The EESC issues between 160 and 190 opinions and information reports a year.
It also organises several annual initiatives and events with a focus on civil society and citizens’ participation such as the Civil Society Prize, the Civil Society Days, the Your Europe, Your Say youth plenary and the ECI Day.
Here you can find news and information about the EESC'swork, including its social media accounts, the EESC Info newsletter, photo galleries and videos.
The EESC brings together representatives from all areas of organised civil society, who give their independent advice on EU policies and legislation. The EESC's326 Members are organised into three groups: Employers, Workers and Various Interests.
The EESC has six sections, specialising in concrete topics of relevance to the citizens of the European Union, ranging from social to economic affairs, energy, environment, external relations or the internal market.
António Costa, den nye formand for Det Europæiske Råd, benyttede sin første tale i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til at opridse sine vigtigste prioriteter for EU. Han fremhævede konkurrenceevnen som fundamentet under Europas velstand og understregede betydningen af at kombinere den med sociale rettigheder for at skabe en bæredygtig fremtid. EØSU's formand Oliver Röpke gentog dette budskab og fastslog, at "konkurrenceevne skal være til gavn for flertallet, ikke et fåtal".
António Costa, den nye formand for Det Europæiske Råd, benyttede sin første tale i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til at opridse sine vigtigste prioriteter for EU. Han fremhævede konkurrenceevnen som fundamentet under Europas velstand og understregede betydningen af at kombinere den med sociale rettigheder for at skabe en bæredygtig fremtid. EØSU's formand Oliver Röpke gentog dette budskab og fastslog, at "konkurrenceevne skal være til gavn for flertallet, ikke et fåtal".
António Costa, som talte på EØSU's plenarforsamling blot få dage efter sin tiltrædelse den 1. december, efterlyste en hurtig kollektiv indsats. "Vi er på rette spor. Diagnosen er stillet, vores forslag er ambitiøse, men vi skal også have den politiske vilje. Lad os koncentrere os om vækst, beskæftigelse og et socialt Europa, så nutidens unge engang kan se tilbage og sige: Dengang sikrede vi vores velstand!"
Konkurrenceevne og skræddersyede reformer udgør kernen i António Costas dagsorden. Hans forslag går ud på at forny det indre marked, afskaffe unødvendige regler og investere i færdigheder og innovation for at styrke Europas økonomi. "Vi behøver stærke virksomheder – ikke fordi de er billigere, men fordi de frembringer innovation med idéer og kvalificeret arbejdskraft", udtalte han. António Costa efterlyste desuden resultatbaserede reformer inspireret af NextGenerationEU: "Det er sund logik, når vi retter blikket mod fremtiden." Han opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at gå ind til forhandlingerne om det næste EU-budget med åbent sind.
"Konkurrenceevne drejer sig ikke kun om økonomiske mål, men om at skabe muligheder for alle europæere og opbygge modstandskraft", sagde Oliver Röpke. "Økonomisk vækst skal gå hånd i hånd med sociale fremskridt, så vi sørger for, at ingen lades i stikken."
António Costa roste EØSU's arbejde med at fremme social dialog og betegnede det som "en europæisk model" for kontakt med borgerne. "Ved hjælp af social dialog kan vi nå frem til bæredygtige løsninger gennem løbende forhandlinger mellem de forskellige repræsentanter for vores samfund. Ikke mindst nu er dette af afgørende betydning", sagde han.
Plenardebatten berørte centrale emner såsom boliger, migration og energiomkostninger – spørgsmål, som António Costa udpegede som prioriteter. Oliver Röpke understregede, at der er brug for praktiske løsninger, og lagde vægt på investeringer i uddannelse, omskoling, økonomisk overkommelige boliger og den grønne omstilling. "EØSU er fast besluttet på at lade civilsamfundet komme til orde i processen med at udforme et Europa, der er inklusivt, modstandsdygtigt og klar til fremtidens udfordringer." (gb)
I 2021 vandt den belgiske organisation "Grootouders voor het Klimaat” (bedsteforældre for klimaet) EØSU’scivilsamfundspris på klimaområdet med deres kampagne "Vores sparepenge til deres fremtid". Kampagnen har til formål at tilskynde ca. 2,4 mio. belgiske bedsteforældre til at geninvestere deres opsparing – dengang anslået til ca. 910 mia. EUR i aktiver – i mere bæredygtige projekter. EØSU info har talt med Grootouders voor het Klimaat om klima og bæredygtig finansiering lige nu og om deres forventninger og planer for fremtiden.
I 2021 vandt den belgiske organisation "Grootouders voor het Klimaat” (bedsteforældre for klimaet) EØSU’scivilsamfundspris på klimaområdet med deres kampagne "Vores sparepenge til deres fremtid". Kampagnen har til formål at tilskynde ca. 2,4 mio. belgiske bedsteforældre til at geninvestere deres opsparing – dengang anslået til ca. 910 mia. EUR i aktiver – i mere bæredygtige projekter. EØSU info har talt med Grootouders voor het Klimaat om klima og bæredygtig finansiering lige nu og om deres forventninger og planer for fremtiden.
Ser I konkrete resultater af jeres kampagne efter tre år? Hvordan ser I generelt på status for klimafinansiering og bæredygtig finansiering i Belgien – sker der fremskridt, og er borgerne i stigende grad bevidste om dens betydning?
EØSU's pris var en vigtig anerkendelse og støtte for os. Vi har ofte henvist til prisen i forbindelse med kontakter med myndigheder, andre støtteorganisationer og vores medborgere. Den hjalp os med at etablere yderligere kontakter og videreudvikle vores kampagne for både bedsteforældre og yngre generationer. Vi har udarbejdet præsentationer, gennemført workshops og afholdt en række kurser om bæredygtig finansiering.
Vi har konstateret, at det stadig er et vanskeligt emne, men at EU har gjort en stor lovgivningsindsats (taksonomi, grøn pagt, direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed m.m.), hvilket betyder, at virksomheder og sektorer nu indleder flere og flere initiativer, som vi kan henvise til. Det er positivt og nødvendigt, hvilket (manglende) resultater fra COP'en i Baku desværre har understreget.
En nylig undersøgelse har vist, at der stadig er et stort behov for vores indsats, når det handler om at øge bevidstheden. Kun 5-15 % af investorerne gør brug af deres ret til at bede deres finansielle institutioner om at tage hensyn til deres præferencer inden for bæredygtighed. Derfor skal vi fortsætte arbejdet med dette emne.
Hvilke forventninger har I til COP29? Deltager I i konferencen, om end ikke direkte, så ved at støtte den 12-årige dreng Ferre og hans bedsteforældre? Mener I, at klimafinansiering er et afgørende emne i forbindelse med en retfærdig omstilling?
Når vi skriver dette, er COP29 lige afsluttet. Både økonomisk og med hjælp til kommunikation har vi fuldt ud støttet den 12-årige Ferre, som rejste til Baku med sine bedsteforældre, der er medlemmer af Grootouders voor het Klimaat, så børnenes stemme fortsat kan blive hørt. Vi vil i den forbindelse også gerne takke alle andre bedsteforældre og myndigheder, der gjorde dette muligt.
Det var meningen, at COP29 skulle være klimafinansieringens COP, da finansiering reelt er afgørende for en retfærdig omstilling. I Baku konstaterede vi desværre, at dette langt fra blev tilfældet. Vores budskab er stadig det samme, pengene findes, og vi beder dem, der råder over disse midler, om at tage ansvar og investere i bæredygtige tiltag af hensyn til vores børnebørns fremtid.
Hvad er de seneste projekter for Grootouders voor het Klimaat, som I gerne vil nævne? Er der allerede planlagt nye projekter?
Vi er fortsat fortrøstningsfulde, hvad fremtiden angår. For organisationen Grootouders voor het Klimaat bliver 2025, ti år efter Parisaftalen, året, hvor vi starter en omfattende kampagne og tager kontakt til andre bedsteforældre, som er medlemmer af større organisationer for ældre i Flandern. Vi er midt i forberedelserne, hvor snesevis af vores medlemmer modtager undervisning, så de får opbygget selvtillid til at række ud, lytte og indgå i en dialog om klimaet.
Vi har udviklet flere workshops, herunder en om bæredygtig opsparing og investering, som vi tilbyder gratis til alle lokale afdelinger i ældreorganisationerne. Vi oplever allerede stor begejstring. I slutningen af november 2025 afholder vi et stort afslutningsarrangement, som forhåbentlig ikke vil være enden på det hele, men derimod starten på et voksende engagement fremover.
Hugo van Dienderen er medstifter og medformand i Grootouders voor het Klimaat. Grootouders voor het Klimaat, som blev oprettet i 2019, er en uafhængig forening for seniorer, navnlig bedstemødre og bedstefædre, som vil give en bedre verden videre til de kommende generationer.
På billedet ses Ferre med sine bedsteforældre fra Grootouders voor het Klimaat på COP29 i Baku. Ferre fik mulighed for at lade sin bekymring over klimakrisen komme til udtryk over for en lang række betydningsfulde mennesker.