Vi præsenterer en ny klumme i EØSU info med titlen "Jeg stemmer. Gør du?", hvor vi fra december 2023 til juni 2024 vil fremlægge vores gæsters holdning til, hvordan og hvorfor man bør stemme til EU-valget. Vores første gæst er Robert Sermek, leder af Europa-Parlamentets Forbindelseskontor i Slovakiet.

Som leder af et hold på syv personer er Robet Sermek ansvarlig for at gennemføre Europa-Parlamentets kommunikationsstrategier på nationalt plan og bringe Parlamentets og parlamentsmedlemmernes arbejde tættere på de slovakiske borgere. Han har arbejdet i Europa-Parlamentet siden 2007. Han var projektleder for audiovisuelle produkter i de EU-dækkende kommunikationskampagner op til EU-valgene i 2014 og 2019 og redaktionel koordinator for Parlamentets audiovisuelle tjenester. Inden han blev en del af EU-administrationen, arbejdede han som journalist og var korrespondent for det slovakiske nyhedsbureau TASR og senere for Slovak Radio i Bruxelles, hvor han dækkede den vigtige periode forud for Slovakiets tiltrædelse af EU og NATO.