11-årige Jan Štuka fra Zagreb i Kroatien har rygmarvsbrok og kan kun gå ved hjælp af bøjler og en rollator, men det hindrer ham ikke i at være en dygtig sportsudøver. Jan vandt prisen for bedste unge kroatiske para-basketballspiller i 2023. Han har også konkurreret i svømning og dyrker nu langrend. I sin fritid spiller han fodbold med sine venner, hvor han scorer mål med hænderne. Vi har talt med Jan og hans mor, Jasmina Bogdanović, om idrætsmulighederne for børn med handicap, og de forklarede os, hvorfor det er vigtigt så vidt muligt ikke at behandle dem som personer med særlige behov.
11-årige Jan Štuka fra Zagreb i Kroatien har rygmarvsbrok og kan kun gå ved hjælp af bøjler og en rollator, men det hindrer ham ikke i at være en dygtig sportsudøver. Jan vandt prisen for bedste unge kroatiske para-basketballspiller i 2023. Han har også konkurreret i svømning og dyrker nu langrend. I sin fritid spiller han fodbold med sine venner, hvor han scorer mål med hænderne. Vi har talt med Jan og hans mor, Jasmina Bogdanović, om sportsmulighederne for børn med handicap, og de forklarede os, hvorfor det er vigtigt så vidt muligt ikke at behandle dem som personer med særlige behov.
JAN:
Hvornår begyndte du at dyrke idræt, og hvilke sportsgrene har du dyrket indtil videre?
Jeg begyndte at gå til svømning, da jeg var to år. Da jeg var fire skiftede jeg til handicapsvømmeklubben Natator, hvor jeg lærte alle svømmeteknikkerne og deltog i en række konkurrencer. Jeg stoppede, da jeg var 11, fordi det begyndte at kede mig lidt.
Som otteårig begyndte jeg til handicaplangrend og kørestolsbasketball. Jeg dyrker stadig begge dele, og de er nu mine foretrukne idrætsgrene.
Jeg har også prøvet bjergklatring et par gange, hvilket var sjovt, men jeg har ikke tid til også at gå til det. En enkelt sommer prøvede jeg også at gå til Krav Maga. Det var rigtig godt, og det kunne jeg godt tænke mig på et tidspunkt at gå til engang imellem.
Hvilke priser har du vundet, og hvilke af dem betyder mest for dig?
Jeg har vundet mange priser med basketballklubben, og den, jeg er mest glad for, er prisen for bedste unge paraatlet 2023 i min kategori, som uddeles af Zagreb parasportsforbund.
Hvordan ser din dag ud, når du har træning? Hvor meget træner du normalt om ugen?
Jeg tager i skole om morgenen. Efter skole laver jeg først mine lektier og mødes med mine venner, og om aftenen går jeg til træning. Indtil nu har jeg trænet skiløb på kunstbane én gang om ugen, basketball én gang om ugen og svømning en til to gange om ugen. Fra dette skoleår stopper jeg med svømning og sætter skitræningen op til to-tre gange om ugen.
Om vinteren tager jeg også på skilejre i Planica i Slovenien og til nogle af de østrigske skisportssteder. Jeg kan godt lide disse lejre, da mine venner også tager af sted. På den måde har vi ud over at træne også en god mulighed for at komme hinanden ved.
Med basketball deltager vi nogle gange i kampe i andre byer rundt om i Kroatien. Sidste efterår var vi også i Rom, hvor vi spillede kamp mod Lazios basketballteam.
Er der nogen mandlige eller kvindelige idrætsudøvere, du ser op til? Kunne du godt tænke dig engang at deltage i en større international sportsbegivenhed?
Mit største idol var engang Luka Modrić, men i øjeblikket har jeg ikke noget idol, så der er ikke nogen bestemt, jeg følger.
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at deltage i internationale sportsbegivenheder...forhåbentlig både i basketball og skiløb.
JASMINA:
Hvor meget opmærksomhed er der på idræt for børn med handicap i Kroatien?
Som forælder forekommer det mig, at der bestemt er stor opmærksomhed på det. Men desværre får forældrene sjældent tilstrækkelig information om mulighederne, og klubberne søger med lys og lygte efter nye medlemmer. Jeg synes det er ærgerligt, at det er sådan. Situationen er selvfølgelig meget bedre i de større byer.
Har børn med et handicap tilstrækkeligt med muligheder og incitamenter til at dyrke idræt, eller kræver det en stor indsats af forældrene?
Der er muligheder og incitamenter for børn... hvis de og deres forældre ønsker det. Som sagt informeres forældrene ikke særligt godt, og nogle af dem ønsker enten ikke flere forpligtelser eller er bange for, at deres barn kommer til skade ved at dyrke sport... Det er en skam, at de tænker sådan. Det er desuden gratis for personer med handicap at dyrke idræt, og det er efter min mening meget stimulerende for både deres fysiske og mentale helbred og især for deres sociale integration. Jeg synes ikke, at det kræver en større indsats af forældrene, end af forældre til raske børn i samme aldersgruppe. Der er selvfølgelig undtagelser forbundet med bestemte diagnoser: F.eks. skal Jan stadig ledsages af en af os, når han tager på skilejr eller til udekampe, men når han blive ældre, får han formentlig mindre brug for vores hjælp, og det bliver forhåbentlig op til os selv, om vi vil tage med. Målet er at blive selvstændig på alle områder. Han træner regelmæssigt uden vores hjælp.
Er der noget, du gerne vil tilføje, som forælder til et barn med særlige behov?
Det er vigtigt så vidt muligt at undgå at behandle barnet som et med særlige behov samt at inddrage barnet i de daglige aktiviteter alt efter alder og evner, så det også kommer til at opfatte sig selv på lige fod med andre børn. På den måde får barnet en opfattelse af sig selv som værende et helt almindeligt barn, der gør nogle ting "en lille smule anderledes", men som gør det hele alligevel! Jan cykler på trehjulet cykel i stedet for tohjulet, han svømmer og dykker som alle sine jævnaldrende, men bruger sine ben mindre eller slet ikke, han spiller fodbold med holdet, men han skyder til måls med hånden. "Vi kan alt, men måske gør vi nogle ting lidt anderledes" - hvis de accepterer sig selv på den måde, vil andre gøre det samme.
Jan Štuka på 11 år kommer fra Zagreb og går i øjeblikket i femte klasse. Han har været medlem af svømmeklubben Natator og er nu medlem af KKI Zagreb (kørestolsbasketball) og skiklubben for personer med handicap Monoski Zagreb, hvor han jævnligt træner langrend for personer med handicap.
Jasmina Bogdanović har en uddannelse i design fra fakultetet for arkitektur på designskolen i Zagreb. Hun har i 20 år arbejdet med marketing. I øjeblikket er hun på deltid og arbejder hjemmefra i et mindre grafisk studie, hvilket giver hende mulighed for at tage med Jan på skilejr og til andre af hans sportsarrangementer. Hun elsker også at cykler og tager altid cyklen, uanset hvor hun skal hen.
For de næsten 500 ukrainske atleter, som er blevet dræbt i den russiske angrebskrig mod deres land, vil drømmen om at komme til OL eller nogen anden sportskonkurrence nu aldrig gå i opfyldelse. For at de ikke skal blive glemt, fortæller den ukrainske NGO "BRAND UKRAINE" den tragiske historie om seks afdøde atleter, som de ved hjælp af kunstig intelligens vækker til live igen, om end blot for et kort øjeblik. Vi har talt med Tim Makarov, leder af Digital & Content hos BRAND UKRAINE, som fortalte os, at det overordnede mål med projektet, som blev fremvist ved legene i Paris, er at få folk til at stoppe op og tænke over værdien af et menneskeliv.
For de næsten 500 ukrainske atleter, som er blevet dræbt i den russiske angrebskrig mod deres land, vil drømmen om at komme til OL eller nogen anden sportskonkurrence nu aldrig gå i opfyldelse. For at de ikke skal blive glemt, fortæller den ukrainske NGO "BRAND UKRAINE" den tragiske historie om seks afdøde atleter, som de ved hjælp af kunstig intelligens vækker til live igen, om end blot for et kort øjeblik. Vi talte med Tim Makarov, leder af Digital & Content hos BRAND UKRAINE, som fortalte os, at det overordnede mål med projektet, som blev præsenteret ved legene i Paris, er at få folk til at stoppe op og tænke over værdien af et menneskeliv.
Hvordan opstod idéen til projektet?
Idéen opstod i det berlinske agentur BBDO. De kom med et overordnet koncept, en idé, der gik ud på at vise den tragiske historie om de ukrainske atleter, som nu ikke kunne komme til OL. De præsenterede konceptet for os, hvorefter vi udviklede idéen og udvidede kredsen af partnere ved at skabe kontakt mellem det ukrainske ungdoms- og sportsministerium og udenrigsministerium og Ukraines præsidents kabinet. Vi arbejdede sammen om projektets endelige udformning, mens BBDO stod for den tekniske del. Vi udarbejdede en kommunikationsstrategi, tog os af formidlingen af indhold og ydede juridisk støtte. Projektet blev præsenteret på Ukraines officielle hjemsted i Paris, Volia House, og involverede også influencere.
Hvor svært var det at indsamle historier og lave videoerne? Hvilke teknikker brugte I til at "genoplive" hovedpersonerne?
Selve idéen var helt enkel og klar – at fortælle historien om de ukrainske atleter, der på tragisk vis har mistet livet, og skabe deres digitale avatarer. Det har været en kæmpestor opgave at løse. Vi har brugt taleoptagelser, som vi har digitaliseret, samt arkivfotos og videomateriale, som vi alt sammen har bearbejdet ved hjælp af kunstig intelligens. Målet var at skabe en meget menneskelignende digital kopi af personen for at indgyde en utryg følelse af, at det er virkeligt og uvirkeligt på én og samme tid. Dét var idéen bag. Atleternes historier, som i sig selv gør stort indtryk, fremstod ved brugen af AI-teknologi endnu stærkere og lod ingen uberørt. Jeg skal ærligt indrømme, at dette projekt var lige på kanten. Da vi drøftede det, var vi bange for ikke at blive forstået, at folk ikke ville se den blotlæggelse, forsvarsløshed, smerte og fortvivlelse, som vi lagde i de døde atleters ord under den urovækkende overflade. Projektet handler om noget ganske simpelt – om folk, der oprigtigt elsker deres land, og som ønsker at leve og lykkes, men som bliver ofre for omstændighederne, når der pludselig sættes en stopper for deres drømme, planer og liv. Men de bør ikke gå i glemmebogen. Hver handling har sin pris, og den måles ofte i menneskeliv og -skæbner.
Det må have været meget smertefuldt for de dræbte atleters familier at deltage i projektet og se videoerne. Hvilken feedback fik du fra dem efterfølgende?
Sådan et projekt kan naturligvis kun blive til noget med samtykke fra de nærmeste pårørende. Denne del er meget vigtig: Vi viste, forklarede og demonstrerede, hvad vi havde tænkt os at gøre. Der var mange historier med i den oprindelige bruttoliste, men i sidste ende udvalgte vi seks af dem. Det krævede flere ugers vanskelige forhandlinger. Men da vi viste forældrene det endelige resultat, kunne de ikke holde tårerne tilbage. De sagde: "Tak for jeres fantastiske arbejde. Det er med til at holde mindet om vores børn i live." Så vidt jeg ved, har ingen af dem fortrudt deres deltagelse. Først efter at alle de nødvendige juridiske dokumenter var underskrevet, fik projektet grønt lys. Alt var klar til OL, og i to uger rejste vi rundt for at vise og levendegøre seks historier ud over det sædvanlige. Vi forventede ikke at få så stor en succes – modtagelsen af projektet oversteg alle forventninger. Men måske er det ikke så overraskende, for i en moderne verden præget af global kommunikation vækker virkelige historier komplekse og modstridende følelser i os.
Hvad er det overordnede budskab med projektet – hvad håber du, at seerne vil tage med sig hjem efter at have set videoerne?
På BRAND UKRAINE har vi sat os for at fortælle sandheden om Ukraine og landets virkelighed under de forhold, som følger af den russiske aggression. Til det formål bruger vi menneskelige historier. De formidler nemlig bedst vores smerte, stolthed, vilje, sejre og tab, kort sagt hvad der gør os til mennesker og til en stærk og modig nation. Dette er vores mission. Vi vil ikke kun tale om Ukraine, men gøre landet til et kærlighedssymbol for hele verden. Vi arbejder på at kunne skabe flere sådanne projekter med et stærkt budskab, som rører folks hjerter og får dem til at stoppe op og tænke over værdien af et menneskeliv.
Videoer og fotos fra projektet kan ses her og på Instagram:
Tim Makarov er leder af Content & Digital hos BRAND UKRAINE. Han har 20 års erfaring inden for journalistik, markedsføring og digital kommunikation. Det, der driver ham, er at fortælle historier og skabe projekter, som gør verden til et bedre sted.
Hollands øjenforening (Oogvereniging) har med hjælp fra European Blind Union's (EBU's) netværk lanceret initiativet om idræt og tilgængelighed (Sport Accessibility initiative), som har til formål at tilbyde praktiske løsninger på, hvordan man kan fjerne barrierer, der hindrer blinde og svagsynede i at melde sig ind i idrætsklubber og -foreninger i EU. Handicapaktivist og frivillig for Oogvereniging og EBU, Peter van Bleijswijk, fortæller os alt om dette banebrydende samarbejdsprojekt, som lægger grunden for ægte inklusiv idræt. Du kan hjælpe os ved at besvare spørgeundersøgelsenom idræt, rekreative aktiviteter og tilgængelighed for synshæmmede i din del af Europa.
Hollands øjenforening (Oogvereniging) har med hjælp fra European Blind Union's (EBU's) netværk lanceret initiativet om idræt og tilgængelighed (Sport Accessibility initiative), som har til formål at tilbyde praktiske løsninger på, hvordan man kan fjerne barrierer, der hindrer blinde og svagsynede i at melde sig ind i idrætsklubber og -foreninger i EU. Handicapaktivist og frivillig for Oogvereniging og EBU, Peter van Bleijswijk, fortæller os alt om dette banebrydende samarbejdsprojekt, som lægger grunden for ægte inklusiv idræt. Du kan hjælpe os ved at besvare spørgeundersøgelsenom idræt, rekreative aktiviteter og tilgængelighed for synshæmmede i din del af Europa.
Af Peter van Bleijswijk
I jagten på ægte inklusion inden for idræt er initiativet om idræt og tilgængelighed (Sport Accessibility initiative) fra Holland banebrydende, idet det fokuserer på de unikke udfordringer, som blinde og svagsynede står over for. Dette fremsynede projekt har til formål at sætte ind over for og nedbryde barrierer, som forhindrer synshæmmede i at deltage fuldt ud i idræt og fysiske aktiviteter i idrætsklubber og -foreninger.
Projektet bygger på en indgående forståelse af de hindringer, disse personer støder på. Efter omfattende forskning og tidligere eksperimenter er der inden for rammerne af Sport Accessibility-initiativet blevet identificeret 10 store barrierer, som omfatter adgang til særlig træning, følordninger, fysisk adgang til sportsfaciliteter og transportspørgsmål. Det er barrierer, som ofte overses, men som spiller en vigtig rolle med hensyn til at forhindre synshæmmede i at få gavn af fordelene ved sport.
For at tage livtag med disse udfordringer har initiativet indført begrebet ‘Sport Proeftuinen’, eller "idrætslaboratorier". Disse laboratorier oprettes i eksisterende idrætsklubber eller ved at indgå partnerskaber med idrætsudbydere, hvorved des skaber et virkelighedstro miljø, hvor man kan afprøve potentielle løsninger. For hver enkelt identificeret barriere foreslås der tre forskellige løsninger, som også testes. Den mest effektive løsning afpudses efterfølgende og testes derefter flere gange for at sikre, at den er praktisk gennemførlig og effektiv.
Resultaterne af disse eksperimenter samles i en "digital idrætsplan", en samlet vejledning, der vil blive stillet til rådighed for idrætsklubber, udbydere og kommuner. Planen skal fungere som en ressource til at forbedre adgangen til og inklusionen inden for idræt samt komme med praktiske løsninger, der kan gennemføres i forskellige miljøer.
Ambitionen med projektet er ikke begrænset til Holland. For nylig henvendte Sport Accessibility-initiativet sig til europæiske partnere, herunder EBU, for at få indsigt i og indsamle bedste praksis fra forskellige lande. Initiativet er blevet mødt med entusiasme, og en lang række organisationer og lande har udtrykt ønske om at deltage i det. Dette europæiske samarbejde har til formål at forbedre adgangen til og inklusionen inden for idræt på et bredere plan og sikre, at synshæmmede personer på hele kontinentet kan få gavn af indsatsen.
Sport Accessibility-initiativets styrke ligger i dets samarbejdsbaserede tilgang. Projektet støttes af en koalition af lokale myndigheder, Hollands øjenforening, Knowledge Centre for Sport and Physical Activity, den hollandske atletikunion og andre organisationer, der arbejder for at fremme inklusivitet. Ved at samle disse forskellige partnere mobiliserer initiativet en bred vifte af ekspertise og ressourcer til at skabe bæredygtige og virkningsfulde løsninger.
Idet projektet fortsat tager fart, efterlyser Sport Accessibility-initiativet yderligere deltagelse blandt europæiske uddannelsesinstitutioner og organisationer, der arbejder for øjensundhed. Teamet ser dette som et afgørende skridt for at fremme en ægte inklusiv idrætskultur i hele Europa, hvor alle – uanset hvor godt de ser – kan deltage i og nyde idræt.
Initiativet om idræt og tilgængelighed er mere end blot et projekt. Det er en bevægelse hen imod en fremtid, hvor ingen efterlades på sidelinjen. Gennem den fælles indsats fra særlige partnere rundt omkring i Europa har initiativet til formål at skabe en varig effekt på adgangen til idræt og bane vejen for et mere inklusivt og retfærdigt miljø for alle.
Hvis du er interesseret i at komme med på denne transformative rejse eller lære mere, opfordrer Sport Accessibility-initiativet dig til at engagere dig og være med til at sikre, at alle har mulighed for at opleve glæderne og fordelene ved idræt. Du kan hjælpe ved at udfylde spørgeundersøgelsen om adgang til idræt og fritidsaktiviteter for blinde og svagsynede i din by eller region, senest den 27. september.
Peter van Bleijswijk er tidligere direktør for innovation, facility management og IKT og har været leder af både profit- og nonprofitorganisationer. I de senere år har Peter van Bleijswijk haft fokus på at slå til lyd for kundeinteresser. Han engagerer sig aktivt i inklusion og forbedring af adgangen til idræt for blinde og svagsynede. Desuden arbejder han som frivillig for Hollands øjenforening og EBU og er aktivt involveret i de arbejdsgrupper, der samarbejder med lokale og nationale myndigheder. Hans arbejde er dybt forankret i forbedring af livskvaliteten og skabelse af lige muligheder for udsatte grupper i samfundet.
Grøn brint er en af byggestenene i vores energiomstilling, og en hurtig udrulning heraf er derfor af stor betydning for det fremtidige energisystem samt for økonomien og den sociale trivsel i EU.
Grøn brint er en af byggestenene i vores energiomstilling, og en hurtig udrulning heraf er derfor af stor betydning for det fremtidige energisystem samt for økonomien og den sociale trivsel i EU.
Ikke desto mindre er der en række udfordringer forbundet med etableringen af forsyning, efterspørgsel, infrastruktur og produktion, når det kommer til brint. Anvendelse af brint er både dyr og afhængig af passende rammebetingelser. På den ene side skal vi målrette anvendelsen af brint til de sektorer, der er vanskelige at elektrificere, og som et energilagringsmedium. På den anden side skal vi sørge for, at der skabes de rette betingelser for en hurtig og effektiv udvidelse af brintinfrastrukturen.
Her er især tre punkter af afgørende betydning:
Der skal sikres den nødvendige finansiering. Etableringen af transportinfrastruktur vil være forbundet med betydelige omkostninger, og EØSU understreger derfor, at effektiv ressourceallokering er vigtig. Dette kræver intelligent og integreret planlægning, herunder på tværs af grænserne, og en reguleringsordning, der gør det muligt at foretage de nødvendige investeringer i infrastrukturen, og som samtidig fremmer den miljømæssige bæredygtighed af energisystemet som helhed og beskytter brugerne af nettet mod uforholdsmæssigt høje netafgifter. Samtidig giver det sig selv, at det er nødvendigt at undgå yderligere byrder i form af krydssubsidiering af brintnet fra gasnetbrugeres side. Det er især vigtigt, da de fremtidige brugere af brintnetinfrastrukturen adskiller sig betydeligt fra gasnetbrugerne i dag. Det er derfor vigtigt i videst muligt omfang at anvende princippet om, at brugeren betaler, og dermed sikre, at brintinfrastrukturen primært finansieres af brugerne af denne infrastruktur.
Der skal ud over finansiering også sikres den nødvendige arbejdsstyrke til udvidelsen og produktionen, og ud over skabelsen af nye kvalitetsjob er omfordelingen af eksisterende arbejdstagere yderst vigtig. Det vil sige, at nuværende arbejdstagere skal uddannes, efteruddannes og opkvalificeres på passende vis, og arbejdsstyrken skal fastholdes ved hjælp af gode arbejdsvilkår. Netoperatørerne skal f.eks. være bundet af de sædvanlige kollektive overenskomster, og arbejdsvilkårene skal forbedres for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. EØSU opfordrer derfor til en effektiv og resultatorienteret social dialog i gassektoren på både europæisk og nationalt plan.
Der skal sikres en ensartet, sporbar og obligatorisk certificering af produceret brint gennem en central EU-ordning. Certificeringsordninger bør ikke blot være en garanti for miljøkriterier, men også for sociale standarder. Disse skal omfatte retfærdige og sikre arbejdsvilkår og overholdelse af arbejdstagerrettigheder, sociale rettigheder og fagforeningsrettigheder
EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at revidere brintstrategien, som med rette er blevet kritiseret af Den Europæiske Revisionsret. Det skal i samarbejde med civilsamfundet på nationalt og europæisk plan sikres, at der udarbejdes en samlet strategi, der tager højde for certificering, finansiering, behov for arbejdskraft, promovering og forbrugerbeskyttelse. Først da vil fremtiden for den europæiske brintindustri se lys ud.
Månedens gæst er den tredobbelte olympiske guldmedaljevinder og tidligere græske vægtløfter Pyrros Dimas, som fortalte os, hvad han ville holde øje med, når han så De Olympiske Lege. Selv om OL på mange måder har ændret sig med tiden, er de olympiske principper stadig de samme, som de altid har været.
Månedens gæst er den tredobbelte olympiske guldmedaljevinder og tidligere græske vægtløfter Pyrros Dimas, som fortalte os, hvad han ville holde øje med, når han så De Olympiske Lege. Selv om OL på mange måder har ændret sig med tiden, er de olympiske principper stadig de samme, som de altid har været.
Pyrros Dimas er næstformand for det internationale vægtløftningsforbund og træner for det amerikanske landshold. Han har vundet tre olympiske guldmedaljer og en bronzemedalje. Han har været medlem af det græske parlament og formand for det græske vægtløftningsforbund.
Er du klar til at tage på en rejse, der kan gøre dig til en mere informeret, engageret og aktiv europæisk borger? Uanset om du er studerende, en ung fagperson eller et aktivt medlem af lokalsamfundet, er EØSU's europæiske demokratipas din mulighed for at udøve dine borgerrettigheder til fulde.
Er du klar til at tage på en rejse, der kan gøre dig til en mere informeret, engageret og aktiv europæisk borger? Uanset om du er studerende, en ung fagperson eller et aktivt medlem af lokalsamfundet, er EØSU's europæiske demokratipas din mulighed for at udøve dine borgerrettigheder til fulde.
Passet omfatter faktablade, baggrundsinformation og vejledninger til alle dele af det moderne europæiske demokrati, herunder en oversigt over deltagelsesressourcer og en detaljeret håndbog om det europæiske borgerinitiativ.
Er du interesseret i den nye udgave (2023-2024) af brochuren om det europæiske demokratipas? Skriv til os, så sender vi den til dig – den er nu tilgængelig på alle 24 EU-sprog.
Du kan også se den interaktive version online på engelsk, fransk og tysk (flere sprog tilføjes gradvist) og træde inde i en verden, hvor din stemme virkelig betyder noget! (ep)
Der er en tendens til i alt for høj grad at udpege visse hændelser som skelsættende øjeblikke og århundredets begivenhed, hvilket fører til et overforbrug af dette udtryk. Ikke desto mindre befinder vi os lige nu, hvor den nye Kommission er ved at blive dannet, i et sådant skelsættende øjeblik: den yderste højrefløj er i fremgang, og utilfredsheden breder sig i hele EU, krigen i Ukraine raser, og i Gaza er der risiko for, at konflikten udvikler sig til en åben regional krig.
Der er en tendens til i alt for høj grad at udpege visse hændelser som skelsættende øjeblikke og århundredets begivenhed, hvilket fører til et overforbrug af dette udtryk. Ikke desto mindre befinder vi os lige nu, hvor den nye Kommission er ved at blive dannet, i et sådant skelsættende øjeblik: den yderste højrefløj er i fremgang, og utilfredsheden breder sig i hele EU, krigen i Ukraine raser, og i Gaza er der risiko for, at konflikten udvikler sig til en åben regional krig.
Terningen er endnu ikke kastet på den anden side af Atlanten, men de stigende toldsatser og den voksende handelskrig med Kina er fortsat en realitet, som uundgåeligt vil føre til chok i forsyningskæderne og forbrugerpriserne, hvilket i sidste ende vil kunne mærkes i befolkningen.
I mellemtiden nåede Europa-Parlamentet og Rådet i foråret til enighed om en ny sparepolitik for EU, og de "sparsommelige" EU-medlemsstater blokerer fortsat for yderligere egne indtægter eller lånemuligheder. Vi oplever i EU et stigende pres på klimaet, sociale uroligheder, ekstremisme og fascisme, miskreditering af demokratiet og fremherskende autoritetsudøvelse, hvilket – sammen med truslen om nuklear udryddelse og åben krig ved grænserne – bør give EU's ledere et lille skub i retning af mindre kortsynethed og færre interne stridigheder. Enhver politik, der ser bort fra (eller kun for syns skyld tager hensyn til) ulighed og retfærdighed vil uundgåeligt slå fejl. Borgerne er trætte af at høre efterabende vellydende taler og ord for blot at opleve forværrede tilstande med arbejdsløshed og styrtdykkende indkomster, hvor de må kæmpe for at få det hele til at hænge sammen. Højreekstrem populisme udnytter denne situation og undgår grundlæggende spørgsmål ved at skyde skylden på indvandring.
Uden social retfærdighed vil vi ikke have stabilitet eller pålidelige partnere i nogen af medlemsstaterne, og vi vil ikke have den nødvendige samhørighed til at imødegå de udfordringer, som EU står over for. Lad os gøre socialt fremskridt til den samlende kraft i denne nye valgperiode for EU.
