EU bør prioritere klimadiplomati som en flagskibspolitik i sin optræden udadtil, understreger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december. Der er behov for en robust og troværdig strategisk plan for at tilpasse klimadiplomatiet til det aktuelle geopolitiske landskab og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

EØSU er overbevist om, at klimadiplomati bør opgraderes til et flagskibsinitiativ inden for EU's eksterne forbindelser.

Formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe og ordfører for udtalelsen Stefano Mallia understregede: "Der er ingen tid at spilde, hvis vi vil undgå uoprettelig skade. Klimadiplomati er forebyggende diplomati. Der er derfor et presserende behov for at opgradere klimadiplomatiet, så det bliver flagskibet i EU's eksterne forbindelser og udenrigspolitik."

EØSU opfordrer EU til at vedtage en omfattende strategi for klimadiplomati med kort- og langsigtede prioriteter med henblik på at integrere klimaindsatsen i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder sikkerhed og forsvar, handel, investeringer, transport, migration, udviklingssamarbejde, økonomisk og teknisk bistand, kultur og sundhed.

Effektiv gennemførelse af den europæiske grønne pagt i EU giver EU troværdighed til at påvirke og inspirere andre til at træffe lignende foranstaltninger i retning af bæredygtighed. Derfor opfordrer EØSU indtrængende medlemsstaterne og institutionerne til at sikre bedre koordinering mellem aktørerne i EU for at tilpasse deres respektive politikker til klimamålene og fremskynde indsatsen i EU for at gennemføre den grønne pagt.

Ifølge ordfører for udtalelsen Stefano Mallia "skal vi se indad for at vurdere, om vi er i stand til at nå de mål, vi har fastsat i den grønne pagt. Når først vores eget er på plads, kan vi begynde at samarbejde med vores nabolande og hjælpe dem med at fremme deres økonomiske diversificering, udforme deres planer for retfærdig omstilling og støtte deres tilpasnings- og risikostyringsprojekter for at forebygge og mindske sårbarhedsrisici. (mt)

I en nyligt vedtaget udtalelse advarer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) om, at EU's overdrevne afhængighed af import fra Asien af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler udgør en trussel mod EU-borgernes sundhed og trivsel. Derfor foreslår EØSU en retsakt om kritiske lægemidler.

EU står over for en voksende udfordring med hensyn til at sikre forsyningen af essentielle lægemidler, idet størstedelen af de aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i øjeblikket importeres fra Asien. Denne afhængighed af eksterne leverandører skaber bekymring om EU's modstandsdygtighed i tilfælde af forstyrrelser i forsyningskæderne, prissvingninger og potentielle geopolitiske risici.

"Vi bringer borgernes sundhed i fare, når vi er afhængige af eksterne leverandører af essentielle lægemidler. Vi må gøre en indsats nu for at sikre, at europæerne har adgang til de lægemidler, de har behov for", udtaler Lech Pilawski, EØSU's ordfører for udtalelsen.

EØSU anbefaler, at der for at løse disse problemer oprettes en ny EU-mekanisme til at støtte produktionen af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i Europa. Den forslåede retsakt om kritiske lægemidler er tænkt som en samlet EU-mekanisme, der præsenteres i form af en forordning, der aktivt vil støtte produktionen af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og færdige lægemidler i EU. Mekanismen skal yde støtte til forskning og udvikling, infrastrukturudvikling og driftsomkostninger.

Det vil kræve betydelige investeringer og samarbejde mellem EU's medlemsstater at gennemføre disse anbefalinger. EØSU opfordrer Kommissionen til at føre an med at koordinere denne indsats og til at udvikle en overordnet strategi, der kan værne om sundhedssikkerheden i EU, fremme økonomisk velstand og sikre lægemidler til overkommelige priser for EU's borgere. (gb)

Økonomi og finans, digitalisering, konkurrenceevne og erhvervsliv samt handel. Det er de fire områder, hvor det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union gjorde fremskridt fra juli til december 2023.

I sin tale på plenarforsamlingen i december sammenfattede Nadia Calviño, Spaniens første vicepremierminister og minister for økonomi og digitalisering, konklusionerne fra det roterende EU-formandskab og henviste bl.a. til uddybningen af Den Økonomiske og Monetære Union, straksbetalinger i banksektoren, reformen af elmarkedet og undertegnelsen af en avanceret handelsaftale med Chile.

Nadia Calviño, der forventes at tiltræde som næste formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) den 1. januar 2024, fremhævede også de punkter, som Den Europæiske Union snart vil være nødt til at sætte på dagsordenen, navnlig i lyset af det forestående valg til Europa-Parlamentet. "Verden gennemgår en massiv forandring, og de tektoniske plader, der blev skabt efter Anden Verdenskrig, flytter sig", sagde hun. "Vi er nødt til at sikre, at EU fortsat slår tonen an i de vigtigste debatter i verden, tackler de største udfordringer og beskytter sine europæiske værdier i denne nye verden."

Under henvisning til det travle semester, der var ved at nå sin slutning, tilføjede hun, at "samarbejdet med andre EU-institutioner og navnlig EØSU er afgørende for dets succes. Min tilstedeværelse er et bevis på den spanske regerings stærke engagement over for arbejdsmarkedets parter, den sociale dialog og civilsamfundet. Vi forsøger at lytte opmærksomt og integrere civilsamfundets holdninger i vores arbejde."(mp) (mp)

I dette nummer:

• Til minde om Jacques Delors, tidligere formand for Kommissionen Hyldest fra Sebastien Maillard, direktør for Jacques Delors-instituttet, og Lorenzo Consoli, EU-korrespondent
• COP28: Civilsamfundet vil presse på for en større indsats for at redde klimaet
• EU-handicapkortet – et skridt i retning af fri bevægelighed for personer med handicap i EU
• EØSU opfordrer til, at den politiske indsats for at udrydde hjemløshed intensiveres

Kære læsere

2024 bliver et forandringernes år, ikke blot i Europa, men i hele verden. Mens vi forbereder os på den største demokratiske begivenhed på vores kontinent – valget til Europa-Parlamentet i juni – vil der blive afholdt nationale valg og præsidentvalg i mere end 50 lande verden over, bl.a. USA. Politiske konstellationer vil ændres, og mange steder vil der blive udstukket en ny kurs.

For EU vil valget til Europa-Parlamentet blive en ægte prøve på borgernes tillid. I de seneste år har vi måttet håndtere udfordringer uden sidestykke, og nu er det borgernes tur til at fortælle os, om EU har bestået prøven. Med bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse som en topprioritet for EU-borgerne forventer jeg ikke, at det bliver helt uden problemer for vores Union. Inflation, jobusikkerhed og en generel mangel på økonomisk stabilitet skaber grobund for frygt og giver næring til populistiske og ekstremistiske narrativer.

Selv om det ikke bliver nemt, kan EU godt vende denne udvikling. Vi er nødt til at begynde at samarbejde med vælgerne, lade dem sige deres mening og give dem mulighed for at blive hørt. På den baggrund er jeg stolt over at kunne annoncere EØSU's første civilsamfundsuge nogensinde (4.-8. marts), hvor borgere fra hele Europa, unge såvel som gamle, kommer til at indgå i en dialog og formulere budskaber til næste hold af EU-ledere i den nye Kommission og i Parlamentet.

EU vil også skulle håndtere nye udfordringer. Den historiske beslutning, der blev truffet for nylig på Det Europæiske Råds møde i december, om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova og samtidig give Georgien status som kandidatland, signalerede en afgørende fase for udvidelsen af EU. Bolden er nu på kandidaternes banehalvdel. De skal gennemføre nødvendige reformer. Men EU's ledere har også forpligtet sig til at gennemføre interne reformer, og konklusionerne herom ventes i løbet af den kommende sommer 2024. Fra EØSU's side fremmer vi sagen gennem en gradvis integration af "medlemmer fra kandidatlande" i vores arbejde. De vil bidrage til udarbejdelsen af vores udtalelser og deltage i plenarforsamlinger. Efter først at have iværksat en indkaldelse er vi nu i færd med at udvælge de nye medlemmer, og deres arbejde vil blive skudt i gang på EØSU's plenarforsamling i næste måned.

Alt dette kommer til at ske under det belgiske EU-formandskabs vagtsomme blik, idet formandskabet har til opgave at afslutte lovgivningssager og samtidig forberede EU på valget til Europa-Parlamentet. For dem, der ikke har set det belgiske formandskabs prioriteter, er det muligt at tune ind på vores plenarforsamling i januar.

Idet vi så småt tager hul på 2024, er det vigtigt at huske på, at forandring ikke er en snubletråd, men en mulighed for at vokse. Det er en chance for at forme narrativer og bringe et stærkere og mere forenet Europa tilbage i kampen.

Oliver Röpke

Formand for EØSU