for bæredygtig finansiering?
Forstå impactinvestering
Helt grundlæggende ændrer impactinvestering den måde, vi ser på den rolle, som kapital og finansiering spiller i samfundet. Ifølge Global Impact Investing Network (GIIN) er impactinvestering en investeringsstrategi, der har til formål både at skabe positive, målbare sociale og miljømæssige virkninger og finansielt afkast. Denne tilsyneladende enkle definition afspejler imidlertid ikke, hvor komplekst det banebrydende potentiale ved impactinvestering er.
For fuldt ud at kunne forstå den særlige rolle, som impactinvestering spiller i den moderne finansverden – der er materialistisk af natur – er vi nødt til at se på, hvor denne type investeringer befinder sig på det store spektrum af investeringsstrategier. I den ene ende af spektret har vi de traditionelle investeringer, hvor økonomisk afkast og profitmaksimering er altafgørende, og hvor sociale eller miljømæssige overvejelser ikke spiller nogen rolle i beslutningstagningen. Bevæger vi os videre ud ad dette spektrum, ser vi stadig mere sofistikerede strategier, der indarbejder sociale og miljømæssige resultatindikatorer og baner vejen for forskellige typer bæredygtige finansielle investeringer. Her er impactinvestering den ultimative investeringsstrategi, der kan bryste sig af at fremme positive og banebrydende forandringer ved at kombinere finansielt afkast med sociale og miljømæssige mål.
Investeringsstrategier kort fortalt:
Traditionelle investeringer fokuserer udelukkende på økonomisk afkast og ser helt bort fra sociale og miljømæssige faktorer. De har længe udgjort hjørnestenen i kapitalmarkederne.
ESG-integrering indarbejder ESG-faktorer (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige) som risikoindikatorer i investeringsbeslutninger, men de betragtes ikke som den primære drivkraft for investeringen.
Bæredygtig finansiering integrerer ESG-overvejelser i investeringsbeslutninger og betragter bæredygtighed som en værdiskabende faktor. Gennem bæredygtig finansiering støttes investeringer, der håndterer bæredygtighedsudfordringer og fører til positive sociale og miljømæssige ændringer. Det omfatter også investeringer i omstilling og dermed finansiering af både, hvad der allerede er miljøvenligt i dag (grøn finansiering), og hvad der er ved at blive omstillet til sådanne præstationsniveauer over tid (omstillingsfinansiering).
Impactinvestering henviser til en betydelig ændring på de finansielle markeder – en "væsentlig kursændring mod virkning" – hvor man nu stiller spørgsmålet Bidrager investeringer i bæredygtighed til en bedre verden?. Impactinvestering er således en tilgang med den højeste grad af intention, hvor man aktivt søger at opnå lige dele økonomisk afkast og målbare positive sociale eller miljømæssige virkninger.
De to sider af impactinvestering: afstemning kontra skabelse
Inden for impactinvestering skelner man på afgørende vis mellem virkningsafstemte og virkningsskabende investeringer. Denne differentiering hjælper ikke blot investorerne med at forstå, hvor deres penge ender, men også hvordan de bidrager til at skabe positive forandringer.
Virkningsafstemte investeringer støtter virksomheder, der allerede har vist, at de anvender positive miljømæssige eller sociale praksisser, og som har bevist, at de er opsatte på at skabe positive virkninger gennem deres aktiviteter og resultater.
Virkningsskabende investeringer skaber aktivt nye løsninger på sociale eller miljømæssige udfordringer, ofte med fokus på omdannelse og systemiske ændringer.
Denne teoretiske skelnen ses i praksis ved, at investeringerne anvendes i forskellige sektorer.
Ren energi
I omstillingen til ren energi kan virkningsafstemte investeringer omfatte køb af aktier i etablerede virksomheder inden for vedvarende energi eller producenter af elbiler. Disse virksomheder bidrager allerede til miljømæssig bæredygtighed i kraft af deres hovedaktiviteter. Virkningsskabende investeringer i samme sektor kan i stedet fokusere på at finansiere nystartede virksomheder inden for batteriteknologi eller innovative lokale solenergiprojekter i underforsynede områder, der skaber helt nye løsninger på energiudfordringer.
Bæredygtigt landbrug
Den bæredygtige landbrugssektor er et andet godt eksempel. Investorer, der afstemmer deres investeringer efter virkning, kan f.eks. støtte etablerede økologiske fødevareproducenter eller bæredygtige landbrugsaktiviteter, mens investorer, der søger at skabe virkninger f.eks. kunne fokusere på at udvikle nye regenerative landbrugsteknikker eller revolutionerende urban farmingløsninger, der kan ændre den måde, vi producerer fødevarer på.
Sociale virkninger
Når det gælder de sociale virkninger, støtter investeringer, der er afstemt efter virkning ofte virksomheder med solide diversitetspolitikker og retfærdige arbejdsforhold. Virkningsskabende investeringer kan derimod finansiere nye, økonomisk overkommelige boliger eller banebrydende uddannelsesteknologiske løsninger til underforsynede lokalsamfund, så der aktivt bliver skabt nye veje til social lighed.
Investeringsprocessen: fra intention til virkning
Vellykket impactinvestering kræver en stringent proces, der – med intentionen om at skabe positive sociale og miljømæssige ændringer – begynder med at fastsætte klare mål for virkningerne. Investorerne skal præcisere, hvilke specifikke miljømæssige eller sociale resultater de søger at opnå, opstille målbare målsætninger, og ofte tilpasser de også disse mål til etablerede rammer såsom FN's globale indikator for de 17 mål for bæredygtig udvikling og de 169 mål i 2030-dagsordenen.
Det er denne intention, der adskiller impactinvestering fra andre former for bæredygtig finansiering. Det kræver, at virkningsorienterede investorer indleder en due diligence-proces, der grundigt vurderer både økonomiske resultater og evnen til at skabe og måle meningsfulde sociale eller miljømæssige resultater.
Finansiel vurdering af en investering er en veletableret praksis, hvor der findes standardiserede parametre og solide metoder. Ikkefinansiel vurdering, som f.eks. evaluering af sociale og miljømæssige virkninger, er til sammenligning dog ikke lige så udviklet og mangler en overordnet ramme. Investorerne er derfor nødt til at kigge ud over de traditionelle økonomiske analyser, der ikke er tilstrækkelige, når det drejer sig om at vurdere en virksomheds vilje til at skabe virkninger. Det bør også vurderes, i hvilket omfang ledelsen er engageret i at nå disse virkningsorienterede mål, om den er i stand til at måle virkningerne effektivt, og om den kan kommunikere og rapportere om resultaterne på en gennemsigtig måde. Vurderingsprocessen indebærer ofte, at man undersøger bestemte virkningsparametre, der er skræddersyet til investeringens mål, og at man sikrer, at der er overensstemmelse med anerkendte rammer såsom IRIS+ eller Impact Management Project (IMP, 2024).
For at forbedre due diligence-processen er det afgørende at skelne mellem "virksomhedseffekt" og "investoreffekt". Virksomhedseffekt er de direkte sociale eller miljømæssige virkninger af en virksomheds aktiviteter og produkter. Investoreffekt er derimod investorernes indvirkning på en virksomheds adfærd og resultater gennem deres investeringsvalg og -strategier. Det er afgørende at forstå denne forskel for at kunne vurdere den samlede virkning af investeringerne nøjagtigt og for at kunne udvikle effektive metoder til at måle virkningerne.
Udfordringer, vanskeligheder og overvejelser
Selv om impactinvestering er lovende, er der også betydelige udfordringer.
Måling af virkningerne: I mangel af standardmålekriterier er det svært at kvantificere eller sammenligne de sociale og miljømæssige resultater. Gennemsigtighed og nøjagtig sporing og rapportering af målekriterierne er afgørende for at skabe overensstemmelse og ansvarlighed og sikre, at de påståede virkninger kan dokumenteres.
Sporingsproblemer: Det er vanskeligt at isolere virkningerne af en specifik investering på baggrund af bredere systemiske ændringer og tilskrive dem den pågældende investering. At afgøre hvor stor en del af de observerede ændringer, der direkte kan tilskrives en bestemt investering, er fortsat en af de største udfordringer ved impactinvestering. Forbedringer af SDG 3 – Sundhed og trivsel – kan for eksempel skyldes en blanding af investeringer i sundhedsfaciliteter, uddannelse og infrastruktur, snarere end en enkelt målrettet investering. At udvikle metoder, såsom kontrafaktisk analyse og sammenligning af kontrolgrupper, er nødvendig, men det kan kræve mange ressourcer og er ikke altid muligt, især når det gælder mindre projekter eller udviklingsmarkeder.
Effektvask: virksomheders eller fondes overdrevne eller falske påstande om deres sociale eller miljømæssige virkninger underminerer tilliden i sektoren. Af hensyn til tilliden til og integriteten af impactinvesteringsområdet er gennemsigtig rapportering og verificeret dokumentation altafgørende (ITF). Klare standarder for effektmåling og pålidelige kontrolmetoder er sammen med tredjepartsrevisioner og uafhængig certificering afgørende for at bevare troværdigheden.
Hvordan frigøres impactinvesterings potentiale for at skabe forandringer
Impactinvestering er på forkant med en større omstilling inden for global finansiering og er meget mere end blot endnu en investeringsstrategi. Finansieringens rolle i samfundet fortolkes på en helt ny måde, som udfordrer den traditionelle opfattelse af, at økonomisk afkast og positiv social og miljømæssig virkning er to forskellige størrelser.
Udviklingen af impactinvestering har vist, at investorer kan opnå rentable afkast og samtidig bidrage til meningsfulde sociale og miljømæssige forandringer. Ved at forbinde formål og profit udgør impactinvestering en lovende strategi for et finansielt system, der både tjener mennesker og planeten.
Brigitte Bernard-Rau er postdoc-forsker og fellow ved School of Business, Economics and Social Sciences ved Universitetet i Hamborg. Hendes forskning fokuserer på ESG-vurderinger og kreditvurderingsbureauer, bæredygtig finansiering, socialt ansvarlige investeringer, impactinvestering og virksomhedernes sociale ansvar. Hun udgav for nylig Sustainability Stories: The Power of Narratives to Understand Global Challenges (Springer Nature, 2024). Bogen indeholder mere end 30 inspirerende historier fra forskellige forfattere fra hele verden. De taler om forskellige måder at engagere sig i det fælles bedste og gøre en forskel for fællesskabet, det professionelle miljø og andre menneskers liv.
