Rusland
EØSU's samarbejde med civilsamfundsorganisationerne i Rusland reguleres af de fem vejledende principper for forholdet mellem EU og Rusland, der er aftalt mellem EU's udenrigsministre og EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Et af disse vejledende principper omhandler "støtte til mellemfolkelige forbindelser".
Dialog og udveksling mellem civilsamfundsrepræsentanter fra EU og Rusland bidrager i betydelig grad til den fortsatte gennemførelse af det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland. EØSU har anlagt en tostrenget strategi for sine forbindelser med det russiske civilsamfund for at involvere en så bred vifte af civilsamfundsrepræsentanter som muligt. Udvalget opretholder forbindelserne til sin officielle russiske pendant Den Russiske Føderations civilkammer og arrangerer bl.a. årlige fælles seminarer om emner af interesse for civilsamfundet på begge sider. EØSU's anden partner er Civilsamfundsforummet EU-Rusland, hvor en anden type civilsamfundsorganisationer mødes.
Opfølgningsudvalget EU/Rusland er et internt EØSU-organ, der fungerer som en styringsgruppe og er ansvarligt for at udvikle og bibeholde forbindelserne og arrangere møder og fælles seminarer med civilsamfundet i Rusland.