Den 26. maj deltog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i den 44. udgave af Bruxelles 20km-løbet, der i år slog ny rekord med 45.330 løbere på startlinjen. EØSU var en del af det interinstitutionelle team Running for Europe, som under sloganet "Brug din stemme" løb for at minde borgerne om at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Laurenţiu Plosceanu, satte sammen med repræsentanter for Kommissionen og Europa-Parlamentet løbet i gang. Alex Kibet fra Kenya kom som hurtigste mand i mål i tiden 59 minutter og 57 sekunder, mens belgiske Sophie Hardy blev hurtigste kvinde i tiden 1 time, 10 minutter og 56 sekunder.