Civilsamfundsugen: Det europæiske civilsamfund fastsætter dagsordenen for EU's næste ledere

Fra den 4. til den 7. marts var Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vært for den første civilsamfundsuge nogensinde, hvor over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper mødtes for at drøfte det kommende EU-valg og EU's fremtid. Konklusionerne skal indarbejdes i en EØSU-resolution i juli, hvor civilsamfundets forventninger til Europa-Parlamentets og Kommissionens næste ledere vil blive skitseret.

Med de fem store initiativer – civilsamfundsdagene, det europæiske borgerinitiativs dag, Dit Europa, din mening!, civilsamfundsprisen og journalistseminaret – har civilsamfundsugen til formål at:

• sætte borgerne i stand til at samarbejde med EU og udøve deres demokratiske rettigheder
• identificere og imødegå trusler mod de demokratiske værdier, såsom desinformation og vælgerapati, og
• indsamle anbefalinger fra civilsamfundet, som skal indgå i fremtidige EU-planer.

Et første kig på civilsamfundsorganisationernes budskaber til de nye EU-ledere viser, at de især har fokus på lydhør forvaltningsskik, inkluderende politikker og en bæredygtig fremtid for alle europæere.

Bekæmpelse af misinformation

Forud for valget til Europa-Parlamentet har ungdomsrepræsentanter og journalister udtrykt bekymring over den voldsomme udbredelse af misinformation og den stigende onlinepolarisering. De har derfor understreget, at der er brug for solide retlige rammer. Civilsamfundet opfordrer til, at regeringer, skoler og teknologivirksomheder samarbejder for at fremme digitale færdigheder og skabe et videnrigt og inklusivt onlinemiljø.

En økonomi, der tjener alle og planeten

Civilsamfundet opfordrede til, at man går fra vækstcentrerede modeller til holistiske tilgange, der prioriterer trivsel, velstand og miljømæssige begrænsninger. I overensstemmelse hermed slog ungdomsorganisationerne til lyd for et direktiv om virksomheders bæredygtighed og foreslog, at miljøskadelige varer pålægges særlige afgifter.

Deltagerne understregede også Unionens rolle i den digitale omstilling og opfordrede den indtrængende til at påtage sig et etisk lederskab inden for kunstig intelligens og sikre borgeruddannelse. Sådanne foranstaltninger har til formål at sikre ansvarlig økonomisk vækst og sætte borgerne i stand til at navigere i det teknologiske landskab, der hele tiden udvikler sig.

Mere indflydelse til de unge

Civilsamfundet insisterede på, at de unge skal have mulighed for at forme Europas fremtid. De efterlyste en "ungdomstest" af alle EU-politikker for at vurdere deres indvirkning på de yngre generationer. Ungdomsgrupperne foreslog navnlig ungdomskvoter til valget til Europa-Parlamentet for at øge repræsentationen.

Styrkelse af demokratiet

Deltagerne efterlyste et mere modstandsdygtigt og inklusivt demokrati med vægt på en struktureret dialog med civilsamfundet på alle forvaltningsniveauer. Denne dialog skal sammen med kapacitetsopbygning styrke civilsamfundet i EU-kandidatlandene og skabe et sikkert og gunstigt miljø, hvor det europæiske civilsamfund kan trives.

Mere end bare en forslagskasse

Ugen påviste det europæiske borgerinitiativs styrker og svagheder. Deltagerne anerkendte, at der er blevet skabt positive resultater, men luftede også deres frustration over EU-institutionernes utilstrækkelige reaktion. De efterlyste mere fyldestgørende svar på borgerinitiativerne, som kan skabe stærkere partnerskaber og styrke borgernes deltagelse ved hjælp af fælles bedste praksis.

Et blik ind i fremtiden

Anbefalingerne skal indgå i en kommende EØSU-resolution om civilsamfundets forventninger til det næste Europa-Parlament og den næste Kommission. (gb)