EØSU info

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har offentliggjort sin nyvalgte formand Christa Schwengs fuldstændige program for hendes mandatperiode 2020-2023. Det er nu tilgængeligt online og foreligger på alle EU-sprog.

Christa Schwengs program giver en uforbeholden vision for et stærkere og mere modstandsdygtigt EU efter covid-19 og lægger op til et slagkraftigt bidrag fra EØSU til EU's genopretning og deltagelsesdemokratiet.

Under mottoet "Forenet for EU's fremtid" lægger programmet stor vægt på enhed, som vil være nøgleordet for formandsperioden med en opfordring om at genopbygge EØSU, så udvalget kan blive mere forenet og styrke sin indflydelse på EU's politikudformning.

Programmet fastsætter fire prioriteter, der flugter med formandens idé om et EU efter pandemien, der giver borgerne mulighed for trives og leve i et åbent og værdibaseret samfund.

Første prioritet er et økonomisk fremgangsrigt EU med fokus på at hjælpe medlemsstater, virksomheder, arbejdstagere og den almene befolkning md at overleve og genopbygge økonomierne. Omstillingen til en mere digital og grønnere økonomi bør knyttes sammen med en social genopretning.

Anden prioritet er et socialt inkluderende EU, der sikrer, at ingen efterlades på bagperronen i den digitale og den grønne omstilling. Det er helt afgørende at bevare arbejdspladser og indkomst for alle arbejdstagere, idet man skal være særligt opmærksom på sårbare grupper. Det fastslås i programmet, at fælles EU-værdier ikke under nogen omstændigheder kan gøres til genstand for forhandling. Skabelsen af en EU-sundhedsunion støttes endvidere som et vigtigt aspekt af solidaritet.

Tredje prioritet – et miljømæssigt bæredygtigt EU – anerkender, at en grønnere og digitaliseret økonomi er drivkraften for EU's genopretningsplan. Men forudsætningen for at kunne lykkes er, at virksomhederne betragtes som en del af løsningen og opmuntres til at spille en aktiv rolle i omstillingen til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi.

Den fjerde prioritet er at sikre, at EØSU kommer til at spille en afgørende rolle i konferencen om Europas fremtid, som er et vigtigt initiativ, der skal give europæerne en følelse af ejerskab over for EU, ved at de får mulighed for at drøfte vigtige EU-emner med henblik på at forbedre den måde, Unionen fungerer på. Som engageret fortaler for deltagelsesdemokrati og med sine medlemmer fra alle dele af det reelle civilsamfund i medlemsstaterne har EØSU en mulighed for at demonstrere sin merværdi og agere som facilitator. (ll)

På en årlig konference, der blev afholdt helt og holdent online den 3.-4. november, tilkendegav EØSU, at udvalget er fast besluttet på at gøre den europæiske platform for cirkulær økonomi til et omdrejningspunkt for den fælles indsats for at skabe en cirkulær økonomi i EU.

EØSU's formand Christa Schweng åbnede arrangementet i fællesskab med Kommissionens ledende næstformand Frans Timmermans ved at se tilbage på den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomis første tre år som database for eksempler på god praksis og et diskussionsforum for aktørerne, og derpå frem mod den nye periode, der nu indledes inden for rammerne af EU's nye handlingsplan for den cirkulære økonomi.

"De forløbne tre år har vist, at dette er den måde, hvorpå folk ønsker at arbejde sammen", sagde hun. "Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, jeres platform, er et fantastisk eksempel på, når politik og praksis går hånd i hånd."

"Så bliv ved med at udveksle erfaringer og inspirerende eksempler, hvad enten det drejer sig om forbrugsprodukter, der er designet til cirkulær adfærd, innovative ideer til at begrænse og håndtere affald, smykker, der er designet med genanvendt materiale, nationale myndigheders cirkulære strategier eller skoler, der forbereder den kommende generation."

"Hvis man ser sig omkring, vil man se, at vores fælles omstillingsproces er indledt, men vi skal gøre meget mere, for at EU reelt kan tage teten i den globale omstilling til en cirkulær økonomi."

Christa Schweng understregede, at den cirkulære økonomi vil være afgørende for, om EU's flagskibsplan for de kommende år, den europæiske grønne pagt, kan lykkes. Hun henviste til den cirkulære økonomis dokumenterede effekt for jobskabelse (ca. 4 mio. nye job mellem 2012 og 2018) på et tidspunkt, hvor tab af arbejdspladser er en udbredt bekymring, og til behovet for at støtte erhvervslivet i omstillingen, samtidig med at vi kæmper med konsekvenserne af covid-19.

EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation Cillian Lohan, en af initiativtagerne bag platformen og en person med stor tiltro til dens potentiale, indledte konferencens anden dag med at understrege, at samarbejde har været og fortsat skal være i centrum for projektet:

"Lige fra starten har dette projekt drejet sig om samarbejde", sagde Cillian Lohan. "Den historie – omend der er tale om en helt ny historie – bør man have in mente, eftersom samarbejdsånden blev grundlagt fra første færd: dette var noget, vi skulle gennemføre i fællesskab, snarere end i indbyrdes konflikt og konkurrence. Og platformens arbejde er fortsat i den ånd." 

"Den cirkulære økonomi er en omstilling, der gennemføres af hver og en på denne samarbejdsbaserede måde og med interessenter i førerfeltet. I dag vil vi bringe den cirkulære økonomi videre med jer alle ved rattet."

Over 700 mennesker deltog i dette todages arrangement, hvilket gjorde det til et af Twitters højest placerede emner i Belgien.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi er et fælles initiativ af EØSU og Kommissionen, som sigter på at tilvejebringe et "netværk af netværk", der kan støtte en interessentdrevet omstilling. Det er et banebrydende projekt, der har dannet model for tilsvarende platforme både i EU-medlemsstaterne og i USA.

Resultatet af diskussionerne på konferencen vil snarest blive tilgængeligt på platformens websted. (dm)

De specifikke behov hos kvinder og børn, der bestræber sig på at overvinde forskelsbehandling eller hindringer for deres integration, tages ikke altid fuldt ud i betragtning i EU-medlemsstaternes integrationspolitikker. EØSU har i en sonderende udtalelse, der blev fremlagt på plenarforsamlingen i oktober, fremlagt forslag til, hvordan disse mangler kan afhjælpes.

Det tyske rådsformandskab har anmodet EØSU om at drøfte, hvordan integrationen af kvinder, mødre og familier med migrantbaggrund kan forenkles.

Denne udtalelse er udarbejdet af det tidligere medlem Indrė Vareikytė og blev forelagt af hovedordføreren, Ákos Topolánszky, på plenarforsamlingen den 29. oktober.

Ákos Topolánszky advarede sine kolleger om, at under halvdelen af medlemsstaterne har vedtaget politikker, der eksplicit støtter migrantkvinder og -børn, som oplever forskelsbehandling og hindringer for integration. "De er isolerede og er alt for ofte ofre for ensomhed og vold", sagde han. Hvad angår løsninger, understregede Ákos Topolánszky vigtigheden af at vedtage integrationspolitikker på en helhedsorienteret måde, som omfatter integration på arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed, retfærdighed og boliger.

EØSU er af den opfattelse, at migranter bør informeres bedre om formålene med sprogundervisning og de dertil knyttede fordele i deres dagligdag Udvalget tilskynder desuden til at se nærmere på, om den fælles europæiske referenceramme for sprog kan anvendes til at strømline sprogundervisningen af migranter og i højere grad gøre tilgangen formålsbestemt.

Migrantkvinder udsættes for gentagen forskelsbehandling på tværs af sektorer og inden for mange områder af samfundslivet.
EØSU ser gerne, at medlemsstaterne ratificerer Istanbulkonventionen og opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at kvindelige migranter, der udsættes for vold, har samme adgang til passende tjenester, støtte og faciliteter som kvinder, der er født i landet.

Da covid-19-krisen har ramt sårbare grupper såsom migrantkvinder, der tilhører etniske mindretal, uforholdsmæssigt hårdt, opfordrer EØSU kraftigt Kommissionen til i forbindelse med udviklingen af det nye initiativ vedrørende integration og inklusion at tage erfaringerne fra denne krise i hele Unionen og i de enkelte medlemsstater i betragtning.

I bilaget til udtalelsen opremses en række inspirerende sociale projekter, hvor migrantkvinder og -børn modtager støtte til deres integration og sprogundervisning. (ll/tk)

På baggrund af covid-19-krisens katastrofale sociale og økonomiske konsekvenser har EØSU i to udtalelser gjort rede for sine synspunkter om den nuværende økonomiske krise og udsigterne til genopretning i EU.

På den ene sider bifalder det rådgivende organ Kommissionens forslag til planen "Next Generation EU" og mener, at forslagene kommer på det rette tidspunkt. Enhver forsinkelse i godkendelsen og gennemførelsen af planen risikerer alvorligt at undergrave EU's økonomiske genopretning.

På den anden side gør EØSU's medlemmer opmærksom på, at medlemsstaterne er nødt til at sætte skub i den offentlige investering og skabe synergier med private investeringer. Stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul bør finde anvendelse, samtidig med at statsstøttereglerne gøres så fleksible som overhovedet muligt, mindst indtil der er opnået bred økonomisk genopretning, og arbejdsløsheden er faldet markant.

EU har overordnet set brug for omstilling til velstandsorienteret og solidaritetsbaseret økonomisk styring, da en tilbagevenden til sparepolitikken vil bremse eventuelle fordele af Next Generation EU.

Philip von Brockdorff, ordfører for udtalelsen Årlig strategi for bæredygtig vækst 2020 sagde: "EØSU betragter den årlige strategi for bæredygtig vækst som en mulighed for at gøre den dominerende økonomiske vækstmodel langt mere resilient og bæredygtig og for at give de økonomiske og sociale målsætninger lige stor betydning."

Judith Vorbach, medordører for udtalelsen Henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, understregede: "For at begrænse og afværge de alvorlige konsekvenser af covid-19 og klimaændringerne anbefaler EØSU en velstandsorienteret økonomisk styring, der investerer mere i bæredygtig vækst, styrker den europæiske søjle for sociale rettigheder og reformerer skattepolitikkerne."

De to udtalelser, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober, er EØSU's bidrag til Kommissionens efterårspakke under det forestående europæiske semester og den deraf følgende interinstitutionelle beslutningsproces. Læs hele nyhedsartiklenher. (na)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) holdt det tredje policy learning forum om opkvalificeringsforløb. Her mødtes arbejdsmarkedets parter og relevante repræsentanter for regeringen og civilsamfundet på området. De advarede om, at den nuværende pandemi kan accentuere de forandringer i arbejdslivet, som den digitale revolution allerede har sat i gang, og gøre opkvalificering og omskoling endnu mere relevant.

Deltagerne i policy learning forummet understregede derfor, hvor vigtigt det er at få gennemført de opkvalificeringsforløb, som der blev vedtaget et lovgivningsforslag i form af en rådshenstilling om i 2016. Henstillingen udgør byggestenene for EU's dagsorden for færdigheder og sigter mod at udstyre alle europæerne med de nødvendige færdigheder for at kunne deltage i arbejdsmarkedet, så de kan udnytte deres fulde potentiale for at trives, både som mennesker og medlemmer af samfundet.

Ifølge Cedefops forskning vil 128 mio. voksne i Europa være nødt til at opdatere eller tilegne sig nye færdigheder for at kunne beholde eller få et job, der stemmer overens med deres kompetence- og færdighedsniveau. Det er det samlede tal for EU-27, Island, Norge og UK og svarer til ikke mindre end 46,1 % af befolkningen.

"Vi er nødt til at understrege, at det vi tilbyder er en del af en redningspakke, både for arbejdstagerne og arbejdsgiverne, fordi tingene kommer ikke til at fortsætte, som de plejer. Solide færdigheder er en drivkraft for konkurrenceevnen på EU-plan og også for den enkeltes opfyldelse af sine personlige og faglige forventninger", sagde formanden for EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab, Laurenţiu Plosceanu.

"Vi skal sikre, at alle voksne livet igennem har mulighed for at opdatere deres færdigheder og tilegne sig nye for at hjælpe dem med at klare sig i usikre tider og trives i deres personlige og professionelle liv", sagde Jürgen Siebel, der er administrerende direktør for Cedefop, og tilføjede, at opkvalificerings- og omskolingssystemerne også bør tage højde for virksomhedernes behov, som er en vigtig del af ligningen for at nå disse ambitiøse mål.

Det tredje policy learning forum kiggede nærmere på erfaringerne med udformning og gennemførelse af opkvalificeringsforløb i Finland, Irland og Nederlandene, hvor regeringerne har sat ambitiøse mål med omfattende strategier og indført reformer inden for livslang læring og voksenuddannelse, som allerede har givet afkast.

Policy learning forummet undersøgte også den portugisiske regerings program, der har formået af fremme udbuddet af voksenuddannelse i et land, hvor halvdelen af befolkningen i 2016 ikke havde færdiggjort en uddannelse på sekundærtrinnet. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakkede op om at fremme en effektiv social dialog i EU's medlemsstater, da det spiller en central rolle i udformningen af økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige og sociale politikker, der skaber bedre leve- og arbejdsvilkår i hele EU. Den er derfor nødvendigt for at fremme og opnå økonomisk bæredygtighed.

I udtalelsen Social dialog som et vigtigt aspekt af økonomisk bæredygtighed og modstandsdygtige økonomier under hensyntagen til virkningen af en livlig offentlig debat i medlemsstaterne gav EØSU et overblik over national praksis for dialogen på arbejdsmarkedet inden for rammerne af den seneste krise. Udvalget kiggede også på begrebet social dialog og især trepartsformen, som inddrager de offentlige myndigheder og kan omfatte mere end overenskomstforhandlinger, og så kiggede det på, hvordan trepartdialog er et vigtigt instrument til at sikre en god styring af enhver forandringsproces.

Udtalelsen blev udarbejdet på anmodning fra det tyske EU-formandskab af det tidligere EØSU-medlem Vladimíra Drbalová og det nuværende medlem Cinzia Del Rio.

Lande med veletablerede arbejdsmarkedsmekanismer reagerer hurtigere og bedre på kriser, herunder kriser af globalt omfang som covid-19-pandemien. Udtalelsen konstaterede dog, at den sociale dialog i mange lange fortsat er fragmenteret og kun finder sted sporadisk eller er blevet svækket, og at arbejdsmarkedsparternes selvstændighed er blevet undermineret.

Udtalelsen fremsætter adskillige anbefalinger for god post-pandemihåndtering i den nærmeste fremtid, herunder at sikre aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner og at opfordre til god virksomhedsledelse baseret på social dialog og overenskomstforhandlinger.

For at den sociale dialog kan blive effektiv, skal den omfatte repræsentative og legitime arbejdsmarkedsparter og regeringer, der er besluttet på at tage del i den. Det er også helt afgørende at respektere arbejdsmarkedets parters ret til selvbestemmelse, foreningsfrihed og kollektive forhandlinger.

Den europæiske sociale dialog er forankret i EU-traktaterne, og arbejdsmarkedets parter i EU bør fuldt ud udnytte det potentiale, som det medfører.

Arbejdsmarkedsparterne bør inddrages i det europæiske semester for økonomisk styring og især i udviklingen og gennemførelsen af politikker og reformer inden for beskæftigelse, det sociale område og eventuelt økonomien.

"Vi har brug for bindende høringsmekanismer for arbejdsmarkedets parter under det europæiske semester. I betragtning af pandemiens økonomiske og sociale konsekvenser er det i dag vigtigere end nogensinde at inddrage arbejdsmarkedets parter i udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, herunder statslige indberetningsværktøjer", sagde Cinzia Del Rio. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at anlægge en holistisk tilgang til fremme af mangfoldighed og inddragelse i deres samfund og til at fremskynde de juridiske og politiske bestræbelser på at tackle den stigende racisme og det stigende fremmedhad i Europa.

Med et stigende antal angreb og hadefulde udtalelser rettet mod migranter og etniske mindretal og med den aktuelle pandemi, der forværrer den strukturelle diskrimination, de udsættes for, er det bydende nødvendigt, at EU gør en større indsats på dette område, bl.a. ved at fremme mangfoldighedsledelse.

EØSU fremsætter sine forslag på dette område i sin udtalelse om Mangfoldighedsledelse i EU's medlemsstater på anmodning af det tyske rådsformandskab. I forbindelse med udarbejdelsen af sin udtalelse gennemførte udvalget casestudier i fire lande – Finland, Frankrig, Italien og Polen – som repræsenterer fire forskellige dele af Europa. Resultaterne blev fremlagt i udtalelsen og dens bilag.

Casestudierne viste, at de vandrende arbejdstagere var koncentreret i lavtlønnede og usikre ansættelsesforhold i alle fire lande, hvor den mest ekstreme situation var i Italien efterfulgt af Frankrig, og hvor der i Polen var tendenser i samme retning. Farvede kvinder oplever i højeste grad diskrimination med hensyn til beskæftigelse i alle fire lande, både i forhold til hvide europæere og til mænd fra samme etniske grupper. I alle fire lande er romaer den minoritet, der oplever den højeste grad af marginalisering.

Udtalelsen blev udarbejdet af EØSU's tidligere polske medlem, Adam Rogalewski, og fremlagt af hovedordfører Carlos Trindade på plenarforsamlingen i oktober.

"Covid-19 forværrer den strukturelle racisme i Europa. Etniske minoriteter og migranter er ikke alene mere udsat for sygdommen, men har også større risiko for at blive ramt af de uligheder, der knytter sig til den i forbindelse med de økonomiske og sociale konsekvenser, og de har mindre sandsynlighed for at modtage støtte", bemærkede Carlos Trindade.

"Bekæmpelse af strukturel racisme i alle institutioner kræver social retfærdighed for etniske minoriteter og migranter," understregede Carlos Trindade og tilføjede, at EØSU opfordrede EU og medlemsstaterne til at øge deres juridiske og politiske bestræbelser på at tackle racisme og fremmedhad.

I udtalelsen påpeger EØSU, at forsvarlig mangfoldighedsledelse bør fokusere på alle aspekter af migranternes og de etniske minoriteters arbejde og daglige gøremål. Dette omfatter, hvordan de behandles på arbejdspladsen, deres uddannelse og adgang til offentlige tjenester, deres sociale rettigheder og deres integration i lokalsamfundene. (ll)

Den 9. november mødtes Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) til en onlinedebat om EU's stålindustri. Debatten, der blev ledet af Pietro Francesco De Lotto, den nye formand for CCMI, fokuserede på spørgsmålet om overkapacitet og dekarbonisering i den internationale stålindustri. Talerne kom ind på de udfordringer, som den europæiske stålindustri står over for: genopretningsplanen efter covid-19, dekarbonisering af produktionsprocesser, EU's beskyttelsesforanstaltninger og handel.

Stål er et vigtigt produkt i alle udviklede lande og udviklingslandene. Covid-19-pandemien har rejst spørgsmål om den globale afhængighed af forsyningskæden, navnlig når mange lande er afhængige af ét enkelt land.

Overproduktionen i den kinesiske stålindustri er en kilde til betænkelighed, idet Kina nu dominerer mere end halvdelen af verdensmarkedet. I 2018 indførte USA protektionistiske skatter, således at den amerikanske økonomi var mindre afhængig af kinesiske materialer. Dette tiltag endte med at skade EU's marked i alvorlig grad, da USA er en vigtig kunde for stål produceret i EU.

Samtidig bestræber forskellige lande rundt omkring i verden sig på at mindske deres drivhusgasemissioner, og et stigende antal initiativer fremføres med henblik på at bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi.

"Vi er nødt til at sikre konkurrenceevnen hos de stålsektorer, der opfylder de miljøstandarder, som er nødvendige for denne overgang, men oplever konkurrence fra andre regioner i verden, hvor sådanne standarder enten er ikke-eksisterende eller utilstrækkelige", sagde Pietro Francesco De Lotto, idet han afrundede debatten. "Dette gælder også standarder for arbejdsvilkår og arbejdstagerrettigheder".

Derfor efterlyser EØSU lige vilkår for europæiske producenter og eksporterende producenter fra tredjelande. (tk/ks)

En ny rubrik har set dagens lys.

Hver måned vil du have mulig for at stifte bekendtskab med vores overraskelsesgæst. Der vil være tale om en aktuel person, der er kendt inden for den europæiske kulturverden, og som giver sit syn på verden – et frisk pust for at udvide vores horisont, inspirere os og gøre os glade.

I denne første udgave er vores overraskelsesgæst Pierre Kroll, en fremtrædende karikaturtegner på den belgiske avis Le Soir.

Han er kendt for sine humoristiske tegninger med en unik stil, hvor han på en original og overraskende måde kommenterer politiske spørgsmål i både Europa og verden.

Som svar på vores anmodning om en kommentar til de mest højaktuelle spørgsmål har Pierre Kroll været så venlig at tegne os følgende tegning. (ehp)