Vedtagelsen af en udtalelse om den civile dialog kan ikke være afslutningen på processen. Den er bestemt et afgørende skridt fremad, eftersom den blev udarbejdet på anmodning af det belgiske rådsformandskab og derfor kan føjes til Den Europæiske Unions dagsorden.
Vedtagelsen af en udtalelse om den civile dialog kan ikke være afslutningen på processen. Den er bestemt et afgørende skridt fremad, eftersom den blev udarbejdet på anmodning af det belgiske rådsformandskab og derfor kan føjes til Den Europæiske Unions dagsorden.
I stedet for at beskrive udtalelsen vil det være mere nyttigt at give et indblik i processen. Den civile dialog er først og fremmest et sted, hvor borgerne kan drøfte deres dagsordener og mål, og hvor institutionelle og ikke-institutionelle interessenter mødes på lige fod.
Det repræsentative demokrati skal beskyttes mod illiberale forsøg på at undergrave det. Forskellige former for populisme giver anledning til stor bekymring, da de udhuler spillerummet for aktivt medborgerskab. Derfor er det både afgørende og presserende at gennemføre artikel 11 i TEU. Da denne artikel oprindeligt blev formuleret stod det klart, at det liberale demokrati kræver deltagelse af formidlende organer såsom arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. Disse organer formidler borgernes synspunkter - iværksættere, der driver store virksomheder eller SMV'er, arbejdstagere, fagfolk, forbrugere, minoriteter såsom migranter, personer med handicap samt romaer og alle, der er involveret i europæiske og internationale menneskerettighedsorganisationer. "Frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er blandt de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union bygger på. De er nedfældet i EU-traktaterne og er selve kernen i EU's identitet. Disse værdier er imidlertid kommet under stort pres i de senere år. Europa har oplevet helt udsædvanlige kriser, som har forstærket de sociale og økonomiske uligheder og sat spørgsmålstegn ved EU-borgernes tillid til demokratiske institutioner", sagde Oliver Röpke i sin indsættelsestale. Den civile dialog er afgørende for håndteringen af disse udfordringer, og som den nye formand påpegede i sin tale om EØSU's rolle som EU-institution, skal EU-institutionernes døre altid være åbne, så borgerne bliver hørt.
Debatten i den studiegruppe, der udarbejdede udtalelsen, var et godt eksempel på en civil dialog, hvor deltagerne lytter til hinanden og forhandler om ordlyden, indholdet og målene.
Vi blev enige om nogle opfordringer, som vil blive forelagt EU-institutionerne med henblik på at styrke den civile dialog. Målet er at nå frem til en interinstitutionel aftale, et grundlag for en strategi og en handlingsplan.
Dette er fremskridt, et skridt fremad som de mange andre EØSU har sikret siden 1999 gennem interne drøftelser mellem de organisationer, udvalget repræsenterer. Men dette skridt skal nu gennemføres og støttes, og der skal arbejdes hen imod Den Europæiske Unions vedtagelse af disse tiltag.
Månedens gæst er Ana Gomes, portugisisk diplomat og politiker og medlem af det portugisiske socialistparti. Hun skriver om faren for populisme, fremkomsten af højreekstremistiske partier og behovet for at bekæmpe dette og forsvare vores værdier.
Månedens gæst er Ana Gomes, portugisisk diplomat og politiker og medlem af det portugisiske socialistparti. Hun skriver om faren for populisme, fremkomsten af højreekstremistiske partier og behovet for at bekæmpe dette og forsvare vores værdier.
Som karrierediplomat har hun siden 1980 haft adskillige stillinger, herunder hos FN i Genève og New York. I 1999 var hun chef for afdelingen for portugisiske interesser og derefter indtil 2003 ambassadør i Djakarta, hvor hun spillede en rolle i den proces, der førte til Østtimors uafhængighed og genoprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Portugal og Indonesien.
Som medlem af Europa-Parlamentet fra 2004 til 2019 var Ana Gomes særligt aktiv inden for eksterne forbindelser, menneskerettigheder, sikkerhed og forsvar, international udvikling, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af skatteunddragelse, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
I 2021 stillede hun på vegne af socialisterne op til præsidentvalget mod den afgående præsident Marcelo Rebelo de Sousa. Det lykkedes hende at komme på andenpladsen foran kandidaten fra det højreekstremistiske parti Chega.
Nu om dage fortsætter hun sit politiske virke som forkæmper for menneskerettigheder, integritet og gennemsigtighed i det offentlige liv, og mod korruption og organiseret kriminalitet. Hun er kommentator i et ugentligt program på den portugisiske tv-kanal SIC Notícias (Hvad mener Ana Gomes?)
Vores gæsteskribent er EØSU-medlem Pietro Vittorio Barbieri, som deler sit syn på betydningen af civil dialog og dens korrekte placering på den europæiske dagsorden.
Vores gæsteskribent er EØSU-medlem Pietro Vittorio Barbieri, som deler sine synspunkter med hensyn til betydningen af civil dialog og dens korrekte placering på den europæiske dagsorden.
Vi har bedt Tetyana Ogarkova – ukrainsk journalist bosiddende i Kyiv – om at tage et billede til os, der symboliserer Ukraine i dag, to år efter Ruslands invasion den 24. februar 2022. Hun har sendt os et billede, som hun tog mens hun rejste rundt i landet for at støtte de ukrainske tropper. Her er det foto, som Tetyana Ogarkova ønsker at dele med vores læsere, og historien bag det.
Vi har bedt Tetyana Ogarkova – ukrainsk journalist bosiddende i Kyiv – om at tage et billede til os, der symboliserer Ukraine i dag, to år efter Ruslands invasion den 24. februar 2022.Hun har sendt os et billede, som hun tog mens hun rejste rundt i landet for at støtte de ukrainske tropper. Her er det foto, som Tetyana Ogarkova ønsker at dele med vores læsere, og historien bag det.
Tetyana Ogarkova har en ph.d. i litteratur fra universitetet Paris-XII Val-de-Marne. Hun er lektor ved Mohyla-universitetet i Kyiv, journalist og leder af afdelingen for internationalt outreach på det ukrainske krisemediecenter. Hun bor i Kyiv.
Et hus i ruiner i landsbyen Vremivka, ikke langt fra Nova Novosilka, epicentret for den ukrainske modoffensiv i sommeren 2023.
Disse landsbyer på den ukrainske steppe, på skæringspunktet mellem de tre regioner Donetsk, Dnipro og Zaporizjzja og langt fra de store byer, har siden det 18. århundrede været befolket af grækere, der i sin tid blev fordrevet fra Krim. De modsatte sig den russiske offensiv i 2022, hvor de blev fuldstændig jævnet med jorden af fjendens artilleri. I dag, to år efter Ruslands invasion, holder Ukraine stand på dette strategiske sted, der kan vise sig at blive afgørende for befrielsen af Det Asovske Hav.
Ansøgninger til tredje runde af EU-priserne for økologi kan indsendes fra den 4. marts 2024.
EU's økologipriser er en årlig anerkendelse af topkvalitet i hele den økologiske værdikæde. I år finder prisoverrækkelsen sted på EU-dagen for økologi den 23. september 2024.
Der vil blive uddelt i alt otte priser i syv kategorier. Priserne belønner de aktører i værdikæden, som har udviklet fremragende, innovative, bæredygtige og inspirerende projekter, der skaber reel merværdi for økologisk produktion og forbrug. De første EU-priser for økologi blev uddelt i 2022. (ks)
Det kommende valg til Europa-Parlamentet er afgørende for EU, da det er med til at bekæmpe EU-skepsis og højreekstremistisk propaganda. Valget vil forme EU's politiske landskab og sikre borgerne og civilsamfundsorganisationerne en aktiv og inkluderende rolle.
Det kommende valg til Europa-Parlamentet er altafgørende for EU, da det bekæmper EU-skepsis og højreekstremistisk propaganda. Valget vil forme EU's politiske landskab og sikre borgerne og civilsamfundsorganisationerne en aktiv og inkluderende rolle.
På denne baggrund afholder EØSU, som er det organiserede civilsamfunds hjemsted, sin første civilsamfundsuge under overskriften Stå op for demokratiet! den 4.-7. marts 2024.
Arrangementet vil samle mennesker i alle aldre og med alle baggrunde, herunder unge, journalister fra alle EU-medlemsstaterne, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, interessenter og EU-institutionerne, som vil deltage i livlige debatter med fokus på civilsamfundets bidrag til de sociale, politiske og økonomiske spørgsmål, der berører vores dagligdag.
Eftersom demokrati begynder med deltagelse, vil EØSU's nye flagskibsarrangement omfatte fem store initiativer:
civilsamfundsdagene, hvor deltagerne vil give udtryk for deres forventninger til vigtige spørgsmål for vores demokrati
det europæiske borgerinitiativs dag (ECI-dagen), det årlige arrangement på højt niveau, hvor kommende ECI-initiativtagere fastlægger deres næste lovgivningsmæssige mål
det enestående ungdomsarrangement Dit Europa, din mening! (YEYS!), som bringer EU tættere på unge fra lande i og uden for EU, herunder fra EU's kandidatlande og Storbritannien
civilsamfundsprisen, som belønner kreative og innovative almennyttige projekter for deres støtte til mennesker med mentale sundhedsproblemer
og sidst, men ikke mindst, seminaret for journalister, hvor journalister fra hele EU får mulighed for at opleve udvalgets arbejde med egne øjne og rapportere om det i deres hjemlande.
Vores civilsamfundsuge er en platform, hvor det organiserede civilsamfund og borgerne får mulighed for på det rette tidspunkt at give udtryk for deres holdninger til vigtige spørgsmål for Europas nye valgperiode. Og frem for alt vil den tilskynde vælgerne til at deltage og bidrage til en proeuropæisk holdning.
Input fra civilsamfundsugen og dens deltagere vil bidrage til en resolution om civilsamfundets vigtigste budskaber med henblik på et mere demokratisk Europa forud for valget til Europa-Parlamentet.
Jeg opfordrer jer til at slutte jer til os i denne vigtige indsats: Deltag i debatten, og tilskynd jeres borgere og sammenslutninger til at stemme ved EU-valget. Gå ikke glip af denne mulighed! EU har brug for, at borgerne kommer til orde og er til stede.
I vores nye klumme Jeg stemmer. Gør du?, som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. Denne gang er vores gæst Andrej Matišák, som er stedfortrædende udlandsredaktør på Slovakiets største avis Pravda.
I vores nye klumme "Jeg stemmer. Gør du?", som kører indtil juni 2024, fremlægger vi vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. Denne gang er vores gæst Andrej Matišák, som er stedfortrædende udlandsredaktør på Slovakiets største avis Pravda.
