Kommissionen har foreslået et mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 med henblik på klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) godkendte dette mål på sin plenarforsamling i maj og understregede, at disse mål er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. 

Ved at tilbyde sin støtte understregede EØSU betydningen af at yde et rimeligt bidrag til den globale klimaindsats og samtidig sikre de europæiske industriers konkurrenceevne under overgangen til en lavemissionsøkonomi. Teppo Säkkinen, ordfører for udtalelsen om EU's klimamål for 2040, understregede behovet for et kulstoffrit elsystem senest i 2040 for at fremme dekarboniseringen af industri, transport og bygninger samtidig med, at han slog til lyd for reelle emissionsreduktioner ved at udfase fossile brændstoffer. 

EØSU advarede mod at sætte al for stor lid til kulstoffjernelse på grund af risici såsom skovbrande og skadedyr og opfordrede indtrængende til en tilgang, hvor der søges balance mellem emissionsreduktioner og kulstoffjernelse. Næste fase af EU's klimapolitik bør fokusere på investeringer, skabelse af en robust økonomi, forbedring af energisikkerheden og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet. Det er i den forbindelse afgørende at nå 2030-målet om en emissionsreduktion på 55 % og gennemføre Fit for 55-pakken. 

EØSU forventer en kulstoffri elproduktionssektor inden 2040 efterfulgt af dekarboniseret opvarmning og køling. Ren og økonomisk overkommelig energi er afgørende for dekarbonisering af industrien, bygninger og transportsektoren. 

EØSU foreslog tillige et emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren, der er udviklet gennem dialog med landbrugere og interessenter for at garantere fødevaresikkerheden og tage hensyn til forskellige naturlige forhold i hele EU. 

Offentlig støtte og inddragelse af interessenter er afgørende for at nå 2040-målet. EØSU opfordrer derfor til en bred dialog, herunder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og borgerne, om fastsættelse af mål og udvikling af politikker. 

I forbindelse med EU's udarbejdelse af sit lovgivningsforslag om 2040-målet understreger EØSU behovet for en omfattende kontrol af konkurrenceevnen i forhold til andre større økonomier for at bevare Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag, samtidig med at der opretholdes høje miljømæssige og sociale standarder. (ks)

EØSU vedtog to udtalelser på sin plenarforsamling i maj, hvori det understreger den centrale rolle, som samhørighedspolitikken, der er EU's primære finansieringsinstrument for regional udvikling, spiller for fremtidige udvidelser. EØSU opfordrer bl.a. til, at der medtages overholdelsesværktøjer i tiltrædelsestraktaterne for at håndtere eventuelle udfordringer efter tiltrædelsen som f.eks. udvandring og retsstatsproblemer. 

I sine seneste anbefalinger fremhæver EØSU betydningen af at integrere og styrke civilsamfundsorganisationerne for at sikre en effektiv anvendelse af samhørighedsfondene. Samhørighedspolitikkens succes måles ud fra territoriale og sociale resultater og ikke blot økonomiske investeringer. En styrkelse af den offentlige forvaltningskapacitet er afgørende for at opnå samhørighed. 

Plenardebatten med kommissæren med ansvar for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, og formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Vasco Alves Cordeiro, fremhævede betydningen af at yde førtiltrædelsesstøtte og give civilsamfundsorganisationerne større indflydelse. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, og andre talere understregede, at det er nødvendigt med en solid samhørighedspolitik for at kunne løfte udfordringerne i forbindelse med EU's udvidelse og undgå et fragmenteret EU. Det er afgørende for fred og velstand at skræddersy bistand til kandidatregionerne med centrale anbefalinger om bl.a. styrkelse af uddannelse, inddragelse af civilsamfundsorganisationer og anvendelse af særlige mekanismer for lande som Ukraine. 

EØSU gør i sine udtalelser ligeledes opmærksom på de bredere konsekvenser af udvidelse for de nuværende medlemsstater og lægger særlig vægt på behovet for yderligere midler til de pågældende regioner. I den 9. samhørighedsrapport opfordres der til, at man tilpasser sig de nye udfordringer ved at investere i SMV'er, styrke de lokale forvaltninger og støtte lige adgang til beskæftigelse. En dynamisk samhørighedspolitik er afgørende for at frigøre EU's økonomiske potentiale og sikre en effektiv integration af de nye medlemsstater (tk).

Nuklearmedicin og forsyning af radioisotoper skal være en topprioritet for Den Europæiske Union, hvis vi ønsker at sikre lige adgang til kræftbehandling for alle patienter i Europa. 

EU og medlemsstaterne bør sikre, at der er midler til rådighed for radiologiske og nukleare teknologier til medicinske formål. Samtidig bør de også intensivere deres samarbejde for at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for forsyningen af radioisotoper og mindske deres afhængighed af tredjelande, når det gælder råstoffer. 

Med dette for øje fremhævede EØSU i sin udtalelse EU's kræfthandlingsplan: drivkræfter for at sikre forsyningen af medicinske radioisotoper, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, behovet for at sætte alt ind i kampen mod kræft. 

Ordførerne Alena Mastantuono og Philippe Charry var begge af den faste overbevisning, at den eneste måde, hvorpå man bedst kan sikre forsyningen af radioisotoper i Europa og imødekomme patienternes stigende efterspørgsel, er at træffe modige politiske beslutninger og have en fornuftig lovgivning. 

Hvert år bliver op mod 10 millioner patienter i Europa diagnosticeret med kræft, hjertesygdom eller andre sygdomme ved hjælp af nuklearmedicinsk billeddannelse. Radiologiske og nukleare teknologier, der anvender radioisotoper, er helt afgørende i bekæmpelsen af kræft på alle stadier af sygdomsforløbet, herunder tidlig opdagelse, diagnosticering, behandling og palliativ pleje. (mp)

Af Stefano Mallia, formand for Arbejdsgivergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 

Nu hvor støvet har lagt sig efter valget til Europa-Parlamentet, står det klart, at vi er omgivet af en alvorlig uro. De konservatives sejr bremsede et højreekstremistisk jordskredsvalg. Selv om centrum-højre bevarer sin position, kan vi ikke se bort fra, at den yderste højrefløj vil komme til at stå stærkere i den nye sammensætning af Europa-Parlament, hvilket vil gøre afstemninger om centrale spørgsmål vanskeligere. Vi fik en forsmag på det, da PPE sidste år var lige ved at lykkes med at samle et flertal på højrefløjen, der ville have givet loven om naturgenopretning dødsstødet. 

Listen over erhvervslivets bekymringer topper med spørgsmål såsom at kunne sikre fremskridt på områderne industripolitik og økonomisk sikkerhed, navnlig inden for teknologi, kritiske råstoffer, halvledere, elektriske køretøjer, økonomisk modstandsdygtighed og EU's overordnede konkurrenceevne. Det er altafgørende at styrke det indre marked og fremme private investeringer gennem en egentlig kapitalmarkedsunion. Er det nyvalgte Parlament klar til opgaven? 

Vi har ikke andet valg end at tage konkurrencen op med globale stormagter som Kina og USA. 

I 2008 var bruttonationalproduktet (BNP) i euroområdet meget tæt på det amerikanske: det var på hhv. 14,2 billioner USD og 14,8 billioner USD (13,1 billioner EUR og 13,6 billioner EUR) i løbende priser. Femten år senere sniger euroområdets BNP sig lige op over de 15 billioner USD, mens USA's BNP er vokset til 26,9 billioner USD. Hvis de fem største europæiske økonomier – Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Italien og Spanien – havde matchet USA's produktivitetsvækst mellem 1997 og 2022, ville deres BNP pr. indbygger i gennemsnit have været næsten 13.000 USD (12.000 EUR) højere, hvad købekraftsparitet angår. Disse tal er ikke uden betydning. 

I en årrække hvor EU havde en positiv handelsbalance, var der mange, der ikke var bevidste om, at vores konkurrenceevne var i fare. Vi satte vores lid til de lige konkurrencevilkår på globalt plan og den regelbaserede internationale orden og forventede, at andre vil gøre det samme. Men nu er verden i hastig forandring, og EU er nødt til at lægge sig i selen og hurtigt reagere på de alarmklokker, man hidtil har ignoreret. Vi håber, at parlamentet i sin nye sammensætning vil være stand til at løfte opgaven og ikke kun begrænse sig til partipolitik.

Af Gruppen af civilsamfundsorganisationer

Sundhedspersonale og repræsentanter for civilsamfundet opfordrer de politiske beslutningstagere til at indføre et "sundhedstjek" for alle fremtidige politikker. I den nye valgperiode skal "retten til sundhed" fortsat stå højt på EU's og medlemslandenes dagsorden, sådan som europæerne opfordrede til på konferencen om Europas fremtid. 

De nationale og europæiske sundhedstiltag skal koordineres og harmoniseres bedre for at skabe en mere bæredygtig sundhedssektor, der er modstandsdygtig over for fremtidige kriser, og som sikrer alle lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet. 

På konferencen The State of Health in the EU, der blev afholdt den 4. juni i Liège i Belgien, stod det klart, at investeringer, forebyggelse, teknologiske innovationer og sundhedsoplysning fra en tidlig alder forventes at spille en central rolle i den henseende. Arrangementet blev afholdt af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer sammen med universitetshospitalet CHU Liège og Hôpital de la Citadelle i forbindelse med det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. 

"I den næste valgperiode 2024-2029 skal sundhed fortsat være en strategisk topprioritet for den nye Kommission, det nye Europa-Parlament og Rådet", sagde Séamus Boland, formand for Gruppen af civilsamfundsorganisationer. EU-institutionerne bør tilslutte sig en "One Health"-model, der fremmer sammenhængen mellem sundhedspolitik og demografiske ændringer, den digitale og miljømæssige omstilling, økonomisk sikkerhed og industripolitik. 

Séamus Boland understregede, at sundhedspolitik kun kan fungere effektivt i kombination med tilgængelige, passende sociale ydelser og offentlige socialpolitiske foranstaltninger og tilstrækkeligt med veluddannet sundhedspersonale. Han gentog, at civilsamfundsorganisationer som f.eks. patientorganisationer skal inddrages direkte og tage ansvar: "De europæiske sundhedsinitiativer og -programmer kan kun blive accepteret og få succes, hvis der er en gennemsigtig, regelmæssig og struktureret dialog med civilsamfundsorganisationerne. Civilsamfundsorganisationerne kan til gengæld kun fungere, hvis de har adgang til bæredygtig og forudsigelig finansiering." 

Konferencens deltagere drøftede de grundlæggende forudsætninger for en styrket europæisk sundhedsunion: 

• Tilslutning til One Health 
• Digitale innovationer og deres indvirkning på sundhed 
• Bæredygtighed og fremtidssikring af sundhedssystemer ved hjælp af sociale investeringer og
• Global bekæmpelse af uligheder på sundhedsområdet set ud fra et europæisk solidaritetssynspunkt: eksemplet med sjældne sygdomme. 

Konklusioner og anbefalinger fra konferencen vil blive offentliggjort på arrangementets hjemmeside. 

Læs mere om konferencen i vores pressemeddelelse.

På sin plenarforsamling i maj drøftede EØSU, hvad EU har lært af udvidelsen i 2004. Den aktuelle geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation gør en yderligere udvidelse endnu mere presserende for Europa. 

I forbindelse med sin plenardebat om den store udvidelse i 2004 kunne EØSU byde velkommen til talere, som spillede en vigtig rolle i forhandlingsprocessen, herunder tidligere polsk statssekretær med ansvar for EU-tiltrædelse, Jarosław Pietras, generalsekretær for Foundation for European Progressive Studies, László Andor fra Ungarn, og tidligere EU-kommissær med ansvar for udvidelse, Štefan Füle fra Tjekkiet. 

I debatten understregede deltagerne, at EU – som først for nylig har genvundet interessen i yderligere udvidelser – er nødt til at udarbejde en klar køreplan for kandidatlandenes tiltrædelse. Hvis man lader dem stå uden for døren og banke på i alt for lang tid, kan udvidelsesprocessen miste sin troværdighed. 

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "20 års-jubilæet er ikke blot en væsentlig milepæl. Det er også et udtryk for, at EU's udvidelsesproces er en succeshistorie, som flere lande ønsker at blive en del af". 

Jarosław Pietras påpegede: "Udvidelse er en omstillingsproces, som går to veje og ikke blot kommer kandidatlandene, men også EU's medlemsstater til gode". 

Štefan Füle, som nu er formand for European Policy Centre Task Force for EU-udvidelse, understregede, at "vi er nødt til at forberede både kandidatlandene og EU's medlemsstater på den nye udvidelsesbølge". 

Dr Tinatin Akhvlediani, seniorforsker i EU's udenrigspolitiske enhed ved Centre for European Policy Studies, talte om drivkraften for udvidelsen i 2004 og understregede de økonomiske aspekter af udvidelsen, idet kandidatlandene på daværende tidspunkt havde oplevet økonomisk tilbagegang. Denne gang er den vigtigste motivation for fremtidig udvidelse imidlertid sikkerheden. 

Ifølge László Andor udgjorde retsstatsprincippet et af problemerne i forbindelse med udvidelsen i 2004, idet EU ikke fik skabt de rette værktøjer til at tage hånd om det. Dette førte til, at man for nylig indførte reglen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet. 

I september afholder EØSU et udvidelsestopmøde for civilsamfundet, hvor alle medlemmerne fra et kandidatland for første gang nogensinde vil blive indbudt til at deltage i udvalgets plenarforsamling.

Antallet af kræfttilfælde og kræftrelaterede dødsfald i EU stiger med alarmerende fart, og EØSU efterlyser hårdt tiltrængte kræftforebyggelsesforanstaltninger, da det vurderes, at omkring 40 % af alle kræfttilfælde er mulige at forebygge. 

På sin plenarforsamling i maj vedtog EØSU en udtalelse, hvori udvalget glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om kræftformer, der kan forebygges ved vaccination, som et opfølgende initiativ til EU's kræfthandlingsplan. 

Udtalelsen fokuserer på vaccination mod human papillomavirus (HPV) og hepatitis B-virus (HBV), da vaccination kan forhindre flere former for kræft forårsaget af disse vira. 

EØSU fremhæver behovet for ordentlig oplysning, uddannelse og kommunikation, der tilskynder målgrupperne til at blive vaccineret. Udvalget understreger også, at alment praktiserende læger, skolelæger og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. 

Milena Angelova, ordfører for udtalelsen om Kræft, der kan forebygges ved vaccination, sagde: "Vi må bekæmpe stigmatisering og misforståelser omkring vacciner. Der er f.eks. en fejlagtig opfattelse af, at vaccinationer kun er for unge piger. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Hvis det skal lykkes at udrydde disse vira (HPV og HBV), er vi også nødt til at have fat i drengene og deres forældre". Vacciner skal være tilgængelige for alle. 

Det er ekstremt vigtigt at få vendt tendensen til skepsis, tilføjede medordfører Sára Felszeghi. Bekæmpelse af misinformation og desinformation er en vigtig del af arbejdet med at overbevise folk om at blive vaccineret. 

EØSU efterlyser en samlet tilgang til kræftbekæmpelse med et velfungerende og integreret forebyggelsessystem på alle niveauer, herunder primær forebyggelse (vaccination, sund livsstil), sekundær forebyggelse (screening) og tertiær forebyggelse (pleje og genoptræning). 

Milena Angelova gentog, at "medlemsstaterne er nødt til at koordinere mere og udveksle bedste praksis" for at være langt mere effektive i bekæmpelsen af kræft og øge vaccinationsdækningen i hele EU. Det er yderst vigtigt, at forebyggelse af kræft ses som en politisk prioritet. (sg)

Tendensen til hadefuld tale og hadforbrydelser stiger i et skæmmende tempo, og civilsamfund, borgere og institutioner er derfor gået sammen om at optrappe indsatsen mod alle former for had for at sende et budskab om, at der ikke er plads til had i EU. 

EØSU deltager i EU-indsatsen for at bekæmpe tendensen til had i EU, som har nået et alarmerende højt niveau, og hvor grupper og enkeltpersoner i stigende grad udsættes for had på grund af deres tro, etnicitet, køn, seksuelle orientering eller politiske overbevisning. 

EØSU sagde under en debat på højt plan på plenarforsamlingen i maj, at det sammen med borgere og andre institutioner er opsat på at gøre mere for at bekæmpe had både online og offline. I den forbindelse vedtog udvalget også udtalelsen Ingen plads til had: et forenet Europa mod had, hvori det tager afstand fra alle former for had og bifalder Kommissionens meddelelse om samme emne. 

"Vi har alle et ansvar for at bekæmpe had", sagde EØSU's formand, Oliver Röpke, da han åbnede debatten på EØSU's plenarforsamling. "For at kunne gøre dette effektivt er alle – såvel politikere som civilsamfundet og borgerne – nødt til at arbejde sammen. Kun sammen og i dialog med hinanden kan vi vinde kampen mod den stigende fjendtlighed i vores samfund, som er en reel trussel mod vores demokrati."

Debatten samlede højtstående embedsmænd fra Kommissionen og den belgiske regering samt repræsentanter for borgere og civilsamfundsorganisationer (herunder ILGA-Europe og Det Europæiske Netværk mod Racisme (ENAR)), som satte fokus på stigningen i had og vold. 

Nylige angreb på politikere har vist, at der er en dyb splittelse inden for det europæiske samfund. Tallene viser, at antimuslimske og antisemitiske budskaber blev fordoblet i 2023. De er oftest rettet mod LGBTQIA+-personer, mennesker af afrikansk afstamning og migranter. Kvindehad er også fremherskende. En nylig analyse af onlinemeddelelser i EU viser, at den giftige spredning af had er steget med 30 % siden begyndelsen af 2023. 

Kommissionens meddelelse Ingen plads til had: et forenet Europa mod had er en opfordring til at gøre en indsats mod had og slå til lyd for tolerance og respekt. 

"De værdier, der opstilles i EU-traktaten, forbyder helt tydeligt hadforbrydelser og hadefuld tale. Men vi har desværre set en stigning inden for begge dele på det seneste", sagde Kommissionens næstformand for demokrati og demografi, Dubravka Šuica.

I sin udtalelse opfordrer EØSU EU til at vedtage en samlet tilgang til bekæmpelse af had mod enhver beskyttet menneskelig egenskab og til at anvende samme tilgang til bekæmpelse af alle former for had. (ll)