Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.

Alle valg er vigtige. De ligger til grund for demokratiets begyndelse. Men vi ved godt, at demokrati er meget mere end afholdelse af valg. Der findes således demokratisk valgte regeringer, der udøver demokrati, samtidig med at retsstatsprincippet svækkes. Selv om valg er retfærdige og frie, er de ikke den eneste garanti for demokrati, og de er heller ikke den eneste faktor, der er afgørende for demokratiet. Derfor bør vælgerne engagere sig aktivt i valget.

De seneste fem år har været præget af en række nærmest eksistentielle udfordringer for Den Europæiske Union. Vi var nødt til at forholde os til brexit og konsekvenserne heraf. Derefter fulgte covid-19-pandemien, Ruslands brutale, umenneskelige invasion af Ukraine og de deraf følgende økonomiske udfordringer, herunder energikrisen og høje inflationsniveauer. Vi har håndteret alle disse uventede forstyrrelser, samtidig med at vi forfulgte vores centrale strategiske mål om dobbelt omstilling til en grøn og digitalt konkurrencedygtig økonomi. Et vekslende geopolitisk miljø har ført til, at EU og dets demokratiske partnere har pålagt Rusland vidtrækkende sanktioner, og vi har bevæget os i retning af at mindske vores afhængighed af Kina og placere vores forbindelser med USA på et hidtil uset solidt grundlag. EU har også iværksat det første program for den europæiske forsvarsindustri nogensinde, som vil blive gennemført i de kommende år.

Valget i 2024 bliver en kamp for Europa. Valgkampagnen skal leve op til borgernes forventninger og samtidig respektere deres rolle i den europæiske beslutningsproces. Der er ingen tvivl om, at spørgsmål som migration, klimaændringer og støtte til ukrainere, der forsvarer deres land mod den russiske aggression, vedrører os alle med tanke for frihed, demokrati og fred. De folkevalgte politikere vil skulle gøre alt for at sikre en effektiv kickstart af udvidelsespolitikken. Når man så debatterer med kandidaterne om deres opgave i de næste fem år, skal de folkevalgte gøre sig klart, at såfremt de bliver valgt, så er de nødt til at forholde sig til, at Den Europæiske Union udgør en del af en polariseret verden med demokratier på den ene side og autoritære regimer på den anden. I 2024 afholdes der valg i lande rundt omkring i verden for i alt 4 mia. indbyggere.

Vi vil som europæere være på vagt over for amerikanernes beslutning, når de begiver sig hen til valgstederne for at vælge deres præsident. Det transatlantiske forhold vil udgøre et vigtigt spørgsmål under vores debatter op til valget til Europa-Parlamentet. Det er de europæiske politikeres og politiske partiers pligt at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at gå i dialog med borgerne og tilskynde dem til at blive hørt. Den geopolitiske usikkerhed gør det vigtigere end nogensinde før. Politiske partier, der opstiller deres kandidater til valget, har ofte forskellige holdninger til spørgsmål, der er af afgørende betydning for vores liv. Vi kan kun få indflydelse på og påvirke Europas fremtid, dvs. vores egen fremtid, hvis vi som borgere tager del i debatten med kandidaterne og begiver os hen til stemmeboksene. Nogle gange bliver vi frustrerede og vrede. Men det er netop grunden til, at vores aktive deltagelse i den politiske dialog omkring valget har så afgørende betydning.

I 2019 sneg valgdeltagelsen sig for første gang nogensinde over de 50 %. Det var de unge europæeres valgdeltagelse, der var med til at presse deltagelsesprocenten i vejret. På den ene side er det godt nyt, at halvdelen af de stemmeberettigede benyttede sig af deres stemmeret. Men på den anden side betyder det, at halvdelen af os, altså europæiske borgere med stemmeret, ikke stemte. I 2024 har vi ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i europæisk beslutningstagning og lovgivning. Lav valgdeltagelse mindsker de folkevalgtes legitimitet og sætter dem i en svagere position i Europa-Parlamentet. De politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere hen til stemmeurnerne.

I årtier har europæerne betragtet regeringerne som deres repræsentanter i EU. Valget til Europa-Parlamentet i 2024 er en mulighed for at bevise parlamentets reelle magt som talerør for borgerne. Der vil være førstegangsvælgere. I fem medlemsstater kan de 16-årige afgive deres stemme. De unge vil have forskellige forventninger til politikerne. Vi så det ved konferencen om Europas fremtid, og vi hører det nu i forbindelse med de opfølgningspaneler, som Kommissionen har arrangeret. Politikerne bør benytte sig af det forestående valg til Europa-Parlamentet som en proces til at skabe en ny generation af vælgere og politikere og som en mulighed for at styrke en gennemsigtig politisk uddannelse samt opbygning af identitet og genvinding af tillid.

Europa-Parlamentets kommunikationsstrategi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024 fokuserer på at mobilisere sofavælgere og førstegangsvælgere, hjælpe andre involverede, herunder medierne, NGO'er, virksomheder og enkeltpersoner, og støtte de europæiske borgeres og organisationers upartiske civile engagement ved at fremhæve vigtigheden af at stemme.

Vi oplever allerede udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet, hybride desinformationskampagner, der ødelægger tilliden til institutioner og politikere og skaber fortællinger, der splitter samfundet. Det er alt sammen noget, der sker som optakt til valget, men der vil komme mere af samme skuffe under valget, og der vil også være problemer efter valget. Lovgivningen mod desinformation skal håndhæves. Nationale og europæiske tiltag vil ikke være tilstrækkelige. Vi har brug for meningsfuld finansiering til støtte for en tilgang, der omfatter hele samfundet, for at afsløre desinformation og dens gerningsmænd, da det har indflydelse på folks dagligdag og deres strategiske valgmuligheder.

Med dette valg er det demokratiets, frihedens og sikkerhedens skæbne, der står på spil. Og det nytter noget at stemme.

Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet (PL/EPP)