EØSU info

I en debat på EØSU's plenarforsamling den 25. marts udtalte Kommissionens ledende næstformand med ansvar for en økonomi, der tjener alle, Valdis Dombrovskis, at størsteparten af de nationale genopretnings- og resiliensplaner fortsat er på et tidligt stadium, og at der fortsat er meget at gøre, før planerne er tilstrækkeligt modne. Han bemærkede også, at handelspolitikken spiller en vigtig rolle med hensyn til at bringe EU's økonomi tilbage på sporet.

EØSU's formand Christa Schweng åbnede debatten med at erklære, at EU og dets medlemsstater har reageret hurtigt og energisk på krisen, og at EØSU nu regner med en hurtig og effektiv gennemførelse af NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Hun nævnte også EØSU's opfordring til rammer for den økonomiske styring, der fremmer økonomisk genopretning, er velstandsorienterede og afspejler den aktuelle økonomiske situation efter krisen. EØSU er parat til at drøfte evalueringen af den økonomiske styring og har foreslået, at der lanceres en konference for interessenter med EØSU og Kommissionen som medværter.

Med hensyn til de nationale genopretnings- og resiliensplaner forklarede Valdis Dombrovskis, at Kommissionen har modtaget oplysninger fra 23 ud af 27 lande om, hvad de agter at medtage. Han tilføjede, at selv om tempoet er et vigtigt element, når det gælder om at udløse midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten så hurtigt som muligt, er det først og fremmest vigtigt at sikre kvaliteten. Han advarede om, at der fortsat er meget at gøre, før planerne er modne nok til at blive fremsendt og godkendt. Han fremhævede tre hovedområder, der fortsat kræver arbejde, nemlig revisions- og kontrolsystemerne, troværdige omkostningsoverslag og sporing af klimarelaterede og digitale udgifter samt respekten for princippet om "ikke at gøre væsentlig skade".

Han tilføjede, at gennemførelsen af planerne bør suppleres af støtte fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i alle faser. Han takkede EØSU for at have foretaget en rettidig og relevant statusopgørelse med resolutionen om inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Med hensyn til international handel erklærede Christa Schweng, at et regelbaseret multilateralt handelssystem og en åben, fair, inkluderende og forudsigelig international handel fortsat må være et grundprincip for Den Europæiske Union. EØSU ser frem til at bidrage til analysen, der skal kortlægge den bedste praksis på dette område i en initiativudtalelse, der forventes vedtaget senest i september.

Endelig udtalte Christa Schweng, at EØSU håber, at EU vil kunne inspirere til et nyt samarbejde og større sammenhæng mellem Verdenshandelsorganisationen (WTO) og andre internationale organisationer såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vedrørende spørgsmål omkring handel og investering, anstændigt arbejde, sociale rettigheder og menneskerettigheder samt klimaændringer.

Valdis Dombrovskis var enig i, at det rette svar på, hvordan man kan støtte genopretningen og sikre Europas velstand, er at fortsætte med at handle med Europas globale partnere. Angående den institutionelle reform af WTO anførte han, at det er Kommissionens mål at omdanne WTO til et forum for håndtering af de mest presserende problemer i verden af i dag såsom at afhjælpe følgerne af covid-19, støtte miljømæssig og social bæredygtighed, ajourføre reglerne for digital handel og bekæmpe illoyal handelspraksis. (na)

Gymnasieelever fra hele Europa indsendte konkrete forslag til klimaindsatsen til Kommissionens ledende næstformand, Frans Timmermans, som resultat af et virtuelt ungdomsklimamøde arrangeret af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg den 18. og 19. marts 2021.

''Unge europæere har indflydelse på EU's fremtid: Uden jeres opfordring til handling ville vi ikke have haft den europæiske grønne pagt", sagde Frans Timmermans ved åbningen af arrangementet Dit Europa, Din mening 2021. '"Jeg er virkelig imponeret over jeres indgående forståelse af problemet med klimaændringer og over den måde, hvorpå I har fremlagt forslagene for mig. Det er sådan, vi skal leve – nemlig at forstå hinanden. Det er ekstremt vanskeligt at hade en person, som man forstår", afsluttede han.

Efter to dage med livlige virtuelle debatter udarbejdede over 234 elever i alderen 16-18 år fra 28 lande, der arbejdede sideløbende i 45 virtuelle forhandlingsrum, konkrete anbefalinger, som de fremlagde på den afsluttende plenarforsamling.

Eleverne skulle spille rollen som en interessentgruppe, simulere en FN-klimakonference (COP) og sammen med andre grupper udarbejde en plan for, hvordan vi begrænser den globale opvarmning til sikre niveauer et godt stykke under 1,5º C inden udgangen af dette århundrede. Grupperne repræsenterede sektorer og brancher i det virkelige liv, hvis aktiviteter og fortalervirksomhed påvirker den globale opvarmning.

Forslagene omfattede:

• plantning af træer i byer og etablering af vertikale haver
• et "økologisk Manhattan" for EU med store investeringer i nye teknologier
• investering i mere uddannelse for den brede offentlighed
• indførelse af skræddersyede politikker, der tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte lande
• støtte til skovplantningsaktiviteter som en af de mest effektive langsigtede løsninger til kulstoffjernelse
• indførelse af brint og biogas og udfasning af fossile brændstoffer
• udjævning af kløften mellem udviklede lande og udviklingslande.

De unge europæeres endelige plan indebar en temperaturstigning på 1.4° C inden 2100, hvormed målet for øvelsen blev nået. Planen blev fremlagt af otte elever.

EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Cillian Lohan, afsluttede arrangementet med bemærkningerne: "Jeg håber, at oplevelsen med YEYS har givet jer lyst til at blive aktive borgere. Vi har brug for jeres deltagelse for at sikre et stærkt demokrati. Ungdomsbevægelsen har vist, at forandringer kan starte fra gadeplan. I dag hjælper vi med at sikre, at jeres opfordringer til mere handling vinder genlyd i magtens korridorer".

Læs mere om YEYS 2021 på arrangementets officielle hjemmeside. (ks)

EØSU var den 20. marts vært for et virtuelt sideløbende arrangement til Dit Europa, Din mening! (YEYS) om Designing Systemic Change, med deltagelse af en række eksperter, aktivister og influencere, der udvekslede viden og ekspertise vedrørende klimaændringer med udgangspunkt i systemiske ændringer.

Arrangementet blev ledet af EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Cillian Lohan, der introducerede emnet: "Klimaændringerne vokser i styrke, og som enkeltpersoner er det svært at se en udvej. Denne udfordring kræver grundlæggende kulturelle, adfærdsmæssige og værdimæssige ændringer".

Arrangementet blev opdelt i fire paneler, der alle fokuserede på behovet for systemiske ændringer for at tackle klimaændringerne.

Virginijus Sinkevičius, kommissær med ansvar for miljø, maritime anliggender og fiskeri, åbnede det første panel med et videobudskab, der belyste behovet for en altomfattende tilgang: "Klimaændringer, tab af biodiversitet, formindskelse af ressourcerne og forurening er indbyrdes forbundet, og vi bør nødvendigvis håndtere dem samlet. Kommissionens svar er den grønne pagt, men borgerne har en rolle at spille, da vi har brug for friske idéer, der er systemiske".

Josephine Becker, klimaaktivist, nævnte begrebet klimaretfærdighed: "Europa er delvis ansvarlig for denne klimakrise, så vi har pligt til at handle."

På det andet panel anlagde Corina Angheloiu, ledende designstrateg i fremtidsforummet, sit syn på den rette tilgang til lanceringen af systemiske ændringer: "Hovedindgangen til igangsætningen af systemiske ændringer er værdier. De nuværende økonomiske systemer fokuserer på effektivitet, men hvis vi sætter retfærdighed i centrum for systemet, vil vi kunne se resultaterne".

Nisreen Elsaim, formand for De Forenede Nationers ungdomsrådgivningsgruppe for klimaændringer, havde følgende budskab: "De nuværende økonomiske og politiske systemer tjener ikke vores formål og skader miljøet. Resultatbaseret styring fungerer ikke".

Lewis Akenji, administrerende direktør for Hot or Cool Institute, forklarede under den tredje paneldebat, hvordan de nuværende systemer påvirker folks livsstil og valg af transport, arbejde, fødevarer mv.: "Vi skaber voksende uligheder og forbruger for meget. De nuværende økonomiske og politiske systemer gør os ikke lykkelige".

Saoi O'Connor, klimaaktivist, kom ind på beslutningstagernes rolle: "Lederne og politikerne kan tale om tal og politikker, men de lader ikke til at tage hensyn til borgernes virkelighed".

På det sidste panel blev der givet eksempler på initiativer til systemiske ændringer. Christian Kroll, direktør og stifter af søgemaskinen Ecosia, nævnte, at hele virksomhedens overskud går til plantning af forskellige træsorter med merværdi for lokalsamfund over hele verden.

"Slow fashion"-aktivist og influencer Juliet Bonhomme fremhævede forbrugernes magt gennem de valg, de foretager: "Vores penge er vores magt".

Arrangementet blev fulgt på Facebook af over 100 personer fra hele Europa, der også havde mulighed for at stifte bekendtskab med systemiske ændringer gennem kunsten med Sophie Ong og Tibor Miklos, to kunstnere, der præsenterede værker inspireret af debatterne umiddelbart efter arrangementet. (dgf)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er blevet opfordret til at deltage i konferencens centrale organ, som skal udstikke kursen for den fremtidige udvikling af EU.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrede i sine politiske retningslinjer fra juli 2019 for den dengang tiltrædende Kommission til en konference om Europas fremtid, som skulle give borgerne indflydelse på udviklingen af EU.

Med udgangspunk heri undertegnede formændene for EU's tre største institutioner (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet) den 10. marts 2021 en fælles erklæring om konferencen, som faslagde dens nøjagtige rækkevidde (inddragelse af borgerne), indhold (gennemførelse af den grønne og den digitale omstilling og styrkelse af Europas modstandsdygtighed, konkurrenceevne og solidaritet) og tidsplan (udarbejdelse af konklusioner inden foråret 2022).

Bestyrelsen er grundlaget for forvaltningen af konferencen, idet den fører tilsyn med arbejdet med konferencen og rapporterer direkte til konferencens plenarforsamling.

EØSU er som repræsentant for det europæiske civilsamfund og brobygger mellem EU-institutionerne og det organiserede civilsamfund blevet opfordret til at deltage i bestyrelsen.

EØSU's formand, Christa Schweng, har deltaget i alle bestyrelsens møder.

I mellemtiden er EØSU i gang med at finjustere sit bidrag til konferencen om Europas fremtid, og kan i den forbindelse regne med mindst tre centrale styrker:

• dets 329 medlemmer fra alle samfundslag (arbejdsgivere, fagforeninger og det brede civilsamfund) og fra de 27 medlemsstater
• dets etablerede netværk med de nationale økonomiske og sociale råd
• dets kontaktgruppe – et netværk af civilsamfundsorganisationer, som ikke er direkte repræsenteret i EØSU, men tæt forbundet med udvalget – som øger udvalgets rækkevidde yderligere.

EØSU er mere end nogensinde overbevist om, at det gennem specifikke og konkrete bidrag til konferencen om Europas fremtid kan gøre en forskel og sørge for at det europæiske civilsamfunds stemme bliver højt og tydeligt hørt. (sm)

Under de første covid-19-nedlukninger skød antallet af personer, der arbejder hjemmefra, i EU's arbejdsstyrke i vejret fra 5 % til 40 %. Et år senere, hvor hjemmearbejde er kommet for at blive, er det fortsat vanskeligt at give en ordentlig vurdering af dets følger for arbejdsgiverne, arbejdstagerne og samfundet som helhed. EØSU påpeger behovet for mere forskning heri og for et langsigtet perspektiv med henblik på at udnytte fordelene og afbøde risiciene ved denne form for arbejde.

Trods de åbenlyse muligheder, det giver såvel arbejdstagere som arbejdsgivere såsom øget produktivitet, mere fleksible arbejdsordninger og større uafhængighed, kan hjemmearbejde have negative følger for folks arbejds- og privatliv. Under pandemien er grænserne mellem de to til tider blevet sløret med uforholdsmæssigt store arbejdsbyrder, længere arbejdstider og utilstrækkelig hviletid.

I en "altid online"-kultur, hvor mange arbejdstagere finder det vanskeligt at være offline, kan dette have en skadelig virkning på folks mentale og fysiske sundhed og velvære. Ifølge to EØSU-udtalelser om hjemmearbejde, der blev vedtaget på dets plenarforsamling i marts, er kvinder mere tilbøjelige til at udføre job hjemmefra og kombinerer dem med husligt arbejde og er dermed særligt udsat for de negative sider af at arbejde hjemmefra.

Tal fra et Eurofound-studie viser, at 30 % af de arbejdstagere, der udfører "regelmæssigt" hjemmearbejde, nu arbejder dagligt eller flere gange ugentligt i deres fritid, og at 20 % arbejder mere end 48 timer om ugen. Ca. 40 % af arbejdstagerne med "regelmæssigt" hjemmearbejde havde under 11 timers daglig hviletid.

For at minimere risiciene og øge fordelene ved hjemmearbejde i tiden efter pandemien opfordrer EØSU derfor arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne til at opstille regler, der er tilpasset hvert land og hver sektorspecifik og virksomhedsspecifik situation inden for rammerne af den eksisterende sociale dialog og de kollektive overenskomstsystemer.

Hjemmearbejde bør reguleres behørigt, og det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at det kan bringes til ophør, når covid-krisen er overstået, og at det er frivilligt. Arbejdstagere, der arbejder hjemmefra, bør have samme individuelle og kollektive rettigheder og samme arbejdsbyrde som de kolleger, der arbejder i arbejdsgiverens lokaler. Aftaler om arbejdsvilkårene i tilfælde af hjemmearbejde bør ifølge EØSU nedfældes skriftligt og garantere ligebehandling og lige arbejdsmæssige sundheds- og sikkerhedsvilkår.

"Hjemmearbejde vil blive et træk ved fremtidige arbejdsmarkeder, men det må ikke medføre social forringelse og isolation for arbejdstagerne. Det kan bidrage til at forene arbejdsliv og privatliv, men der må ikke være nogen form for diskrimination eller forskelsbehandling mellem dem, der arbejder hjemmefra, og dem, der beslutter at tage ind på kontoret", erklærede ordføreren for udtalelsen om Udfordringer forbundet med hjemmearbejde, Carlos Manuel Trindade.

I betragtning af hvor hurtigt denne arbejdsform udbredes og i lyset af erfaringerne fra pandemien, bør de eksisterende EU-aftaler om hjemmearbejde gennemgås for at sikre, at de fortsat er effektive under de nye omstændigheder, bemærkede EØSU.

Rammeaftalerne om henholdsvis telearbejde og digitalisering fra 2002 og 2020, der blev indgået af arbejdsmarkedets parter på EU-plan, er i den forbindelse særligt relevante. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør tage hensyn til disse, når de fastlægger nationale rammer for virksomheder og arbejdstagere, der anvender denne form for arbejde.

Hertil kommer, at der eventuelt kunne lanceres et europæisk initiativ inden for rammerne af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og/eller på medlemsstatsplan for at beskytte og gennemføre retten til at være offline.

EU og medlemsstaterne bør også udnytte den gældende lovgivning såsom arbejdstidsdirektivet og direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv. Disse direktiver bør omsættes til national ret og gennemføres i overensstemmelse hermed, da dette "utvivlsomt vil medføre en forbedring af arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der arbejder hjemmefra".

EØSU gjorde desuden opmærksom på risikoen for, at hjemmearbejde udnyttes til at pålægge en dobbelt byrde af betalt og ubetalt arbejde. Husligt arbejde er fortsat ikke ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, idet det hovedsagelig udføres af kvinder, hvilket svækker kvindernes evne til at være produktive i forbindelse med lønnet arbejde og tilmed risikerer at skade deres karriereudsigter.

"Både samfundet som helhed og erhvervslivet skal gøre deres yderste for at aflive disse kønsbetingede stereotyper og anerkende kvinder som fuldgyldige arbejdstagere ud over deres mange andre roller og kvaliteter. De økonomiske og sociale omkostninger ved disse fordomme er meget store for samfundet", udtalte ordføreren for udtalelsen, Milena Angelova.

I den forbindelse opfordrede EØSU også til en "plejepagt for Europa" og understregede, at tilgængelige og prisoverkommelige pleje- og pasningsinfrastrukturer og -ordninger for børn, personer med særlige behov og ældre er en anden afgørende forudsætning for kønsmæssigt ligestillet hjemmearbejde.

Den 24. marts var EØSU vært for en debat med EU-kommissær for ligestilling, Helena Dalli, om den nye strategi for rettigheder for personer med handicap, der blev vedtaget af Kommissionen for nylig.

Strategien, der er gældende fra 2021 til 2030, tager sigte på en fuldstændig gennemførelse i EU af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (FN's handicapkonvention). FN's handicapkonvention er en banebrydende konvention, som har ændret opfattelsen af handicap ved at indføre en menneskerettighedsbaseret tilgang og give samfundet ansvar for at fjerne de barrierer, der hindrer personer med handicap i at deltage fuldt ud i samfundet.

"Vi bifalder EU's nye handicapstrategi. Omkring 87 mio. mennesker i EU har en eller anden form for handicap, og over halvdelen af dem føler, at de bliver udsat for forskelsbehandling", sagde EØSU's formand, Christa Schweng, i sine indledende bemærkninger.

Hun mindede om, at EØSU i 2019 var den første institution til at vedtage en initiativudtalelse, som opfordrede til vedtagelsen af en ny dagsorden for rettigheder for personer med handicap i fuld overensstemmelse med FN's handicapkonvention, og tilføjede: "Det glæder mig meget at se, at mange af de anbefalinger, vi fremsatte dengang, er afspejlet i EU's handicapstrategi, der blev foreslået for et par uger siden."

EØSU lagde vægt på en fuldstændig gennemførelse af handicapkonventionen, både i sine udtalelser og i arbejdet i de tematiske studiegrupper, der vedrører rettigheder for personer med handicap, og som er oprettet for at overvåge handicapkonventionens gennemførelse i medlemsstaterne.

Udtalelsen om Udformningen af EU's dagsorden for rettigheder for personer med handicap 2020-2030 er ikke EØSU's eneste bidrag i den forbindelse. Udvalget har vedtaget flere dokumenter om dette spørgsmål, f.eks. en informationsrapport og en udtalelse om stemmeret for personer med handicap ved valg til Europa Parlamentet. EØSU vil analysere den nye strategi i en ny udtalelse, der bliver fremlagt på udvalgets plenarmøde i juli.

"Der er nu gået 10 år, siden EU ratificerede FN's handicapkonvention, og det er på høje tid at styrke den europæiske indsats, når det gælder handicappolitikker. Det et vores mål at skabe positive ændringer for personer med handicap i og uden for EU, så de uden undtagelse kan deltage på lige fod med andre", udtalte kommissær Dalli.

EØSU's medlemmer roste den nye strategi, men advarede om, at EU og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen bør tage højde for de katastrofale konsekvenser, som pandemien har haft for personer med handicap, navnlig på beskæftigelses- og uddannelsesområdet, eftersom den eksisterende ulighed er blevet værre. (ll)

Der er fortsat behov for, at jernbanetransporten gør politiske, lovgivningsmæssige og kulturelle fremskridt, selv om man efter 25 års liberalisering er nået langt i retning af at åbne markederne og opnå teknisk harmonisering. Dette er hovedbudskabet i en udtalelse om det fælles jernbaneområde, der blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts.

Der er behov for en saglig analyse af det fælles europæiske jernbaneområde og dets resultater, og det europæiske jernbaneår 2021 kunne være en udmærket lejlighed til at gøre status over udviklingen og opstille nye mål for fremtiden, understreger EØSU.

I et indlæg på plenarforsamlingen udtalte ordfører for udtalelsen Stefan Back: "Hos jernbanerne er der behov for en kulturændring og en tilgang, der er langt mere fokuseret på kundernes behov, hvad enten der er tale om befordring af passagerer eller transport af gods. Det europæiske jernbaneår 2021 bør betragtes som en anledning til at fremme en sådan adfærdsændring og udvikle et mere gnidningsløst samarbejde mellem operatører og kunder og i videst muligt omfang udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver."

Covid-19-pandemien har forsinket eller sat projekter i stå, der nu må indhente det forsømte. Statsstøtte er vigtig for at sikre vigtige tjenester efter krisen, og kontrakter inden for offentlige tjenesteydelser kan sikre tilgængelige, prisoverkommelige og inklusive passagertjenester for alle. EØSU ser dette som en af de mest effektive foranstaltninger til at fremme passagebefordring ad jernbane. (mp)

Hastigheden i omstillingen i retning af energiunionen bør sættes kraftigt op, hvis vi skal opfylde EU's energi- og klimamål for 2050, men at overse den sociale og økonomiske situation i de enkelte medlemsstater kan være farligt, anfører EØSU i en nylig udtalelse.

Mangel på hensyntagen til de sociale og økonomiske forhold i de forskellige medlemsstater kan true den sociale accept af investeringer og reformer, der tjener til at fremme energiomstillingen, understreger EØSU.

I udtalelsen, der er udarbejdet af Lutz Ribbe og vedtaget på plenarforsamlingen i marts, tilkendegiver EØSU sin holdning til rapporterne fra 2020 om status over energiunionen og vurderingen af de nationale energi- og klimaplaner og anfører, at selv om energi- og klimamålene for 2020 i det store og hele er opfyldt, må vi ikke hvile på laurbærene.

Målene for de næste 30 år startende med 2020'erne skal være langt mere ambitiøse og reelt gøre Europas borgere til centrale elementer i energiunionen.

Lutz Ribbe udtalte, at energiomstillingen også bringes i fare, hvis politikerne giver tilsagn om at inddrage store dele af samfundet, men i realiteten ikke tager dette løfte alvorligt og ikke lever op til det. (mp)

EØSU glæder sig over Kommissionens nye handlingsplan om misligholdte lån, men mener, at der mangler nye forslag, der er brugbare i en tid med covid-19, hvor Europa står i en ekstraordinær situation med regler udformet til almindelige tider.

I en udtalelse vedtaget på plenarforsamlingen den 25. marts analyserede EØSU strategien for håndtering af misligholdte lån. Kommissionen har beskrevet sine største bekymringer vedrørende bestemte økonomiske sektorer såsom banker, kreditkøbere og kreditservicevirksomheder, mens EØSU har skitseret, hvordan det bredere europæiske samfund ser på situationen.

"EØSU bekymrer sig meget om banksektorens stabilitet", udtalte ordføreren for udtalelsen, Kęstutis Kupšys. "Men vi bekymrer os også om virksomheder, der er gældstyngede og ikke længere kan betale deres gæld, og om levedygtige virksomheder, der kan have brug for ekstra penge fra bankerne. Vi havde også de sårbare borgere i tankerne. Dem, der har sat sig i gæld og er i fare for at blive mål for gribbefonde". Endelig var skatteyderne generelt i vores tanker, for når, eller snarere hvis, der afsættes offentlige midler til køb af porteføljer af misligholdte lån, er det skatteyderne, der redder bankerne fra dårlig gæld".

EØSU anbefaler, at man først og fremmest sætter ind over for de underliggende årsager til, at lån misligholdes, så man undgår en fremtidig ophobning af disse lån. Den bedste metode til sikring af, at konkurrenceevnen hele tiden forbedres, er at fokusere på videreførelse af virksomheder og økonomisk genopretning og skabe robuste sociale sikringsordninger, bekæmpe fattigdom, overdreven gældsætning og arbejdsløshed, sikre tilstrækkelige lønninger og gennemføre kontracykliske økonomipolitiske foranstaltninger i krisetider.

Antallet af misligholdte lån i EU forventes at stige som følge af coronavirus' indvirkning på EU's økonomi. For at afbøde de negative følger opfordrer EØSU til, at hjælpeforanstaltningerne til kreditinstitutterne ledsages af offentlige støtteforanstaltninger for låntagere, som udelukkende er kommet i problemer som følge af pandemien.

Kommissionen foreslår en videreudvikling af de sekundære markeder for nødlidende aktiver, hvorimod EØSU mener, at behovet for et paneuropæisk grænseoverskridende marked for nødlidende lån er overvurderet. Det er farligt at indføre et EU-dækkende "pas" for inkassatorer uden omhyggeligt tilsyn i både deres "hjemlande" og "værtslande". Dette tiltag kan kun retfærdiggøres, hvis der træffes et sæt udlignende foranstaltninger, der hjælper med at beskytte nødlidende låntagere i form af en EU-dækkende forbrugerbeskyttelsesstandard for inkassatorer.

Det er desuden yderst tvivlsomt, om kreditkøbernes grænseoverskridende aktiviteter giver det økonomiske system som helhed og ikke kun banker, kreditkøbere og kreditservicevirksomheder konkrete økonomiske fordele.

EØSU mener, at salg af nødlidende lån til porteføljeadministrationsselskaber (i daglig tale også benævnt "dårlige banker") bør være en undtagelse. Tosidede gældsafviklingsaftaler mellem kreditinstitut og låntager bør prioriteres, så der er fokus på videreførelse af virksomheder og økonomisk genopretning.

Ifølge Kęstutis Kupšys anlægger Kommissionens meddelelse et snævert – teknokratisk – syn på et emne, der helt konkret berører mange dele af samfundet. "Det budskab, vi ønsker at viderebringe, er, at spørgsmålet om misligholdte lån ikke bør skæres over én kam med spørgsmålene om opretholdelse af den finansielle stabilitet", bemærkede han. "Sammenfattende mener vi, at det rigtigste er, at bankerne selv håndterer misligholdte lån og ikke blot smider dem ud på markedet, når de bliver usikre. Gæld bør ikke blive en vare!" (na)

EØSU vedtog på plenarforsamlingen i marts en udtalelse, hvori det foreslår støtte til investeringer i efterforskning og udvinding af råstoffer af kritisk betydning og i udnyttelsen af sekundære materialer fra affald, da dette er vigtigt for den grønne omstilling i EU.

Kommissionen vedtog i september 2020 en handlingsplan for kritiske råstoffer med det sigte at mindske afhængigheden af primære råstoffer af kritisk betydning og styrke intern tilvejebringelse af råstoffer i EU. I udtalelsen tilslutter EØSU sig denne tilgang, da udvalget til fulde støtter den grønne omstilling i energisektoren og opfatter udvindingen af de råstoffer, der er nødvendige for udrulningen af grønne teknologier, som helt fundamental.

EØSU opfordrer dog til, at der træffes yderligere foranstaltninger for at muliggøre denne tilgang, da efterforskning og udvinding er højrisikoaktiviteter. Ordfører, Dumitru Fornea, sagde: "Det er vigtigt at tilskynde til både primær og sekundær tilvejebringelse. Derfor bør vi nødvendigvis støtte investeringer i udvindingssektoren og fremme analysen af affald, der kan tænkes at indeholde værdifulde materialer".

Medordfører, Michal Pintér, forklarede, at denne støtte kan antage forskellige former: "Vi bør støtte investeringer gennem lånegarantier, afskrivningsordninger og statsstøtte, men også ved at udvikle en strømlinet godkendelsesproces for mineaktiviteter".

Udtalelsen understreger også vigtigheden af at udvide definitionen af råstoffer af kritisk betydning, der traditionelt opfattes som materialer, der stammer fra minesektoren. Efter EØSU's opfattelse er dette for snævert og begrænser væksten i de grønne energiformer, da træbaserede materialer i dag har langt flere anvendelsesmuligheder end tidligere.

Råstofsektoren har et enormt økonomisk potentiale. Den tegner sig for ca. 350.000 job i EU og for over 30 mio. job i fremstillingsindustriens senere led, som er afhængige af en pålidelig og uhindret adgang til mineralske råstoffer. OECD anslår, at anvendelsen af materialer på verdensplan vil fordobles inden 2060, og anvendelsen af metal alene forventes at vokse med 150 %. Dette vil højst sandsynligt øge presset på klodens ressourcer og true fremskridtene i den globale velfærd.

På denne baggrund understreger udtalelsen, at det er vigtigt at tage højde for nye aspekter i forbindelse med de metoder, der anvendes til opstilling af en liste over mineraler af kritisk betydning. EØSU mener, at Kommissionen bør medtænke "befolkningens og økonomiernes behov og interesser i de lande, hvorfra råstofferne eksporteres til Europa". Der bør derfor fastlægges hensigtsmæssige kriterier til kontrol af, om de globale forsyningskæder for disse typer af råstoffer overholder etiske principper. (ks)