Det europæiske borgerinitiativ er blevet kaldt "den største nyskabelse for tværnationalt demokrati" siden indførelsen af direkte valg til Europa-Parlamentet for mere end fire årtier siden. Som borgere i Den Europæiske Union har vi nu samme rettighed som et flertal i Europa-Parlamentet og medlemsstaterne: at sætte den politiske dagsorden for et helt kontinent. Borgerinitiativet er et flittigt anvendt instrument: Siden lanceringen i 2012 er der indgivet mere end 100 initiativer.
Mens den formelle ret til at indlede fælleseuropæisk lovgivning udelukkende ligger hos Europa-Kommissionen, udgør det europæiske borgerinitiativ et instrument til fastsættelse af dagsordenen. Det er også en adgangsbillet til fremtidens deltagelsesbaserede politik: Det har som det mest direkte, tværnationale og digitale EU-initiativ nogensinde inspireret mange medlemsstater til selv at indføre lignende instrumenter til fastsættelse af dagsordenen.
Af den grund er det europæiske borgerinitiativ ikke blot endnu en ret til at fremsætte et andragende, men snarere en rettighed for borgerne til at blive aktive og bestemme, hvilke spørgsmål der skal sættes på EU-institutionernes dagsorden.
| Anmodninger om registrering af et europæisk borgerinitiativ | Indsendt | Registreret | Afvist |
|---|---|---|---|
| Total |
artikel 222 og 230 i Europa-Parlamentets forretningsorden
Fuldstændig lovgivningsmæssig ramme for det europæiske borgerinitiativ:europa.eu/citizens-initiative/how-it-works/regulatory-framework_da
Kontrol og attestering af det europæiske borgerinitiativ i medlemsstaterne:Det europæiske borgerinitiativ sammenlignes til tider med en schweizerkniv: et smart designet, fleksibelt multifunktionelt værktøj. Da det europæiske borgerinitiativ er tilgængeligt for næsten 450 millioner EU-borgere i 27 medlemsstater (og i hele verden, hvis man som EU-borger bor uden for EU), har det drejet sig om, hvordan demokratiet forstås og fungerer på tværnationalt plan.
Baseret på erfaringerne fra de knap 100 initiativer, som blev indgivet i perioden 2012-2019, trådte en ny og mere tilgængelig version af det europæiske borgerinitiativ i kraft i 2020. En fjerdedel af initiativerne blev afvist på grund af Kommissionens strenge fortolkning og anvendelse af forordningen. Men i henhold til de nye regler har initiativtagerne og Kommissionen mere tid til at finde en løsning, herunder muligheden for kun at registrere de antagelige dele af et initiativ. Der er også bedre tid til at forberede underskriftindsamlingen samt alle andre trin i processen.
Derudover har covid-19-pandemien udfordret alles måde at interagere, diskutere og træffe beslutninger på. For at beskytte det europæiske borgerinitiativs demokratiske potentiale har Kommissionen foreslået et sæt coronavirusrelaterede regler, der giver mulighed for at forlænge fristerne for indsamling og kontrol af underskrifter og for undersøgelse af godkendte initiativer (se forordning (EU) 2020/1042, Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2200 af 17.12.2020 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/360 af 19.2.2021).
I borgerinitiativprocessen er der tre forskellige roller: initiativtagere, støtter og observatører.
Som aktiv initiativtager, støtte eller observatør er der flere aspekter, du skal overveje, inden du går i gang, skriver under eller kommenterer. Det centrale spørgsmål er: Hvad ønsker du at opnå med det pågældende borgerinitiativ? Hvad er dit mål?
Ønsker du at foreslå noget nyt for Europa? Eller er det din hensigt at fjerne eller afskaffe en bestemt EU-politik? For det meste er tingene dog ikke kun sort/hvide, gode eller dårlige: Måske er der bare brug for lidt småjusteringer. Det vil sige, at du måske hovedsagelig er interesseret i at udskifte bestemte dele af en EU-retsakt.
Et europæisk borgerinitiativ giver dig mange muligheder og kan bruges som:
- en accelerator til at få EU til at gøre noget nyt. Her er du nødt til at være meget tålmodig, da det tager lang tid, inden borgerinitiativer bliver til noget. Du skal først finde et passende og brugbart retsgrundlag, og du bør betragte den offentlige debat om dit forslag som den største belønning for din indsats.
- en bremse til at forhindre EU i at gøre noget. I dette tilfælde er timingen afgørende, da du skal finde det rette tidspunkt at rejse din sag på for at sikre størst mulig virkning og støtte, hvilket betyder, at du skal indsamle underskrifter hurtigt.
- en ventil til at forbedre den nuværende EU-lovgivning. Da du ønsker at løse et bestemt problem ved at ændre en specifik lovgivning, er du nødt til at holde det så enkelt som muligt. Borgerinitiativer, der skal fungere som "ventiler", bliver ofte alt for komplicerede og vanskelige at formidle, så prøv at begrænse dig til det primære budskab.
- en forhandlingsbrik ved at anvende borgerinitiativet som et ekstra værktøj til påvirkning af beslutningsprocessen i EU. Inden du går i gang med et sådant borgerinitiativ, bør du dog vurdere din indflydelse og politiske magt uafhængigt af initiativet samt overveje de mulige ekstra fordele. Gør det klart over for støtterne, hvad din hensigt er, vær klar over, at du kan trække et borgerinitiativ tilbage, og overvej det rigtige tidspunkt at iværksætte det på.
- en katalysator til at danne brede alliancer og netværk på tværs af Europa. Dette er en yderst hensigtsmæssig tilgang, hvis du opfatter dit initiativ som et skridt på vejen i en mere langsigtet strategi for at samle folk i hele Europa og/eller forberede en EU-valgkampagne.
- et redskab til at udbrede kendskabet til dig og/eller din gruppe i offentligheden. Her er du i første omgang nødt til at finde en passende sag, der let kan formidles, til dit borgerinitiativ. Vær også så åben som mulig om dine mål for at sikre, at du ikke vildleder potentielle støtter.
Det europæiske borgerinitiativ indeholder mange muligheder, men i sidste instans drejer det sig om din egen forståelse og dine egne evner, når du skal vurdere et borgerinitiativs muligheder og begrænsninger. Ved at være bevidst om det alsidige potentiale i denne tværnationale og deltagelsesbaserede proces kan du sætte realistiske forventninger og vælge en realistisk tilgang til din strategi og dine valg.
Hvis du er usikker på, om det europæiske borgerinitiativ er det bedste redskab til at nå dine mål, kan du, før du går i gang, overveje forskellige aspekter af din sag i afsnittet Tænk dig om, før du handler og læse om andre tilgængelige EU-værktøjer i afsnittet Værktøjskasse til deltagelse.
Overvejer du at iværksætte dit eget borgerinitiativ? Det vil tage mindst tre år, sandsynligvis endnu længere, (og en hel del ressourcer) at gøre til virkelighed. Men hvis du er omhyggelig og tænker dig om, får du i løbet af processen ny viden og mange nye erfaringer, så du (forhåbentlig) ender med at kunne gøre en forskel for Europa. Her er de 10 trin, du kan forvente at skulle igennem ved iværksættelse af et borgerinitiativ:
Du har en idé, et projekt eller et synspunkt, som kan omsættes til EU-politik. Begynd med at undersøge, om der eventuelt findes andre, enklere og mere tilgængelige værktøjer til at få din stemme hørt i debatten. Hvis du vælger at fremsætte et europæisk borgerinitiativ, så gå til trin 2.
Det europæiske borgerinitiativ er en proces med en række juridiske og politiske konsekvenser. Sæt dig ind i, hvilke muligheder og begrænsninger processen indebærer, når du skal til at fremme dit kommende initiativ. Indhent støtte i denne tidlige fase ved at kontakte forummet for det europæiske borgerinitiativ (læs mere om dette i afsnittet Mere støtte). Spørg dig selv: Er det umagen værd? Hvis du kan svare ja, så gå til trin 3.
Et andet vigtigt punkt, inden du tager de første formelle skridt, er at fastlægge, hvad du vil opnå med initiativet, og hvad det er realistisk at forvente?
Definer initiativets mål, anvendelsesområde og særlige funktion. Gør det så enkelt som muligt for alle. På dette trin er det en god idé at se på de erfaringer, som tidligere initiativtagere til borgerinitiativer har gjort sig.
Ordlyden og forklaringen af dit indledende forslag skal være forståelig på mange forskellige sprog og i endnu flere politiske kulturer i hele Europa. Det er også nu, du skal sætte dig ind i det officielle onlinesystem til indsamling af underskrifter, som EU stiller gratis til rådighed, og gøre brug af al den tilgængelige støtte.
Dette er den første formelle barriere for mange "initiativtagergrupper", da man skal opfylde visse kriterier for at registrere sig. Det vigtigste er, at dit initiativ ikke åbenlyst ligger uden for Kommissionens beføjelser. Også her kan forummet for det europæiske borgerinitiativ hjælpe dig. Derefter er du klar til at indgive borgerinitiativet på det officielle websted med angivelse af dit forslags titel og målsætninger. Afhængigt af behovet for at ændre og opdatere dit forslag vil Kommissionen registrere (eller afvise) dit borgerinitiativ inden for 2-4 måneder. Efter registreringen oversætter Kommissionen forslagets titel og målsætninger til alle 24 officielle sprog.
Nu kommer den bedste og samtidig sværeste del: På mindre end et år skal du overbevise flere end én million EU-borgere i mindst syv forskellige lande om at skrive under på dit initiativ. Dette skal forberedes i god tid ved at etablere et fælleseuropæisk netværk af støttepartnere i Europa. Efter den officielle registrering skal du inden for seks måneder påbegynde den egentlige underskriftindsamling. Du skal blot informere Kommissionen ti arbejdsdage inden din valgte startdato, så start- og slutdato for den ét år lange indsamlingsfase kan blive offentliggjort. Vær opmærksom på, at du skal bruge særskilte støttetilkendegivelsesformularer alt efter underskrivernes nationalitet. Det betyder, at alle underskrivere af en formular skal være statsborgere i samme EU-land.
Uden kommunikation får du ingen støtter. Dialog med mange forskellige ligesindede (og endda skeptiske) personer er afgørende for, om du i sidste ende vil lykkes med dit initiativ. Derfor bør du ud over underskriftsindsamlingen gøre brug af (sociale) medier og offentlige arrangementer. På dette trin giver det igen god mening at tage ved lære af tidligere borgerinitiativer. De personer, der stod bag dem, har stor erfaring og viden at dele ud af.
Du skal håndtere en lang række krav og barrierer, inden du omsider kan indgive dit initiativ til Europa-Kommissionen med alle de nødvendige attesteringer. Først skal du indsende de indhentede støttetilkendegivelser til de forskellige nationale myndigheder inden for tre måneder efter underskriftindsamlingsfasens udløb. Disse myndigheder har højst tre måneder til at kontrollere og attestere underskrifterne. Derefter har du som initiativtager yderligere tre måneder til at forberede den endelige indgivelse af attesterne til Kommissionen. Disse krævende opgaver forudsætter en robust og velforberedt styringsgruppe bag initiativet. Dumme fejl kan medføre høje ekstraomkostninger, forsinkelser og frustration.
Indgivelse af dit borgerinitiativ er blot begyndelsen på endnu et vigtigt kapitel: formidling af et officielt EU-emne, der fører dig ind på den politiske scene. Når initiativet er antaget, åbner der sig nye døre for dig: i formelle drøftelser med Kommissionen og på en offentlig høring i Europa Parlamentet.
Senest en måned efter indgivelsen af dit godkendte borgerinitiativ inviteres du til et officielt møde med Kommissionen for at drøfte dit forslag, og i de følgende måneder vil du blive inviteret til at tale ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Andre EU-institutioner såsom Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og alle de nationale parlamenter i alle EU's medlemsstater bliver ligeledes orienteret. Det er en enestående mulighed for dig til at overbevise endnu flere (og ideelt set de rette) mennesker!
I slutningen af en anstrengende, men forhåbentlig berigende proces er det vigtigt ikke at glemme det administrative arbejde, herunder dokumentation og evaluering, for at lære af (og videregive) de konklusioner, der drages. Ved at deltage i anden generation af europæiske borgerinitiativer (siden 2020) er du med til at skrive historie.












