De østlige nabolande

This page is also available in:

EØSU's aktiviteter i forhold til nabolandene i øst vedrører Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine. EØSU's vigtigste opgave er her at skabe bedre forbindelser til civilsamfundsorganisationerne i regionen og inddrage dem i en dialog med både de nationale politiske beslutningstagere og EU's civilsamfundsorganisationer.

De vigtigste samarbejdsmekanismer med Georgien, Moldova og Ukraine er civilsamfundsplatformene, som supplerer de politiske organer, der findes inden for rammerne af EU's associeringsaftaler med de tre lande. Via platformene har civilsamfundsorganisationer i såvel EU som partnerlandene mulighed for at overvåge gennemførelsen og formulere anbefalinger til de relevante myndigheder.

På EU-siden består platformene af medlemmer fra EØSU og repræsentanter for større europæiske civilsamfundsnetværk. Partnerskabslandene er repræsenteret i platformene ved en lang række forskellige civilsamfundsorganisationer. Sammensætningen af platformene afspejler en ligelig repræsentation af alle interessegrupper (arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og andre interessegrupper).

I EØSU blev Opfølgningsudvalget for EU's nabolande i øst oprettet i 2004 netop med henblik på at varetage forbindelserne med civilsamfundet i nabolandene i øst. Opfølgningsudvalget holder som regel fire møder om året og medlemmerne deltager aktivt i aktiviteterne i østpartnerskabet, bl.a. de multilaterale platforme og civilsamfundsforummet.

  • Vedtaget on 16/06/2011
    Reference
    REX/323-EESC-2011-01-01-1011
    Employers - GR I
    Lithuania
    Eastern Partnership
  • Vedtaget on 13/05/2009
    Reference
    REX/271-EESC-2009-01-01-889
    Employers - GR I
    Czech Republic
    Plenary session number
    453
    -
    Civil society – Eastern Partnership
  • Reference
    REX/371-EESC-0000-01-01-1813
    Employers - GR I
    Finland
    Plenary session number
    489
    -
    L'avis se penchera sur les questions relatives aux dimensions économique, sociale, environnementale et humaine du caractère croissant de l'utilisation des richesses de l'Arctique, et sur le rôle potentiel de la société civile pour exprimer les intérêts des groupes concernés ainsi que pour soutenir la position de l'UE dans le cadre du dialogue avec les partenaires internationaux concernés.
    La politique arctique de l'UE pour aborder les nouveaux enjeux mondiaux dans la région – point de vue de la société civile