Denne måned fejrer vi 20-årsjubilæet for den store EU-udvidelse. I maj 2004 blev indbyggerne i Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien nemlig EU-borgere. Det var ikke nogen nem proces. EU-tiltrædelsesproceduren er kendt for at være både besværlig og langsommelig. Her 20 år senere kan vi imidlertid fastslå, at udvidelsen i 2004 endte som en succeshistorie.
Denne måned fejrer vi 20-årsjubilæet for den store EU-udvidelse. I maj 2004 blev indbyggerne i Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien nemlig EU-borgere. Det var ikke nogen nem proces. EU-tiltrædelsesproceduren er kendt for at være både besværlig og langsommelig. Her 20 år senere kan vi imidlertid fastslå, at udvidelsen i 2004 endte som en succeshistorie.
Ud over at skabe et af verdens største indre markeder førte EU-udvidelsen til 26 millioner nye arbejdspladser. Succesen kan dog ikke kun gøres op i økonomisk profit. Udvidelsen førte i sidste ende til, at grænserne blev åbnet for millioner af mennesker, der nu frit kunne rejse, arbejde og bo overalt i EU. Dermed blev det, der tidligere havde været et privilegium for de få, til allemandsret. Indtil videre har over 2,7 millioner studerende fra de 10 nye medlemslande deltaget i udvekslingsprogrammet Erasmus+. Med det udvidede EU fik alle lige muligheder for at trives.
Succesen er ikke ensbetydende med, at der ikke var ting at lære undervejs. Det var den første udvidelse af den art og størrelsesorden, og der er helt sikkert flere områder, hvor EU kunne og burde have gjort det bedre. For det første skal EU begynde at integrere kandidatlandene i sit arbejde så hurtigt som muligt. En gradvis integration erstatter ikke den faktiske tiltrædelse. Det er derimod en mulighed for begge parter til at opbygge et solidt fundament ved at lære af hinanden, udveksle erfaringer og dele synspunkter. Det er også en mulighed for at opbygge personlige relationer og fremme en sand europæisk ånd.
For det andet er EU's centrale principper vedrørende demokrati, retsstaten samt de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder ikke til forhandling eller til at komme udenom. Selv om EU's håndbog for tiltrædelse indeholder klare kriterier vedrørende disse grundprincipper, er visse andre aspekter ikke at finde i nogen håndbog. Som hjemsted for civilsamfundet mener EØSU, at et dynamisk civilsamfund og en stærk social dialog er afgørende forudsætninger for velfungerende demokratier. Via en gradvis integration i EU får de enkelte kandidatlandes civilsamfund mulighed for at opbygge den styrke, som kræves ved tiltrædelsen. Af netop den grund har EØSU lanceret sit initiativ med at integrere EU-kandidatlandene. "Medlemmerne fra kandidatlandene" samarbejder nu med EØSU's medlemmer om at udarbejde udtalelser om emner af særlig høj relevans for fremtidige udvidelsesrunder.
På plenarforsamlingen i maj vil EØSU's medlemmer derfor også drøfte 20-årsjubilæet for EU's udvidelse ved at gøre status, men også se fremad – mod en fælles fremtid med et mere modstandsdygtigt, demokratisk og forenet EU.
Denne gang mødtes vi med Cillian Lohan, ordføreren for EØSU's udtalelse om inddragelse af unge fra EU og Det Forenede Kongerige, for at høre, hvilke potentielle fordele han ser ved den mobilitetsordning for unge, som Kommissionen har foreslået, og som EØSU bakker op om. Ordningen skal gøre det lettere for unge britiske statsborgere og EU-borgere at bo, studere og arbejde i henholdsvis EU og Det Forenede Kongerige. Nu hvor Det Forenede Kongerige har afvist den foreslåede EU-dækkende aftale om fri bevægelighed for unge, hvilke andre veje er der så til at genoprette de bånd, der blev revet over som følge af brexit?
Denne gang satte vi Cillian Lohan, ordføreren for EØSU's udtalelse om inddragelse af unge fra EU og Det Forenede Kongerige, stævne for at spørge ham om de potentielle fordele ved den mobilitetsordning for unge, som Kommissionen har foreslået, og som EØSU bakker op om. Ordningen skal gøre det lettere for unge britiske statsborgere og EU-borgere at bo, studere og arbejde i henholdsvis EU og Det Forenede Kongerige. Nu hvor Det Forenede Kongerige har afvist den foreslåede EU-dækkende aftale om fri bevægelighed for unge, hvilke andre muligheder er der så for at genoprette de bånd, der blev revet over som følge af brexit?
Den 24. april var EØSU vært for en forevisning af den ukrainske dokumentarfilm "20 dage i Mariupol", som vandt årets Oscar i kategorien bedste dokumentar.
Den 24. april var EØSU vært for en forevisning af den ukrainske dokumentarfilm "20 dage i Mariupol", som vandt årets Oscar i kategorien bedste dokumentar.
I filmen følger man instruktøren, journalist Mstyslav Chernov, og hans kolleger hen over 20 dramatiske dage i februar og marts 2022, hvor de dokumenterer Ruslands brutale belejring af Mariupol, en større ukrainsk havn ved Det Asovske Hav. Chernov, der arbejder for Associated Press, var sammen med sit team de sidste udenlandske journalister, der blev tilbage i byen, før den blev indtaget af den russiske hær. Deres stærke optagelser og billeder, herunder af massive bombardementer af en fødeklinik og af byens teater, der fungerede som tilflugtssted for børn, gik verden rundt og vidnede om de rædsler, som den invaderende russiske hær påførte den ukrainske civilbefolkning.
Ud over en Oscar har "20 dage i Mariupol" også vundet mange andre prestigefyldte priser. Den blev blandt andet kåret til bedste dokumentar ved BAFTA-prisuddelingen og vandt World Cinema-publikumsprisen på Sundance-filmfestivalen.
Ved forevisningen deltog EØSU's formand Oliver Röpke og flere fremtrædende gæster, herunder Vsevolod Chentsov, chef for Ukraines repræsentation ved EU, og Yevhen Tuzov, der er en af de centrale personer i dokumentaren.
"Som vidne til historien skal vi huske det tunge ansvar, der påhviler os. Denne film har et klart budskab: Vi er nødt til at vise verden, hvad had kan føre til. Lad os aldrig glemme det ukrainske folks ofre eller den modstandskraft, de har udvist midt i modgangen. Udsigten til, at Ukraine bliver medlem af EU, er ikke blot et vidnesbyrd om vores fælles værdier, men skaber også håb om en lysere fremtid", sagde EØSU's formand Oliver Röpke.
"20 dage i Mariupol" giver et grusomt, men vigtigt indblik i de lidelser, som den russiske aggression har ført med sig. Jeg er stolt af at kunne sige, at vores udvalg i denne svære tid har støttet urokkeligt op om Ukraine og dets dynamiske civilsamfund, og jeres tilstedeværelse her i aften er af stor betydning", sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation Laurentiu Plosceanu. Lige siden Rusland indledte sin angrebskrig, har EØSU stået skulder ved skulder med Ukraine og dets civilsamfund, og gennem civilsamfundsplatformen EU/Ukraine har det styrket sit samarbejde med ukrainske civilsamfundsorganisationer. Således oprettede udvalget et knudepunkt for Ukraine, hvor ukrainske civilsamfundsorganisationer i Belgien fik tilbudt arbejdslokaler. Det tog desuden initiativet til at inddrage medlemmer fra kandidatlande for på den måde at give ukrainske civilsamfundsorganisationer adgang til EØSU's ekspertise. En højtstående EØSU-delegation under ledelse af Oliver Röpke besøgte Ukraine i november, hvor den mødtes med økonomiminister Julija Svyrydenko, repræsentanter for Verokhna Rada og for civilsamfundet. EØSU's medlemmer ærede også ukrainske krigsofre ved krigsmindesmærker rundt om i landet.
Filmforevisningen, som blev tilrettelagt på initiativ af det lettiske EØSU-medlem Andris Gobiņš, var endnu et vidnesbyrd om det europæiske civilsamfunds solidaritet med Ukraine og det ukrainske folk. I forbindelse med forevisningen var der også mulighed for at se en fotoudstilling med billeder af et Mariupol under belejring. Udstillingen var tilrettelagt i samarbejde med Ukra-Bel-sammenslutningen.
