På plenarforsamlingen i oktober vedtog EØSU resolutionen En kurs for EU's demokratiske fremskridt: en resolution med henblik på det næste lovgivningsmandat udarbejdet af medlemmerne Christa Schweng, Cinzia Del Rio og Ioannis Vardakastanis.

På plenarforsamlingen i oktober vedtog EØSU resolutionen En kurs for EU's demokratiske fremskridt: en resolution med henblik på det næste lovgivningsmandat udarbejdet af medlemmerne Christa Schweng, Cinzia Del Rio og Ioannis Vardakastanis.

I den aktuelle situation med flere samtidige kriser opfordrer EØSU det nye Europa-Parlament og den nye Kommission til at udnytte EØSU's mangfoldige repræsentation til at styrke Den Europæiske Union.

Den nye valgperiode bør sigte mod at styrke EU's internationale position, løse problemerne i Unionens institutionelle struktur, skabe et solidt fundament for Europas fælles værdier og lede økonomien ind i en bæredygtig fremtid, der bygger på en avanceret, inklusiv social model – hvilket er afgørende for fremskridt, enhed og konkurrenceevne.

I resolutionen opfordrer EØSU EU-institutionerne til at etablere et 6-strenget sikkerhedskoncept baseret på en Union, der:

  • beskytter sine borgere mod eksterne trusler
  • beskytter borgerne mod interne risici, først og fremmest risici, der knytter sig til sundhed, demografiske forandringer og fattigdom, og sikrer tilgængelig, universel social beskyttelse og velfærd i hele Europa
  • garanterer en konkurrencedygtig social markedsøkonomi, hvis fundament er økosystemer, der sikrer produktivitet, innovation, kvalitetsjob og fuld beskæftigelse
  • skaber en modstandsdygtig økonomi for alle
  • sikrer dialog og deltagelse af arbejdsmarkedets parter, det organiserede civilsamfund og borgerne med henblik på at håndtere udfordringerne i en tid med vidtrækkende forandringer nu og i den nærmeste fremtid
  • beskytter mod nuværende og fremtidige trusler fra klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet.

Resolutionen er resultatet af den første civilsamfundsuge nogensinde, som blev afholdt af EØSU i marts 2024 for at belyse synspunkterne hos europæere i alle aldre, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. (mp)

Tirsdag den 17. september var EØSU vært for forevisning af The Teachers' Lounge, vinder af LUX-prisen – den europæiske publikumsfilmpris

Tirsdag den 17. september var EØSU vært for forevisning af The Teachers' Lounge, vinder af LUX-prisen – den europæiske publikumsfilmpris.

Filmen, der er instrueret af den tyske filminstruktør İlker Çatak, ser på en lærers udfordringer og tager samtidig fat på mere overordnede spørgsmål inden for uddannelsessystemet. Filmen blev efterfulgt af en debat med de tilstedeværende under ledelse af EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurențiu Plosceanu. Under debatten udforskede talerne Jan Wilker og Tatjana Babrauskienė filmens temaer og deres betydning i forhold til aktuelle sociale spørgsmål.

Filmforevisningen er en del af en serie, som EØSU arrangerer i samarbejde med Europa-Parlamentets LUX-publikumsfilmpris, og som fremhæver EØSU's engagement og rolle i at fremme og stimulere dialogen om presserende sociale emner. 

Retningslinjer for beskæftigelsen

Document Type
AS

Offentlige udbud/socialøkonomiske virksomheder

Document Type
AS

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (ECOSOCC) fremlagde den 20. september en fælles erklæring på FN's topmøde om fremtiden i New York, hvor de understregede civilsamfundets afgørende rolle, når det gælder om at håndtere globale udfordringer og fremme bæredygtig udvikling.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (ECOSOCC) fremlagde den 20. september en fælles erklæring på FN's topmøde om fremtiden i New York, hvor de understregede civilsamfundets afgørende rolle, når det gælder om at håndtere globale udfordringer og fremme bæredygtig udvikling.

Erklæringen, som er en del af aftalememorandummet mellem EØSU og ECOSOCC, skitserer deres fælles vision for en mere retfærdig, inklusiv og lige verden. Partnerskabet mellem EØSU og ECOSOCC har til formål at anspore til nye alliancer og initiativer.

Formand Oliver Röpke sagde: "Denne erklæring er langt mere end blot ord. Den afspejler et stærkt engagement i vores fælles værdier demokrati, inklusion og bæredygtighed. I lyset af de presserende globale udfordringer har vi brug for en mere robust multilateralisme, hvor civilsamfundet virkelig står i centrum."

I den fælles erklæring lægges der vægt på:

  • hurtigere fremskridt med målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) og en opfordring til en omfattende strategi for at nå disse mål
  • en retfærdig omstilling til klimaneutralitet med fokus på betydningen af anstændigt arbejde og fattigdomsbekæmpelse under omstillingen til klimaneutrale økonomier
  • en omfattende reform af det globale finansielle system for bedre at støtte bæredygtig udvikling, især i sårbare lande
  • integrering af kønsorienterede og -inkluderende politikker i klimaindsats- og udviklingsprogrammer
  • en central rolle for civilsamfundet i reformen af den globale styring og omstruktureringen af FN's beslutningstagende organer
  • inddragelse af unge og fremme af digital innovation som centrale drivkræfter for fremtidig global styring.

Partnerskabet mellem EØSU og ECOSOCC blev formaliseret med undertegnelsen af et aftalememorandum den 17. juli 2024 i Accra i Ghana. Aftalememorandummet styrker samarbejdet om centrale emner som bæredygtig udvikling, klimaindsats og inddragelse af civilsamfundet. Det fastlægger forskellige tiltag som f.eks. regelmæssige møder, fælles bidrag til topmøder mellem EU og AU og oprettelse af permanente mekanismer for inddragelse af civilsamfundet.

Samarbejdet afspejler begge institutioners engagement i at fremme FN's mål for bæredygtig udvikling og fremme inklusiv forvaltning. Med fokus på at styrke civilsamfundets rolle i partnerskabet mellem EU og Afrika understreger aftalememorandummet behovet for fælles løsninger på globale udfordringer, herunder klimaændringer og demokratisk modstandsdygtighed.

EØSU og ECOSOCC sigter mod at styrke civilsamfundet i hele Afrika. (at)

I dette nummer:

  • Sandra Parthie: AI "made in Europe" - Det er muligt, men kræver en indsats
  • Alexandra Borchardt: Pålidelig journalistik i en tidsalder med generativ AI
  • Lukaš Diko. Mord på journalister kan ikke lukke munden på sandheden
  • Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik – En opmuntring til journalistik af topkvalitet

Udvidelse af ligestillingsordningen for import af forstligt formeringsmateriale

Document Type
PAC

Tilpasning af den cirkulære økonomi og bioøkonomien på EU-niveau og på nationalt niveau

Document Type
AS

Bekæmpelse af varemærkeforfalskning

Document Type
AS

Håndtering af radioaktivt affald: civilsamfundets perspektiv

Document Type
AS