The EESC issues between 160 and 190 opinions, evaluation and information reports a year.
It also organises several annual initiatives and events with a focus on civil society and citizens’ participation such as the Civil Society Prize, the Civil Society Days, the Your Europe, Your Say youth plenary and the ECI Day.
Here you can find news and information about the EESC'swork, including its social media accounts, the EESC Info newsletter, photo galleries and videos.
The EESC brings together representatives from all areas of organised civil society, who give their independent advice on EU policies and legislation. The EESC's326 Members are organised into three groups: Employers, Workers and Various Interests.
The EESC has six sections, specialising in concrete topics of relevance to the citizens of the European Union, ranging from social to economic affairs, energy, environment, external relations or the internal market.
Af Lorenza Campagnolo, forskningskoordinator, og CMCC-teamet, der er involveret i denne studie
Studien omKlimaændringernes omkostninger for husholdninger og familier i EU var en god lejlighed til at kaste lys over, hvordan de omkostninger, der er forbundet med tilpasningsforanstaltninger, modvirkningspolitikker og virkningerne af klimaændringerne, påvirker husholdningerne i EU afhængigt af, hvilken region de befinder sig i, og deres socioøkonomiske karakteristika. Studien anerkender, at litteraturen er mangelfuld uden nogen bred vurdering af omkostningerne ved klimaændringer med fokus på EU's husholdninger.
Af Lorenza Campagnolo, forskningskoordinator, og CMCC-teamet, der er involveret i denne studie
Studien omKlimaændringernes omkostninger for husholdninger og familier i EU var en god lejlighed til at kaste lys over, hvordan de omkostninger, der er forbundet med tilpasningsforanstaltninger, modvirkningspolitikker og virkningerne af klimaændringerne, påvirker husholdningerne i EU afhængigt af, hvilken region de befinder sig i, og deres socioøkonomiske karakteristika. Studien anerkender, at litteraturen er mangelfuld uden nogen bred vurdering af omkostningerne ved klimaændringer med fokus på EU's husholdninger.
Den foreslår også nye metoder og resultater, der kombinerer Eurostats oplysninger om husstandsindkomst og -udgifter, klimarelaterede farer samt modelleringsværktøjer. Vores studie undersøger såvel tab af husstandsindkomst og klimarelaterede udgifter som en direkte følge af virkningerne af klimaændringer eller tilpasningsbehov.
Klimaændringerne vil få forskellige konsekvenser for forskellige regioner og socioøkonomiske grupper i EU i 2050. I et moderat klimaændringsscenarie vil der sandsynligvis ske stigninger i husholdningernes udgifter til sundhed i de nordlige og sydlige dele af EU, i udgifter til fødevare i de østlige, vestlige og sydlige områder, i udgifter til el i alle regioner og til forsikring især i den nordlige del. Denne udgiftsstigning vil lægge en tung byrde på de fattigere husholdninger, som i mindre grad vil være i stand til at diversificere forbruget og have begrænset tilpasningsevne. Samtidig vil der opstå tab af arbejdsindkomster i den sydlige del af EU, og det samlede indkomsttab vil være udbredt i alle regioner.
Der vil være negative og regressive følger (større pres på fattigere husholdninger end på rigere husholdninger) på en lang række udgifter til varer/tjenester og indtægtskilder, navnlig i den sydlige del af EU (sundheds-, el- og forsikringsudgifter og den samlede arbejdsindkomst), men også marginalt i østlige (fødevareudgifter) og nordlige regioner (el- og forsikringsudgifter). Klimaændringerne vil sandsynligvis øge antallet af mennesker i EU, der er truet af fattigdom. Scenarier for modvirkning af klimaændringer vil sandsynligvis mindske dette og fremme en hurtigere lønvækst for lavtuddannet arbejdskraft sammenlignet med højt kvalificeret arbejdskraft.
De vigtigste anbefalinger til de politiske beslutningstagere er at prioritere regioner, som det er tilfældet i de sydlige dele af EU, som oplever negative konsekvenser for husholdningerne og samtidig tilbagegang, samt at styrke indkomststøtteforanstaltningerne og skræddersy dem til de mest sårbare dele af befolkningen i disse regioner. Klimaændringernes multisektorielle karakter kræver desuden horisontal politisk integration for at gøre politikudformningen mere effektiv.
Studien, som blev gennemført af CMCC efter anmodning fra gruppen af civilsamfundsorganisationer, og resuméet heraf kan downloades fra EØSU's hjemmeside.