EØSU støtter bestræbelserne på at udvikle et mere menneskecentreret og fremtidssikret industrielt økosystem. Samtidig opfordrer udvalget til en indgående debat om Industri 5.0 og de sociale og økonomiske konsekvenser.
EØSU støtter bestræbelserne på at udvikle et mere menneskecentreret og fremtidssikret industrielt økosystem. Samtidig opfordrer udvalget til en indgående debat om Industri 5.0 og de sociale og økonomiske konsekvenser.
Industri 5.0 handler om at gøre sociale og miljømæssige spørgsmål til omdrejningspunktet i forretningsprocesser og gå skridtet videre end Industri 4.0, der fokuserede på digitalisering og automatisering. EØSU har for nylig vedtaget en udtalelse med titlen "Industri 5.0 – Hvordan lykkes det?", som slår til lyd for en industrimodel med fokus på mennesker og vores færdigheder og kreativitet.
I Industri 4.0 blev indvirkningen af automatisering på mennesker i vid udstrækning overset, og der blev kun i begrænset omfang taget højde for miljøprioriteter som f.eks. affaldsreduktion, cirkularitet og grøn energi. EØSU understreger, at Industri 5.0 bør afhjælpe disse mangler ved at prioritere demokratiske værdier, social lighed og bæredygtig konkurrenceevne. Giuseppe Guerini, ordfører for udtalelsen om Industri 5.0, hævder, at den digitale omstilling bør bidrage til en "ny aftale om ren industri", hvor menneskelige faktorer og kreativitet spiller en central rolle.
Industri 5.0 bringer mennesket tilbage i centrum for produktionen og betragter menneskers viden og færdigheder som afgørende for at opnå en konkurrencemæssig fordel. Den skaber balance mellem automatisering og menneskelig kreativitet ved at bruge kollaborative robotter til repetitive arbejdsopgaver, hvilket giver arbejdstagerne mulighed for at fokusere på design, planlægning og kundeservice. Dette skift lægger også vægt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og på støtte til dem, der forflyttes på grund af automatisering.
EØSU opfordrer EU-institutionerne til at støtte et fremtidssikret, menneskecentreret industrielt økosystem med udgangspunkt i social retfærdighed og inklusiv konkurrenceevne. EØSU støtter Industri 5.0, men understreger behovet for at definere de økonomiske, sociale og teknologiske virkninger yderligere. Eksisterende EU-politikker såsom den grønne pagt, AI-forordningen og dagsordenen for færdigheder udgør grundlaget for denne vision, men bør ajourføres, så de er på linje med Industri 5.0-principperne.
Hvis Industri 5.0 skal lykkes, skal arbejdsmarkedets parter og arbejdstagerne inddrages på alle niveauer. Denne inklusive tilgang vil fremme et samarbejdsbaseret arbejdsmiljø, der kombinerer menneskelige og maskinbaserede styrker og gør arbejdspladserne mere innovative, engagerende og bæredygtige.(gb)
EØSU afholdt en konference om kulstoffattig brint i Pärnu, Estland, den 12. november. Formålet med konferencen var at drøfte og identificere strategiske foranstaltninger til udvikling af en bæredygtig infrastruktur for brint og derivater heraf med fokus på finansiering og anvendelse.
EØSU afholdt en konference om kulstoffattig brint i Pärnu, Estland, den 12. november. Formålet med konferencen var at drøfte og identificere strategiske foranstaltninger til udvikling af en bæredygtig infrastruktur for brint og derivater heraf med fokus på finansiering og anvendelse.
Under overskriften Offshore Power for E-Fuels: Boosting the New Hydrogen Economy deltog Nederlandenes ambassade i Estland, udviklingscentret i Pärnu distrikt, Metrosert Applied Research Centre, Invest Estonia og Power2X, der udvikler anlæg til fremstilling af e-methanol.
Grøn og kulstoffattig brint er afgørende elementer i vores energiomstilling, og nylige initiativer såsom EU's brintbank har sat fokus på, at der er fremdrift i udviklingen af markeder for bæredygtig brint. Derfor skal EU's og medlemsstaternes politiske beslutningstagere afsætte de nødvendige midler til at realisere disse ambitioner og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, så der kan vedtages effektive strategier.
I en kommentar til dette presserende behov udtalte formand for EØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, Baiba Miltoviča: "En hurtig udrulning af vedvarende brint er afgørende – ikke kun for omstillingen af vores energisystem, men også for Den Europæiske Unions sociale og økonomiske velfærd. Det er imidlertid vigtigt, at vi fordeler vores ressourcer på fornuftig vis. For at opnå størst mulig gennemslagskraft er vi nødt til at prioritere sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, og etablere effektive økologiske og sociale standarder, der sikrer retfærdige og sikre arbejdsvilkår." (mp)
I oktober og november blev der afholdt to fejlslagne globale miljøtopmøder: COP16 – FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og COP29 – FN's klimakonference, der begge fokuserede på den finansiering, som der er akut behov for til naturbeskyttelse og modvirkning af klimaændringer. Vi bad EØSU's repræsentanter på dette års partskonferencer – Peter Schmidt, Diandra Ní Bhuachalla og Arnaud Schwartz – om at forklare, hvad der står på spil, hvis verden ikke reagerer på klimaudfordringen.
I oktober og november blev der afholdt to fejlslagne globale miljøtopmøder: COP16 – FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og COP29 – FN's klimakonference, der begge fokuserede på den finansiering, som der er akut behov for til naturbeskyttelse og modvirkning af klimaændringer. Vi bad EØSU's repræsentanter på dette års partskonferencer – Peter Schmidt, Diandra Ní Bhuachalla og Arnaud Schwartz – om at forklare, hvad der står på spil, hvis verden ikke reagerer på klimaudfordringen.
I en fælles erklæring underskrevet den 14. november opfordrer Baiba Miltoviča, formand for EØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN) og Andres Jaadla, ordfører for Regionsudvalgets (RU's) udtalelse om boliger, EU-institutionerne til at vedtage hasteforanstaltninger, der kan få Den Europæiske Union ud af den aktuelle boligkrise. De glæder sig også over udnævnelsen af en EU-kommissær for energi og boliger, som vil få til opgave at fremlægge den første europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger nogensinde.
I en fælles erklæring underskrevet den 14. november opfordrer Baiba Miltoviča, formand for EØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN) og Andres Jaadla, ordfører for Regionsudvalgets (RU's) udtalelse om boliger, EU-institutionerne til at vedtage hasteforanstaltninger, der kan få Den Europæiske Union ud af den aktuelle boligkrise. De glæder sig også over udnævnelsen af en EU-kommissær for energi og boliger, som vil få til opgave at fremlægge den første europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger nogensinde.
Erklæring om boliger
Vi opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge et årligt EU-topmøde om sociale og økonomisk overkommelige boliger i samarbejde med Europa-Parlamentet, EØSU og RU. Dette årlige EU-topmøde bør samle alle interessenter, der er involveret i gennemførelsen af medlemsstaternes foranstaltninger vedrørende sociale og økonomisk overkommelige boliger, på grundlag af en tilgang på flere niveauer og udveksling af bedste praksis i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Vi støtter planen fra den indstillede kommissær med ansvar for boliger om at oprette en paneuropæisk investeringsplatform for økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger for hurtigst muligt at kunne støtte nationale, regionale og lokale partnerskaber, der skal sætte en stopper for udelukkelse fra boligmarkedet i samarbejde med EØSU og RU.
Vi påpeger, at der skal findes innovative metoder til at fremme offentlige investeringer og mobilisere eksisterende EU-midler, hvis vi skal finde en langsigtet løsning på boligkrisen.
Vi opfordrer EU-institutionerne til at støtte en gennemgribende renovering af beboelsesejendomme på grundlag af diversificeret, langsigtet og innovativ finansiel støtte og sammenhængende retlige rammer, der fokuserer på sårbare befolkningsgrupper samt centrale aktører på stedet, navnlig energifællesskaber og lokale myndigheder.
Vi opfordrer til et tættere samarbejde mellem aktører på forskellige forvaltningsniveauer: medlemsstater, EU-institutioner, civilsamfundsorganisationer samt regionale og lokale myndigheder.
Vi forpligter os til at bidrage til gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i Liègeerklæringen, ved at formidle synspunkter fra civilsamfundsorganisationer og lokale og regionale myndigheder fra hele EU som led i en fælles indsats fra alle EU-institutionerne, der skal løse boligkrisen og styrke den europæiske samhørighed fra alle sider.
Månedens gæst er Andrey Gnyot, belarusisk filmskaber og journalist, som netop er blevet løsladt fra husarrest i Serbien, hvor han i et år er blevet tilbageholdt med henblik på udlevering på grundlag af anklager om økonomisk kriminalitet fremsat af hans eget land. Gennem sin personlige historie beskriver han uafhængige journalisters skæbne i dagens Belarus, hvor selv den mindste kritik af magtudøverne kan medføre, at man bliver stemplet som "fjende af folket" og fængslet på grundlag af falske anklager om økonomisk kriminalitet.
Månedens gæst er Andrey Gnyot, belarusisk filmskaber og journalist, som netop er blevet løsladt fra husarrest i Serbien, hvor han i et år er blevet tilbageholdt med henblik på udlevering på grundlag af anklager om økonomisk kriminalitet fremsat af hans eget land. Gennem sin personlige historie beskriver han uafhængige journalisters skæbne i dagens Belarus, hvor selv den mindste kritik af magtudøverne kan medføre, at man bliver stemplet som "fjende af folket" og fængslet på grundlag af falske anklager om økonomisk kriminalitet.
Vinderen af Connecting EU-fotokonkurrencen 2024 er Martina Cikojević, redaktør og journalist i den kroatiske fagforening for postarbejdere. Hendes foto, Bruxelles Grand Place i måneskin, sikrer hende to dages ophold i Bruxelles under EØSU's civilsamfundsuge i marts 2025.
Vinderen af Connecting EU-fotokonkurrencen 2024 er Martina Cikojević, redaktør og journalist i den kroatiske fagforening for postarbejdere.
Hendes foto, Bruxelles Grand Place i måneskin, sikrer hende to dages ophold i Bruxelles under EØSU's civilsamfundsuge i marts 2025.
Martina Cikojević deltog i dette års Connecting EU-seminar den 17. og 18. oktober i Bruxelles. Seminaret samlede presse- og kommunikationsmedarbejdere samt journalister fra EU's civilsamfundsorganisationer. Med titlen: "Demokratiets bastion: bidrag til, at journalistikken kan overleve og trives" havde seminaret fokus på de hidtil usete udfordringer, som journalister står over for i en verden med kunstig intelligens i hastig udvikling og tiltagende politisk pres.
Deltagerne afholdt også et netværksmøde om, hvordan man får sit budskab igennem, når man arbejder som presse- eller kommunikationsmedarbejder i en tidsalder med Instagram, TikTok og AI. Mødet omfattede to workshops. Fotokonkurrencen var en del af workshoppen om erfaringer med kommunikationsindhold, som blev ledet af kommunikationsspecialist Tom Moylan.
Martina Cikojević sagde, at hendes foto, som forestiller månen, der bryder gennem mørke skyer og lyser nattehimmelen op, også var symbolsk forbundet med emnet for seminaret. "Ingen kan forhindre månen i at skabe lys i mørket. Ingen bør forhindre journalister i at fortælle sandheden for at skabe et bedre, sikrere og mere retfærdigt samfund," sagde hun.
Som vinder af fotokonkurrencen vil Martina Cikojević deltage i EØSU’s anden civilsamfundsuge, som finder sted fra den 17. til den 21. marts i EØSU's bygning i Bruxelles. Årets tema er Styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund.
EØSU's pressekontor ønsker Martina tillykke og takker alle, der har indsendt deres foto.(ll)
"Climate Reporters" er Litauens helt nye agentur for klimanyheder. Det har til formål at tackle klimatrætheden i rapporteringsarbejdet og igen placere klimaændringer øverst på de redaktionelle dagsordener. Som et lysende eksempel på borgerjournalistik kombinerer Climate Reporters kommunikation og klimaaktivisme, så folk bliver bevidste om klimaændringer og for at give moder jord en stemme midt i miljøkrisen.
"Climate Reporters" er Litauens helt nye agentur for klimanyheder. Det har til formål at tackle klimatrætheden i rapporteringsarbejdet og igen placere klimaændringer øverst på de redaktionelle dagsordener. Som et lysende eksempel på borgerjournalistik kombinerer Climate Reporters kommunikation og klimaaktivisme, så folk bliver bevidste om klimaændringer og for at give moder jord en stemme midt i miljøkrisen.
Af Rūta Trainytė
Nyhedsbureauet om klimaemner "Climate Reporters" åbnede i år i Litauen. Det er et initiativ, der forvaltes af ikkestatslige organisationer (NGO'er) og er et eksempel på borgerjournalistik. Nyhedsbureauet har til formål at bistå journalister med at rapportere om forskellige aspekter af miljøkrisen. Agenturets team udarbejder i den forbindelse tekster og sender dem videre til redaktionskontorerne.
Agenturets arbejde udføres af et fællesskab bestående af aktivister. Teksterne redigeres af journalister, specialister inden for PR, repræsentanter for NGO'er, aktivister og videnskabsfolk – kort sagt folk, der interesserer sig for hvad der sker og ønsker at se samfundsmæssige forandringer. De udgør også bestyrelsen i "Climate Reporters". Bestyrelsen sikrer, at det nye initiativ er pålideligt.
"Climate Reporters" er ikke nye i kommunikationsverdenen. Bureauet har allerede meget stor erfaring med public relations, redigering, oprettelse og vedligeholdelse af webportaler. Vi er heller ikke nybegyndere, når det kommer til klimaspørgsmål. Det var sådan, idéen opstod. Vi laver det, vi er bedst til og kombinerer det med klimaaktivisme. Vi giver moder jord en stemme midt i den miljøkrise, vi står i.
Vi er naturligvis i kontakt med journalister. Den fremherskende tendens på redaktionskontorerne er den overbevisning, at klimanyheder ikke interesserer offentligheden og ikke genererer klik. De undgår at udgive artikler med overskrifter, der indeholder udtrykkene "klimaændringer" eller "klimakrise". Hvad ligger der i en fornægtelse af klimakrisen? Er det en måde, hvorpå man beskytter samfundet mod dårlige nyheder og frygt?
Det er måske ikke så slemt. Redaktionskontorerne oversvømmes hver eneste dag af en kæmpe mængde nyheder, som rent fysisk er vanskelig at bearbejde, selv uden at fremstille klimarelaterede nyheder. Man skal kunne sætte sig ind i emnet. Der er her, vi kommer ind i billedet. Næste fase, som "Climate Reporters" bevæger sig ind i, er at uddanne journalister. Vi kan konstatere, at journalister er nødt til at sætte sig grundigt ind i emnet for at undgå grønvaskning.
En anden idé er at undervise visse grupper om klimaændringer på en spændende måde. Frem for alt ønsker vi at nå ud til de unge, og vi har indset, at humor fungerer godt i forhold til dem. Vi er endnu ikke sikre på, hvordan dette kommer til at se ud i fremtiden, men vores tanker bevæger sig allerede i den retning.
Nyhedsbureauet har været i gang i godt og vel seks måneder. Vores egne erfaringer fortæller os, at vi skal være tålmodige. Vi holder ikke op med helt bevidst at banke på dørene ind til redaktionskontorerne og vise vore nye emner frem. Vores tekster offentliggøres allerede på større litauiske nyhedsportaler, og vi bliver inviteret til at deltage i radioudsendelser.
For at sikre, at vores redaktionelle arbejde er af høj kvalitet, er det meget vigtigt, at vi modtager stor opbakning fra litauiske miljøorganisationer, at vores organisationer er medlemmer af internationale NGO-netværk, at vores medlemmer deltager i arbejdsgrupper på EU-plan, og at de repræsenterer Litauen i EØSU. Det giver os mulighed for at udvide vores vifte af emner og holde os ajour med aktuelle sager.
Vores forbindelse til EØSU går videre end det faktum, at en af initiativtagerne til projektet, Kęstutis Kupšys, er medlem af udvalget. EØSU's medlemmer kan udveksle relevante erfaringer fra deres forskellige lande og på den måde berige de klimanyheder, som "Climate Reporters" udsender. I den forbindelse talte vi for nylig med det franske EØSU-medlem Arnaud Schwartz i tilknytning til COP16-verdenstopmødet om biodiversitet. Den indsigt, han delagtiggjorde os i direkte fra Cali, førte til en artikel om "Climate Reporters". Hans tanker vandt hurtigt genklang i de litauiske medier. Denne model, hvor EØSU-medlemmernes ekspertise anvendes til effektivt at formidle globale nyheder til det lokale publikum, har vist sit værd. Vi vil derfor også benytte os af den model fremover.
Rūta Trainytė er redaktør på klimanyhedsbureauet "Climate Reporters". Agenturet er en del af det statsfinansierede ŽALINK-projekt. Projektet, som forvaltes af forbrugeralliancen, platformen for udviklingssamarbejde og NGO'en "Circular Economy", finansieres af klimaændringsprogrammet fra miljøprojektstyringsagenturet i Republikken Litauens miljøministerium.
I oktober vedtog EØSU en udtalelse, hvori det foreslår en grundlæggende nytænkning af, hvordan EU's finanser fungerer. Udvalget opfordrede til større gennemsigtighed og større borgerdeltagelse i hele EU, hvilket vil styrke demokratiet og offentlighedens tillid.
I oktober vedtog EØSU en udtalelse, hvori det foreslår en grundlæggende nytænkning af, hvordan EU's finanser fungerer. Udvalget opfordrede til større gennemsigtighed og større borgerdeltagelse i hele EU, hvilket vil styrke demokratiet og offentlighedens tillid.
For at opnå dette anbefalede EØSU, at der udvikles en fælles ramme for finanspolitisk gennemsigtighed, der inddrager borgerne i budgetlægningsprocesserne og skaber digitale værktøjer til klarere budgetoplysninger.
"Forestil jer, at man kan spore hver eneste euro, der finansieres af EU – lige fra Bruxelles via de nationale regeringer og helt ned på jeres lokalsamfundsniveau", sagde ordføreren for udtalelsen, Elena Calistru.
EØSU mener, at en fælles ramme for finanspolitisk gennemsigtighed vil fastsætte klare og konsekvente standarder for alle EU-finansierede programmer og sikre ensartet rapportering og let adgang til finansielle data på tværs af medlemsstaterne. Der vil være fokus på at fremme bedste praksis frem for at indføre nye regler.
Deltagelsesbaseret budgetlægning vil give borgerne mulighed for at få direkte indflydelse på beslutninger om offentlige udgifter, navnlig på lokalt plan, samtidig med at der indarbejdes deltagelsesbaserede elementer i budgetlægningsprocesserne på EU-plan.
EØSU efterlyste en fælles brugervenlig digital platform, der leverer budgetoplysninger i realtid og giver klare visualiseringer og indsigt i, hvordan der skabes resultater med EU-midler. Dette vil øge offentlighedens forståelse for og engagement i finansielle oplysninger.
EØSU understregede også betydningen af at øge offentlighedens bevidsthed, sikre stærkere tilsyn og tilpasse den finansielle praksis til EU-mål som f.eks. samhørighed og bæredygtighed for at fremme samarbejde og ansvarlighed.
"EU's finanser handler ikke kun om tal. De handler også om tillid og demokrati og om at få EU til at fungere for borgerne", konkluderede Elena Calistru. (tk)
Mod et lovgivningsforslag om en retfærdig omstilling og politiske EU-værktøjer, der fremmer en mere social europæisk grøn pagt
