Praktikpladser kan introducere unge mennesker for arbejdslivet og give dem mulighed for at få vejledning og oplæring. Konceptet har udviklet sig betydeligt i hele Europa, bl.a. takket være det europæiske ungdomsgarantiprogram. Rådets henstilling fra 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold gav medlemslandene nyttige retningslinjer for, hvordan instrumentet kan implementeres.
Praktikpladser kan introducere unge mennesker for arbejdslivet og give dem mulighed for at få vejledning og oplæring. Konceptet har udviklet sig betydeligt i hele Europa, bl.a. takket være det europæiske ungdomsgarantiprogram. Rådets henstilling fra 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold gav medlemslandene nyttige retningslinjer for, hvordan instrumentet kan implementeres.
Desværre er misbrug og forvridninger i gennemførelsen af praktikophold kommet frem i lyset i de senere år. Unge praktikanter bliver i stigende grad udnyttet som billig arbejdskraft til at erstatte arbejdstagere og har ikke adgang til passende garantier og social beskyttelse.
EØSU bakker derfor op om Kommissionens mål om at forbedre kvalitetsrammen for praktikophold i hele Europa, især når det gælder om at styrke lærings- og uddannelsesindholdet og bekæmpe misbrug og udnyttelse af praktikanter.
De to forslag fra Kommissionen – en opdateret henstilling fra Rådet og et direktiv – tager imidlertid kun fat nogle på nogle af områderne og indeholder endda nogle problematiske aspekter:
Der henvises uden skelnen til alle former for praktikophold, og der tages ikke tilstrækkeligt højde for forskellene mellem de forskellige typer praktikophold og deres formål eller deres forskellige anvendelser i medlemslandene
Det er ikke fastlagt, hvilke foranstaltninger der skal til for at forhindre udnyttelse af praktikanter, ligesom der mangler bindende regler for at højne kvalitetsstandarderne
Direktivforslagets begrænsede anvendelsesområde, som kun omfatter praktikanter, der betragtes som arbejdstagere, eller som er i et ansættelsesforhold – hvilket gør sig gældende i mindre end halvdelen af medlemsstaterne – indsnævrer antallet af personer i målgruppen, og man risikerer således at gå glip af de forventede resultater.
Efter min mening bør man for at forbedre kvaliteten af praktikophold først og fremmest fastsætte minimumskvalitetskriterier for de enkelte typer praktikophold, og brugen af dem bør reguleres på forhånd. Disse kriterier bør indeholde grundlæggende garantier og lægge stor vægt på oplæring samt forpligtelser til at bekæmpe alle tilfælde af misbrug med passende foranstaltninger, bl.a. ved at styrke tilsynsordningen.
For at sikre, at alle kan komme i praktik, bør ulønnet praktik stoppes. Da praktikanter i de fleste tilfælde ikke betragtes som ansatte, og praktikophold ikke betragtes som et ansættelsesforhold, kan vi ikke tale om løn som sådan. Det bør være obligatorisk at betale en ydelse, som ikke kun er baseret på de opgaver og det ansvar, der er forbundet med praktikopholdet, men som også tager højde for eventuelle udgifter, som praktikanten har i forbindelse med praktikopholdet.
Endelig bør man være mere opmærksom på den rolle, som arbejdsmarkedets parter kan spille i implementeringen af bestemmelserne på nationalt plan og i tilsynet med og kontrollen af brugen af instrumentet.
af Rieke Smit, redaktør for Social News Daily/ #UseTheNews
Vores særligt indbudte gæst er den unge journalist, Rieke Smit fra #UseTheNews, et initiativ fra det tyske nyhedsbureau DPA, som fokuserer på generation Z's nyhedsforbrug og bestræber sig på at forbedre dens mediekendskab. Med tal, der viser, at mindre end en tredjedel af de 18-24-årige er interesserede i nyheder, og at 23 % udelukkende får deres nyheder fra TikTok, skriver Rieke Smit om, hvordan man når ud til generation Z, ikke kun på TikTok, men også på andre sociale medieplatforme – og hvordan man gør dem interesserede i vigtige nyheder, der påvirker deres liv direkte.
af Rieke Smit, redaktør for Social News Daily/ #UseTheNews
Vores særligt indbudte gæst er den unge journalist, Rieke Smit fra #UseTheNews, et initiativ fra det tyske nyhedsbureau DPA, som fokuserer på generation Z's nyhedsforbrug og bestræber sig på at forbedre dens mediekendskab. Med tal, der viser, at mindre end en tredjedel af de 18-24-årige er interesserede i nyheder, og at 23 % udelukkende får deres nyheder fra TikTok, skriver Rieke Smit om, hvordan man når ud til generation Z, ikke kun på TikTok, men også på andre sociale medieplatforme – og hvordan man gør dem interesserede i vigtige nyheder, der påvirker deres liv direkte.
Vi er ved at tabe en generation – sådan ser det i hvert fald ud. Vi når ikke længere ud til generation Z med nyheder. Mindre end en tredjedel af de 18-24-årige er interesserede i nyheder. For unge under 18 år er andelen endnu højere.
Der er generelt ikke tale om et nyt fænomen. Alle har efterhånden hørt om nyhedstræthed og nyhedsundgåelse. Hertil kommer den stigende betydning af influencere og platforme, som tilbyder korte videoer, navnlig blandt unge, som det også fremgår af den seneste rapport om digitale nyheder fra Reuters institut for journaliststudier.
Unge følger i stadig mindre grad nyhederne, fordi de har svært ved at finde pålidelige nyheder på platforme som TikTok, men også fordi de ikke ved, hvad nyhederne har at gøre med deres liv. Dette punkt blev fremført af en 16-årig pige i en af vores #UseTheNews-undersøgelser og sætter den alarmerende tendens i perspektiv. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi nå ud til TikTok-generationen?
For det første er vi nødt til at være på de platforme, som disse unge under alle omstændigheder er på – med nyheder, perspektiver og baggrundsinformation. For det andet er vi nødt til at vise de unge, hvorfor det er så vigtigt for deres liv, at de holder sig informerede. Det vil samtidig som en sidegevinst styrke deres mediekendskab.
Dette er også formålet med #UseTheNews-initiativet og redaktionsholdet bag Social News Daily (SND), som har erklæret dette år for nyhedsår ("The Year of News") for at styrke samfundet og demokratiet med øget nyhedskendskab, navnlig blandt teenagere og unge voksne.
Social News Daily tackler dette med nyheder på TikTok, Instagram og YouTube. Nyheder på de sociale medier? Hvordan fungerer det? Ved at anvende de metoder, som "content creators" har forstået længe før os: Man kan godt lægge makeup, lave mad eller gå en tur og samtidig tale om alvorlige emner. Det er præcist, hvad vi gør på SND – men med nyheder.
Tilpasning til forbrugernes seervaner – det er det, vi eksperimenterer med. Samtidig koger vi store emner ned til 40-sekunders videoer og forklarer, hvorfor emnerne er vigtige for en 16-årig person i dag.
Derudover bruger vi clickbait – under hensyntagen til de journalistiske standarder. Hvorfor? Fordi man på TikTok kun har to sekunder til at få en persons opmærksomhed. Hvis en video ikke er tilstrækkeligt fangende på disse få øjeblikke, vil ingen se den. Derfor bruger vi et provokerende spørgsmål eller en usædvanlig kendsgerning i begyndelsen – dvs. fanger seernes opmærksomhed med clickbait – men giver stadig svarene i slutningen af videoen. På den måde bliver folk og kommer utilsigtet til at se journalistisk indhold. Er det alt, hvad der skal til?
Er det tilstrækkeligt at være til stede på de sociale medier? Det korte svar er nej. Der er behov for flere berøringspunkter mellem unge og journalister for at styrke tilliden til medierne og gøre journalistik gennemsigtig. Det kan man f.eks. skabe ved at tilskynde lærere til at fremme mediekendskab i skolerne og skabe tættere kontakt mellem klasseværelser og redaktioner, som vi gør i vores #UseTheNews-modelprojekter og på vores "Newscamps".
Vi skal være der, hvor de unge er – i skolerne, på festivaler, på de sociale medier – og mødes med dem og drøfte falske nyheder og medierne og deres betydning. Så er der mulighed for på ny at nå ud til generation Z med nyheder.
Som redaktør holder Rieke Smit øje med det daglige redaktionelle arbejde på Social News Daily. Siden 2021 har hun haft forskellige roller i #UseTheNews og er nu ansvarlig for planlægning, koordinering og godkendelse af SND-bidrag. Efter at have afsluttet sine studier på bachelor- og masterniveau med speciale i journalistik og humanitær bistand gennemførte hun et praktikophold på mediegruppen FUNKE's hovedredaktion.
#UseTheNews (UTN), som er et initiativ fra det tyske nyhedsbureau DPA, går i dybden med unges mediekompetencer. Med hjælp fra Leibniz-instituttet for medieforskning udvikles der på et forskningssted for nyhedskompetencer og ved hjælp af Social News Desk innovative nyhedsformater. Sideløbende hermed tilbyder UTN workshopper og materialer for lærere. Projektet støttes af mange partnere fra medie-, uddannelses- og forskningsmiljøet med en bestyrelse bestående af velkendte personligheder fra medier og politik.
20 år efter Sloveniens tiltrædelse af EU samlede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) politiske ledere og civilsamfundsledere i Ljubljana for at markere dette symbolske jubilæum. Udvalget fremhævede de grundlæggende fordele ved EU-medlemskab og bekræftede, at fremtiden for Vestbalkan ligger i Den Europæiske Union.
20 år efter Sloveniens tiltrædelse af EU samlede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) politiske ledere og civilsamfundsledere i Ljubljana for at markere dette symbolske jubilæum. Udvalget fremhævede de grundlæggende fordele ved EU-medlemskab og bekræftede, at fremtiden for Vestbalkan ligger i Den Europæiske Union.
På konferencen talte formand Oliver Röpke, den slovenske udenrigsminister Tanja Fajon, den slovenske arbejdsminister Luka Mesec og generalsekretær for Det Regionale Samarbejdsråd, Majlinda Bregu.
Som EØSU's formand Oliver Röpke fremhævede: "Vestbalkans plads er i EU. Indtil da er vores EU-familie ikke fuldstændig. I kan stole på, at EØSU fortsætter med at gøre sit til dette ved at afholde et "udvidelsestopmøde for civilsamfundet" i september."
Tanja Fajon, Sloveniens udenrigsminister, udtalte: "Jeg mener, at vi i den nuværende geopolitiske situation har brug for hinanden mere end nogensinde før. I denne proces har vi brug for, at civilsamfundet lægger pres på, for at politikkerne og regeringen bevæger sig i en retning, hvor Vestbalkan kommer tættere på EU."
Luka Mesec, Sloveniens arbejds-, familie-, social- og ligestillingsminister, udtalte: "Slovenien og landene på Vestbalkan har en lang fælles historie. Vores fælles hjemsted er Den Europæiske Union, så jeg vil samarbejde med den slovenske regering om at lette Vestbalkanlandenes tiltrædelse af Den Europæiske Union". (mt)
Næsten halvdelen af praktikanterne i EU er ulønnede, og mange er i et proformapraktikophold, hvor de udnyttes som billig arbejdskraft uden adgang til social sikring eller andre rettigheder. Kommissionens seneste forslag om at forbedre kvaliteten af praktikophold i EU hilses velkommen som værende et skridt i den rigtige retning, men kritiseres for ikke at være vidtrækkende nok. Vi har bedt ordføreren for udtalelsen om direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold, Nicoletta Merlo, om at redegøre for EØSU'ssyn på Kommissionens forslag og om at indvie os i EØSU's forslag til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af praktikophold og sikre, at de er tilgængelige for alle, og ikke kun for de unge, der har råd til det.
Næsten halvdelen af praktikanterne i EU er ulønnede, og mange er i et proformapraktikophold, hvor de udnyttes som billig arbejdskraft uden adgang til social sikring eller andre rettigheder. Kommissionens seneste forslag om at forbedre kvaliteten af praktikophold i EU hilses velkommen som værende et skridt i den rigtige retning, men kritiseres for ikke at være vidtrækkende nok. Vi har bedt ordføreren for udtalelsen om direktivet om praktikophold og en styrket kvalitetsramme for praktikophold, Nicoletta Merlo, om at redegøre for EØSU'ssyn på Kommissionens forslag og om at indvie os i EØSU's forslag til, hvordan man kan forbedre kvaliteten af praktikophold og sikre, at de er tilgængelige for alle, og ikke kun for de unge, der har råd til det.
Unge i Albanien kommer til at spille en ekstrem vigtig rolle med hensyn til at bringe landet tættere på EU. Deres vilje til at blive drivkræfter for forandring og deres entusiasme for EU modsvares imidlertid sjældent af passende ressourcer, der ville sætte dem i stand til at deltage meningsfuldt i programmer, projekter og beslutningstagning. Der er behov for en altomfattende koordinering af interessenter med fokus på unge, skriver månedens gæst, Dafina Peci, administrerende direktør for den nationale ungdomskongres i Albanien.
Unge i Albanien kommer til at spille en ekstrem vigtig rolle med hensyn til at bringe landet tættere på EU. Deres vilje til at være drivkræfter for forandring og deres entusiasme for EU modsvares imidlertid ofte ikke af passende ressourcer, der ville sætte dem i stand til at deltage meningsfuldt i programmer, projekter og beslutningstagning. Der er behov for en altomfattende koordinering af interessenter med fokus på unge, skriver månedens gæst, Dafina Peci, administrerende direktør for den nationale ungdomskongres i Albanien.
Dafina Peci blev administrerende direktør for den nationale ungdomskongres i Albanien i 2016 efter at have været formand for den to år i træk. Siden 2017 har Dafina Peci også undervist i statskundskab på universitetet i Tirana. Hun har været medlem af arbejdsgruppen om oprettelse af det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO) og har efterfølgende repræsenteret Albanien i RYCO's ledelse og siddet som ungdomsrepræsentant i dens bestyrelse. Hun har en bachelorgrad i statskundskab og internationale forbindelser og en kandidatgrad i regionalpolitik og sikkerhed. Hun har også gennemført en ph.d.-grad med speciale i sikkerhed efter konflikter, opbygning af fred og formidlingsinstitutioner.
Af Dafina Peci, administrerende direktør for Albaniens nationale ungdomskongres
Unge er lige nu og her vigtige samarbejdspartnere og ikke kun som fremtidige ledere. Deres drivkraft, fantasi og vilje til at få gennemført gode idéer er afgørende for samfundsmæssige fremskridt. Aktivt engagement blandt unge fremmer demokratiske værdier, sociale fremskridt og personlig vækst. Det giver beslutningstagerne indsigt i de problemer, der fortjener opmærksomhed.
Af Dafina Peci, administrerende direktør for Albaniens nationale ungdomskongres
Unge er lige nu og her vigtige samarbejdspartnere og ikke kun som fremtidige ledere. Deres drivkraft, fantasi og vilje til at få gennemført gode idéer er afgørende for samfundsmæssige fremskridt. Aktivt engagement blandt unge fremmer demokratiske værdier, sociale fremskridt og personlig vækst. Det giver beslutningstagerne indsigt i de problemer, der fortjener opmærksomhed.
Unge mennesker i Albanien er meget begejstrede for EU-integration, men deres entusiasme understøttes ikke af tilstrækkelig information, viden eller midler til at kunne deltage.
Albanien kunne få meget ud af at sætte unge mennesker i stand til at deltage meningsfuldt i programmer og projekter. Dette vil hjælpe unge albanere med at give udtryk for deres behov og prioriteter og træffe foranstaltninger til at foretage de ændringer, de ønsker.
Albaniens nationale ungdomskongres' fortsatte engagement med de unge har overvejende drejet sig om at få en forståelse for, i hvor høj grad civilsamfundets aktivisme og unges deltagelse har været med til at ændre samfundet. For at styrke unges aktiviteter og deltagelse i Albaniens EU-integrationsproces er det absolut nødvendigt, at vi for alvor ser nærmere på de indhøstede erfaringer, med udgangspunkt i de stærke partnerskaber, der prioriterer unge, investerer i unge som et værdifuldt aktiv og fremmer større synergier mellem alle relevante interessenter. Dette er efter min opfattelse altafgørende.
Partnerskaber med unge og civilsamfundet for at fremme EU-integrationsprocessen i Albanien
Ud over at udgøre vores virkelige håb er de unge vores vigtigste drivkræfter for forandring. De hjælper Albanien med at komme videre – ikke blot i retning af en bedre fremtid, men også den bedst mulige nutid. De unge besidder modet, idealerne og viljen til at realisere selv de aller vanskeligste koncepter. Unge mennesker, der deltager aktivt i samfundet, styrker ikke blot deres personlige og sociale udvikling, men fremmer også et mere demokratisk samfund og giver beslutningstagerne et værdifuldt indblik i en række spørgsmål og tendenser, der kræver en løsning. De unges styrkede rolle og inddragelse gennem meningsfuld deltagelse i aktiviteter og programmer, der tilgodeser deres behov og mål, vil være til stor gavn for Albanien.
Deltagelse er ikke blot et grundlæggende menneskerettighedskoncept. Det er også et praktisk middel til at fremme aktivt medborgerskab for alle. Selv om det at kunne afgive sin stemme og stille op til valg er meget vigtige elementer i det demokratiske engagement, er de unges deltagelse i hverdagen meget mere end blot disse aktiviteter. Forudsætningerne for aktivt medborgerskab indebærer at have ret til og mulighed for at deltage, men også at råde over midler, plads, værktøjer og, når det er nødvendigt, økonomisk støtte til at kunne påvirke beslutningstagningen og deltage i tiltag og aktiviteter, der styrker og opretholder samfundet og gør det mere modstandsdygtigt.
I den henseende er en udvidelse af civilsamfundsorganisationernes netværk afgørende for at skabe yderligere muligheder for inddragelse af de unge og en styrkelse af deres rolle. Civilsamfundsorganisationer kan finde bedste praksis, lære af hinanden, udveksle oplysninger og få nye idéer ved at samarbejde, opbygge netværk og skabe synergier. Dette gør det samtidig muligt for dem at anvende yderligere finansiering blandt søjlerne i deres fælles arbejde og koordinere politikker og programmer. Unge styrkes af det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer, hvilket samtidig bidrager til at styrke de unge gruppers repræsentation og deltagelse i samfundet.
For at udnytte det potentiale og den innovation, som unge kan bidrage med i det albanske samfund ved at bane vejen for social, kulturel og økonomisk vækst, er det mit håb at denne ekspansion tager form og bliver en kraftig appel om aktivisme blandt unge og i civilsamfundet.
Der er lang vej igen, og der skal gøres en endnu større indsats for at øge unges meningsfulde aktive deltagelse, repræsentation og lederskab i samfundet. Inddragelse af unge bør også være ensbetydende med, at der skabes og prioriteres områder, hvor de kan få adgang til information og muligheder for dialog og videndeling med ligestillede, interessenter og beslutningstagere.
EU's ungdomstest er et redskab, der har til formål at sikre, at unge deltager mere i politikudformningen. Ansøgningsperioden for EU's ungdomstest i EØSU er netop udløbet, og formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne, berettede for os, hvad testen kommer til at indebære for de ungdomsorganisationer, der udvælges til at deltage i EØSU's arbejde.
EU's ungdomstest er et redskab, der har til formål at sikre, at unge deltager mere i politikudformningen. Ansøgningsperioden for EU's ungdomstest i EØSU er netop udløbet, og formanden for EØSU's ungdomsgruppe Katrīna Leitāne, berettede for os, hvad testen kommer til at indebære for de ungdomsorganisationer, der udvælges til at deltage i EØSU's arbejde.
By Katrīna Leitāne, president of thee EESC Youth Group
Unges interesser er underrepræsenteret i den politiske beslutningstagning verden over, men de unge er parate, villige og i stand til at bidrage. En inddragelse af de unges perspektiver i EØSU's arbejde vil føre til mere repræsentative og robuste EU-politikker. Som hjemsted for det europæiske civilsamfund bør EØSU være den primære EU-institution til at repræsentere de unges holdninger.
By Katrīna Leitāne, president of thee EESC Youth Group
Unges interesser er underrepræsenteret i den politiske beslutningstagning verden over, men de unge er parate, villige og i stand til at bidrage. En inddragelse af de unges perspektiver i EØSU's arbejde vil føre til mere repræsentative og robuste EU-politikker. Som hjemsted for det europæiske civilsamfund bør EØSU være den primære EU-institution til at repræsentere de unges holdninger.
EØSU har allerede i en del år arbejdet på at finde ud af, hvordan unges holdninger kan integreres bedre i udvalgets arbejde og i EU's beslutningsproces. For et år siden blev EØSU's ungdomsgruppe oprettet for at formalisere denne inddragelse af de unge. Med udtalelsen om EU's ungdomstest, som blev offentliggjort i september 2022, blev EØSU den første EU-institution til at forpligte sig til at gennemføre den. I april 2024 tog EØSU endnu et stort skridt fremad ved at godkende metoden for anvendelse af EU's ungdomstest i EØSU.
EU's ungdomstest er et værktøj, der er beregnet til at styrke unges deltagelse og integrationen af ungdomsaspekter i den politiske beslutningstagning. Den omfatter høring, konsekvensanalyse og afbødningsforanstaltninger. I EØSU vil dette sige, at ungdomsrepræsentanter arbejder sammen med EØSU-medlemmer om udarbejdelsen af udvalgte udtalelser. Helt konkret vil ungdomsrepræsentanterne deltage i møder og høringer, yde skriftlige bidrag og eventuelt følge arbejdet med udtalelsen. Én ungdomsrepræsentant pr. udtalelse vil arbejde på vegne af alle interesserede ungdomsorganisationer.
Initiativet er i øjeblikket i gennemførelsesfasen. In June this year, an open call for youth organisations to apply to take part was held and the EESC received more than 100 applications. De deltagelsesberettigede organisationer vil regelmæssigt blive orienteret om nye kommende udtalelser, og de vil blive spurgt, om de er interesseret i at arbejde på kommende udtalelser. Sektionernes/CCMI's præsidier vil til sidst beslutte, hvilket udtalelser der skal omfattes af EU's ungdomstest i EØSU.
Erfaringerne fra et meget vellykket pilotprojekt har hjulpet ungdomsgruppen med at udvikle metoden. Hver af EØSU's sektioner/CCMI udvalgte hver især én udtalelse og involverede i alt 20 ungdomsrepræsentanter. Emnerne for disse udtalelser varierede fra det europæiske semester til forsvar af demokratiet.
EØSU's ungdomsgruppe arbejder på at finde den bedste måde, hvorpå man kan inddrage ungdomsorganisationerne på meningsfuld vis. Næste skridt er at begynde at anvende initiativet og regelmæssigt revidere og forbedre det!
